Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen podcast Prædikener

Jesu brev til menigheden i Filadelfia. Podcast

Sisdste gang jeg prædikede kom jeg til Filadelfia menigheden. En af to kirker som Jesus ikke havde noget at kritisere for. Hvad kan vi lære af den kirke, og det budskab Jesus havde til den? I denne prædiken kommer jeg bl.a. ind på hvem der har magten, og hvorfor trosbevægelsen er forkert på den netop på dette område. Men jeg kommer også ind på hvorfor vi ikke skal gøre forskel på synd, og definere synd som det er. Det er at gøre forskel på synd, og viser en hyklerisk tilgang til Guds ord. Hvorfor kan du selv høre, plus meget andet som jeg kommer ind på i denne prædiken.

Categories
Kirke Kommentar til medierne

Når menneskerettighederne ikke betyder noget mere

I Kristeligt dagblad kan man i dag læse at fire ud af ti danskere, mener man skal tvinge alle trossamfund til at vie homoseksuelle. At det tal er så højt er stærkt bekymrende. For at man overhovedet kan finde på at mene at trossamfund skal tvinges til at foretage noget der kan være i uoverenstemmelse med det de tror på, er et overgreb på folks menneskerettigheder. Ville det eksempelvis være i orden at tvinge vegatarer til at spise kød?

Men her taler jeg ikke kun om kristne. At tvinge muslimer, mormoner, Jehovas Vidner, og buddhister med mere til dette imod deres vilje og overbevisning, er i direkte strid med de internationale menneskerettigheder. Jeg vil dog sove forholdsvis godt i nat alligevel. Fordi jeg er overbevist om at vore politikere har mere kendskab til menneskerettighederne, end store dele af den danske befolkning åbenbart har. Og de menneskerettigheder ønsker man at overholde for at undgå problemer med en vis domstol i Haag.

Men det kan dog få betydning alligevel. For staten kan på sigt godt vælge at fratage trossamfund deres skattefordele, fradragsmuligheder og tilskud hvis de nægter at vie homoseksuelle par. Det kan gå meget hurtigt. Flere frikirker end man lige går og tror er faktisk stærkt afhængige af tilskud fra staten, selvom de fejlagtigt påstår noget andet. Folks mulighed for at trække tiende og gaver fra i skat kan fjernes. Ungdomsforeningerne som får tilskud fra kommunen, selvom det reelt set bare bliver en økonomisk støtte til kirkens aktiviteter, kan miste deres tilskud. Præster har nogle fradragsmuligheder som gør at man ved en lav indkomst, kan klare sig rimeligt alligevel. De kan fjernes hvis han ikke fungerer som en der har underlagt sig statens krav. Hvis disse økonomiske fordele bliver fjernet, så er spørgsmålet hvor mange af de kirker som vil fortsætte med at holde fast i deres afvisning af homoseksuelle vielser. Mange frikirker er jo presset hårdt nok på økonomien i forvejen. Er de også parat til at lukke og slukke deres bygninger og holde fast i deres overbevisning?

Se også disse links om emnet:
https://sand.omvendelse.dk/da-pr%c3%a6sten-l%c3%b8j-968.htm

https://sand.omvendelse.dk/nar-kirkens-graense-for-synd-er-forskellig-fra-guds-3678.htm

 

Categories
Falsk Lære Kirke Kommentar til medierne

Hvorfor vil kirker lege “Find holger”?

 

Jeg kan godt lide at læse bøger med mine børn, og nogen gange er det også bøger hvor der ikke er så meget at læse. Men hvor man istedet skal løse en opgave. Eksempelvis Find Holger bøgerne. Det kan være ganske morsomt at finde Holder sammen med børnene, men efter et kvarter er jeg som regel ved at køre træt i det. Men ok, det er en leg jeg har sammen med børnene, og selv vælger sammen med dem.

