Categories
Falsk Lære Hvem er Gud?

Kristne doktriner. Elsk dem eller had dem

De kristne doktriner er vidunderlige. Mange finder dem støvede og gammeldags. Men jeg er så glad for dem, for de er bæresøjler i den kristne tro. Uden dem ville vores tro på Gud brase sammen fordi den da vil være bygget på sand. Hvordan kan jeg sige det tænker du måske, er Kristus da ikke den klippe vi skal bygge på? Det er Han i allerhøjeste grad. Men doktrinerne går ind og definerer hvem Kristus er. Så man kan stole på at det er den bibelske Jesus vi bygger på, og ikke en menneskeskabt Jesus.

Men doktriner splitter kristne fra hinanden siger nogen. Til det er svaret nej. Doktriner samler sande kristne, og splitter de falske omvendte fra de sande omvendte. Det er dog ikke noget der sker på en gang, det er nok mere noget der sker som en proces. For når sande omvendte hører det sande evangelium, vil de ikke mere spise den dårlige mad. De vil have den gode mad. Liberalteologerne og særlig dem der tenderer til emergent church bevægelsen undergraver deres egen trosgrundlag, når de sætter tvivl om doktrinerne. De mener det er okay at sætte spørgsmål ved dem. Istedet for at forsøge at forstå doktrinerne, vælger de at bøje dem, eller ignorere dem. De forsøger istedet at tilpasse bibelen til denne verden, istedet for at de tilpasser sig det der står i bibelen.

Vil du bygge dit hus på klippegrund, så lær din frelser at kende. Vid hvem Han er, og vid det bl.a. ved at kende de doktriner som vores kristne tro bygger på.

Categories
Hvem er Gud? Kirke

Min kones forståelse af hvordan forkyndelsen skulle være

Jeg havde en snak med min kone i dag, om god og dårlig forkyndelse. Hun sagde noget interessant (det gør hun som regel) som jeg synes jeg burde dele her. Megen forkyndelse handler om hvad VI burde gøre, og hvordan VI burde være. Men det er jo i og for sig en fordømmende forkyndelse. Det min kone sagde hun ønskede var at forkyndelsen fik hende til at elske Jesus endnu mere, og endnu højere. For de ting vi burde gøre, skal udspringe af en inderlig kærlighed til Jesus. Ikke af en forkyndelse som overfokuserer på hvordan man bør leve og være, men som ikke har en tilfredsstillende fokus på frelseren og Hans værk på korset.

Jeg oplevede bare at det sagde ja og amen i mit hjerte, da hun sagde det. Det er jo det sande kristne efterspørger, en forkyndelse med en klar fokus på Jesus, og hvem Han er. Ikke en forkyndelse om hvor meget JEG kan, og hvad JEG skal gøre for at gøre ANDRE tilfredse. Forkyndelsen skal vise os hvem Jesus er, og være til Ære for Ham!

Sagen er jo den at rigtig mange kirkegængere tørster efter den slags forkyndelse. Men istedet får de noget som ikke er værd at høre på, og som der ikke er nogen frelseskraft i. Hvordan kan det være at kirkelederne ikke vil forstå at kirkernes medlemmer ønsker et ordentligt Guds ord, som er så langt væk fra den overfladiske forkyndelse som man tror tiltrækker nye?  Men reelt set er en forkyndelse der sender mennesker til Helvede, fordi der mangler bibelsk fokus på anstødsstenen Jesus Kristus. For hvis vi ikke forkynder Jesus så Han også er en anstødssten, så er det ikke bibelens Jesus vi forkynder.

Categories
Hvem er Gud?

Lad os bygge en by med et tårn, som når op til Himmelen

Dette læser vi i Første mosebog 11.4. Nogle læsere ved allerede nu at det handler om Babelstårnet. Et tårn som aldrig blev færdiggjort, fordi Gud stoppede arbejdet. Hvorfor skulle det være så forfærdeligt at menneskene forsøgte at bygge et tårn der nåede op til Himmelen? Svaret læser vi i vers 6 hvor Gud siger:

”Se, de er et folk med samme sprog. Når de begynder at handle sådan, vil intet af det, de planlægger, være umuligt for dem.”

