Categories
Uncategorized videoer

Bibelen forbudt til olympiaden i Kina 2008

Så er det officielt. Det mange havde regnet med ville ske er allerede i gang nu. Skal du til olympiade i Kina, så må du ikke tage din bibel med. Skal du med som atlet, må du heller ikke fådin bibel med. For bibelen uha det er jo en farlig bog. Folk kunne gå hen og blive kristne hvis de læste i den. Og kristne det er sådan nogen farlige nogen. De er ihvertfald bange for dem i Kina, så bange at ikke engang til olympiaden er det tilladt at læse i bibelen. By the way koranen er tilsyneladende ikke forbudt, men muslimer de har jo heller aldrig været kendt for at være farlige. Jeg har da aldrig hørt om muslimske terrorister (ironien driver ned ad væggene nu).

At Kina kunne få lov til at få olympiaden var en skandale fra starten af, ligesom det var en skandale da Bill Clinton godkendte Kina som handelspartner, og en kæmpeskandale da Kina indgik i WTO. Kina bryder menneskerettighederne på det groveste og hindrer ytringsfriheden. Og dertil har de siden revolutionen bekæmpet kristne og kristendom, på det groveste. Og nu tillader de ovenikøbet at besøgende til olympiaden får forbud mod at læse i bibelen under deres besøg i Kina. Hvad mon den olympiske komite siger til det? Se klippet nedenunder her og send den gerne videre til andre der er tilhænngere af ytringsfriheden, og vil have ret til at læse i verdens mest læste bog.

Categories
Falsk Lære Kirke

Mig mig mig mig mig mig mig 3

Vi skal kende de falske profeter på deres frugter siger Jesus i Matt 7.20. Det kan jo nogen gange være svært at fange de falske profeter i deres vranglære, hvis vi ikke selv kender bibelen så godt. Men så er det godt at vi kan kende dem på frugterne. Jeg har ofte talt imod dem der kalder sig en del af emergent church. Jeg har dokumenteret hvorfor, og vist hvorhenne de tager fejl. Men det er også muligt at afsløre dem på deres dårlige frugter. Det kræver ikke noget særligt, bare læs deres blogs. Du behøver ikke engang kunne forstå engelsk for at kunne se det, for der er masser (desværre) emergente i Danmark og deres blogs kan du finde frem til igennem www.emerging.dk hvor de samles og fortæller vranglære til hinanden.

Hvad handler deres blogs om? De handler om dem selv, dem selv og dem selv. De siger godt nok at de ønsker at pege på Jesus, men der må jeg nok sige at det er de godt nok de mest elendige til at gøre. Selv Joel Osteen gør det bedre end dem, og han er godt nok dårligt til det, hvis der var nogen der skulle være i tvivl om det.

Men okay ret skal være ret. Vis mig den blog som der bliver linket til fra www.emerging.dk som handler om synd, omvendelse frelse fra evig dom, Jesu Kristi fuldbyrdede værk på korset eller Guds hellighed. Jeg ville kun blive glad for at se det, for jeg har endnu ikke fundet noget om disse vigtige kristne emner.

De emergente er mere fokuseret på dem selv end på Jesus Kristus. Hmm mon det vil hjælpe dem på dommens dag?

Hold øje med kommende indlæg her på omvendelse.dks blog, når ikonet for emergent church Brian McLaren bliver afsløret som en falsk profet, der ikke stoler på Guds ord, men kun på sin egen overbevisning. Hvis du stadig vil tro på Brian McLaren efter den afsløring, så har du nok også ret svært ved at tro på bibelen som Guds ord.

Categories
Evangelisation Evig dom videoer

Hvordan er der i Helvede? 2

Findes der et Helvede og har bibelen ret i dens beskrivelser. Tjah Doug Pagitt tror jo som bekendt ikke på at man skal forstå bibelens beskrivelser af Helvede bogstaveligt (klik på linket her). Men han sætter jo tvivl om næsten alt der står i bibelen. Så lad os i stedet for spørge en som tror på bibelen, og som har kendskab til flere folk, der har set hvordan der er på den anden side af døden, hvis man ikke er en omvendt kristen.

Sig velkommen til Mark Cahill. En bibelsk forkynder som ikke prøver at bøje Guds ord for at gøre det mere relevant og spiseligt. Mark Cahill er uddannet akademiker og forhenværende proffesionel basketballspiller. Men det er ikke det der kommer til udtryk i denne prædiken, som burde få de fleste kristne op af sofaen. Ray Comfort fra “Way of the Master” har udtalt; Mark Cahill er den eneste prædikant der har kunnet få mig til at føle mig som en lunken kristen”.

