Month: August 2013

Categories
Falsk Lære Mirakler

Hvem var skyld i mæslingeudbruddet i Kenneth Copelands kirke???

I Jyllands-posten og flere andre medier, kunne man i går læse om et virusudbrud i en af trosbevægelsesmenighederne. Det er den kirke som er kendt for at være Kenneth Copelands, som er en af de mest fremtrædne trosbevægelsesguruer. Det er bemærkelsesværdigt at et sådan større virusudbrud (i form af mæslinger) ikke burde have fundet sted, ifølge Kenneth Copelands egen lære. En lære som vel at mærke ikke er bibelsk, hvilket ikke burde være chokerende eftersom Kenneth Copeland heller ikke prædiker evangeliet, men det han selv har lyst til istedet.

Kenneth Copeland har anbefalet dem der hører på ham ikke at blive vaccineret. For ifølge ham selv så er sygdom ens egen skyld. Det skyldes enten at man har ubekendt synd i sit liv, eller at man har kommet med en negativ bekendelse ( Kenneth Copeland mener man kan styre sit liv med gode bekendelser ligesom Joel Osteen siger) eller at man ikke har tro nok. Konsekvensen af en sådan lære måtte komme på et eller andet tidspunkt. Når folk i store forsamlinger ikke lader sig vaccinere imod børnesygdomme som mæslinger, så må det medføre at et sygdomsudbrud finder sted på et eller andet tidspunkt. Og det skete.

Personlig så er jeg ret uinteresseret i diskussionen om vaccine eller ikke vaccine. Men selve det at nogle selvbestaltede kirkeguruer bilder folk ind, at sygdom skyldes dem selv, og at det har noget med deres synd, bekendelse og/eller tro at gøre, er ødelæggende for folks tro´, men også deres helbred, hvilket jeg har talt om før (se artikel om Torben Søndergaard på dette link).

Men en anden ting som udstiller et enormt hykleri i flere af disse trosbevægelseskirker er følgende: Når de på den ene side påstår at det er vores egen skyld hvis sygdom opstår, og så sygdom finder sted, så er det sjældent at de virkelig efterfølger den lære de påstår de står for.

For hvis sygdomsudbruddet i Copelands kirke udbrød af de årsager Copeland selv siger, hvorfor har man så ikke forsøgt at finde ud af HVEM der var skyld i sygdomsudbruddet? Hvis sygdom skyldes ubekendt synd, negativ bekendelse, eller dårlig tro, skal man så ikke finde ud af hvem der har syndet, eller hvem der har kommet med “negative bekendelser” eller har dårlig tro? Det må da være en klar kirketugtssag for Copeland familien at udføre ifølge deres egen bekendelse!

Desværre tror jeg ikke det vil betyde det store for deres popularitet. Folk vælger deres egne  falske profeter, også selvom det er tydeligt at der er tale om falske profeter. Kenneth Copeland er en åbenlys ulv i fåreklæder, da han ikke er særlig god til at camouflere sig tilstrækkeligt. Men det han siger lyder så dejligt i nogen folks øre, at de vil fortsætte med at høre på hans vranglære på trods af at omstændighederne viser at læren ikke virker. Jeg ved om flere folk der på trods af at de er åbenlys syge, spilder deres tid med at bekende sig raske, eller kræve helbredelse af Gud. De burde istedet læse deres bibeler og glæde sig over det langt større Gud har gjort, nemlig at sende sin søn at dø på et kors i vores sted, så at vi hvis vi omvender os og giver vore liv til Ham, kan få evigt liv og undgå den kommende dom.

