Categories
Bibelen Falsk Lære Troens forsvar

Hvad er sandhed?

Hvad er sandhed spurgte Pontius Pilatus om, da han stod foran Jesus. Om han spurgte skeptisk eller af nysgerrighed vides ikke. Men ikke desto mindre er det et vigtigt spørgsmål. For hvis vi kender sandheden, så er vi nødt til at forholde os til den, og leve efter den. Hvis vi kender sandheden, og vælger ikke at leve efter den, så har vi valgt at leve efter løgnen.

Men er det muligt at kende sandheden?
Her er det afgørende hvem du spørger. Mange vil påstå de har sandheden, men det er ikke muligt at alle har den. For der er stor uenighed derom. Dertil er der også dem, som påstår at vi ikke kan finde sandheden, men kun famle os frem til den. Den sidste gruppe findes i nogle kirkelige grupperinger der kalder sig selv emergent church, og som i dag har fået indflydelse i rigtig mange kirkeretninger. Også i kirker hvor man end ikke har udtalt ordene emergent church har denne gruppe fået indflydelse. Lad os prøve at se hvad de ledende personer i emergent church siger om sandhed.

Tony Jones
Tony Jones er udover at være en præst der taler et meget grimt sprog fra sin prædikestol, også en af de ledende figurere i bevægelsen. Han har sagt følgende om sandhed:

“I think putting the qualifier ‘absolute’ in front of truth is a modernistic fallacy,”

“So for me personally, talking about absolute truth is a nonsensical way to talk, and Christian theologians shouldn’t talk in that way.”Relevantmagazine

Tony Jones siger her, at det er forkert at påstå at der findes absolut sandhed, hvilket medfører at han heller ikke mener at der kan findes en absolut sandhed. Det lukker op for en mængde af problemer, men lad os nu se hvad en af hans med-emergente siger. Den lidt mere berømte Rob Bell. Rob Bell anser sig selv for at være kristen, men hans udtalelser om bibelen lyder som om det er en meget humanistisk tilgang han har til den. Til Christianity today udtalte han:

“The Bells (Rob Bell og hans kone Kristen Red.) started questioning their assumptions about the Bible itself—”discovering the Bible as a human product,” as Rob puts it, rather than the product of divine fiat.”

SÅ Rob Bell mener altså ikke at bibelen er et guddommeligt produkt. Det er for dem at se et menneskeligt produkt, som ikke består af guddommelig vejledning, og befalinger. Dertil mener Bell også at der er sandhed i alle religioner, og viser i dette citat fra Velvet Elvis (side 78) at han er synkretist, af stor format.

“For Paul, truth is available to everyone. Truth is everywhere and it is available to everyone. But, Paul takes it further because, for him, truth is bigger than his religion…For Paul, anybody is capable of speaking truth. Anybody, from any religion, from anywhere.

Nu har vi gennemgået hvad nogle af de ledende fra emergent church siger om sandheden. Læg mærke til at de kalder sig kristne. Det at de siger dette om sandhed, og samtidig kalder sig kristne medfører en stor konflikt. For bibelen siger om sig selv at de ord der står i den er indblæst af Gud.

“Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning.” Anden Timoteus 3.16-17

Dertil siger Paulus i samme brev at vi kan kende sandheden. Det siger han implicit i følgende vers at vi kan hvor han omtaler de falske lærere:

“i det ydre har de gudsfrygt, men de fornægter dens kraft. Hold dig fra dem! Til dem hører nemlig de, der sniger sig ind i husene og får magt over kvinder, der er belæssede med synder og lader sig lede af alle mulige lyster, og som altid vil lære, men aldrig lærer sandheden at kende.” Anden Timoteus 3.5-7

Her skal vi lægge mærke til at de falske lærere siger at de søger sandheden, men aldrig lærer den at kende. Hvorfor lærer de den ikke? Fordi det vil betyde at de er nødt til at underlægge sig sandheden. De vil hellere famle sig frem til den, hvilket igen fører os tilbage til Paulus, som siger om tiden før vi fik åbenbaring fra Gud om Jesus fuldbragte værk på korset:

“at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem og finde ham, som dog ikke er langt borte fra en eneste af os.” Apostlenes gerninger 17.27