Videoen kan desværre ikke ses her på siden, men her er linket til Video.google.com. Jeg kan stærkt anbefale denne video, og regner også med at vise mere af Mark Cahill senere.
Hvordan er der i Helvede? Af Mark Cahill

Categories
Evangelisation Falsk Lære videoer

Satanisme, er det nu så farligt?

Okay så kommer der et indlæg om satanisme efter mange forespørgsler fra min semiateistiske ven Kaja. Mange mener at satanisme ikke er noget man skal tage så alvorligt. Men hvad nu hvis resultaterne af satanisme viser noget andet, skal vi så stadigvæk undlade at tage det alvorligt?

Hvorfor synger rockmusikere tekster som er direkte citeret af ekstreme satanister som Alister Crowley? Er det for sjovt, eller er der en ond åndsmagt bag?

Well jeg skal ikke selv skrive meget mere om det, men nøjes med at vise en video fra “Way of the Master” som omhandler netop dette tema. Der er også et interview med præsten fra satanistkirken i San Fransisco, samt nogle bemærkelsesværdige udtalelser fra Marilyn Manson, som jeg personligt synes man skal tage meget alvorligt. Men hvis du er uenig, så er du velkommen til at kommentere på bloggen.

Husk også at se den kendte dokumentarserie They sold their souls for Rock’n’Roll omvendelse.dks videosider.

Categories
Hvem er Gud? Livet som kristen

Hvorfor har man lovsang?

Jeg hørte om en kirke, hvor der havde været noget utilfredshed med lovsangslederen. Mange havde klaget over at de ikke syntes at de fik noget ud af lovsangen. Den gav dem ikke nogen tilfredsstillelse, den var ikke levende nok, de fik aldrig kuldegysninger “på den fede måde” og så videre. Lovsangslederen gik til ledelsen i kirken, og fortalte hvad han ville sige til sit forsvar. Ledelsen testede om hans forsvar var bibelsk, hvad de mente det var, og lod ham fortælle det til menigheden.

Her er hvad han sagde (dog ikke helt ordret, da jeg har det fra anden side af): Jeg er ligeglad med hvor meget I får ud af lovsangen. Jeg er ligeglad med hvor stærkt i føler lovsangen. Jeg har kun et ønske, at lovsangen er til ære for Gud. Den er ikke til ære for jer, og den er heller ikke for at I må få det fedt med jer selv. Når jeg leder i lovsang er mit eneste ønske at det må være lovsang til Gud og kun for Ham.

Hårde ord ja. Men sande, og hvor er det opmuntrende at der findes menigheder hvis ledelse kan se hvad der er Guds vilje og hensigt, istedet for menneskers. Men udover det, hvorfor  synger du egentlig salmer og lovsang. Fordi det er fedt? Eller fordi du ønsker at ære Gud? Og hvad med vores liv? lever vi for Guds ære, eller lever for vores egen tilfredsstillelse?

Husk at følge med her på bloggen her i weekenden, hvor der kommer et nyt afsnit i hvordan der er i Helvede. Igen er det ikke mig der fortæller om det (for folk bliver så sure på mig) men en forkynder der kender Guds ord, og prædiker Guds ord som Guds ord er.

Categories
Livet som kristen Omvendelse

Har du fået Guds natur?

Der er stor forskel på hvordan kristne har det med synd.  Men det er også det, der er med til at vise om de er kristne efter de forudsætninger som der står om i bibelen, eller om det er efter menneskers vilje. I bibelen står der, at hvis nogen er i Kristus er han en ny skabning. Men mange såkaldte kristne viser ikke nogle tegn på, at de er nye skabninger. De ligner sig selv. Men er det i orden? Er de frelst? Kan man ikke være en kødelig kristen og komme i himlen alligevel?

Bibelen siger faktisk meget klart og tydeligt nej til dette. Det er den der vandrer efter åndens gerninger der er frelst og ikke den der vandrer i kødest gerninger der er frelst. Det er ligegyldigt hvor højt du rækker dine hænder op under lovsang, eller hvor smukt du synger salmer. Hvis du ikke har det dårligt med synd, så er du ikke en kristen.

Det siges at ca 23 % af kristne mænd i USA ser porno på internettet, og har ingen skrupler med det. Det er et stort problem, for hvis man ikke har det dårligt med synd, så har vi ikke fået Guds natur i os. Og har vi ikke Guds natur, så har vi aldrig oplevet den nye fødsel. Har vi ikke oplevet den nye fødsel, så er man slet ikke en kristen. Vi kan altså konkludere at mindst 23 % af kristne mænd i USA, slet ikke er kristne. Jeg ønsker ikke at vide hvad det tal er  i Danmark.

