Categories
Falsk Lære Kirke

For enhedens skyld

Vi skal ikke fokusere så meget på forskellighederne, men fokusere på det vi er enige om. Ja, det lyder så smukt og der kan der også være noget om det, for jeg har heller ikke en højtravende idé om at kristne skal være enige om alt.  Jeg mener der burde være plads til uenighed om dåb, præsternes køn, er der forskel på løn i himmelen, tungetale og lignende områder, som jeg ikke ser som hovedhjørnestene i kristendommen. Inden jeg går videre vil jeg påpege at dette bare er min vurdering, og der er muligvis nogen som anser ovenstående eksempler for at være mere afgørende end jeg gør.

Men der burde bestemt ikke være uenighed om de kristne doktriner. Hvis vi siger at det er i orden at være uenig om doktrinerne, hvorfor kan vi så ikke også have fællesskab med Jehovas vidner. De har da også nogen ting som vi godt kunne være enige om, sammen med alle de ting vi er uenige om.

Mange taler om at vi kristne skal holde op med at kritisere hinanden, og istedet vise os som en enhed. Men kan jeg have fællesskab med folk der har et lavt syn på bibelens autoritet. Noget som Doug Pagitt og Rob Bell demonstrerer med deres udtalelser (jeg skal senere komme med en optaget udtalelse af Doug Pagitt, som viser at han ikke har den store respekt for bibelens autoritet). Kan jeg have fællesskab med kristne for enhedens skyld, som siger at synd ikke betyder noget i Guds øjne. Kan jeg have fællesskab med andre for enhedens skyld, som siger at alle mennesker kommer i Himlen, og at Helvede kun er en metafor? Hvis jeg siger det er i orden, så siger jeg samtidig at Martin Luther var en kætter der forrådte kirken, ved at gå imod paven og hans fordrejede evangelium, som ikke var et evangelium. Martin Luther blev nemlig også for enheden skyld bedt om at holde sin mund, og holde den ret kraftigt. Anser du Martin Luther for at være en kætter? Jeg vil slutte af med et citat fra pastor John Macarthur som siger følgende:

 “We must not take our cues from people who are perfectly happy to compromise the truth wherever possible “for harmony’s sake.” Friendly dialogue may sound affable and pleasant. But neither Christ nor the apostles ever confronted serious, soul-destroying error by building collegial relationships with false teachers.”
– John MacArthur

Categories
Falsk Lære Hvem er Gud?

Har Gud virkelig sagt?

Emergent church er ikke noget nyt. Den startede allerede i Edens have. Vi ser, at det slangen spurgte Eva om, var: Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af kundskabens træ om godt og ondt? Slangen/djævelen satte spørgsmålstegn ved det, Gud havde sagt. Noget han oven i købet havde sagt tydeligt og klart. Alligevel begyndte Eva at tvivle på, om det nu også skulle forstås sådan, og om Gud egentlig mente noget helt andet.

Det samme ser vi hos dem, der bekender sig til emergent church bevægelsen. De spørger: Har Gud virkelig sagt, at der findes et Helvede, og skal det forstås så klart og tydeligt, som det bliver beskrevet? Har Gud virkelig sagt, at vi skal omvende os fra vores synder for at blive frelst? Har Gud virkelig sagt, at Han er vred over vores synder, eller mener han det på en anden måde?

Spørgsmål som Brian Mclaren, Rob Bell, Doug Pagitt og Tony Jones stiller i stolthed. Spørgsmål som man i mange kristne kredse faktisk hylder dem for at turde stille. Spørgsmål der oprindeligt blev udtalt af djævelen, bliver de hyldet for. Der er ikke noget nyt under solen. Der har altid været folk, der har sat spørgsmålstegn ved Guds ord, og sagt at de kom med en ny form for kristendom, der var bedre end den gamle. Og dermed undergraver de deres egen frelse, for de gør dermed sig selv til Gud, når de siger, at de ved bedre end Ham. Og gør vi os selv til Gud, er det blot en anden måde at spise af kundskabens træ om godt og ondt på. Men kunskabens træ dræber, det giver ikke liv.