Hvad der er mere irriterende og særdeles trættende. er alle de kirker der åbenbart tror det er i orden at overføre den leg til kirken. For der findes godt nok mange kirker som tilsyneladende leger “Find Jesus”. For mange gange er det virkelig svært at finde noget som helst brugbart om Ham der burde være kirkens Herre. Og her er det så jeg tænker, ja jeg kan godt lide at lege “Find Holger” med mine børn, MEN jeg kan ikke lide at lege “Find Jesus i kirken hvis du kan”. Han burde være så tydelig, at det nærmest ville være umuligt at komme forbi Jesus i en kirke! Det burde være sådan at evangeliet om Jesus var klar og tydelig i enhver forkyndelse. At sangene man sang var nemme at høre handlede om Jesus. Ja det burde også  være sådan at den enkelte kirkes hjemmeside tydeligt også handlede om Jesus, og pegede på Ham.

Men istedet kan men finde andre udsagn som “vi er en inkluderende kirke” eller “vi er den største frikirke i byen”, eller “præsten i kirken er kendt for det ene fantastiske efter det andet” eller at det bare handler om præsten som åbenbart er meget vigtig (prøv blot at gå ind på Joel Osteens hjemmeside www.Joelosteen.com).

For nylig kiggede jeg på hjemmesiden for Frikirkenets seneste lederkonference. Her burde man have forventet at det var rimeligt nemt at finde noget om Jesus, der var trods alt rimelig mange kirker der havde sendt deres ledere til den konference, det burde da øge chancen. Men intetsteds stod der noget om Jesus. Jeg kunne ihvertfald ikke finde det. Så jeg satte Google til at undersøge siden, det kunne være den kunne finde noget jeg overså. Men nej, jeg havde ret, der var intet. Heller ikke om synd eller frelse. Men istedet en masse om lederstrategi som ikke var meget bedre end det man ville kunne læse i en bog på Handelsgymnasiet. Måske skulle man bare sende Frikirkenets ledere på HHX. Jeg har en fornemmelse af at de ville lære mere af det, end af deres Kristusløse konferencer. Se mere om deres forrige konference (som heller ikke var noget at råbe hurra for) her: https://sand.omvendelse.dk/frikirkenet-har-ingen-bibelske-argumenter-3138.htm

Categories
Bibelen Kirke

Kirkens sande opgave

Vi kristne har åbenbart nemt ved at blive forvirrede over hvad kirkens opgave er. Når man spørger folk om kirkens opgave får man svar i øst som i vest. Vi ser også nogle mere eller mindre mærkværdige kirker, som følge af at mange ikke har et korrekt billede af hvad kirkens virkelige opgave er. Men sådan går det når vi finder svar de forkerte steder. Hvis vi ikke går til kilden, men til alle mulige andre, så får vi svar som vinden blæser i skoven. Men hvorfor ikke bare gå til den bog som vi ved er sand, og som vi ved er indblæst af Gud? Ville det ikke give meget mere klarhed over hvad vi skal som kirke?

Hvad står der så?
Vi kan læse flere steder hvad kirkens opgave er, men et godt sted at læse er i pastoralbrevene. For her har vi breve fra en pastor til en anden pastor, om hvad pastoren og dermed også kirkens opgave er. Lad os kigge lidt på Paulus skriver i sit andet brev til Timotheus 4.1-2:

“Jeg indskærper dig for Guds ansigt og for Kristus Jesus, der skal dømme levende og døde, så sandt som han kommer synligt og opretter sit rige: Prædik ordet, stå frem i tide og utide, overbevis, irettesæt, forman, tålmodigt og med stadig undervisning!”

Interessant er det at der ikke stod noget om at “gøre en forskel i verden” eller “brug verdens redskaber til at nå verden med” eller at “kirken skal tilpasse sig tiden” og lignende moderne udtryk. Nej, det handler om noget så ordinært, og i nogens øjne kedeligt som at vise hvad bibelen siger, og bruge det den siger til at hjælpe folk til at leve et liv overgivent til Gud. Så enkelt er det.

“Men det var jo bare Paulus”
Men så er der dem med en dårlig bibelforståelse der nu vil sige “ja, men det er Paulus du citerer, ikke Jesus”. Folk der skriver sådan burde ikke have lov til at stille sig frem på en prædikestol. For de viser ganske enkelt at de ikke fatter bibelen tilfredsstillende til at kunne prædike udfra den. Men svaret til dem ville i givet fald være:

“Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«” Mattæus 28.19-20.

