Category: Overfladisk kristendom

Categories
Bibelen Falsk Lære Forvirret lære Kirke Musik Overfladisk kristendom

En kirke baseret på følelser eller sandhed?

Der er to ting som jeg finder meget bekymrende for kirkesituationen i Danmark i dag. Den ene er hvor lidt bibelkendskab kirkens folk generelt har i dag, i forhold til for bare et kvart århundrede siden. Dengang var det langt mere normalt for kirkens folk at læse i bibelen. Man vidste dengang at udgangspunktet for kirkens liv var det der stod i bibelen, og derfor læste man selvfølgelig i den. Ja, jeg ved godt at der også dengang var folk som ikke læste ret meget i den (eller slet ikke), men generelt set var det normalt for kirkens folk at søge i Guds ord, og kende dens forskellige bøger. Man kunne tilmed finde ud af at slå op i den.
I dag er der en udpræget grad af bibelanalfebetisme. Man aner ikke hvad der står eller hvor det står. Man har i stedet læst tåbelige substitutbøger som Rick Warrens ”Det målrettede liv” eller “Hytten” af Paul M. Young o.l. Eller når det skal være virkelig vildt, så læser man en bog om en dreng som angiveligt skulle have været i Himmelen, men som beskriver den Jesus han mødte deroppe på en måde som er i uoverenstemmelse med bibelen. Men hvad gør det, bare det er spændende, og ve den der sætter tvivl om drengens fortællinger! Nogle gange har man tilmed læst den slags bøger som et led i en kirkes strategiplan, som kan gå ud på at kirkens medlemmer i cellegrupper skal studere diverse bøger. Engang brugte man cellegrupperne til at kirkens medlemmer kunne studere bibelen sammen (nogen gør glædeligvis stadigvæk det). Men desværre tror nogen ledere at det er mere spændende og givende at få folk til at læse bøger som ikke bygger på bibelen, men på nogle liberalteologers ubibelske ideer, eller nogle svævende folks underlige oplevelser. Bare det skrevet på en eller anden smart eller spændende måde.

Følelser
Det andet bekymrende for kirkesituationen i dag, er hvor meget af det som sker som bygger på følelser og oplevelser i stedet for på bibelsandheder. Følelser er gjort vigtigere end sandheden. Når fok vælger at komme i Hillsong ovre i København, eller hos Torben Søndergaards Jesushotel i Aalborg (bare for at tage nogle eksempler), så er det et tegn på at følelserne og oplevelserne betyder langt mere for nogen folk end Guds ord.
Alt for mange der kalder sig kristne, vælger kirke udfra deres oplevelser. Men vi burde i stedet vælge kirke udfra om det er Guds ord der bliver prædiket der. Og vel at mærke bliver prædiket så bibelens ord ikke bliver bøjet til ukendelighed. Når folk vælger en kirke på basis af den musik der bliver spillet, eller hvor mange påståede eller dokumenterede helbredelser der er (den romersk katolske kirke har faktisk mange dokumenterede mirakler, men det er ikke nok til at kunne godkende dem som en bibelsk kirke), eller på hvor sjov eller smart prædikanten er, så har man valgt kirke på et helt forkert grundlag. Kirken som Gud ønsker at Hans folk skal komme i, er en kirke som sætter bibelen højt, og forstår at bibelens budskab er evangeliet om Jesus Kristus. Gud der blev menneske og bøjede sig helt ned til os, for at frelse os fra den straf der ventede os, medmindre vi vendte om fra vore onde veje og søgte Jesu nåde og frelse. En kirke som ikke advarer imod den kommende dom, og som ikke peger på Kristus som den eneste frelser, og som ikke lægger noget til bibelen som Torben Søndergaard eksempelvis gør, er ikke en kirke fra Gud. Og dermed ikke en kirke som Gud ønsker at hans folk skal komme i.

Sandhed
Hvis kirkens folk ikke bygger på sandhed, men i stedet på følelser, er der ikke noget at sige til, at så mange ting og holdninger i kirkerne ændrer sig. For vore følelser kan svinge helt enormt, og en kirke der er styret af at tilpasse sig de følelser og oplevelser folk ønsker at få, vil være en kirke som man ikke ved hvor man har om bare 2 og 3 års tid. Hvilket besvarer spørgsmålet om hvorfor så mange kirker ikke mere mener det de mente for bare få år siden. Men hvis kirkens folk i stedet bygger på Guds ord, så har vi et fantastisk fundament som gør at vi ikke rokkes, men kan holde fast i det som vi ved er sandt, godt og sundt. Tilmed er det et fundament som Gud selv har givet kirken, fordi Han elsker kirken. Bør kirken så ikke tage imod dette ord og holde det højt?

Categories
Falsk Lære Livet som kristen Overfladisk kristendom Troens forsvar

Bliver jeg mere hellig af at “Strække ud med Gud”?