Isoleret set lyder det til, at Gud ikke ønsker at det skal gå menneskene godt. Men når vi ved at Gud er en kærlig Gud som har gode tanker for os, så ved vi også at den udlægning ikke kan være korrekt. At Gud skaber forvirring ved at give folkene flere sprog, så de ikke forstår hinanden, og bliver spredt over hele verden, er en kærlighedsgerning. For hvad var det de ville? De ville bygge et tårn der nåede til Himmelen.
Hvis vi selv kan arbejde os op til himmelen, så har vi heller ikke brug for Gud. Nu er sandheden jo at ingen kan gøre sig selv god nok til at komme i himmelen, så illusionen om at man kan arbejde sig til Himmelen er jo heller ikke holdbar. Ligemeget hvor meget vi så end prøver. For at undgå at menneskene gjorde sig selv så store i deres egne øjne, at de ikke længere syntes at de havde brug for Gud, valgte Gud at sprede dem i stedet. De skulle ikke leve med en falsk illusion om at de kunne arbejde sig til perfekthed. Menneskene skulle have en chance for at nå til erkendelse af deres behov for Gud. Gud ønsker ikke at vi skal vandre i uvidenhed om at vi ikke kan leve uafhængigt af Ham. Derfor sørger Han også for at vi kan komme til erkendelse deraf.

Categories
Hvem er Gud? Troens forsvar

Hvem har skabt Gud? Sikke dog et dumt spørgsmål

Hvem skabte Gud, er et spørgsmål skeptikere tit kommer med. Men har de overhovedet gennemtænkt hvad det er de spørger om? For spørgsmålet bygger på to udgangspunkter: Enten kommer alting fra ingenting, eller også har noget altid eksisteret.

Den første er selvmodsigende, da den ikke er i overenstemmelse med de fysiske love. Der kan ikke komme nogetsomhelst ud af ingenting. Så hvis man siger at udgangspunktet er ingenting, så vil der heller ingenting komme. Men hvis der altid har været noget, så vil det der eksisterer i forvejen, kunne medvirke til at noget vil blive til. Så svaret er, at der er ikke nogen der har skabt Gud. Han har altid været.

Spørgsmålet viser sig også at indeholde et “dumhedselement”. For hvis svaret til spørgsmålet skulle være at en anden har skabt Gud, så ville Han jo ikke være Gud. Så igen må svaret være at Gud altid har været. Jesus siger det også selv til farisæerne i Johannes 8.58:

“Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er, før Abraham blev født”

Categories
Hvem er Gud? Korset

Hvis Jesus ikke er Gud, så er der ingen frelse

Det er af absolut stor vigtighed at have et ret billede af hvem Jesus er. Vi kan ikke nøjes med at sige at Han var et godt menneske, eller at Jesus kom for at vise os gode gerninger til efterfølgelse. Vi kan heller ikke påstå at Han skulle være en engel eller en skabt person. For hvis det er sandt, så er der ingen frelse. Vi er nødt til at vide at den mand der hang på Golgatas kors var Gud selv.

Hvorfor så det? For det første fordi bibelen viser at Han er Gud. Det står meget tydeligt i første kapitel i Johannes evangeliet.

