Category: Kommentar til medierne

Benny Hinn kommer til Danmark igen. Men helt ærlig så synes jeg at jeg skriver nok om den slags i forvejen. Det er tåbeligt nok, at der er brug for at skrive om Todd Bentley. Jeg gider næsten ikke bruge tid på Benny Hinn også. Det behøver jeg nu heller ikke, for der er en glimrende artikel på Kristeligt Dagblads hjemmeside her. 
Læs den og vurder selv udfra skriften om det der står om Benny Hinn er i orden eller ej. Jeg synes ikke artiklen har overdrevet noget, men virker meget veldokumenteret. Der står bl.a. følgende:

“– Enhver som vil donere 1000 dollar til mit fly, vil få sit navn skrevet på indersiden af flyet. Så vil I flyve med mig over hele verden, og hver gang jeg ser jeres navn, vil jeg bede for jer!” Sagt af Benny Hinn ved mødet i Falkoner Centeret 2006.” 

Det med privatflyet er ikke en and. Jeg har hørt andre fortælle det samme som var til møde med Benny Hinn dengang i 2006. Det morsomme var at de virkede til at de ønskede de havde haft 1000 dollar så de kunne få deres navn skrevet på indersiden af flyet.  

Nu har jeg fuldt lidt med i den debat der har været i
Kristeligt dagblad og Politiken vedr. den kontroversielle forsker Helmuth Nyborgs udtalelser. Personligt har jeg stor respekt for Helmuth Nyborg. Ikke fordi jeg plejer at være enig med ham, det er jeg sjældent. Men den mand har turdet sige det som ingen andre tør sige offentligt. Og han har kunne tage nogle hug for det. Men lad os lige se på hvad undersøgelsen egentlig viser, og om der kan være en anden forklaring ende Nyborgs.

Nyborg har undersøgt intelligenskvotienterne i forskellige lande, og sammenlignet med antallet af troende i de samme lande. Han har så vidt jeg lige kan huske, ikke gjort forskel på tro, men har sat al tro over en kam. Men det er muligt jeg har overset noget der. Han kan se at der er nogle sammenhænge i tallene. Eksempelvis har svenskerne en gennemsnitsIQ på 98, som angiveligt skulle være højt. Svenskerne har samtidig 64 % som ikke tror på eksistensen af en gud. I Zambia er der en gennemsnitsIQ på 71, mens der kun er 1 % der ikke tror på eksistensen af en gud. Jeg kunne forestille mig at Helmuth Nyborg har lavet en lineær regression på dataene, og set at der er en signifikant sammenhæng. Det har jeg ikke nogen problemer med at tro på er rigtigt. Men forklaringen på sammenhængen, er jeg nok ikke så enig med Helmuth Nyborg i.

Sagen er jo den at jo klogere folk synes de er blevet, desto mindre synes de at have brug for Gud. Det kan vi se bare ved at kigge på videnskabens historie. Da man genopdagede videnskaben i renæsancen, var det kristne forskere som startede den op. Heriblandt var Galileo Galilei. Han ønskede at forstå Guds skaberværk, og fandt ud af at den var skabt i et sindrigt system baseret på tal, og geometriske figurer. Han satte ikke tvivl om skaberværket, men ønskede at forstå det. Ligesom mange andre af den tids videnskabsfolk, som eksempelvis Isaac Newton, som også var en stærk troende.

Men efterhånden som videnskaben begyndte at stå på egne ben, syntes man ikke længere at have brug for Gud. Videnskaben kunne klare sig selv. I dag er Gud blevet smidt ud af de fleste studier på universitetet. Jeg har da selv været så heldig at have haft en bog om skattepolitik, som altid indledte kapitlerne med et bibelcitat, og en udlægning. Det var faktisk en fornøjelse at læse den bog. Men den hører desværre til sjældenhederne. I dag er det primært i videnskabsteorien, at man fokuserer lidt på Gud. Man bruger de gamle filosoffers argumentering for Guds eksistens, til at forklare hvordan man analyserer og konkluderer videnskabeligt. I det selvsamme fag står underviseren samtidig og påstår at Gud selvfølgelig ikke findes. Men den samme underviser siger at de metoder man brugte dengang til at bevise Guds eksistens, bruger videnskaben i dag til at bevise andre ting og påstår de er gode dertil. Underlig form for argumentation.