Mit sidste indlæg “Djævelen går frit omkring hos Dansk Oase” (se her) skabte en del debat på facebook, og noget af debatten har medført en del spørgsmål. Nogle af dem overlapper hinanden, og et af disse vil jeg godt fokusere på her. Det er spørgsmålet om hvorfor yoga ikke bare kan ses på som udstrækning, når Dansk Oase har åbnet op for det man kalder yogafaith.
En gik så langt som at spørge om man ikke bare kunne kalde det “Stræk ud med Gud”. Hvilket nok var der hvor jeg syntes filmen knækkede allermest. For spørgsmålet er hvorfor skulle man dog have brug for at lave en religiøs øvelse i form af udstrækning? Eller hvorfor skulle jeg gøre udstrækning til en religiøs øvelse ved at kalde det “Stræk ud med Gud”? Kommer jeg da tættere på Gud når jeg søger Ham mens jeg strækker ud? Er det en mere hellig måde at søge Gud ved at jeg strækker ud, eller er det mere helligt når jeg ligger i sofaen og gør det, eller sågar i min hængekøje ude i haven.
Selvfølgelig nej, det er ikke mere helligt at søge Gud når jeg strækker ud, og derfor har vi heller ikke brug for at lære at “strække ud med Gud”, og vi har slet ikke brug for at søge Gud igennem det som den omtalte kvinde i mit forrige indlæg Rie Frilund Skårhøj kalder Yogafaith.

Men hvorfor så det? Inden jeg svarer på det, så spørg dig selv om du synes om følgende fiktive reklame:

Madlavningspraise
Føler du også at du mangler tid til at søge Gud, i en travl hverdag? Tidligt op, på arbejde, købe ind og så hjem og lave mad, for så at være helt udkørt kl. 8.00 så du kun har overskud til fjernsyn. Svaret er at nu kan du søge Gud på en særlig måde når du laver mad. Vi kalder det Madlavningspraise. Lær hvordan du når du rækker ud efter paletkniven kan tænke at du har brug for at række ud til Ham. Eller når du knækker et æg, så har vi også brug for at Gud knækker os, så vi kan se vores afhængighed af Ham.
Boost dit liv med Gud nu på workshoppen “Madlavningspraise” hos Dansk Ørkenvandring. Meld dig til Madlavningspraise og opnå nye levels i dit liv med Gud.

Eller hvad med den her reklame:

Rosenkransen
Søg Gud mens du ser fjernsyn. Har du også dårlig samvittighed over at du se mere fjernsyn end du søger Gud? NU er svaret her, få en Rosenkrans. Mens du sidder og ser fjernsyn kan du holde en katolsk rosenkrans i hånden og perle for perle undervejs tænke Fadervor, og diverse sætninger som bl.a. starter med Ave Maria. Du kan sagtens nå at gennemgå Rosenkransen mellem fem og ti gange på en aften, samtidig med at du hygger dig med spændende fjernsyn.
Køb Rosenkransen i dag på katolik-online.dk. Vælg selv om du vil have deluxeudgaven til 455 kr, hvor det er nemmere at mærke om det er et Fadervor eller Ave Maria du skal fremsige. Eller normalmodellen til 264 kr, som opfylder de normale krav for en Rosenkrans. Om du vælger den ene eller anden så vil dit fjernsynssening blive til et religiøst ritual som vil få dig nærmere Gud.
OK, det er helt i orden og forståeligt hvis du mener mine fiktive reklamer her er ekstreme. Hvilket jeg håber du gør, men det første eksempel kan nemt findes i andre udgaver. Eksempelvis kan man lave worship fitness i USA, og rosenkransen fungerer faktisk som jeg beskriver (i grove træk) det er nemlig et ritual, som folk udfører uden nødvendigvis at tænke/fordybe sig i hvad man gør. Det er mere nogle sætninger man siger eller tænker uden at det får en nærmere Gud, og der behøver ikke være nogen reflektion over det. Men et religiøst ritual er hvad det er.

Men hvad er det Gud vil?
Sagen er den at vi mennesker har nogle religiøse tendenser som gør at vi ønsker at gøre noget særligt der kan gøre os “mere hellige”. Det kan godt være vi ikke tænker over det så meget, men vi har alle nogle tendenser som gør at vi forsøger at gøre et eller andet som gør at vi kan opfatte os selv som lidt mere hellige. “Jeg giver tiende, se mig” eller “Jeg beder til Gud tre timer om dagen, se mig” eller “jeg spiller ikke computerspil fordi de tager tid fra mig som jeg kan bruge til at søge Gud, se hvad jeg ikke gør”.
At folk ønsker at give tiende, eller bede mange timer hver dag, eller ikke spiller computerspil kan være meget fint. Men hvis vi gør det for at være mere hellige, så har vi misset hvad det handler om. For hvis man virkelig er en kristen, så er det meningen at hele vore liv ærer Gud. Alt hvad vi gør skal nu ære Gud. Som Paulus skriver til Kollesenserne:

“Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!” Kol. 3.17.