Hov Jesus siger det samme som Paulus “idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer”. Jesus siger heller ikke noget om at “gøre en forskel fra verden” o.l. Hans fokus er også at vi prædiker ordet, praktiserer ordet, og stoler på det som Han har sagt i sit ord.

Spørgsmål
I det ord har Han sagt at Han er med os indtil verdens ende. Men er vi med Ham til verdens ende, når vi får kirke til at handle om alt muligt andet end det Jesus har befalet os kirken skulle handle om?

Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen podcast

Kvinden og mandens plads i hjem og menighed

Dette er et emne som jeg i lang tid har valgt at ignorere offentligt, selvom jeg har haft en mening om det. Kan kvinder være præster i Guds kirke, og i givet fald at det ikke er tilfældet, hvad er så kvindens rolle i kirken såvel som i hjemmet? Generelt set har jeg ikke ment at det var et emne som var så vigtigt at tage op. Jeg mener istedet at det er langt vigtigere at få fokus på den manglende forkyndelse af evangeliet i kirker, der ellers kalder sig evangeliske. Det mener jeg stadigvæk. Men jeg kan også godt se at dette emne har større betydning for den bibelsk funderede kirke, end man umiddelbart kan se med vor tids kirkeøjne.
Men kirkens ændrede opfattelse af kvinder som præster og forkyndere, ser faktisk ud til at have en sammenhæng med et udvandet budskab og en mindre fokus på evangeliet. Hvilket ganske rigtigt er en generalisering, da vi kan finde tilfælde af det modsatte. Men det vil jeg måske forklare en anden gang.

Men noget der er svært hvis man ønsker at komme ind på dette i dag kontroversielle emne, er at finde folk der kan formidle bibelens budskab og retledninger om dette, på en sund bibelsk og balanceret måde. Det kan nemt gå hen og blive noget lovmæssigt vrøvl, såvel som det kan ende i noget alt for medfølende humanistisk pladder. Men Mikkel Vigelius har holdt nogle ret gode og meget fine seminarer om dette emne. Jeg har fundet en her som vist nok er fra fra en af Nyt Livs sommerkonferencer. Den kan jeg godt anbefale.
Mikkel formår at undervise i det her, så det giver både kvinden og manden ære, i det som vi er skabt og kaldet til. Uden at nedgøre kvinden, eller ophøje manden. Samtidig går han også ind i kristendommens historie og viser hvordan og hvorfor kristendommen har været med til at frigøre kvinden mere end nogen anden har gjort. Rettere sagt, Jesus er kvindens frigører nummer et!

Jeg håber virkelig du vil tage dig tid til at høre denne rigtig gode undervisning som i større grad end man skulle tro, kan være med til at forberede kirken på den modstand som vil komme i fremtiden. En modstand som vi slet ikke vil være i stand til at stå imod i dag, hvis man ser på hvor lidt vi tager Guds ord alvorligt. Tryk på play eller højreklik og download til senere brug.

 

Categories
Falsk Lære Kirke

Bill Hybells mystiske teologi

Bill Hybell er en mand som mange lytter ukritisk på. Han er manden som har sagt god for at U2s Bono skulle være en kristen, selvom Bono lever som en uomvendt synder. Han er manden som har gjort kirkevækstbevægelsen moderne. Men han er også en mand som udover at have sat så velkendte vranglærere som Rob Bell og Brian McLaren på prædikestolen, har givet prædikestolen til folk som slet ikke engang påstår at de er kristne, og formentlig heller ikke er det.
Når man på deres årlige konferencer kan opleve at høre på direktører fra den ene multinationale selskabe efter den anden. Talere som bare får det til at virke så tåbeligt og utroværdigt, at man ikke som kristen leder burde troppe op til disse konferencer, og slet ikke sende folk til dem. Altså hvordan kan man sætte Tony Blair på en prædikestol? Han var sikkert en dygtig politiker, men kristen er han ikke.