Jeg vil advare jer. Jer, der med stolthed kalder jer nye kristne, og som mener I har en større åbenbaring end den gamle, jer der mener I er med på det nye Gud gør, I der praler af jeres løgnelære. Gud vil rense jer væk. I er en stank i Herrens næse. I siger, I vil Ham, men I vil jer selv og søger ind i jeres egne tanker. I søger ikke sandheden, men ønsker at finde jeres egen. Gud vil fjerne jer og skille jer ud fra Hans kirke.

Til kirken vil jeg sige, at der kommer en splittelse. Herren vil rense sit folk. Han vil ikke have, at surdej skal gennemsyre Hans kirke. Han vil, at Hans kirke skal være pletfri og ren. Han elsker jer, og vil rense jer. Han ved, du tørster efter Ham, og han vil øge din tørst, så du virkelig vil søge Ham igen. Herren ønsker ikke, at du skal være besmittet af løgnelære, men at du skal leve af Hans ord og Hans alene. Du skal begynde at spise ordentlig mad, og ikke leve mere af beskidt vand og dårlig suppe. Herren vil give dig et nyt hjerte, et hjerte der søger Ham og ønsker at gøre Hans vilje.

Herrens navn være lovet.

Categories
Falsk Lære Livet som kristen Prædikener

Hvad sker der på omvendelse.dk?

Det går faktisk ret godt her på omvendelse.dk. Siden har nogle besøgstal som jeg kun kan takke Gud for. Deraf er der ret mange, der er faste læsere efterhånden, men der kommer dagligt nye til.

Planer for fremtiden: Jeg har fundet ud af at videosiden bliver brugt flittigt. Der er tilsyneladende en efterspørgsel efter god undervisning og klar forkyndelse.  Men det er der ikke noget at sige til, jeg hører tit kristne sige at de er sultne efter et ordentligt Guds ord, men de får ikke noget i den kirke hvor de kommer. For at komme dem i møde, er jeg pt ved at forberede nogle videoprædikener med bl.a. Paul Washer, og andre gode bibelske forkyndere. Jeg satser på at finde nogen med David Wilkerson og John Macarthur. Der vil også komme flere undervisningsvideoer og apologetiske videoer. Dertil vil der også komme nogle lidt anderledes videoer, med et meget klart bibelsk indhold.

Bloggen her vil fortsat være www.omvendelse.dk  mest aktive del af hjemmesiden. Emnerne vil være bibelske, og baseret på hvad der står i bibelen, og ikke på hvad mennesker mener. Der vil både være fokus på evangelisation, hvem Jesus er, vækkelseshistorie, evigheden, livet som kristen o.l. Men også fortsat en afsløring af de forskellige former for falsk lære som har inficeret mange kirker i dag. Jeg vil sørge for at dokumentere mine anklager, for jeg vil ikke anklage nogen for noget som ikke kan dokumenteres. Nogle tror fejlagtigt at jeg er ude efter de falske profeter, som forvrænger Guds ord. Sagen er at jeg er ude på at afsløre deres lære, og sætte den overfor Guds sande ord. Så vi kan se hvad der kommer fra hvem. Her vil der snart komme fokus på hvad det er for nogle falske apostle der har været medvirkende til at mange kirker i dag er blevet en skygge af sig selv, hvor evangeliet kun sjældent bliver forkyndt. Det vil ikke være et område som vil gøre mig og www.omvendelse.dk populær i nogens øjne, men det er nødvendigt at fokusere på disse ting for at kirken må blive renset.

Det er nemlig vigtigt at kirken bliver renset, for Gud vil have at Hans kirke er pletfri og ren. Så bed for din kirke, respekter og ær din præst i din tale, og vær vis i den måde du taler til ham, også om disse ting.

Categories
Falsk Lære Kirke videoer

Undervisning om emergent church

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er en kraftig modstander af det fænomen man kalder emergent church. Det er ikke uden årsag at jeg er det. Men måske er der nogle af omvendelse.dks læsere der gerne vil have en grundigere gennemgang af hvad emergent church bevægelsen egentlig står for. I stedet for små korte input her på bloggen. Derfor har jeg på videosiden lagt en undervisningsserie af forfatteren og forkynder Roger Oakland.