“I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.” Johannes 1.1

og

“Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.” Johannes 1.14

For det andet fordi, det ikke kunne være hvem som helst der hang på det træ. For hvis det bare havde været et almindeligt menneske, ovenikøbet syndfrit, hvordan skulle det ene menneske så kunne sone hele verdens synd? Ville et enkelt syndfrit menneske ikke kun være i stand til at sone et enkelt andet menneskes synd. For ellers ville det jo også kun være et symbolsk offer, og symbolske ofre var der nok af i det gamle testamente, og de hjalp ingenting. Og burde det så ikke også være for tid og evighed? Det hænger ikke særlig godt sammen med at Jesus opstod på trediedagen.
Det samme er gældende for engle. For selvom englene stråler af skønhed og har stor kraft, så viser bibelen os at englene er under mennesket i status. Der står at vi endda skal dømme engle, det er jo noget af en opgave. Så hvordan skulle en engel som ligger under mennesket, kunne bære hele verdens synd?

Den mand der hængte på det kors, måtte være mere værd end alle andre tilsammen. For ellers ville det ikke være muligt at bære HELE verdens synd, og opstå på trediedagen. Den mand kan kun være Gud, der findes ingen andre der kunne bære så meget. Fatter vi hvor stort det er. Forstår vi hvilken stor Gud vi har, at Han valgte at tage vores synd på sig for at vi måtte kunne gå fri og undgå den selvsamme vrede som knuste Ham på korset?

Categories
Hvem er Gud?

Søger vi Gud eller søger vi mirakler?

Den megen fokus der er på mirakler, og åndens gaver har nogle faldgruber, som jeg anser for at være farlige. Jeg har bestemt ikke noget imod mirakler i kirken. Hvorfor ikke spørger du måske? Fordi der står om dem i bibelen. Jeg tror også på at der kan komme profetier den dag i dag, fordi der står om dem i i bibelen. Men jeg kan se at der er en fare i at fokusere for meget på disse ting.

Dengang jeg gik ind i kirketjeneste for lidt over femten år siden, blev jeg lidt forundret over den tale der var om miraklerne. Folk (specielt ledere) var irriterede over at der ikke var flere mirakler end der var. Man ville gerne have at flere blev helbredte når der blev bedt for dem. Men det var usædvanligt sjældent at jeg hørte de samme folk tale om at de ønskede at lære Gud endnu bedre at kende, og leve endnu tættere med ham. Nej det var miraklerne man var fokuseret på.

Ser du et problem her? Er det ikke det vi i dag ser mange steder, eksempelvis med Todd Bentley og Christian Hedegaard? Ser vi ikke disse mennesker give os det vi har bedt om? Nemlig mirakler. Men også mirakler uden at Guds ord bliver forkyndt bibelsk og korrekt? Er der ikke nogle paraleller til det som Gud gjorde for jøderne, da de råbte om kød i ørkenen. Og han så gav dem kød til det stod dem ud af næsen (det står der faktisk, læs selv fjerde mosebog kapitel 11). Hvor forfærdeligt er det ikke for os når Gud besvarer vores kødelige bønner. For det går ud over os selv.

Jeg længes, nej tørster efter den dag hvor Guds folk vil søge Gud for den Han virkelig er, og give Ham ære fordi Han er den Han er. Måske vil der følge mirakler med, måske ikke. Men hvad gør det, så længe vi søger Ham og ønsker at lære Hans ord at kende.

Categories
Evangelisation Hvem er Gud?

Ham deroppe. Citat af Ray Comfort

Verden har et sprog når den taler om Gud. Det kan godt være man ser nogen bede til bords i en tv-serie, men du kan være sikker på at de ikke siger “i Jesu navn”. Eller når de taler om Gud, vil de foretrække at kalde ham, Manden deroppe, eller den gode Herre. De tænker måske at hvis Gud er god, så vil han være god nok til at overse deres synder og droppe enhver tanke om en dommens dag. Dog deres ord fordømmer dem. Det er pga Guds godhed at der vil komme en dom. Hans Godhed befaler at retfærdigheden skal udføres. Hvilken dommer ville blive anset for god, hvis han ikke sørgede for at retfærdigheden blev udført? Så må du og jeg stå op og fortælle sandheden, at de skal stå overfor perfekt godhed på vredens dag, Så de må forstå at de derfor har brug for en frelser. (Frit oversat til dansk fra Ray Comfort.)

