Et ofte brugt argument til forsvar for en der spreder falsk lære, er at en person kan være så flink, rar og behagelig at man konkluderer at det godkender personen som kristen. Til at argumentere for det henviser man til åndens frugter i galaterne 5. Og det er bestmet også et rigtigt kapitel at henvise til. Men vi glemmer resten af galaterbrevet, når vi kun henviser til det femte kapitel. For i størstedelen af det brev, irettesætter Paulus meget kraftigt galaterne for at have skiftet den sunde lære ud med falsk lære. Og han er vred, rigtig vred. Så når vi begynder at påstå at det er nok bare at have gode frugter i form af et bestemt adfærdsmønster, så mister vi helheden. Det gør også at vi kan komme til at anerkende folk som kristne som ikke er kristne. Eksempelvis synes jeg at Dalai Lama virker som en der opfylder noget der kunne ligne åndens frugter. Men Dalai Lama er ikke en kristen, fordi han er bekendende og praktiserende buddhist. Hans lære er altså markant forskellig fra den kristne lære, ergo er han ikke en kristen. Men lad os se lidt på hvad Jesus siger om frugterne selv i Mattæus 7.15-18:
“Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter.”
De frugter som Jesus henviser til her, behøver ikke kun være dem som Paulus omtaler, selvom de indgår. Frugter er et begreb som dækker ret bredt. Jeg har undersøgt hvad bibelkommentatoren David Guzik siger om netop dette. David Guzik er en person hvis bibelkommentarer jeg ofte har brugt til hjælp, når jeg skulle forberede en prædiken. Man kan finde info om ham her: Blueletterbible.org
Han siger om det vers her, at kristne skal tage sig i agt for falske profeter, og en af måderne vi skal vurdere om det er en falsk profet er på frugterne. De frugter siger han kan deles op i tre grupper. De er som følger:
- Hvordan lever en person? Er den livsførelse som vedkommende lever, i overenstemmelse med det Paulus skriver, om en der tjener i menigheden? Lever personen et retfærdigt liv, er han ydmyg og viser han troskab. Med troskab tror jeg David Guzik mener en der viser troskab overfor sin familie, menighed og for troen på Jesus Kristus.
- Vi skal være opmærksomme på indholdet af deres lære. For den sande frugt af at leve med Gud, og af at søge i Hans ord, er også at man har en lære der har fokus på hvem Gud er, og som ikke er en lære der kildrer folk i ørerne. Så en af frugterne er at læren er i overenstemmelse med Guds ord!
- Vi skal være opmærksomme på hvordan effekten af personens lære bliver, og er. Hvis følgerne er at folk vokser i troen, og Gud bliver større i dem, og de selv bliver mindre, så er det en god frugt. Men hvis effekten bliver folk der vil deres eget, deres egne ideer, deres eget liv på deres egen måde. Med andre ord leve et liv som ikke er Gudscentreret (på trods af at de kan fortsætte med at sige at deres liv handler om Gud) så er det ikke en god frugt. Han skriver også at hvis effekten er at folk blot vil underholdes (om Jesus) så er det heller ikke en god frugt.
I den debat der har været for nylig, synes jeg det er punkt 2 som vi har glemt. For jeg giver David Guzik ret i at en følge af at man er en discipel af Jesus, og har valgt at leve med Ham, og søge i Hans ord. Må være at man får en lære der er mere og mere i overenstemmelse med Guds ord. Hvis ens lære er fejlagtigt og på afgørende punkter doktrinære forkerte, så er det bestemt en dårlig frugt.
Med det vil jeg også påpege at vi skal passe på ikke at falde i den anden grøft og kun se på læren. For vi kan godt møde folk som har læren i orden, men deres liv viser noget helt andet. Så ville det være ligeså problematisk. Men den sunde lære er også en frugt, og ikke en frugt vi skal underkende.