Årsagen til at den kristne ikke kan leve i synd, er at vi har fået Guds natur i den nye fødsel. Og Guds natur hader synd. Jeg mener virkelig HADER. Synd stinker i Guds næse, Han kan ikke udstå det. Derfor kan en født på ny kristen ikke leve bevidst i synd. Den kristne ønsker at leve et rent liv, mens synderen elsker synden.

Dette område vil omvendelse.dk komme mere ind på i senere indlæg, da det er med til at definere hvad en kristen er og ikke er. Og hvorfor en kristen vil vise sin tro i gerninger og ikke bare ved at tro i hjertet sådan som nogen påstår. Og nej det handler ikke om gerningsreligion, tværtimod, hvilket også vil blive dokumenteret i senere indlæg.

Categories
Falsk Lære videoer

Kristen yoga, øøøh what

Kan en kristen med god samvittighed dyrke yoga. Ja hvis man er komplet uvidende om hvad yoga handler om. Men jeg er sikker på at Gud vil lade den lille ringeklokke som er i kristne ringe, så man vil kunne mærke at det er forkert. Yoga har reelt set kun et formål; at brænde karma af. Karma har kun betydning for hinduer og buddhister, ja okay og for New Age bevægelsen. Men kristne har ikke brug for at  brænde karma ar (det har de andre heller ikke, de har brug for Jesus).

Undskyldningen for at dyrke yoga er fordi det er sundt. Hvad det faktisk heller ikke er. Yoga er fastlåsning af kroppen i forskellige positioner. Det handler ikke om at blive mere atletisk eller smidig, men fastlåsning af kroppen så man kan brænde karma af, og derved hurtigere opnå Nirvana (oversat til dansk “det store intet”).

Men der findes præster der mener at man da bare kan dyrke kristen yoga. Heriblandt er Omvendelse.dks gamle kending Doug Pagitt. Prøv at hør denne samtale mellem Doug Pagitt og John Macarthur fra en diskussion på CNN.

Categories
Evig dom Hvem er Gud? videoer

Hvordan er der i Helvede?

Mange læsere er kommet ind på siden her ved at google på “er helvede virkelig?”  “findes der et helvede?” hvordan kan en kærlig Gud sende mennesker til Helvede?”. Jeg håber de har kunnet få svar på deres spørgsmål her. Men der er en anden ting som også er vigtig at vide. Nemlig hvordan der er i Helvede. Er det så forfærdeligt som vi har hørt? Og hvorfor er det egentlig det?

Istedet for selv at svare på det, har jeg fundet nogle bibeltro undervisere, som har stor respekt og anerkendelse i kristne kredse. Den første som jeg har fundet til at svare, er den internationalt anerkendte bibellærer David Pawson. Fordelen for mig ved at lade disse svare på hvordan der er i Helvede og hvorfor det er så forfærdeligt et sted, er at det ikke er mig folk bliver sure på . Der er nemlig altid nogen der bliver sure når man taler om fortabelsen. Men denne gang kan de få lov at blive godt og grundig sur på David Pawson. Men mon ikke det i virkeligheden er Gud de er vred på. Gå ikke glip af at høre denne fantastiske forkynder der stille og roligt forklarer hvad bibelen siger om emnet.

Categories
Falsk Lære Hvem er Gud?

Mig mig mig mig mig mig mig 2

Og så fortsætter vi www.omvendelse.dk s mig-føljeton. Igennem tiderne har djævelen altid prøvet at ændre de kristnes fokus, så de begynder at se på sig selv istedet for Gud. Det er han ret dygtig til, for jeg har set at det lykkes for ham rigtig tit.

I starten af halvfemserne var der en “ny åbenbaring” som var blevet rigtig populær i kirkerne. Den gik på “hvem er jeg i Jesus?” Umiddelbart lyder det meget godt, hvem er jeg i kristus hmm. Og der var sikkert også noget om det, for det er da fint at finde ud af hvad det er at Gud har kaldet en til. Vi har jo ikke altid den samme tjeneste. Men det gik helt ud over gevind. Vi talte hele tiden om hvem VI var i kristus, og hvad VI var kaldet til at gøre, og hvad VI havde autoritet til som kristne.

Der var bare et eller andet i mig der sagde; nej der er et eller andet galt. Der var en manglende fokus på Gud, men en ret stor fokus på en selv. Og det var også i ret stor modstrid med det Johannes Døberen siger i Joh. 3.30

“Han skal blive større, jeg skal blive mindre.”