Men hvad så med Bill Hybels?
Det er interessant at iagttage at hos Luthersk Mission har man haft en diskussion om man kan godkende Bill Hybels eller ej, i flere år. Det kan man bl.a. læse om i denne ældre artikel fra Udfordringen: http://udfordringen.dk/art.php?ID=4315
Så der har altså været nogen der har været opmærksomme på det igennem længere tid. Poul Erik Haahr har efterfølgende fået udarbejdet en ret spændende rapport, som bibelsk gennemgår og vurderer de problematiske sider ved Bill Hybels og den teologi han står for. Hvad der er interessant er at kritikerne af Poul Erik Haahr (ifølge ham selv) har en slående mangel på bibelsk henvisning i deres kritik. Det er som regel personangreb og følelser den kritik er bygget på. Noget jeg kan nikke genkendende til. Hvis folk ikke kan lide hvad man læser, men godt kan se det er svært at argumentere imod. Så kan man istedet snakke udenom ved at sige folk er dumme, i stedet for at vise hvorfor man synes de er dumme.

Men den rapport kan jeg anbefale at læse eller skimme igennem. Den burde være værd at gennemgå hvis man er i en kirke som benytter sig af Bill Hybells strategier for kirkevækst. Underligt er det at tænke på at det er svært at finde en kirke i Danmark, som faktisk har fået den vækst man håbede på ved at bruge Hybels stof.

Her er linket til rapporten: http://lyd-i-natten.dk/Tekstfiler/PEH2.pdf

Categories
Kirke Livet som kristen

Et sprog der ærer Gud (Reprise)

Da jeg arbejdede med kirkeligt arbejde i starten af halvfemserne, var det normalt at dem der stod med ledelsesansvar, også havde et pænt sprog. Man talte ikke som verden gjorde. Hvis man gjorde skulle man ikke forvente at få et ansvarsområde. Men efterhånden som kirken forsøgte at blive smart, og derfor også fik “smarte” folk til at overtage ledende positioner i kirken, skete der et skred. For nu begyndte sproget at ligne det man havde i verden. Vi var desværre stolte af det, istedet for at irettesætte det. For vi var glade for at have nogen der “talte et sprog som dem udenfor kunne forstå”. Men der var ikke noget at være stolt af. Og værst af alt, sproget smittede.

Toiletsprog i kirken
Jeg er i dag forbavset over hvor mange ledere i det kirkelige som taler meget grimt. Det kan godt være det ikke lige er bandeord der kommer ud af munden på dem. Men toiletsproget er ganske enkelt overvældende. Og selv et amerikansk f-ord er blevet en accepteret del af ordforrådet. Men hvis man påpeger det, får man at vide at man lever en isoleret tilværelse. For nylig talte jeg med en der havde en kirkelig opgave til en gudstjeneste. Hans sprog var så voldsomt at jeg ganske enkelt var nødt til at sige til ham, at han skulle passe på sit sprog. Det kunne han ikke forholde sig til, og fortsatte med at tale grimt. Jeg fortalte ham at vi jo skulle stå til ansvar overfor Gud, for hvert ord der er udgået af vores mund. Det blev han ret sur over, så han sagde til mig at sådan talte folk altså i dag. Havde jeg da aldrig set X-faktor? Hvortil at jeg svarede ja det havde jeg set, og det var også årsagen til at jeg ikke ser det mere. Så havde han ikke mere at sige.

Eksemplet er ikke enestående. Men vi lever i en tid, hvor enhver kan kalde sig kristen uden at have nogen frugter. Vi lever med en “åbenbaring” af at vi ikke skal tage sådanne ting så alvorligt. Men bibelen er stadig ret klar på dette område. Lederen af kirken i Jerusalem Jakob (som også var Jesu broder) skriver:

“Den, der mener at dyrke Gud, men ikke tøjler sin tunge, fører sig selv bag lyset; hans gudsdyrkelse er intet værd.” Jakob 1.26

Ifølge Jakob så er der altså mange der fører sig selv bag lyset. For de tøjler ikke deres tunge og tænker ikke over hvad de siger. Tænk at have en leder som Jakob, som turde melde så klart ud om dette. Det må have haft betydning for hvordan man talte i den menighed. For de havde en leder som gik foran med et godt eksempel.