Her er originalen:
“The world has a language it uses when it speaks of God. If they say grace before a meal on TV or in the movies, you can be sure they won’t say, “In Jesus’ name.” Or when they speak about God, they will call Him, “The Man upstairs,” or the old faithful, “The Good Lord.” They think somehow that if God is good, He will be good enough to overlook their sins and drop any thought of having a Judgment Day. Yet, their own words condemn them. It is because of the goodness of God that there is going to be a judgment. His goodness demands that justice be done. What judge could be considered good who didn’t see that justice was done? So, may you and I stand up and tell them the truth, that they have to face perfect goodness on the Day of Wrath, and for that they need a Savior.”

Categories
Evig dom Hvem er Gud?

Guds retfaerdighed

Pga fortsat rejseaktivitet, (og en daarlig internetcafe-pc), mangler dette indlaeg de tre sidste bogstaver i de danske alfabet.

Bibelen siger mange steder at Gud er en retfaerdig Gud. Det er ikke noget vi har saa meget fokus paa i dag. Vi taler kun om Hans tilgivelse og kaerlighed. Men vi vaelger naermest bevidst, tror jeg at undlade at omtale Hans retfaerdighed. Jeg tror det har noget at goere med at vi ganske enkelt ikke bryder os om at Gud sender mennesker til Helvede i al evighed. Et sted hvor der er saa forfaerdeligt at ingen oensker at bruge bare et sekund der. Ikke desto mindre er det et sted uden udgang. Det er en endestation hvor der ikke er haab om nogensinde at komme ud.

Den tanke bryder vi os ikke om. Vi fortraenger den og taenker, det er et omraade i bibelen som vi ikke kan forstaa, og nogle gaar saa langt som til at fornaegte Helvedes eksistens, eller indsaetter den i en humanistisk fortolkningsramme.

Jeg tror det har noget at goere med at vi ikke toer forstaa Guds retfaerdighed, og hvorfor dette er retfaerdigt. Men vi er noedt til at erkende at naar Gud sender mennesker til Helvede saa er det pga Hans retfaerdighed. Han oensker ikke at sende nogen derhen, men fordi Gud er en retfaerdig dommer, er Han noedt til at straffe forbrydelser og uretfaerdighed.

Dem der kommer i Himlen, vil jo ikke sidde og graede over dem som de kendte som ikke kom med i Himlen. Vi vil istedet glaede os over Guds retfaerdige dom der. At se dette i oejnene nu er klart en svaer ting. Men i Himmelen vil det selvfoelgelig ikke vaere svaert at forholde sig til, men jeg tror alligevel at det er meget godt for os, at forholde os til det allerede nu. Hvorfor det spoerger du maaske? Jo fordi det er vigtigt at have et ret billede af Gud. Bibelen siger i de ti bud, at vi ikke maa danne vores eget billede af Gud. Dvs at vores billede af Gud skal vaere formet paa baggrund af bibelens beskrivelse. Da bibelen omtaler Guds retfaerdighed som en vigtig del af hvem Han er, saa er det godt for os at kende til, og forstaa lidt af denne retfaerdighed.

Bloggen er oppe at koere igen paa normal rytme igen paa fredag.

Categories
Hvem er Gud? Synd

Jeg er ond, men Gud har alligevel valgt at elske mig

Her er fortsættelsen fra i går fra en prædiken jeg holdt for nylig. Kommer nok snart i en podcast her på bloggen. 

I romerbrevet 7.18 står der:

“Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke.”

Hvorfor kan jeg ikke udføre det gode når jeg har viljen? Det forklares af en af de kristne doktriner. Den der siger at mennesket er fordærvet i sin natur. Det står i Romerbrevet 3.9-12:

“Der er ingen retfærdig, ikke en eneste. Der er ingen forstandig, ingen, der søger Gud.
De er alle kommet på afveje, alle er fordærvede; ingen gør godt, ikke en eneste.”