Det er ikke nødvendigvis nemt at udleve dette, tværtimod så er det langt sværere end at udøve nogle religiøse ritualer. Men det er alligevel befriende og samtidig bibelsk. For det var bl.a. ting som dette der blev så fantastiske at erkende for Luther. Luther så at det at være en hellig, ikke kun handlede om at være nonne, munk eller præst. Nej, det at være en god forretningsmand kunne nu være helligt. Det at være en god far eller mor var at ære Gud med sit liv. Ja, at være en god karl på en gård kunne også være et helligt liv. Om du var præst, forretningsmand, skomager eller landmand eller hvad man nu kunne have af gode erhverv og ansvar, så var det helligt at gøre det godt og til Guds ære. Man behøvede altså ikke udøve nogle bestemte ritualer for at være hellig. Det var en befrielse og med til at give den protestantiske del af verden nogle fortrin dengang.

Men når det er meningen at alt hvad jeg gør, det er noget jeg gør for Gud, så betyder det også at de ritualer som jeg før troede fik mig nærmere Gud, i dag er tomme handlinger. Jeg kan ikke i mig selv komme nærmere Gud. Gud er kommet nær mig i Kristus. Så jeg nu lever 24 timer i døgnet sammen med Ham. Han er mig nær. Det gør at hvis jeg spiser morgenmad, gør jeg det for Gud. Når jeg tager på arbejde gør jeg det for Gud. Når jeg løber en tur, gør jeg det for Gud. Og når jeg strækker ud, gør jeg det for Gud. Ja, selv når jeg sover gør jeg det for Gud. For jeg har også brug for at hvile mig, så jeg kan være frisk næste dag, og være frisk for Gud.

Men men lad mig lige kort vende tilbage tilbage til om det ikke kan være ligemeget om man kalder udstrækning for yogaøvelse, eller yogafaith. Svaret (som jeg også svarede på i forrige indlæg) er nej. For det Rie Frilund Skårhøj gør, når hun siger det er de samme øvelser som i yoga, og vælger at kalde det for yogafaith, så gør hun igen disse udstrækninger til nogle religiøse ritualer. Hun indikerer at man kan bruge yogafaith til at søge Gud, og det tenderer til at hun viser at yogafaith kan få dig nærmere Gud. Og det betyder at hun fortsætter med at bruge yoga religiøst. Eneste forskel er at hun ikke siger at yoga oprindelig handler om at brænde negativ karma af, og ikke har noget at gøre med at få en smidig krop selvom nogle får det af det. Yoga handler faktisk ikke så meget om at få en smidig krop, men om fastlåsning af kroppen. Men det var en sidebemærkning.

At Dansk Oase har valgt at give dette plads, foruden folk der påstår man kan finde Jesus i tarotkort, og sætter romersk katolske prædikanter på deres prædikestol m.v. det synes jeg er kritisabelt. Jeg har ikke i sinde at stoppe Dansk Oase i at gøre det, for jeg støtter religionsfriheden i dette land. Men jeg vil også have lov til at pege på at det Dansk Oase gør, er at sammenblande religion og lave et stort sammensurium af underlige ting. Konsekvensen af det er at djævelen går frit omkring hos Dansk Oase, og derfor vil jeg også advare kristne imod at tage på deres sommerlejr. Medmindre de omvender sig, og vender tilbage til at prædike evangeliet om Jesus Kristus som korsfæstet, død og opstanden. D.v.s. så folk forstår hvorfor det var nødvendigt at Gud blev menneske, og skulle dømmes en uretfærdig dom. Forstår hvad der skete på korset, og hvorfor vi mennesker har brug for Jesus som frelser. Når vi får Jesus forkyndt ordentligt som korsfæstet, død og opstanden, så giver evangeliet mening. Men lige nu giver evangeliet ikke mening hos Dansk Oase, når de har brug for at sælge deres sommerlejr som de gør pt. Så kære Dansk Oase, smid det beskidte udenfor jeres lejr, og få Jesus tilbage som den jeres lejr bør handle om.

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Kirke Livet som kristen Omvendelse Overfladisk kristendom podcast Prædikener vækkelse

Skal jeg virkelig hade min far og mor?

Jesus siger i Lukas-evangeliet at hvis man ikke er parat til at hade sin far og mor, ja endog sit eget liv, så er man ikke værdig til at følge Ham. Det er en tekst som mange har haft det svært med, men hvis vi kigger på hvad det er for en sammenhæng Jesus siger dette i, og sammenligner med lignende steder i bibelen, så åbner teksten sig op for os. Det er en tekst som gør op med mange af de metoder som kirken i dag bruger til at tiltrække folk. For den viser at Jesus ikke forsøgte at lokke folk ind i Hans rige med skjulte motiver. Jesus var tværtimod kolossal ærlig når Han fortalte folk om de omkostninger det har at blive og være en kristen.