Det er en af de mest veldokumenterede foredrag jeg har hørt om emnet. Jeg viser her på bloggen første klip af foredraget. Du kan høre resten på:

omvendelse.dks videoside om Emergent church 

Du vil bl.a. få at vide hvad der præcist er ubibelsk ved emenrgent church, og hvilke inspirationskilder de har. Tro mig det er ikke gode kilder, men new age folk som de får deres insoiration igennem. Og bare rolig det er ikke en påstand jeg bare kommer med, det bliver dokumenteret fint og klart af ROger Oaklan. Så hvis du vil vide hvad det her er, så se denne video i sin helhed på videosiden.

Categories
Falsk Lære Livet som kristen

“Mine bøger handler om at dræbe Gud” siger Philip Pullman

Dette udtaler Philip Pullman, forfatteren bag den nye film fra Hollywood “The Golden Compass”. Det originale citat lyder således:

“My books are about killing God”

Lad mig sige det som det er; det lyder ikke som nogen god bog at læse for hverken kristne eller ikke-kristne. Men ikke desto mindre bliver denne film markedsført stort lige nu, her i julemåneden. Jeg er blevet advaret flere gange af mine venner, på myspace om denne film. Anbefalingen er klar: Boykot denne film. Hollywood forstår kun et sprog og det er penge. Får de ikke nogen penge ind, på den slags film, vil de lave andre film i stedet.

Mange stiller spørgsmålet om kristne bør se denne film. Til det vil lejrene nok igen være delte. For der er kristne der vil argumentere for, at de kun ser den for underholdningens skyld, og så er det vel i orden.  Personligt vil jeg sætte denne vinkel på det, og så er I velkomne til at kalde mig ekstrem. Er vi som kristne drevet af underholdning, eller af Guds Ånd? Er vi drevet af vore lyster, eller drages vi til Gud.

Har jeg noget imod at blive underholdt? Nej faktisk ikke, men jeg er selektiv med henblik på hvad jeg lader mig underholde af. Og efterhånden som mit liv med Gud udvikler sig, bliver jeg også mere og mere selektiv.

Her er artiklen fra Kristelig Dagblads hjemmeside om filmen.

Categories
Falsk Lære Hvem er Gud? Omvendelse videoer

To forskellige kors!

Jeg har fået nogen kommentarer ang. mine skriverier her på bloggen om Joel Osteen. Jeg ved at der er flere der er blevet vrede, og irriterede over at jeg kan finde på at bedømme Osteen som en falsk lærer. Jeg kan godt forstå at nogle bliver vrede over det, fordi han er blevet et ikon for mange kristne, men hans udtalelser viser at han er et dårligt ikon!

Bibelen taler flere steder om at vi er nødt til at bedømme i disse ting. Dertil skal det siges at det jeg har udtalt mig om vedr. Osteen, har Osteen selv udtalt. Enten har jeg hørt ham sige det, eller også har jeg læst hans udtalelser. Det er ikke rygter mine bedømmelser er vurderet på, det ville jeg selv synes ville være forkert. Jeg er faktisk akademiker, og vil gerne have at det som jeg skriver her på bloggen, også kan dokumenteres!

Men hvis du er i tvivl om Joel Osteen er fra Gud eller ej, så kan du jo selv sammenligne hans budskab med den gamle pinsepræst David Wilkerson (han er altså en pinsepræst der bygger på Guds ord, og ikke på åbenbaringer sådan som Brian McLaren og lignende pinsepræster). Det er to totalt forskellige kors der bliver talt om her.


NB: Jeg har hørt at mange bliver frelst i Joel Osteens menighed, men til det skal det siges at man i bibelsk forstand, kun kan blive frelst hvis man omvender sig fra sine synder og giver sit liv til Jesus. Ikke igennem en magisk bøn om at få Jesus ind i hjertet. For der står ikke noget i bibelen om at man bliver frelst ved at gentage en lille magisk bøn. Så spørg dig selv om der er noget i Osteens prædikener som gør at der er grund til at omvende sig?