Dertil sagde Jesus at Han er vejen, SANDHEDEN og livet (Johannes 14.6). Dertil henviser Jesus selv til skriften igen og igen, og viser at Han har et meget højt syn på skriften. Men hvis man vil høre mere om det, vil jeg anbefale at høre David Jakobsens og mit podcast som var det der startede denne debat oprindeligt (hør den her). Så alt i alt så vil jeg udfra dette, konkludere at det er muligt at kende sandheden. Det store spørgsmål er nu, hvordan vi skal forholde os til den tilgang til bibelen, som Rob Bell og Tony Jones har. For medfører den ikke at vi sætter bibelens klare budskab i tvivl, og sætter vi os dermed ikke i en position hvor vi ikke længere kan vide hvordan man bliver frelst? Hvis det er sandt, er det så ikke vigtigt at advare imod emergent church, da det i så fald medfører at mennesker går fortabt, fordi de ikke igennem emergent church budskab kan nå til erkendelse af sandheden?

Categories
Bibelen Evangelisation Falsk Lære Kirke Livet som kristen

Eksklusivt interview med Paul Washer

Cameron og Anders som pt er i USA, fik et møde med Paul Washer fra www.heartcrymissionary.com Det blev bl.a. til et interview hvor de kom ind på hvad der er brug for at kirken i Danmark gør, hvis vi vil have sunde og bibelsk funderede kirker. Her var det primært en god bibelsk undervisning, og en bibelsk forståelse af hvordan man bliver frelst. Paul Washer taler også om at han gerne vil komme til Danmark næste år. Det der får en til at blive ydmyg når man hører ham sige det, er at han ikke vil komme for at tale til en stor forsamling. Han ønsker at være sammen med en lille flok brændende kristne som vil prædike Guds ord, og som vil være evangelistiske. Det er usædvanligt at høre fra en mand som mange gange har prædiket for store forsamlinger.

Derudover kommer han også ind på faren ved emergent church og de søgervenlige kirker, og hvorfor det er farligt at komme ind på den vej. Der er blevet klippet to dele af interviewet ud. De vil komme på senerehen. Hvis der er nogen læsere der ønsker at se hele interviewet i sin udstrækning (ca. fem kvarter), skal de sende besked til info@omvendelse.dk. Apropos lyden, kan det være en fordel at skrue ned for bassen ved afspilning af videoen.

Categories
Bibelen Falsk Lære Kirke

Mangel på dialog hos emergent church tilhængere

Det podcast som David Jakobsen fra www.apologetik.dk og jeg havde lavet om bibelens troværdighed gav, som jeg før har bekendtgjort, nogle reaktioner. Vi havde nemlig i slutningen af podcastet, kommenteret den emergente studenterpastor Henrik Holmgaards udtalelser om det bibelsyn man ser hos dem der er tilhænger af emergent church. Vores analyse af hans udtalelser var Henrik Holmgaard ikke helt tilfreds med. Han fik da mulighed for at tage til genmæle på Davids hjemmeside. Det hjalp nu ikke så meget, selvom der da bestemt var lyspunkter i det han skrev, det vil jeg bestemt godt give ham. Han gav udtryk for ikke at være så emergent som andre troede. Det syntes jeg så han skulle gøre noget ved, eksempelvis ved at holde op med at linke til emergente vranglærere og skrive pænt om dem. Se min kommentar her i bunden af linket.

Det overordnede problem er alle de ting der følger med emergent church og som jeg ikke kan forstå at Henrik Holmgaard, Thomas Willer, Carsten Riis Jensen m.fl. viser de støtter ved at linke til Doug Pagitt, Tony Jones, Brian McLaren og Rob Bell. Bare for at nævne nogle af de vranglærere som de linker ukritisk til, og skriver om i rosende vendinger. Det er nemlig noget jeg rigtig gerne vil diskutere med dem.

Anyway, det er en diskussion som jeg aldrig har kunnet kommet langt med hos de emergente. De er meget ofte lukket for at tale om disse ting i et offentligt miljø. De vil hellere invitere på hjemlig kaffe, og det kan da være fint nok, og sådan en invitation fik jeg da også fra Henrik Holmgaard i hans kommentar på Davids side. Og det kan da også godt være jeg tager imod den ved lejlighed. Men det er ikke første gang at en debat om emergent church er blevet stoppet sådan. Hvilket undrer mig.