Det er slående at indse ud fra skriften at den strategi Jesus havde, er så langt fra de moderne metoder kirker benytter sig af i dag. Måske er det fordi at Jesus faktisk troede på Helligåndens værk i mennesker, mens vi tror på menneskeværk i stedet for. Hvilket vi ser ud til at gøre når vi tror at kirkevækst baseret på menneskers ideer, eller på smarte mirakler er det der skal til for at kirken må vokse. Vi bør i stedet finde ud af om kirken skal vokse med folk som er drevet af Gud, eller drevet af deres egne lyster. Lyt med på denne prædiken som jeg holdt i søndags i Rødkærsbro Frikirke.

Categories
Falsk Lære Kirke Overfladisk kristendom

Men de glemte evangeliet

En ting som jeg har fokuseret på igen og igen, i de syv år jeg nu har kørt denne hjemmeside, er at alt for mange steder påstår man at være en bibelsk kirke, selvom man ikke prædiker evangeliet. Det har desværre ikke ændret sig. Stadigvæk er der masser af kirker som påstår at de prædiker evangeliet, men når man hører efter er det sande evangelium ikke at finde i deres budskaber. Det er totalt fraværende og er blevet udskiftet med det ene erstatningspræparat efter det andet. Med andre ord er det som om man har valgt at ændre evangeliet til noget helt andet. Det handler om at have det sjovt, om at have det godt med sig selv, have et bedre selvværd, have succes, få en inspirerende tale som kan give en mod på den næste uge på arbejde og så videre, og så videre. Alt muligt andet end evangeliet.

At nogle prædikanter stiller sig op og påstår de har noget at sige på Guds vegne som slet ikke er fra Gud, er bedrøveligt. Men hvad der er endnu mere bedrøveligt er at så mange folk faktisk tror det er evangeliet de hører fra disse folk. Dermed er der en stor gruppe af folk som tror at de hører evangeliet, men det de reelt hører på er nogen som ikke forstår evangeliet, eller slet ikke vil prædike evangeliet på trods af at de forstår det. Ja, der findes faktisk prædikanter som kender evangeliet, men vælger ikke at prædike det, og istedet vælger at prædiker hvad de selv synes er spændende eller hvad de tror folk hellere vil høre på. Det er folk der er drevet mere af menneskefrygt end af gudsfrygt.

Men når vi læser i det nye testamente, så er der en ting der står ganske klart, og det er at den bibelske forkyndelse betyder at evangeliet er naturligt og centralt i budskabet. Paulus siger ligefrem at han ikke skammer sig over evangeliet, hvilket også signalerer at der på det tidspunkt var prædikanter der skammede sig over evangeliet. Paulus vidste godt at han en dag skal stå overfor Gud på dommens dag. Den dag ønskede han ikke at være en som Gud anklagede for at prædike hans egne tanker istedet for Guds ord. Sådan bør vore tids prædikanter også være, selvom det kun er de færreste der efterlever det.

Categories
Falsk Lære Overfladisk kristendom Synd

Mark Driscoll er en løgner og en tyv

 

Den efterhånden velkendte prædikant fra Seattle Mark Driscoll, har jeg igennem mange år ment var et dårligt forbillede og en dårlig præst. Jeg er ofte forbløffet over at se hvor mange danske prædikanter der både anbefaler og ser op til denne mand. For det er ofte unge prædikanter fra særlig den karismatiske side af kirkelivet som anser Mark Driscoll for at være en de kan se op til. Hertil ser jeg at der også endda er nogen som virker forholdsvis fornuftige som anbefaler Mark Driscoll, hvilket jeg ikke ville tro var sket hvis det ikke var fordi John Piper også hører til en af dem som fejlagtigt anbefaler Driscoll.

Hvad er godt?
Lad mig starte med at gøre opmærksom på at Mark Driscoll har sagt ting der er gode og rigtige, og han kan faktisk også godt prædike evangeliet til tider. Han kan tilmed være rigtig skarp og ramme plet i sin forkyndelse. Men en ting er om man siger det rigtige. For det er ikke nok at ”talk the walk”, hvis man ikke samtidig viser at man kan ”walk the talk”. Det er lige præcis her og på flere andre punkter at Mark Driscoll har undergravet sin egen troværdighed. Men det er som om han pga hans status som celebritypastor kan få lov at gå på vandet. Personlig ser jeg ikke det at han er celebritypastor som et problem, for hvis man er en god pastor og samtidig en celebrity, så er det jo fint. Men desværre medfører en celebritypastor status at nogen mener at man så kan tillade sig at bryde regler, som gælder for alle andre, men ikke for dem med den ”rigtige” status. Dertil er der en tendens hos mange celebritypastorer til at de mener de kan tillade sig at leve med en anden moral, end den de prædiker.