Har vi en fri vilje? Ja, men fordi vi er fordærvede i vores natur vælger vi også forkert. Ingen af os herinde kan sige os fri for ikke at have brudt Guds lov. Vi er forbrydere i Hans øjne hvis vi skal stå alene overfor Ham engang. Og forbrydere bliver straffet. Så nu ved vi hvem vi er.

Men hvis du ville skamme dig overfor dine venner ved at få alle dine tanker udstillet som jeg sagde før (se link), fordi du ved hvordan de vil tage det. Hvordan tror du så ikke at en Hellig Gud ville se på dem. Når du en dag skal stå foran Guds domstol, og Han både viser dig dine tanker, ord og gerninger. Og Han kender dem alle, for Han har set dem. At se sig selv i det lys er en skrækkelig ting.

Alligevel viser Gud sin kærlighed til dig ved at han blev menneske og døde på et kors for dig. Og har åbenbaret sin vilje og frelsesplan for dig i SIT ord. 1 Joh 4.10

“Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder.”

Ikke nok med det. Gud har sørget for i Hans ord at vi kan få indsigt i det Han har gjort for os. Og finde retledning for vores liv. Det er en kærlig Gud der har sørget for dette ord til os, for at advare os imod den kommende dom. En ligeglad Gud ville ikke have sendt os sådan et kærlighedsbrev.

Categories
Hvem er Gud?

Omvendelse.dk har rettet en fejl

På forsiden omvendelse.dk er der forskellige menupunkter. Et af dem hedder Hvem er Gud ifølge bibelen?

Det er et af de mest besøgte af menupunkterne, kan jeg se på statistikkerne. Det er meget glædeligt at det netop er det punkt som der er stor interesse for. Men jeg har igennem længere tid været utilfreds med indholdet, for jeg syntes det var som om der manglede noget meget vigtigt.
Jeg havde skrevet i forvejen at jeg ikke kom ind på alt som bibelen skriver om Gud. Men alligevel er det vigtigt at et sådant punkt har de mest essentielle punkter om Gud beskrevet. Det her stod der om i forvejen: Guds kærlighed, Guds vrede og Guds retfærdighed.
Jeg har fået en del mails og kommentarer igennem den tid jeg har haft omvendelse.dk, hvor folk har skrevet at de er uenig med mig i at Gud er vred. De har ikke haft noget imod at jeg skrev om Guds kærlighed, men Guds vrede var ikke et billede af Gud som de brød sig om. Alligevel står der stadig i bibelen at Gud er vred.
Men der har ikke været nogen der har beklaget sig over at jeg ikke har skrevet om Guds hellighed. For det er faktisk det vigtigste at vide om Gud. For når Gud bliver prist i Himlen så siger englene “Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den almægtige, Han som var og er og som kommer” Åbenbaringen 4.8.
Du finder ikke noget sted i bibelen hvor der står at Gud er kærlig, kærlig, kærlig, eller vred, vred, vred, eller retfærdig, retfærdig, retfærdig. Det er kun Guds Hellighed der bliver gentaget tre gange, derfor må man konkludere at Guds hellighed er det vigtigste at vide om Gud. Derfor har jeg nu fået rettet dette på menupunktet Hvem er Gud ifølge bibelen?

Men hvad det så betyder at Gud er hellig, det kunne jeg godt tænke mig at finde ud af. For det er noget vi åbenbart mangler at have fokus på, også på omvendelse.dk. Selv efter at have talt med en teolog og en bibellærer om dette, synes jeg stadig ikke at jeg har en tilfredsstillende forståelse af Guds hellighed. Så derfor vil jeg gerne vente med at skrive om dette. At skrive om Guds hellighed vil for mig pt være det samme som at skrive mine egne tanker. Men jeg vil gerne at det er bibelsk funderet hvad jeg skriver om Gud. Derfor vil jeg hellere vente lidt med at komme ind på dette.