Ateister, evolutionister, og andre fortabte
Det undrer mig fordi jeg er vant til at have gode debatter med ateister, evolutionister, ja selv satanister osv. De er ikke bange for at have en debat med mig, og jeg er faktisk vant til at folk er glade for at debattere med mig. Derfor kunne jeg godt tænke mig at vide hvad det at ledende emergente ikke ønsker at debattere på nettet, eller i fuld offentlighed?
Er der noget som de ikke ønsker kommer frem? Hvis der ikke er det, så meld jer da på banen, og vis at I virkelig vil dialog. Lad os finde ud af hvor vi er enige og hvor vi er uenige. Samt om hvorvidt de områder som vi er uenige om, er afgørende nok for om vi kan samarbejde eller ej. Måske endda finde ud af hvad der skulle til for at man kunne samarbejde. Men lad det ikke ske i det skjulte, men i offentlighed.

Hvorhenne
Hvor kunne det ske henne? For min skyld kunne det ske på nettet, på en af de hjemmesider som vi benytter os af i forvejen. Det kunne også ske på en ny hjemmeside eller en neutral. Det kunne også ske ved at vi mødtes til en offentlig debat som blev styret af en neutral ordfører, eller bare lavede en konference om hvordan vi skulle nå denne tids generation. Der er mange steder hvor jeg tror man godt vil lægge rum til den slags debatter. Jeg vil med glæde stille op til den debat, for jeg har ikke noget imod at tage en dialog om dette emne.

Categories
Bibelen Livet som kristen

Den kristnes opdragelse af sine børn. Af gæsteskribent Majbritt Beuttel

Kære læsere, lad mig tage den frihed at skrive lidt mere fra , hvor jeg slap sidst. Nemlig under emnet Familie og børneopdragelse.
Når vi taler om noget af det mest dyrebare vi har, nemlig vore børn. Så er det vigtigt at vi, som kender Gud og Hans dyrebare ord er nidkære og lydige imod det.
Det femte af de ti bud er et enkelt, men meget grundlæggende eksempel på at børn skal adlyde og underlægge sig deres forældre. Det er en ting der er vital for dem, som de vokser op. De skal jo lære det af eksempel, for også at kunne adlyde og underlægge sig Gud, når de er gamle nok til at forstå det.
Der står i Hebræerne 12 v 5-11 at vi Guds børn oplever at Gud tugter os, hvilket føles aldeles frygtelig i den korte stund det varer og ikke glædeligt. Rent ud sagt gør det ondt. Men det er, for os som er Guds retfærdiggjorte, til en sund høst i vores åndelige liv. Der står endvidere, at de forældre som undlader at tugte deres børn, handler som om de hader deres børn. Resultatet af ikke at tugte sit barn, som bibelen underviser og beskriver, vil blive at de vil bringe stor skam over deres forældre og ikke kunne underordne sig deres far i himmelen. I Ordsprogene 23 v. 13 og 14 står der direkte at det er muligt med den rette tugtelse at redde sit barn fra dødsriget. Så i korte ord, hvis barnet ikke lærer at underordne sig under denne verdens autoritet, kan de heller ikke underordne sig under Guds autoritet!
Ja, det er værd at kigge lidt nærmere på dette, specielt hvis det er noget, der er lidt nyt for dig. Men ved hvert skriftsted, som jeg for eksempel har brugt her, er der henvisninger til andre steder i bibelen, så men får en sund og visdomsfyldt forståelse over , hvad Gud ønsker at vi må lære.

Categories
Bibelen Falsk Lære Forvirret lære Kirke

Spørgsmål til Henrik Holmgaards respons vedr. emergent church

Det podcast som David Jakobsen og jeg havde lavet (hør her), har givet en respons fra den emergente studenterpræst Henrik Holmgaard. Den kan læses på apologetik.dk. Lad mig starte med det positive, Henrik Holmgaard kan godt se at hans udtalelser til Domino har været vage, og kunne lede til at man kunne tro at han (og andre emergente) ikke tog Guds ord alvorligt. Det har ikke været hans hensigt, skriver han nu. Det synes jeg er fint han skriver det, og synes også det er fint at han får lov til at skrive hvad han mener på Davids hjemmeside. En mand skal have lov til at forsvare sig selv, og jeg glæder mig over at han kan se der er nogle problemer i det han havde sagt.