Grimt sprog og godkendelse af vranglærere
Lad mig give dig nogen eksempler på Mark Driscolls mangel på moral, før jeg går videre og fortæller hvorfor han både er en løgner og en tyv. Mark Driscoll har i den sækulære presse fået øgenavnet ”Den bandende pastor”. Det skyldes hans ordbrug både fra prædikestolen og i tv-interviews, men også hans eksplicitte snakke om sex fra prædikestolen. Han har et dårligt sprog, noget som ikke bør være kendetegnende for en pastor. Selv har han påstået at det er fordi han bor i Seattle, hvor man er nødt til at tale sådan for at nå folk. Det statement kan jeg kun undre mig over, da jeg ved om flere der har været i Seattle, som der har haft samtale med folk uden at det har medført at man skulle være parat til at høre de ene bandeord efter det andet. Jeg har engang ventet i tre timer i Seattle lufthavn og jeg mindes heller ikke at folk talte grimt der. Og selvom de havde gjort det, så er det ikke et bibelsk argument for selv at tale grimt.

For det andet, så bør man spørge sig selv om hvordan det kan være i orden at invitere en mand som T. D. Jakes som er modalist og som dermed fornægter treenigheden, og samtidig tilhører trosbevægelsen. En bevægelse som påstår at man kan bekende sig til både den ene og den anden velsignelse bare man ”tror nok”. At man inviterer T. D. Jakes til at tale offentligt ved et rundbord ( i The Elephant Room 2) hvor Mark Driscoll og James MacDonald godkender Jakes som en kristen broder, på trods af at Jakes er en af de mest velkendte vranglærere i amerikansk kirkekultur, uden at det har konsekvenser for Mark Driscoll er skræmmende. For hvis andre gjorde noget lignende, så ville de både miste anerkendelse og troværdighed. Men Mark Driscoll er ikke blevet ekskluderet fra de evangeliske organisationer han er med i (så vidt jeg er orienteret9. Jeg kan ikke se andet argument end at det er fordi han er en celebrity, og at der gælder andre regler for celebritipastorer. For teologisk hænger det ikke sammen.

Partycrasher
For nylig crashede Mark Driscoll og hans ven fra før James MacDonalds, den Strange Fire Conference som John MacArthur holdt i LA. Der blev de godt modtaget selvom de ikke var inviteret eller havde tilmeldt sig. Mark Driscoll påstod ellers at de blev negativt modtaget, selvom videooptagelser viser det modsatte. Mark Driscoll begyndte så at uddele hans egne bøger på konferencens område, hvilket han fik at vide ikke var i orden, da det som blev uddelt og solgt først skulle godkendes. En sådan godkendelse havde Mark Driscoll ikke. Han fik at vide af vagterne at de ville hjælpe ham med at bære hans bøger tilbage til hans bil, hvortil at Mark Driscoll svarede at han ville forære dem til Grace Community Church. Det fik han at vide flere gange at de ikke kunne give dem videre uden at de blev godkendt først, men da Driscoll fortsatte med at insistere, valgte man at tage imod dem. Bagefter skrev Mark Driscoll på sin Twitter-profil at sikkerhedsfolkene havde konfiskeret hans bøger.

Videooptagelser fra konferencen viser med al tydelighed at Mark Driscoll lyver med det statement, og selvom der er dokumentation for at det er løgn at sikkerhedsfolk konfiskerede hans bøger, så står det indtil videre stadig på hans Twitter-profil. https://twitter.com/PastorMark/status/391269038057619457

Så Mark Driscoll har åbenbart valgt at fortsætte med at lyve, og har ikke engang trukket sin falske anklage tilbage. Så derfor har jeg ikke noget problem i at kalde ham en løgner. Men hvorfor så kalde ham en tyv?

Mark Driscoll er en tyv
Tjah, efter episoden på Strange Fire Conferencen, blev Mark Driscoll interviewet af Janet Mefferd som har et kristent radioprogram. Her talte hun bl.a. om episoden på Strange Fire Conferencen, hvor Driscoll hårdnakket fortsattte med at påstå at sikkerhedsfolk konfiskerede hans bøger. På trods af videoptagelser der viser det fuldstændig modsatte. Janet Mefferd valgte at gå ufortrødent videre og ignorere at han ikke forholdt sig til sandheden hvad det angik. Hun havde andre faktuelle anklager imod Mark Driscoll. Hun begyndte så i stedet at spørge ham hvorfor Driscoll havde kopieret store dele af forfatterne Peter Jones og D. A. Carsons materiale ind i Driscolls bøger uden at vise at det var citater fra deres bøger. Men i stedet viste Driscolls bøger det som om det var Driscoll selv der havde skrevet det. Den havde Driscoll ikke lige set komme, og han prøvede at undvige spørgsmålene i bedste Morten Bødskov stil, og afslutningen på den del af radioshowet var ikke så positivt som det kunne have været.