 

For resten mangler jeg lige at svare på hvem der virkelig var skyld i mæslingeudbruddet i Kenneth Copelands kirke, som for resten ikke er ledt af ham selv mere, men af hans søn. Hvilket dog ikke ændrer på noget, da læren er den samme. Den der er skyldig er Kenneth Copeland selv. Han har bildt folk ind at det er deres egen skyld hvis de bliver syge. Men så enkel kan man ikke definere sygdom. Noget sygdom er ens egen skyld. Som visse kræftformer pga ens livsstil. Eller hvis man lægger sig ud i sneen kun iført undertøj i en time. Så kan man også godt forvente at få en lungebetændelse eller lignende. Men at man bliver smittet af andre, eller man finder ud af at man har en medfødt skavank der gør at man nemt får en bestemt sygdom, det er ikke ens egen skyld.

Du kan læse mere om trosbevægelsen og Kenneth Copeland m.fl. på disse links:

https://sand.omvendelse.dk/infektionen-fra-trosbevaegelsen-der-bredte-sig-3649.htm

https://sand.omvendelse.dk/trosbevaegelsen-ubibelske-laere-3706.htm

Categories
Uncategorized

Da kirken var istand til at tåle forfølgelse

Noget som jeg personligt finder skræmmende, er hvorvidt kirken af i dag er parat til at blive forfulgt. Det er der klare grunde til. Hvis man spørger kirkefolk hvorfor man skal være en kristen, så er svarene meget ofte, at man får et bedre liv, et lykkeligere liv, et sjovere liv, et mere indholdsrigt liv, o.l. Men det hører til sjældenhederne at man finder nogen der som Jesus gjorde fortæller hvad det koster at være en kristen. For det var noget Han meget ofte gjorde, når folk opsøgte Ham. Som her i Mattæus 8.19-20:

“en skriftklog kom til ham og sagde: »Mester, jeg vil følge dig, hvor du end går hen.« Men Jesus sagde til ham: »Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved.«”

Eller her i Lukas 9.61-62:

“Og en anden sagde: »Jeg vil følge dig, Herre, men giv mig lov til først at tage afsked med dem derhjemme.« Jesus sagde til ham: »Ingen, der lægger sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er egnet for Guds rige.«”

Jesus havde ikke brug for at oversælge sit budskab. Han lagde tingene frem i usødet tilstand. Hvis du vil følge mig, så koster det dit liv, var Hans gentagne budskab. Ikke et budskab som tiltrak mange mennesker. Folk var tiltrukket af Hans mirakler som helbredelse af syge, Hans evne til at mangfoldiggøre fem brød og to fisk, så flere tusind kunne spise og blive mætte af det. Ja, selv Hans talen imod det etablerede religiøse system ville folk også godt høre på. Men når Han fortalte hvad det kostede at følge efter Ham, så faldt folk fra, og det i stort tal. Hvilket vi eksempelvis læser i Johannes evangeliets sjette kapitel. Jesus ville ikke bilde folk noget andet ind, end at Hans efterfølgere ikke kunne leve deres eget liv. Men i stedet et liv som i sidste ende kunne medføre at de kunne blive slået ihjel.

Parate disciple
Vi ser også at Jesu forberedelse af disciplene var det rigtige sats. Jesus kunne jo have formået at få store kæmpeskarer til at følge Ham. Men Hans valg af en lille gruppe af overgivne disciple betød også at når forfølgelsen kom, så var disse efterfølgere parate til at gå igennem det. For de havde fået at vide at det var hvad de gik ind til. De vidste godt at martyrdøden var en mulighed som der var høj risiko for.

Fordi de var parate til at gå hele vejen, og p.g.a. Guds nåde, var kristendommen også umulig at stoppe. Hvordan kunne man stoppe folk der var villige til at dø for deres Herre? Det var simpelthen ikke muligt.
Men hvad så i dag? Er vi også parate til at gennemgå forfølgelse i dag? Er vi trænet til at kunne klare modstand? Eller kan dagens kirke ikke holde stand imod den forfølgelse der vil komme en dag?