MEN
Desværre er der stadig problemer i det Henrik Holmgaard skriver. Den ene er at han ikke anser sig selv for at tilhøre emergent church. Den har jeg hørt fra andre emergente før, og jeg tager den heller ikke denne gang for gode varer. Bare fordi emergent church ikke er en bestemt kirkeretning, men noget der har fået indflydelse i mange kirkesamfund, er ikke ensbetydende med at Henrik Holmgaard kan sige han ikke er emergent. Hvorfor så ikke det? Lad os tage eksemplet med et får. Hvis det siger mæh, har uld på kroppen, spiser græs, tygger drøv, går som et får og får små lam, så kan jeg konkludere at det er et får.

Its alive
På samme måde kan jeg vurdere at Henrik Holmgaard er emergent. Jeg kan blot gå ind på hans hjemmeside, hvor jeg kan se at han skriver som en emergent, han taler om andre emergente og han promoverer emergent church, i stor stil. Jeg har rigtig rigtig svært ved at se hvorhenne han taler om Jesus, og hvor stort det er hvad Han har gjort for os. Det ser ud til at Henrik Holmgaards tilgang til bibelen er en diskussion, man vil hellere diskutere bibelen, end se hvad der står i den, og tro på det, hvilket igen er kendetegnende for emergent church tilhængere. Mange skriftsteder som er tydelige og klare vælger man at diskutere, som om det er skrevet i et særligt emergent kodesprog blandt de emergente, det er ikke i orden. Men okay, hvis Henrik Homgaard også vil melde klart ud, at det ikke er i orden at diskutere nye ting og ny forståelse ind i bibelen (og dermed åbne de kanoniske bøger), men at tage de ting som er klare i bibelen for det de er, og lade det være deres autoritet, så vil jeg glæde mig rigtig meget. Og tro mig det vil jeg virkelig.

Spørgsmål til Henrik
Hvis du ikke anser dig selv som emergent, hvorfor promoverer du så vranglærere på din hjemmeside? Er det i orden at promovere Brian McLarens bøger, og ovenikøbet sige at han har nogle interessante udmeldinger om Helvede (Se Henrik Holmgaards artikel her). Er det i orden at du anbefaler Doug Pagitt som ikke tror på den beskrivelse der er af fortabelsen som den er beskrevet i bibelen (Se Henrik Holmgaards anbefaling af Doug Pagitt her)? Er det i orden at tage ud og forkynde/undervise andre kristne på en promoverende måde om det emergent church står, og samtidig sige man ikke er emergent? (Henrik Holmgaard i Kolding og Henrik Holmgaard hos KFS i Århus).

Det som jeg kan se bare udfra disse få links til din hjemmeside er at du promoverer folk der prædiker et andet evangelium, som bibelen siger vi ikke skal invitere ind i vore kirker. For det andet så viser frugten af din forkyndelse også at du ligesom et får, får lam, så får du efterfølgere der kalder sig emergente. Jeg har mødt folk fra din kirke, som siger at de er tilhængere af Rob Bell, Brian McLaren osv. Når jeg taler med dem om hvordan mennesker bliver frelst, kan de ikke svare bibelsk, de kalder det en proces istedet for en fødsel, som om en fødsel kan vare flere år. Deres forståelse af den nye fødsel er ikke bare mangelfuld, men manglende. De tror at Helvede er en metafor, og hvis de tror det findes, så siger de at det er her på jord. Og hvis man går dem på klingen siger de at de ikke rigtig ved noget, for vi kan jo ikke være sikre på noget. Det er frugten af din forkyndelse, og jeg kan også godt forstå det efter at have set på jeres hjemmeside www.re-search.dk 

Hvis du Henrik Holmgaard virkelig mener at du kan se at der her er nogle klare fejl, så vis det istedet ved at erkende at man ikke kan bruge de personers lære som er spydspidserne i den emergente bevægelse. Istedet for at sige du ikke er rigtig emergent. For hvis du virkelig ikke er det, så hold op med at skrive pænt om dem, lad være med at linke til dem, og prædik Guds fulde ord istedet. For lige nu ligner du, taler du, og skriver som en emergent, og du får ovenikøbet emergente efterfølgere. Ergo er du også emergent.  