Efterfølgende lægger Janet Mefferd dokumenter ud på hendes hjemmeside hvor man kan få syn for sagn på hvad det er for materiale som Mark Driscoll har direkte kopieret fra andre forfattere uden at give dem kredit for det. Der er ikke nogen fodnoter eller citationstegn eller noget som helst der bare kunne antyde at det er noget han har læst i andre bøger. Nej, Mark Driscoll tager æren for andres arbejde. Den slags har et navn, det hedder intellektuel tyveri, og er strafbart.

Så viser det sig nogen dage efter dette er sket, at Janet Mefferd offentligt giver Mark Driscoll en undskyldning og trækker den udsendelse tilbage hvori hun havde Mark Driscoll på besøg, og hun fjerner sine dokumenter vedr, hans plagiering. Desværre virker den slags ikke så godt mere, for folk har det med at tage kopier af alting på nettet, og man kan derfor finde både udsendelse og dokumenterne flere andre steder i dag. Janet Mefferds assistent Ingrid Schlueter vælger derefter at sige sin stilling op, og går offentligt ud og siger at Janet Mefferd var presset af Tyndale House, som er det forlag som udgiver Mark Driscolls bøger. Så hvis Ingrid Schlueter har ret, så har Tyndale House forsøgt at fjerne belastende materiale vedr. en af deres forfattere, for at beskytte en forfatter som har tyvstjålet flere dele af sit materiale. Hvad de burde  have gjort var at gå til Mark Driscoll og få ham til at gå ud og bekende sin synd. Nu fik man budbringeren til at ”bekende” sin synd i stedet.

Forskellig moral for ledere?
Alligevel er der folk der fortsat forsvarer Driscoll. Folk der har valgt at sætte ham på en piedestal, og vil på trods af al sund fornuft fortsætte med det. Det synes jeg nok er det allermest triste ved dette. At folk i kirkerne vælger at lægge deres hjerner hen på hylden, på trods af den ene smoking gun efter den anden. Jeg tror ikke dette vil gavne kirkens renomme hverken i det sekulære såvel som det kirkelige. Hvis man ønsker at gavne kirkens renomme, så bør kristne holde op med at give visse folk ekstra løse tøjler bare fordi de har en særlig status. Den kristne moral gælder for alle kristne, og det at man er leder af en kirke, bør ikke betyde at moral betyder mindre. Tværtimod, det bør betyde mere.

Jeg har her nedenunder lagt diverse link som dokumenterer ovenstående. En som jeg er ret inspireret af i dette, men som jeg ikke har kopieret, er Carl Trueman, og hans artikel om celebritypastorer. Den vil jeg starte med at anbefale at læse før nogen af de andre links:

http://www.reformation21.org/blog/2013/11/if-the-top-men-take-over-who-w.php

 

http://jonathanmerritt.religionnews.com/2013/11/22/mark-driscoll-accused-plagiarism-radio-host/

 

Links med dokumentationerne for Mark Driscolls plagieringer: http://asecondslice.blogspot.dk/2013/12/evidence-of-plagiarism-or-swatting-at.html

 

Videoen hvor Mark Driscoll forærer bøgerne som han påstår blev konfiskeret:

http://www.youtube.com/watch?v=L-EfqJ0vMpE

Janet Mefferds interview med Mark Driscoll: http://www.youtube.com/watch?v=8hFtskK6g6g

Sådan kunne jeg fortsætte, men hvis ikke ovenstående er nok til at dokumentere at Mark Driscoll ikke er værdig til at fungere som pastor, så ser jeg ikke nogen grund til at fortsætte med at finde dokumentation for Driscolls mangel på moral. Jeg vil dog anbefale enhver der kan se at det her er et stort problem, og som kender til folk som er Driscoll tilhængere at gå til dem og vise dem “the smoking guns” og spørge på en god måde hvordan man kan anbefale en sådan mand? En mand som sætter sin egen ære højere end at underligge sig Jesu krav til en kirkelig leder.

 

Categories
Endetiden Falsk Lære Livet som kristen Overfladisk kristendom

Tyven der kommer om natten

Jeg havde en drøm engang, hvor jeg i drømmen vågnede op og fandt ud af, at jeg havde haft besøg, mens jeg sov. Der havde været en tyv, for alt hvad jeg havde var væk. Væggene var tomme, møblerne var væk, skabene tømt, og de skabe der stod tilbage var dem som var en fast del af huset. Alt der var mulig at røve var blevet røvet.