Categories
Evig dom Falsk Lære

For meget for Oprah Winfrey

Denne kvinde er blevet udnævnt til at være den mest indlydelsesrige kvinde i medieverdenen. Jamen tillykke med det, det er bare ærgerligt at hun leder millioner og atter millioner af især kvinder til evig fortabelse.

Oprah tror på den sædvanlige en Gud, mange veje. Hun skulle ellers være baptist, men må komme i en af de dårligste babtistkirker skulle man tro. For det er bestemt ikke det bibelske evangelium hun her prædiker. Læg specielt mærke til hvor sur hun bliver over at blive konfronteret med den bibelske sandhed. Det er simpelthen for meget for hende.


Det billede som Oprah har af Gud er ikke det bibelske. Hun har skabt sin egne Gud og dermed overtrådt det andet af de ti bud. Hun vil ikke høre tale om at hun e ren synder, for hun ser sig selv som et godt menneske. Desværre for hende ser Gud ikke på hende på den måde hun ønsker.

Categories
Falsk Lære Hvem er Gud?

Hvorfor tillader Gud falske profeter?

Hvordan kan det være at der egentlig findes falske profeter, kunne Gud ikke sørge for at der bare var verdens folk, og så Guds folk? Gjort på en måde så det var nemt at se forskel. Det kunne Han godt, hvis Han ville. Men Gud har altså valgt det på en anden måde, og det må vi acceptere. Men bibelen forklarer faktisk hvorfor Gud tillader falske profeter, som går rundt og prædiker uren lære. Det betyder ikke at vi skal følge de falske profeter.

Jamen det siger da sig selv René, at vi ikke skal følge de falske profeter. Narh åbenbart ikke, for jeg møder tit folk der siger at de godt ved at den og den person prædiker vranglære. De undskyldninger som de bruger for at høre på den slags kan eksempelvis være:

– Jamen han taler så godt, og jeg bliver så opmuntret af det han siger.

– Det kan godt være at der er noget forkert i det han siger, men jeg kan godt bruge det.

– Han har åbnet bibelen for mig så jeg forstår den på en ny måde.

Tjah undskyldninger er der mange af. Mon nogen af disse vil overbevise Gud når vi står foran Ham på dommens dag? Se hvad der står i Femte mosebog 13.2-5

Hvis der fremstår en profet eller en, der har drømmesyner, hos dig, og han giver dig et tegn eller et varsel, og det tegn eller varsel, han har givet, indtræffer, og han siger: »Lad os følge andre guder, som du ikke før har kendt, og dyrke dem,« da skal du ikke lytte til, hvad den profet eller den, der har drømmesyner, siger. Det er Herren jeres Gud, der sætter jer på prøve for at få at vide, om I elsker Herren jeres Gud af hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl. Herren jeres Gud skal I følge, ham skal I frygte, og hans befalinger skal I holde, ham skal I adlyde, ham skal I tjene, og ham skal I holde fast ved.

Hvorfor tillader Gud så falske profeter. Svaret er enkelt; Gud ønsker at Hans børn skal være rene og hellige i deres liv, og for at teste dem tillader han at der vil komme fristelser. For at se hvem der virkelig vil Guds vilje, og hvem der vil sig selv.  Hør hov René, kan du dokumentere at det er bibelsk det du skriver der? Ja, her er ihvertfald en Jakob 1.2-3

“Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags; v3  I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed.”

Eller Første Peter 1.6-7

“Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags, v7  for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves i ild, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares.”

Hvad betyder det så for os? Det betyder at der vil komme falske profeter, men vi skal ikke følge dem. Djævelen vil forsøge at forføre os, og han vil gøre det på åbenlyse, men også subtile måder. Det er derfor vigtigt at vi kender vores bibel og kan afsløre den falske lære når vi bliver konfronteret med den. Hold dig nær til Ham så vil han holde sig nær til dig (Jakob 4.8).