Categories
Bibelen podcast Troens forsvar

Podcast om bibelens troværdighed, autoritet og emergent church

Min gode ven David Jakobsen og jeg har lavet et podcast, hvor vi taler om bibelens troværdighed. Det er vigtigt som kristen at have en ordentlig forståelse af bibelens autoritet og troværdighed. Her mener jeg at der både må være plads til apologetiske forklaringer og en naiv tro på at det er sandt. Vi kommer i podcastet ind på begge dele. På et tidspunkt i podcastet kommer vi ind på det interview der var i Domino med Henrik Holmgaard (se her). Henrik Holmgaard har været en af dem der har været med til at fremme emergent church i Danmark. Vi citerer noget af det han havde udtalt og kommenterer på det, og det er rigtig interessant hvad vi finder ud af det.

Nu skal det siges at efter dette podcast blev offentliggjort på Davids hjemmeside www.apologetik.dk har det allerede medført en debat i visse kredse, som vi tror kan være gavnlige. David og jeg er begge lidt overraskede over hvordan vores Podcasts, flere gange har medført debatter i kirkelige kredse. Det er rart at se at ens arbejde får en effekt. Hvad det er for nogle debatter det har medført kan jeg måske tillade mig at skrive om en anden gang. Men hør vores samtale her en af de kristne doktriner. Podcastet varer ca. 20 minutter.

Categories
Bibelen Overfladisk kristendom Prædikener

En moderne kirke der ignorerer Guds klare ord

Lørdagens prædiken er desværre ikke muligt at få på Mp3. Men du kan her få lov at høre Pastor John MacArthur tale om hvad der er der er sket med den moderne kirke. Dette er en formaning til at vende om, og vende tilbage til en Jesusfokuseret omvendelsesforkyndelse. John MacArthur har forkyndt dette budskab siden tredserne. Selvom han har set at kirken generelt har droslet ned på bibelsk funderet forkyndelse, har han gået den anden vej og fremmet bibelsk forkyndelse. Det har gjort at han i dag både er en respekteret mand blandt både kristne som ikke kristne. Men også en hadet mand blandt de samme. Jeg tror nu ikke det har haft betydning for hans forkyndelse, men det er ofte konsekvensen af en ordentlig forkyndelse.

Lyt til ham i denne video som skarpt viser hvad det er for et skråplan vi er kommet ud i, og som leder os væk fra den sunde lære, og dermed også væk fra Gud.

Categories
Bibelen Omvendelse

Kommende serie på bloggen

I næste uge vil jeg indlede en ny serie her på bloggen. Den vil omhandle hvad bibelen siger om at blive født på ny. Jeg havde ellers planlagt en uge hvor jeg ville forsøge at være relevant ind i tiden, og se om det faktisk kunne lade sig gøre at have en bibelsk funderet forkyndelse samtidig. Men det må vente lidt, men jeg tror det bliver godt. Jeg tror det er vigtigere at bruge tid på den bibelske forståelse af hvad den nye fødsel er og hvordan den sker. Jeg vil nok komme til at træde nogle over fødderne igen hvad det område angår. Både folk fra folkekirketradition og fra frikirketradition. Jeg er dog ikke ude på at tale imod en bestemt kirkeretning i serien. Men blot at undersøge hvad bibelen siger om dette emne der har evighedsværdi. Jeg anser dette for et af de allervigtigste områder at forstå, hvis vi skal hjælpe mennesker til at nå til erkendelse af hvorfor de har brug for at omvende sig og blive født på ny. Men inden jeg starter serien op, vil jeg gerne poste nogle andre indlæg, for at reetablere bredden i emnerne her på bloggen.

Categories
Bibelen Falsk Lære

Farlige spørgsmål til Justin Peters

I går var vi nogle der tog til den møderække med Justin Peters i Århus, som jeg før har annonceret her. Justin talte til det første møde om kernen i evangeliet udfra fortællingen om Lazarus og den rige mand. Her redegjorde han også for hvorfor Sola Scriptura er afgørende for kristne. Sola Scriptura betyder skriften alene. Hvordan og hvorfor han argumenterede for det vil jeg meget gerne vende tilbage til en anden gang.