Nu er jeg ikke typen som tror på at alle drømme betyder noget. De fleste drømme vi har, er bare vores hjerne der blander en masse underlige ting sammen. Den slags drømme skal vi ikke gå op i, det er kun til at blive forvirret af. Men Gud kan også tale til os mens vi sover, og det er helt bibelsk at tro på Han kan gøre det. I dette tilfælde var jeg ikke i tvivl om at Gud ville sige noget til mig. Tyven kommer når vi sover. Hvis jeg havde været vågen ville mit hjem ikke være blevet røvet. Så ville tyven ikke engang være kommet ind. For han kunne se at jeg var hjemme og vågen.

Sådan bør det også være med vort liv med Gud. Vi bør være vågne og være opmærksomme på, at vi har en skat som er så værdifuld, at der er en der forsøger at røve den fra os. Det er ikke noget vi skal gå rundt og være sygeligt bange for vil ske. Vi skal blot sørge for at holde os nær Gud og søge Ham igennem Hans ord. Kender vi Ham, så kender vi også Hans røst. Kender vi Hans røst, kan vi også høre forskel på en der kommer fra Gud og en der ikke kommer fra Gud. Selvom begge påstår at komme fra Gud. Vi kan godt høre forskel på en ulv i fåreklæder, og et af Jesu sande får.

“Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen, I ved jo, at de samme lidelser rammer jeres brødre her i verden.” Første Peter 5.8-9

Men hvis vi ikke lever tæt med Gud, og ikke søger Ham igennem hans ord, så falder vi i søvn. Vi glemmer hvad Han har sagt, og hvad Han har åbenbaret for os. Vi bliver mindre opmærksomme på djævelens angreb. Uden at vi har lagt mærke til det, har vi pludselig mistet fællesskabet med Gud. Vi kan måske synes vi lever i fællesskab med Gud, for det siger vores præst måske vi gør. Selvom vi har mistet alt hvad vi havde engang. Vi er blevet bestjålet, men det er ikke Guds skyld. Det er vores egen. Vi har sovet og der har været en tyv og taget vores dyrebareste eje. Men fordi vi sover finder vi ikke engang ud af at vi er blevet bestjålet.

Vær vågen, og søg Jesus. Gør Hans vilje og bed Ham om at holde dig tæt til Ham. Vær opmærksom på at der er en, der er ude på at fjerne os fra Ham. For hvis vi ikke er opmærksom, så kan vi blive bestjålet. Og hvem har vel lyst til at blive bestjålet?

Så skal vi da ikke sove som de andre, men være vågne og ædru. Første Thessaloniker 5.6

Categories
Kirke Overfladisk kristendom

Kristne skal ikke tale som verden

Dengang jeg i halvfemserne arbejdede med kirke, lagde jeg mærke til at det var normalt at dem der stod med ledelsesansvar, også talte pænt. Man talte ikke som verden gjorde. Dem der talte grimt skulle ikke forvente at få et ansvarsområde. Men efterhånden som kirken forsøgte at blive smart, og derfor også fik “smarte” folk til at overtage ledende positioner i kirken, skete der et skred. For nu begyndte sproget at lige så stille og roligt at ligne det man havde i verden. Desværre gik vi ofte hen og blev stolte af det, istedet for at irettesætte det. For vi var glade for at have nogen der “talte et sprog som dem udenfor kunne forstå”. Men der var ikke noget at være stolt af. Og værst af alt, sproget smittede.

Jeg er i dag forbavset over hvor mange ledere i det kirkelige som taler meget grimt. Det kan godt være det ikke lige er bandeord der kommer ud af munden på dem. Men toiletsproget er ganske enkelt overvældende. Og selv et amerikansk f-ord er nogle steder blevet en accepteret del af ordforrådet. Men hvis man påpeger det, får man at vide at man lever en isoleret tilværelse. Engang talte jeg med en der havde en fremtrædende kirkelig opgave til en gudstjeneste. Hans sprog var så voldsomt at jeg ganske enkelt var nødt til at sige til ham, at han skulle passe på sit sprog. Det kunne han ikke forholde sig til, og fortsatte med at tale grimt. Jeg fortalte ham at vi skulle stå til ansvar overfor Gud, for hvert ord der er udgået af vores mund. Det blev han ret sur over, så han sagde til mig at sådan talte folk altså i dag og spurgte om jeg da aldrig havde set X-faktor? Hvortil at jeg svarede ja det havde jeg set, og det var også årsagen til at jeg ikke ser det mere. Så havde han ikke mere at sige.