Den rene kirke
I dag har vi istedet ledere der går foran med et dårligt eksempel, og menighedens folk følger efter. Vi trænger til ledere der tør sige tingene klart og tydeligt, og gøre det i et sprog som er Gud til ære. Også selvom det betyder at folk så vil foretrække at komme andre steder. Lad dem bare komme andre steder, men lad dem ikke føle sig hjemme der hvor Guds folk taler et sprog som indikerer at deres gudsdyrkelse er sand.

Categories
Falsk Lære Kirke Kommentar til medierne

Joel Osteen må ikke, men Rick Warren må godt

I USAs valgkamp er en af kanditaterne mormon. Det er ikke første gang det er sket, men denne gang har Joel Osteen som er præst for den næststørste kirke i USA, udtalt sig om Mitt Romney at han anser ham for en kristen. Fordi som han siger, anser han mormoner for kristne. Det har skabt stor debat i USA, både i medierne og i blogosfæren. Hvilket man egentlig burde undre sig over. For det er jo ikke noget nyt Joel Osteen har sagt her. Eneste forskel er at han siger det en lille smule mere klart end før.

Men det er som om det først nu er ved at gå op for visse folk, at Joel Osteen kun har et kendskab til bibelsk sandhed som reelt set kan ligge på en 25øre. Det mest utrolige er så hvor meget vranglære der så stadig er plads til på den 25øre. Han har ikke en “højere åbenbaring” som visse folk påstår, men på vildspor.

Folk vælger deres egne falske profeter
Jeg tror ikke det vil betyde det store for Joel Osteens popularitet om han ikke kan se forskel på kristendom og mormonisme. For jeg synes der er en tendens til at folk vil følge Joel Osteen nærmest lige gyldig hvad han siger. Man vælger sine falske profeter, også selvom det de siger er i direkte modstrid med bibelen. Joel Osteen formår bare at gøre det med et stort bredt smil.

Er Rick Warrens “åbenbaring” bedre end Joel Osteens?
Men det som jeg undrer mig over, er at folk godt kan acceptere at Rick Warren godkender mormonisme, men Joel Osteen må ikke. For begge to har før godkendt mormonerne. Joel Osteen gjorde det i et Larry King show, hvilket der kom meget debat ud af for nogle år siden. Mens Rick Warren gjorde det i et interview til USA TODAY. Argumenterne de brugte var de samme. Joel Osteen sagde i ovenstående video at han ikke anser mormonisme som den reneste form for kristendom. Mens Rick Warren kaldte forskellene mellem mormonisme og kristendom som “the non-essentials”. Rick Warren (som er manden bag den største kirke i USA, da den har overhalet Joel Osteens) sagde dette da han blev spurgt hvordan han kunne acceptere at der var mormoner med på hans kirkevækstkonferencer.

Lige nu ser det ud til at mange folk er parate til at smide Joel Osteens bøger ud af kirken, og forhåbentlig lige ned i skraldespanden. Men hvorfor er folk ikke parate til at gøre det samme med Rick Warrens bøger, når han udover at godkende mormonisme, også giver plads til New Age og misbruger Guds ord ved at give dem en helt anden betydning? Det er da hykleri, er det ikke?

Her er linksene til de ovennævnte historier:

Joel Osteen godkender mormonisme på Larry King: https://sand.omvendelse.dk/joel-osteen-godkender-mormonismen-nu-med-kommentarer-128.htm

Rick Warrens godkendelse af mormoner kan ses her: http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:I2wWbzN16fkJ:www.usatoday.com/life/2003-07-21-rick-warren_x.htm+%22USA+Today%22+%22rick+warren%22+%22not+going+to+get+into+a+debate+over+the+non-essentials%22&hl=da&ct=clnk&cd=3&gl=dk

Se også min kommentar til den artikel her: https://sand.omvendelse.dk/mormoner-og-j%c3%b8der-de-er-da-n%c3%a6sten-en-slags-kristne-ikke-358.htm

Lidt mere om Rick Warren: https://sand.omvendelse.dk/fire-advarselstegn-i-det-malrettede-liv-af-rick-warren-327.htm

https://sand.omvendelse.dk/rick-warren-og-ken-blanchard-238.htm

 