Categories
Falsk Lære Omvendelse

Kend de falske profeter

Hvordan kan man kende en falsk profet fra en sand profet? Der er to svar på det spørgsmål. Du kan kende dem på det de siger, men også på det de ikke siger. Rob Bell, som jeg er kommet en del ind på her på bloggen er faktisk nem at fange i ord, selvom man ikke skulle tro det, når så mange vælger at tro på ham, fremfor sandheden.

Men der er også dem som vi kan kende på det de ikke siger. Det vil være sjældent at en falsk profet taler om Guds hellighed. De kan måske godt finde på at sige at Gud er hellig (sådan lidt henslængt ), men de vil ikke bruge meget tid på at forklare Hans hellighed, og hvilke konsekvenser det har for os mennesker. De vil heller ikke tale meget om synd. De vil måske tale lidt afslappet om det, og måske ovenikøbet lave lidt sjov med det fra prædikestolen (dermed viser de at de ikke har Gudsfrygt). Men de vil ikke definere hvad synd er. De vil måske nøjes med at sige at det er at ramme ved siden af, hvilket faktisk er at ramme ved siden af, for det er kun en meget lille del af hvad synd er. Du kan læse hvad synd egentlig er, ved at klikke på denne tekst.

Hvorfor vil de falske profeter ikke tale om disse to emner? De svarer selv på det med at folk skal ikke føle sig utilpasse, og undskylder med at Gud nok ikke ønsker at fordømme folk. Man skulle tro at disse mennesker aldrig havde læst bibelen, med sådanne ubibelske udtalelser. Ved de ikke, at der er bedrøvelse efter Guds ønske, og bedrøvelse efter verdens forstand. Bedrøvelse efter Guds ønske fører til omvendelse (2 kor 7.9-10). Hvis mennesker ikke ser sig selv som syndere i Guds øjne, og de ikke har den fjerneste forståelse for hvad Guds vrede er, så har de ingen grund til at omvende sig. Har de ikke omvendt sig, står de alene overfor Gud på dommens dag, og går fortabt for evigt.

En falsk profet vil prædike fred og ingen fare, mens en profet fra Gud vil sige sandheden uden at frygte mennesker, men med Gudsfrygt. Den falske profet vil gøre sig polulær hos mennesker, men i sin adfærd vil han vise at han hader Gud, og hellere vil gå sin egen vej. Læs her hvad Ezikiel skriver om de falske profeter der prædiker det der kildrer folk i ørerne.

Ezikiel 13.10-16 “De fører mit folk vild og siger, at der er fred, skønt der ikke er fred; folket bygger en væg, og de pudser den med kalk. Sig derfor til dem, der pudser væggen, at den vil vælte; når regnen skyller ned og haglene falder, når orkanen bryder løs, så vælter væggen. Vil man så ikke sige til jer: »Hvor er den kalk, I pudsede med?« Derfor siger Gud Herren: I min harme lader jeg orkanen bryde løs; i min vrede lader jeg regnen skylle ned, og fordi jeg er vred, falder der ødelæggende hagl. Muren, I pudsede, river jeg ned og jævner med jorden, så grundmuren blottes; byen falder, og I omkommer. Så skal I forstå, at jeg er Herren. Jeg giver min harme frit løb mod væggen og mod dem, der pudsede den, så man siger til jer: »Væggen er borte, og de, der pudsede den, er borte!«  Det var Israels profeter, der profeterede om Jerusalem og havde syner om fred, skønt der ikke var fred, siger Gud Herren.”

Categories
Falsk Lære

Var det sådan her Gud ville have det?

En lille musikvideo. Fed melodi, sjov tekst, og meget skarp når man sætter den i forhold til bibelens tekst. Okay sjov og sjov, lad os kalde det tragikomisk istedet. For det er egentlig tragisk at kirken kan komme så lang ud som der bliver vist i videoen. Men faktisk også sjovt at nogen kan vælge at misforstå bibelen så kraftigt som de gør.

Nyd denne meget populære video som efterhånden er set af ret mange, og glæd dig over at Guds ord står fast, på trods af disse underlige prædikanter der siger noget andet.