Istedet for at spørge hvem vi er i Kristus, burde vi finde ud af, hvem er Han i os og hvad vil Han igennem os. Først da vil vi have fokus rettet mod Gud, og ikke på os selv. I bund og grund mener jeg at det er meget nemt at finde ud af om noget er en vranglære eller ej. En af metoderne er at finde ud af om der er en ordentlig fokus på Gud. Ikke bare en påstået, sådan som nogen siger de har. Men en fokus på Gud der gør at man taler om Gud tænker på Gud, og søger Gud. For først da kan vi nå til samme erkendelse som Johannes:

“Han skal blive større, jeg skal blive mindre.”

Categories
Falsk Lære Kirke

Må en præst tale grimt?

Nej selvfølgelig må en præst ikke tale grimt, og det må vi heller ikke. Vi skal jo dømmes for hvert ord der udgår af vores mund, hvilket egentlig er ret skræmmende.

Der står i første Petersbrev 3.10

“Den, som vil elske livet
      og se lykkelige dage,
      han skal vogte sin tunge for ondskab
      og sine læber for at tale svig.”

Vogte sin tunge for ondskab, hvor gode er vi egentlig til det? Ikke særlig gode, men ikke desto mindre står det stadigvæk i bibelen. Og så betyder det at vi er nødt til at forholde os til det. Vi lærer nok aldrig at styre vores tunge fuldstændig, men vi kan blive bedre til det, hvis vi forsøger. Men jeg ønsker ikke at høre en præst tale grimt fra en prædikestol, jeg vil ikke selv tale grimt når jeg prædiker Guds ord, for det er at gøre ordet mindre værd end det er. Derfor passer jeg på med hvad jeg siger når jeg prædiker eller underviser, for os der underviser i ordet skal dømmes så meget hårdere står der i Jakob 3.1.

Men det er ofte at man hos dem der kalder sig emergents kan opleve, at det der med at tale pænt, arh det betyder ikke så meget. Tony Jones som er en af de mest fremtrædende emergents har forkyndt at bibelen er en ******* scary book ( jeg nægter endda at vise forbogstavet til det han sagde, det går over min forstand, at en præst kan finde på at tale sådan).  Han har ovenikøbet været så stolt af, at han har sagt det at han har lagt det ud på sin blog til skue for alle. John MacArthur som er en bibeltro forkynder, har skrevet en bog om emergent-bevægelsen The Truth War: Fighting for Certainty in an Age of Deception. Denne bog afslører nogle af de ting som emergent church står for. Han anklager dem bl.a. for at tale grimt (Jeg tror ikke MAcarthur siger at alle emergents har et grimt sprog, det mener jeg heller ikke selv, men jeg hører det alt for ofte). Det har den emergente fætter Andrew Jones forståeligt nok været irriteret over. Han skriver i sin blog http://tallskinnykiwi.typepad.com/tallskinnykiwi/ (sikke et langt webnavn) om MacArthurs anklage:

“Bad Language?
Well, its true there are words used in the emerging church that would have caused great offense in Spurgeon’s church of the 19th century. Or even my mother’s church. And certainly John MacArthur’s church. But its equally true that words not considered offensive in the past are forbidden today. Language changes.”

Det lyder altsammen rigtigt, hvis man ser bort fra at Andrew slet ikke erkender at det er et problem at tale grimt. Han undskylder det istedet med at vi lever i en ny tid, så nu er det åbenbart i orden at tale grimt. Jamen bare fordi andre gør det, betyder det ikke at det er i orden at jeg gør det. Bare fordi andre stjæler er det ikke i orden for mig at stjæle. Men desværre er det sådan vi tænker tit.

I det gamle Chicago var det tilsyneladende blevet legalt for alle betjente at få bestikkelse af Al Capone. Det skyldtes at man vidste at borgmesteren William Hale Thompson, fik bestikkelse af Capone. Og hvis borgmesteren måtte, så må jeg også tænkte politiet.  Det er det samme der gælder i kirken. Hvis præsten taler grimt, så begynder menigheden også at tale grimt. Men de har ingen undskyldning for vi står alle individuelt til ansvar overfor Gud. Vi kan ikke sige; det var ham den anden der begyndte. Men præsten har ikke desto mindre et ansvar, for han er jo hyrde for menigheden.

Men det vil Andrew Jones åbenbart ikke erkende. Han vil hellere bruge tid på at forklare hvorfor det er i orden at tale grimt i dag, og påstår så at John MacArthurs menighed er dybt gammeldags. Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvilken forfærdelig fremtid der venter Andrew Jones og dem der følger ham i hans menighed, fordi de hellere ville lade sig forme af denne verden, end af Guds sande ord.