 

Categories
Falsk Lære Kirke Livet som kristen Overfladisk kristendom podcast Prædikener

Sardes den døde kirke, der var kendt for at være levende

I søndags holdt jeg en prædiken i min serie om de Jesu syv breve til menighederne. Denne gang kom jeg til Sardes-menigheden. En menighed som var kendt for at være en levende kirke, men Jesus kendte den, og sagde den var død. Dette er en meget alvorlig advarsel til kirker i dag også. For hvor nemt er det ikke at leve i et selvbedrag om at man er en del af en levende kirke, fordi mennesker anser den som levende? Det er så vigtigt at vi finder ud af om vores kirke følger Guds ord, eller menneskers.
Det var et lidt sværere emne at prædike over end jeg regnede med, og det tager lige en fem minutters tid inden jeg kommer rigtig i gang (min egen vurdering). Det er ikke den prædiken jeg synes var iblandt de bedste i denne serie, men god nok til at komme på her. De bedste i denne prædikenserie kan man høre på disse links:

Jesu brev til menigheden i Efesos: https://sand.omvendelse.dk/podcast-jesu-brev-til-menigheden-i-efesos-3309.htm

Jesu brev til menigheden i Pergamon: https://sand.omvendelse.dk/podcastjesu-brev-til-menigheden-i-pergamon-3472.htm

En kirke efter Guds hjerte: https://sand.omvendelse.dk/podcast-hvad-er-en-kirke-efter-guds-hjerte-smyrnamenigheden-fra-abenbaringen-3360.htm

Den sidste prædiken om Jesu brev til menigheden i Sardes kan du høre her:

 

Categories
Bibelen Kirke Prædikener

Sardes menigheden. Den døde kirke

Næste søndag er jeg kommet til Jesus femte brev til de syv menigheder i Johannes Åbenbaringen. Her er et uddrag af prædikenen:

Af de syv kirker Jesus skriver til er Sardes menigheden den værste kirke overhovedet. To kirker får ros, fem får formaninger og kritik. Men ingen bliver formanet og kritiseret så voldsomt som Sardes.

”Jeg kender dine gerninger. Du har ord for at leve, men er død.” Johannes åbenbaringen 3.1

Hvor forfærdeligt må det ikke være at man er kendt for at være en levende kirke, og måske tilmed bruger det som et argument for at man er en del af en god kirke. Du har måske hørt folk sige ”Jeg kommer i en levende kirke” som om det er et argument for at man er på rette vej. Når det reelt set er en falsk tryghed som bygger på hvad mennesker siger og mener. Tænk at være en del af noget som er kendt for at være godt i mennerskers øjne, men som Herren over kirken anser som værende død.

At leve i et sådant selvbedrag kan nemt blive fatalt. Men det kan være svært at man lever i et bedrag. For det er jo meget rart at være populær. Vi kan da godt lide at være nogen man ser op til og taler godt om. Det opmuntrer vores kød. Og kødet kan godt bedrage os. Medmindre vi spejler os i Guds ord.

“Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. Den, der er ordets hører, men ikke dets gører, ligner en, som betragter sit eget ansigt i et spejl: Han betragter nok sig selv, men går bort og har straks glemt, hvordan han så ud. Men den, der fordyber sig i frihedens fuldkomne lov og bliver ved den og ikke er en glemsom hører, men en gerningens gører, han skal være salig ved det, han gør. Jakob 1.22-25

Når vi sørger for at holde os ajour med Guds ord, og sammenligner både vort eget liv, og vores kirkes liv med Guds åbenbarede fuldkomne vilje, så kan vi minimere tendensen til at leve i selvbedrag. Og hvor er der mange der har brug for det.
Og jeg kender det fra mig selv. Det er så nemt at bare nøjes med at læse i skriften, og så lægge den væk og sige ”det var det nu har jeg læst hvad jeg skulle læse i dag”. Det er så nemt at nøjes med at læse, men i stedet blive en glemsom hører, og ikke en gører. Vi kan glemme at spejle os i skriften.