Til aftensmødet talte Justin om hvordan man kunne se forskel på sande vækkelser og falske vækkelser. Det gjorde han meget klart og udfra skriften, så det blev nemt at forstå hvornår det er det ene, og hvornår det er det andet.

Farlige spørgsmål
Til begge møder var der mulighed for at stille spørgsmål. Man kunne hvis der kom et spørgsmål op, række sin hånd op og stille det til Justin. Det skete specielt om aftenen. Og der var mange spørgsmål, som Justin var villig til at svare på. Rigtig mange af spørgsmålene kunne man høre var noget folk ikke kunne få svar på hos andre. Spørgsmål som man måske heller ikke turde stille andre steder fordi det kunne være en slags hellige køer man satte tvivl om i de enkelte kirker. Det var som om at folk kunne se, at her var en der turde svare på disse farlige spørgsmål. Her var der en der kunne skelne, og ikke gjorde det i egen forstand, men udfra en sund balanceret tilgang til bibelen.

Benny Hinn
I dag vil Justin Peters tale om hvordan man skelner mellem det sande evangelium og falske evangelier. Her vil han i særlig grad komme ind på de problemer der er med folk som Benny Hinn o.l. Noget han bl.a. har skrevet speciale om på sit teologistudie. Justin er dog ikke en højtravende teolog, som taler et sprog man ikke forstår. Han er rigtig godt til at sætte forståelige, men også klare ord på disse ting.

Selv kan jeg ikke komme til eftermiddagsmødet kl.14.00, da min kone har sagt hun vil derind i stedet. Det skal hun selvfølgelig have lov til. Men jeg vil istedet komme til mødet i aften hvor der igen vil være mulighed for at stille spørgsmål til Justin. Fremmødet i går viste sig at bestå af en god blandet flok fra forskellige kirker, og af både unge og gamle. Det var en stor fornøjelse at tale sammen bagefter. Folk havde lyst til at blive og diskutere disse vigtige områder med hinanden. Så jeg ser frem til at være med i dag også.

Har du tid og mulighed så tag ind til møderne i dag. De foregår på:

Viby Bibliotek
Skanderborgvej 170
8260 Viby J

Møderne starter Kl.14.00 og 19.30

Før og efter møderne er der mulighed for at købe god kristen litteratur i form af bøger og DVDer. Dertil kan man købe traktater som man kan bruge som Icebreakers i sin evangelisation. Hvad det er for traktater er også noget jeg vil vende tilbage til senere her på bloggen.  

Categories
Bibelen Evangelisation

WWW.TILBAGETILBIBELEN.DK

Dette er en ny hjemmeside jeg bare må anbefale. Den er stadig i sin begyndelse, men vil blive udbygget efterhånden. Formålet med hjemmesiden www.tilbagetilbibelen.dk, er at vise hvad bibelens reelle budskab er. Siden forsøger at gøre det på to vigtige områder. For det første er det en evangelistisk side, som viser syndere hvorfor det er nødvendigt at vende om fra sit syndige liv, og give det til Jesus. Derfor er der også produceret nogle traktater som henviser til siden. Disse traktater vil jeg fortælle om en anden gang.
Det andet område er et kald til kirker til at få øjnene op for de kristne doktriner igen. Mange kirker har glemt hvad bibelen handler om. Man har mange steder valgt at have en forkyndelse der er mere præget af “moderne kristendom” end traditionel og historisk kristendom. Siden har ikke noget imod fornyelse og nye kommunikationskanaler til at forkynde evangeliet på. Men det må ikke ske ved at gå på kompromis med et omvendelsesevangelium. Der vil med tiden blive lagt forskelligt prædiken-materiale på siden, som er forkyndelse som forsøger at være i overenstemmelse med bibelen.

Dem der står bag siden er meget forskellige typer. Det er unge og midaldrende, højt uddannede som lavt uddannede, de har forskellig kirkebaggrund, og er ikke enige om alle ting. Men dette er de enige om, og det er doktrinerne. Dem kan du læse i trosbekendelsen i menuen som ligger øverst her på siden.

Tag endelig og kig ind på www.tilbagetilbibelen.dk. Hvis du har lyst til at være en del af netværket kan du sende en forespørgsel på mail til info@tilbagetilbibelen.dk.