Categories
Kirke Livet som kristen Omvendelse Overfladisk kristendom

Dietrich Bonhoeffer om billig nåde

Jeg er pt igang med at gennemgå Dietrich Bonhoeffers gamle, men stadigvæk rammende bog “Efterfølgelse”. Dette her skrev han i trediverne, men kunne ligeså godt være skrevet i dag:

” – Billig nåde betyder retfærdiggørelse af synden, ikke af synderen. Fordi alt er af nåde alene, kan alt blive ved det gamle.
– Billig nåde er at forkynde tilgivelse uden bod. Billig nåde er dåb uden kirketugt, nadver uden syndsbekendelse, tilsigelse af syndernes forladelse uden personligt skriftemål. Billig nåde er nåde uden efterfølgelse, nåde uden kors, nåde uden den levende, menneskevordne Jesus Kristus.
– Den dyre nåde er den skjulte skat i marken, for hvis skyld et menneske med glæde går hen og sælger alt, hvad han har. Den dyre nåde er evangeliet, der stadig påny må søges, gaven, der må bedes om, døren, der må bankes på. Dyr er den, fordi den kalder til efterfølgelse, nåde er den, fordi den kalder til Jesu Kristi efterfølgelse. Dyr er den, fordi den koster mennesket livet, nåde er den, fordi den derved skænker ham livet; dyr er den, fordi den fordømmer synden, nåde er den, fordi den retfærdiggør synderen. Dyr er nåden fremfor alt, fordi den har været dyr for Gud, fordi den har kostet Gud hans Søns liv.”

image

Categories
Bibelen Livet som kristen podcast Prædikener

Podcast. Kristus ville ikke ændre loven, men fuldføre den

I vort kristne fællesskab i Rødkærsbro, holdt jeg i går til gudstjenesten en prædiken om hvad Jesus mener, når Han dels siger at Han ikke er kommet for at nedbryde loven. Dette er meget nemt at misforstå til at vi skal overholde hele loven i dag, hvilket både er umuligt og heller ikke meningen. Men det bliver også misforstået som at loven slet ikke har nogen funktion i dag. Begge dele er forkerte og vi er nødt til at forstå hvad Jesus mener med dette, for at kunne leve i den frihed som Jesus jo netop har kaldet os til. Jeg nævner i prædikenen at Jesus er meget mere fokuseret på at vore gerninger bygger på at Han bor i os, og virker igennem os, end Han er på at overholde en masse love, som reelt set kun var skygger af det som skulle komme. Så hvordan vi skal leve uden at være under loven, men samtidig ikke skal leve i lovløshed, er det jeg bl.a. kommer ind på i denne prædiken.

Udover det kommer jeg også ind på hvorfor bibelen er troværdig. For Jesus siger selv bibelen er troværdig, og hvis ikke den er det, hvad siger det så om Jesus? Og konsekvensen af det, er ikke en vi bør bryde os om.
Der er lidt barnegråd i starten af prædikenen, men den bliver lidt mindre efter de første par minutter, så håber ikke det er alt for forstyrrende. Men der skal også være plads til børn i en gudstjeneste synes jeg. Det er forresten Mattæus 5.17-20 som jeg prædiker udfra, som er en del af bjergprædikenen.

Categories
Bibelen Evig dom Omvendelse

Esau, manden der ikke fik omvendelsens nådegave

Dette er en trist historie. De fleste af os kender den formentlig. Jakobs storebror Esau solgte sin førstefødselsret til Jakob for en portion linser og et brød (Første mosebog 25.29-34). Han var ved at dø, sagde han, men det var nok en overdrivelse som mere var et udtryk for at han var mere drevet af sit eget kød, end af sin sunde fornuft. Han anså ikke sin førstefødselsret for noget, hvad der ellers var noget man satte højt dengang.

Det er som om at Esau tænkte “arrh den førstefødselsretten får jeg nok alligevel, min far kan jo bedst lide mig. Så hvorfor skulle han dog give den til Jakob, som min far ikke anser for at være noget.” Han anså ikke sin handling som noget der skulle være særligt alvorligt. Lidet anede han hvad der var i vente. For i første mosebog 27 ser vi bedraget, som gjorde at Jakob fik velsignelsen og ikke Esau. Den historie kan man godt få rigtig mange ting ud af, men jeg vil her nøjes med at fokusere på Esau her. For da Esau fandt ud af at han virkelig HAVDE mistet førstefødselsretten fortrød han. Han græd, står der i vers 38.