Eksemplet er ikke enestående. Men vi lever i en tid, hvor enhver kan kalde sig kristen uden at have nogen frugter. Vi lever med en “åbenbaring” af at vi ikke skal tage sådanne ting så alvorligt. Men bibelen er stadig ret klar på dette område. Lederen af kirken i Jerusalem Jakob (som også var Jesu broder) skriver:

“Den, der mener at dyrke Gud, men ikke tøjler sin tunge, fører sig selv bag lyset; hans gudsdyrkelse er intet værd.” Jakob 1.26

Ifølge Jakob så er der altså mange der fører sig selv bag lyset. For de tøjler ikke deres tunge og tænker ikke over hvad de siger. Tænk at have en leder som Jakob, som turde melde så klart ud om dette. De må have haft betydning for hvordan man talte i den menighed. For de havde en leder som gik foran med et godt eksempel. I dag har vi istedet ledere der går foran med et dårligt eksempel, og menighedens folk følger efter. Vi trænger til ledere der tør sige tingene klart og tydeligt, og gøre det i et sprog som er Gud til ære. Også selvom det betyder at folk så vil foretrække at komme andre steder. Lad dem bare komme andre steder, men lad dem ikke føle sig hjemme der hvor Guds folk taler et sprog som indikerer at deres gudsdyrkelse er sand.

Categories
Omvendelse Overfladisk kristendom podcast

Podcast: Hvem søger vi at tilfredsstille, Gud eller mennesker?

Vi havde en dejlig Gudstjeneste i går, her i husmenigheden i Rødkærsbro. Denne gang talte jeg over Mattæus 6.1-4 hvor Jesus advarer os imod at vise vore gerninger så der kommer fokus på os, istedet for på Gud. Noget som gik op for mig da jeg forberedte denne prædiken er at det faktisk er dæmonisk at tage fokus fra Kristus og få den over på sig selv. For det var nøjagtig det djævelen gjorde da han faldt fra Himlen. Og det samme han ønsker i dag. Dertil er der også problemet med hykleri og selvbedrag som følger med, når vi vil have fokus på os selv og få folks opmærksomhed hen på os selv. Hvilket jeg bruger lidt tid på at forklare her i prædikenen.

Næste gang vi mødes til gudstjeneste er det Peter Nielsen der prædiker. Det er igen på Havrevej 4 i Rødkærsbro kl.11.00. Vi giver lidt brød bagefter gudstjenesten. Så du behøver ikke gå hjem sulten, hverken åndeligt eller fysisk.

Hør den her, eller download den til senere:

 

Categories
Bibelen Omvendelse Overfladisk kristendom podcast

Podcast: Lignelsen om den barmhjertige samaritaner. (Eller hvad kan jeg selv gøre for at komme i Himmelen?)

I vores husmenighed her i Rødkærsbro, prædikede jeg i går over Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner. Lignelsen er et svar som Jesus giver en lovkyndig, som viser at han på den ene side har forstået bibelen langt bedre end farisæerne havde, men på den anden side slet ikke havde forstået konsekvensen af bibelens budskab. Derfor giver Jesus ham et svar som enten betyder at vi bliver frelst ved at gøre  gode gerninger (hvilket er umuligt), eller også betyder lignelsen noget helt andet, som kommer frem hvis vi tænker på hvordan denne lovkyndige har hørt historien.
Lyt med og hør hvorfor præsten og levitten gik forbi den halvdøde mand, og hvordan de havde misforstået Guds lov, og hvorfor Jesus vælger at bruge en samaritaner i lignelsen. Noget som på den tid var ganske uhørt, hvilket du kan høre mere om i prædikenen her nedenunder.

 

 

Categories
Kirke Livet som kristen Omvendelse Overfladisk kristendom

Dietrich Bonhoeffer om billig nåde

Jeg er pt igang med at gennemgå Dietrich Bonhoeffers gamle, men stadigvæk rammende bog “Efterfølgelse”. Dette her skrev han i trediverne, men kunne ligeså godt være skrevet i dag:

” – Billig nåde betyder retfærdiggørelse af synden, ikke af synderen. Fordi alt er af nåde alene, kan alt blive ved det gamle.
– Billig nåde er at forkynde tilgivelse uden bod. Billig nåde er dåb uden kirketugt, nadver uden syndsbekendelse, tilsigelse af syndernes forladelse uden personligt skriftemål. Billig nåde er nåde uden efterfølgelse, nåde uden kors, nåde uden den levende, menneskevordne Jesus Kristus.
– Den dyre nåde er den skjulte skat i marken, for hvis skyld et menneske med glæde går hen og sælger alt, hvad han har. Den dyre nåde er evangeliet, der stadig påny må søges, gaven, der må bedes om, døren, der må bankes på. Dyr er den, fordi den kalder til efterfølgelse, nåde er den, fordi den kalder til Jesu Kristi efterfølgelse. Dyr er den, fordi den koster mennesket livet, nåde er den, fordi den derved skænker ham livet; dyr er den, fordi den fordømmer synden, nåde er den, fordi den retfærdiggør synderen. Dyr er nåden fremfor alt, fordi den har været dyr for Gud, fordi den har kostet Gud hans Søns liv.”

image