En Pastor ved navn David Foster fra en kirke i Nashville har skrevet en liste, der gør at vi andre stakler som ikke selv kan finde ud af om en kirke er god, nu har fået et redskab dertil. Jeg kender ikke David Foster, og ved ikke hvad han ellers står for. Men jeg syntes det var ret tragikomisk at læse hans liste over, hvordan man kan finde ud af, om en kirke er god. Hans metoder/anbefalinger er fremhævet med fed skrift, mens jeg lige har skrevet nogle strøtanker nedenunder dem. Her er hvad han siger:
Ønsker folk mig velkommen som et job eller som en glæde?
Ja, det er da sikkert fint nok at blive budt ordentlig velkommen. Men jeg besøgte engang en Jehovas Vidners Rigssal fordi der var nogen der ville snakke med mig om Gud og bibelen. Derinde fik jeg den største velkomst jeg nogensinde har fået før. Jeg tror omkring 90 % af den forsamling kom og gav mig hånden meget smilende (dvs cirka 110 personer). Det virkede faktisk ikke særlig påtaget. Jeg følte mig virkelig velkommen. Men kan jeg bruge den fantastiske velkomst til at godkende Jehovas Vidners rigssal som en god kirke?
Ser stedet ud som om de forventer mig?
Øhh jeg er altså ikke nogen VIP, jeg kan da godt selv finde ud af at finde mig et sted at sidde ned. Jeg er ikke så vigtig at der skal være en velkomstkomite til at forestå den slags for mig.
Er der spirituel musik mens folk samles i kirken?
Nåh ja, for hvis der ikke er spirituel musik mens jeg prøver at finde min plads, så vil jeg jo slet ikke komme i den rigtige stemning til at høre forkyndelsen. Hvor må det have været svært for de første menigheder, for de havde jo ikke cd-afspillere og store smarte højttalere. De havde nok hyret et orkester istedet, så folk kunne komme i den rette stemning, før de satte sig ned.
Bevæger musikken mig?
Ja det er godt nok vigtigt. Der skal være fed musik, teksterne betyder ikke så meget, bare jeg får gåsehud af musikken, for så kan jeg jo sige at jeg havde en “åndelig oplevelse”. For er det ikke det vi plejer at sige vi fik, når vi har haft en åndelig oplevelse? Man kan nogen gange undre sig over at Jesus ikke havde et lovsangsband på før han startede bjergprædikenen. Hvorfor gjorde Jesus det ofte helt forkert i forhold til visse pastorers moderne anbefalinger?
Smiler præsten?
Uha det er godt nok rigtigt. Hvis præsten ikke smiler, så må der bestemt være noget galt. At han ikke kan finde ud af at prædike et klart bibelsk budskab betyder jo ikke så meget. Men hvis han smiler så er alt jo godt. Ham der Joel Osteen han smiler jo også rigtig meget, og ham er der da ikke noget i vejen med, vel? (Ellers kan du jo prøve at skrive Joel Osteen i søgefeltet ude i siden og finde ud af det).
Indeholder prædikenens titel et relevant emne som jeg er interesseret i?
Nå ja det kan jeg da godt se er vigtigt. For kirke handler jo kun om mig, mig og så mig og hvad JEG er interesseret i.
Taler præsten med ydmyghed og autoritet?
For om han taler sandhed betyder jo ikke noget. Ham der Dalai Lama, han er da godt nok ydmyg, og har åbenbart meget autoritet når folk vil høre så meget på ham som de gør. Men ja ydmyghed er en god ting, hvis den bygger på en overgivelse til Kristus. Og det ville være rart hvis præsten ikke taler med sin egen autoritet, men forstår at det er bibelen der er en autoritet, og ikke ham selv!
Føler jeg Guds nærhed?
Hvis jeg ikke har kunnet føle Guds nærhed i kirken, så må der da bestemt være noget galt. For kristendom det er jo bare en følelse som ikke kan forklares, er det ikke?
Er gudstjenesten under 71 minutter?
For jeg er jo ved at dø af kedsomhed, med det samme der er gået mere end 71 minutter. Hvorfor ved pastorer ikke at det er videnskabeligt bevist at gudstjenester ikke må være mere end 71 minutter. Kirker med så lange gudstjenester mister medlemmer. Så det er jo ikke godt for væksten.