I hebræerbrevet 12.17 står der følgende om Esau, som vi må tage meget alvorligt:

“For I ved, at da han senere ønskede at arve velsignelsen, blev han vraget, og skønt han med tårer søgte at omvende sig, fik han ingen mulighed for det.”

Esau forsøgte virkelig at omvende sig, men han kunne ikke. Gud havde vraget ham fordi han ikke tog sit kald alvorligt. Selvom han søgte omvendelse fik han det ikke.
Er der noget her vi ikke bryder os om at læse? Sandheden er jo den, at selv omvendelse er en nådegave fra Gud. Den er ikke noget vi udøver i egen kraft. Den nådegave valgte Gud ikke at give Esau. Det burde få en til at tænke meget alvorligt over den holdning vi har til Gud og Hans kald til os. Det er et kald vi er nødt til at tage alvorligt. Vi kan ikke bare se let på det, som om det ikke betyder noget. For hvem er vi, at vi skulle tro at vi på nogen måde er bedre end Esau. Vi fortjener ikke Guds nåde mere end han gjorde.

 

Esau søgte omvendelse, men fik den ikke. Overordnet set, tror jeg det handler om at Esau ikke tog sit liv alvorligt. Det synes jeg er rigtig trist, for jeg kan se en kirke i dag der er fuld af folk, der ikke tager deres liv med Gud alvorligt, men bare tænker “aarrh jeg er jo frelst alligevel”.

Det at omvende sig er ikke noget vi bare kan gøre i egen kraft. Hverken før vi bliver kristne, eller når vi er kristne. Omvendelsen er en nådegave der er skænket os af Gud. Det er også derfor vi ikke bare kan sige sådan som nogen gør: Jeg bliver kristen engang når jeg har er blevet gift og har fået børn, eller jeg bliver kristen når jeg er blevet gammel, eller om et par år osv. For vi ved ikke om Gud vil give os omvendelsens nådegave til den tid. Hvis Han ikke vil det, og ifølge bibelen sker det at Han ikke vil det, så er vi ilde stedt. Da er det kun dommen der venter forude.

En ting der er vigtig for os at vide, er at når vi får omvendelsens nådegave, at vi så også må tage imod den. For det er jo en nådeGAVE. En gave må blive taget imod og pakket op, om jeg så må sige. D.v.s. at hvis man ikke er kristen, men kan mærke Guds kald på en. Det kan man mærke ved at man kan indse at man virkelig er en synder i forhold til Guds perfekte lov og man kan se at man er på vej mod evig fortabelse. Først da kan man forstå at det var pga vores synd at Jesus udgød sit blod på Golgata. Først da kan vi virkelig forstå at vi har behov for en frelser. Man har muligvis nogle diskussioner med Gud, hvor man prøver at overbevise Ham om at man jo er god nok, og jo elsker Ham, men at Han jo må finde sig i at vi lever vores eget liv lidt. Men disse diskussioner fører ikke nogen veje, fordi man tager dem igen og igen med Gud. Man oplever at Gud kalder på en. At Han kalder til omvendelse, til at give sit liv til Ham.

Der er det op til os at tage imod omvendelsens nådegave. For det er der det er muligt at tage imod den. Tager vi imod den, så er det at Gud vil føde os på ny. Ikke før. Ikke i at gentage en bøn, eller få noget vand på hovedet eller i at gå frem til forbøn og blive bedt for. Kun når Faderen drager dig til Jesus er det muligt at omvende sig. Men den der siger nej til omvendelsens nådegave der, er ilde stedt. For hvem ved om man nogensinde får mulighed for at tage imod omvendelsens nådegave nogensinde igen.