Men jeg kunne sagtens forestille mig at det er den samme grund der ligger bag den sammenhæng Helmuth Nyborg har fundet. Der findes nationer med en stor andel som synes at de er blevet så “kloge” at de ikke længere mener at de har brug for Gud. Måske skulle de tage og læse hvad jeg har skrevet om dette på undersiden “Jeg har da ikke brug for Jesus”.

Nu er det blevet til en nyhed, at en måde at minimere antallet af kønssygdomme er ved at nøjes med få seksualpartnere. Kondomer viser sig ikke at være så sikre, som man ellers har gjort dem til. Det står der i politiken i dag. Det er vel at mærke 12 læger og jordemødre der har konkluderet det. Jeg kan da bare kort sige; jamen det vidste jeg godt i forvejen. Jeg kender faktisk en måde som gør, at man slet ikke behøver at få kønssygdomme på, selvom man har et aktivt sexliv. Gør hvad der står i bibelen, og nøjes med en partner. Det har virket før, og det virker stadig. Også selvom det er baseret på god gammeldags kristendom.

I mit indlæg Socialdemokraternes hykleri og selvtilstrækkelighed havde jeg sendt en mail til Henrik Dam Kristensen, da indlægget i stor grad var foranlediget af ham. Det omhandlede ønsket om at forbyde religiøs påklædning hos myndighedspersoner. I den anledning havde jeg sendt en mail til den forhenværende minister, for at give ham mulighed for at svare. Vi bor faktisk i et land hvor det er muligt at få politikerne på banen, også på en blog.

Jeg fik for nogle få dage siden en mail fra ham, hvor han svarer. Mailen bærer præg af at være en der er blevet sendt ud til flere der har henvendt sig vedr. dette emne. Men det vil jeg bestemt ikke anklage ham for. Han er politiker og har rigtig meget at lave, og jeg forventer ikke at han besvarer hver enkelt mail personligt og individuelt. Jeg sætter faktisk pris på hans svar, selvom jeg af gode grunde ikke er enig med ham i alt hvad han skriver. Men til de nysgerrige kan mailen læses her:

Tak for din henvendelse.

 

Jeg har fået utrolig mange mails i forbindelse med debatten om religiøse symboler, og har beklageligvis ikke mulighed for at besvare dem alle personligt.

 

Jeg vil gerne forklare mit ærinde med at starte debatten.

Jeg har længe følt et behov for at diskutere religiøse symboler. I Danmark har vi opbygget en tradition for, at religion er en privat sag. Staten og vores velfærdsinstitutioner er langt hen ad vejen fri for religion.

 

Men vi skal ikke lang tid tilbage, før det var anderledes.

Jeg er fra Vestjylland. Min mor fortalte mig om, at det var religiøse bevægelser, som styrede de små vestjyske samfund. Men også at det var den socialdemokratiske arbejderbevægelse, der gjorde op med dette – netop for at alle kunne få en lige og fair behandling, der ikke havde noget med religiøst tilhørsforhold at gøre.

 

Når jeg oplever, at religion og religiøse symboler fylder mere og mere i det offentlige rum, så vil jeg gerne være med til at rejse en debat om det.

De gamle partier har for længe dukket hovedet, når det kom til at tage svære debatter. Og det betyder, at det er yderpunkterne i dansk politik, der får monopol på at definere, hvad vi skal diskutere og hvilke argumenter, der bruges.

 

Jeg skal være den første til at indrømme, at både jeg selv og mit parti kunne være kommet smukkere igennem denne debat. Men det er svære spørgsmål, som vil skabe debat, og jeg fortryder ikke, at jeg satte debatten i gang.

 

Jeg er ked af, at det kom til at fremstå, som om jeg ville forbyde alle offentligt ansatte at bære religiøse symboler.

Min vinkel var/er, at religion aldrig må stå over den faglige indsats. Vi må som borgere kunne være trygge ved, at det er det faglige, der bærer indsatsen og ikke en religiøs indstilling.

 

 I den socialdemokratiske gruppe har vi taget en beslutning.

Socialdemokraterne mener at dommere, politibetjente og soldater ikke skal bære religiøse symboler. Samfundet har valgt, at politibetjente og militære personer skal bære uniformer, fordi de skal repræsentere staten, som alle skal kunne identificere sig med. Vores holdning er derfor, at synlige religiøse symboler ikke hører hjemme, når det gælder dommer, politi og militær. Ligegyldigt hvilke religiøse symboler der er tale om. At det er vigtigt, at de, som vigtige myndighedspersoner, fremstår neutrale.

 

For andre ansatte i den offentlige sektor skal man finde lokale løsninger på lokale praktiske problemer.

 

 

Med venlig hilsenHenrik Dam Kristensen MF

Ja undskyld den arrogante titel på indlægget. Men som jeg skrev og advarede om i sidste uge, om faren ved at forbyde religiøs påklædning viser sig allerede nu at blive opfyldt. Dansk folkeparti er på vej med et forslag om at forbyde religiøs og politisk beklædning hos dem jeg omtalte. Skolelærere, pædagoger og hjemmehjælpere. Undskyldningen som Peter Skaarup bruger er følgende:

“Tørklædet er en barriere for at blive integreret. Mange kvinder står i dag uden for arbejdsmarkedet på grund af tørklædet, og for dem er det et godt budskab til familien. De er nødt til at lægge tørklædet for at få et arbejde.” Hvilket kan læses i Kristeligt Dagblad her.

Jeg har jo ikke noget imod at man forsøger at integrere indvandrere bedre, og heller ikke noget imod at man debatterer tørklæde og kvindeundertrykkelse. Men et forbud mod religiøs påklædning er bestemt ikke vejen. Nu har jeg ikke noget stort politisk ærinde med denne blog. Men jeg har rent faktisk meget meget svært ved at forstå at nogle kristne kan finde på at stemme på Dansk folkeparti. Partiet siger godt nok at de er kristne, men deres frugter viser noget ganske andet. De kristne der stemmer på dem, skyder sig selv i foden. For de forbud som de støtter og som egentlig var møntet på islam, de vil på et tidspunkt ramme os selv i stedet. Det er kortsigtet politik som ikke løser noget som helst.

Er der nogen politikere der tør sige fra? For det er der virkelig brug for.

Ja nogle vil nok mene at jeg er lidt for hurtigt ude her. Men det skal jo starte et sted. I Politiken står der i dag, at regeringen har besluttet at forbyde religiøse symboler hos dommerne. Dvs slut med at bære kors om halsen som dommer, når man er i retssalen. Slut med at bære jødestjerner, slut med at have kalot på, slut med at bære muslimsk tørklæde, eller anden religiøs påklædning. Jeg er på sin vis ligeglad med, om dette er rettet imod en bestemt religion. Også selvom der ikke er nogen tvivl om mit kristne ståsted. Men dette er et område, hvor man ikke kan gøre forskel på folk, uden at det vil medføre et moralsk skred.

For hvad bliver det næste område som bliver udsat for forbud mod religiøse symboler? Dansk Folkeparti, er allerede godt i gang med næste punkt på deres dagsorden, som du kan se her. Det var da vist også dem der var årsag til det første forbud her, var det ikke?. Hvad mon vi begynder at tale om skal forbydes om et år? Så må skolelærere ikke bære kors, så må pædagoger ikke bære tørklæde, så må sygeplejersker ikke bære jødestjerner. Hvor går grænsen? Når først vi har åbnet lidt op for denne æske, ved vi ikke hvad det vil medføre af konsekvenser. Men det er kun de færreste politikere der tør indrømme dette. De vil hellere vise at de tør gør noget ved islamiseringen, selvom det sker på en måde som gør at de skyder sig selv i skoen. Den eneste der tør gå imod strømmen i regeringen er som sædvanlig den modige Birthe Rønn Hornbech. Gid der var flere politikere som hende, der turde sige sin mening, istedet for at følge den pupolistiske linie som så mange andre gør. Læs mere om hvad folk mener om Birthe Rønn Hornbecs udmeldinger her, og den kronik som hun skrev om emnet her.

Vil vi have religionsfrihed i dette land om ti år, med denne udvikling? Eller er der nogen der tør sige fra, og bevare den frihed som vi så lang tid har påberåbt os i dette vidunderlige land vi bor i?

Jeg vil til sidst tilslutte mig Biskop Karsten Nissens kommentar “Vi har religionsfrihed i Danmark, og som muslim har man lov til at praktisere sin religion. Jeg synes ikke, at staten skal blande sig i, hvilket tøj folk går i”. (Dette er også taget fra Politiken og kan ses på dette link)