Categories
Kommentar til medierne

Åbent brev til Svend Løbner

Svend Løbner fra Kirkeligt Medieakademi som også er forfatter og freelancejournalist har spurgt om vi kan tage en offentlig debat om de ting jeg har skrevet om dele af hans arbejde. Derfor har jeg skrevet dette indlæg som er opstarten på den debat, som vil fortsætte her nedenunder. Det handler ikke nødvendigvis om at Svend Løbner og jeg skal være enige om alle punkter, men vi vil tage en åben debat, og på et niveau så vi kan respektere hinanden på trods af vore forskelle.

Kære Svend
Tak for invitationen til en debat. Det sætter jeg pris på og mener er forbilledligt. Lad mig starte med at erklre at der bestemt er ting som vi begge to er enige om. Hvis man læser din blog er der flere indlæg som jeg også ville kunne skrive under på isoleret set, og som jeg mener er gode at tage op. Men det at man kan være enige om nogen punkter behøver jo ikke betyde at man siger god for alt. Og nej man behøver ikke være enige i alle ting, og det er jeg sikker på vi er enige om.
Der hvor jeg mener filmen knækker, er når du i det som jeg ser som et forsøg på som journalist at ”finde den gode historie”, skriver artikler som omhandler danske berømtheder hvori de bliver fremstillet som om de er kristne. Når sandheden er at deres liv tydeligt viser de ikke er kristne. De to eksempler jeg har taget op før, er artikler med og om emeritus folkekirkepræst Johannes Møllehave og skuespillerinden Lone Herz.

Ganske kort så er Johannes Møllehave kendt for at være universalist, hvilket er en af de mest ødelæggende vranglærer i kirken, har levet i offentligt og åbent utroskab sammen med hans nu afdøde kone Herdis Møllehave. Han har skrevet offentligt at hans seksuelle fetich er sadomasochisme, og bruger det som argument for at han og Herdis var nødt til at leve i et ”åbent seksuelt forhold”.

Lone Herz har bl.a. indspillet en CD-udgivelse af det gnostiske skrift Thomas-evangeliet (til dem der ikke er bekendt med gnosticisme så var den en modvækkelse under urkirkens tid som havde langt flere ligheder med buddhisme og panteistisk religion end det havde rødder i kristendom. Bibelen viser at gnosticisme var en lære som blev holdt udenfor den kristne kirke). Derudover har Lone Herz offentligt talt om at hun har støttet sin mental handicappede søn Thomas til sex med en prostitueret. Hvilket så vidt vides handler om at hun mener handicappede også skal have lov at have et seksualliv. Det sidste modsiger jeg hende ikke, men ligefrem at det skulle ske ved at benytte sig af prostituerede er at overskride en grænse. Så har hun også et bibelsyn som er meget lavt, hvilket jeg forklarer nærmere i indlægget her: https://sand.omvendelse.dk/svend-lobner-madsen-anbefaler-gnostikeren-lone-hertz-3874.htm.

Jeg har ikke noget personligt udestående med de to personer. Jeg tror de er flinke og rare mennesker, men de viser med deres liv og udsagn at de ikke er genfødte kristne. Bibelen siger at en kristen er en der er anderledes, og det på en måde så det er synligt.

”Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!” Anden korinterbrev 5.17.

Der står ”SE, noget nyt er blevet til” Det er altså synligt at man er en ny skabning, og det er ikke det vi ser hos disse to. Både deres lære (universalisme og anbefaling af gnostiske skrifter) og deres gerninger (her seksuel synd som bibelen fordømmer) er ikke noget der skal finde sted hos kristne. Paulus siger direkte at den slags ikke skal finde sted hos os.

Jeg kan ikke forstå årsagen til at man skal have den form for historier i noget der kalder sig et kristent medie (Den tværkirkelige avis Udfordringen). Med mindre det skyldes at vi ikke har samme forståelse for hvad en kristen er og ikke er. Jeg mener at den slags artikler skaber mere forvirring end gavn.

Jeg kunne godt komme ind på vores debat om synkretisme igen, men måske skal vi lade den lægge indtil videre. Den har vi også tager før. Jeg ser frem til at læse dit svar.

___________________________________________________________________________________________

Kære René Vester,

Tak fordi du vil tage debatten på et sobert grundlag. Jeg tror vi begge er interesseret i at afdække sandheden – ikke kun i at få ret.

Inden vi går ind i de konkrete artikler og personer kunne jeg tænke mig at fortælle dig hvilke præmisser, jeg skriver ud fra. Præmisserne er grundlaget for min argumentation.

I den ene præmis er der to poler: Gud og mennesker.

Jeg tænker tit på, hvordan det må være at stå foran Guds trone en dag og stå til ansvar for mine ord og handlinger. Her tænker jeg meget på, hvordan Gud har åbenbaret sig i Jesus og at det netop er det Jesus ville have sagt og gjort, der er målestokken. Han er mit ideal. Samtidig er jeg umådelig glad for at jeg kan komme til ham og modtage tilgivelse, når jeg siger eller gør noget forkert.

Jeg prøver også at komme mennesker i møde. Når jeg skriver om dem, prøver jeg at forstå hvordan de har det, hvor de er henne i deres forhold til Gud og hvordan de er kommet frem de slutninger, de mener er sande. Når jeg fx skriver om mødet mellem religioner, prøver jeg at tænke: Det er mennesker, det her handler om – ikke kun religiøse læresystemer. Religioner er rimeligt statiske – nogle mere end andre. Religiøse mennesker bevæger sig, lærer, udvikler sig. Og det synes jeg er spændende.

Her kommer vi til yderligere to poler i min anden præmis: Alle mennesker er på vej og det er Gud, der dømmer.

Gud er det eneste her i universet, der er fuldstændig stabilt og entydigt. Alt andet bevæger sig, udvikler sig. Også mig selv. Jeg havde én opfattelse af Gud, da jeg var barn. Nu har jeg lært Gud bedre at kende og mit forhold til ham er blevet dybere, udvidet. Han er både mere vidunderlig og mere nådig, end jeg før har turdet håbe på! Og for at sætte det på spidsen: hvis jeg skal dømmes en dag, vil jeg hellere blive dømt for at have været for barmhjertig end for det modsatte. Jeg har fuld tillid til, at Gud dømmer mig retfærdigt, så det overlader jeg trygt til ham.

Det indstilling præger naturligvis mit forhold til andre mennesker, også dem, jeg interviewer. Jeg giver dem samme rummelighed, som jeg selv oplever i mit gudsforhold. Jeg er på vej, og det er de også. Jeg har fejl, og det har de sikkert også. Og fordi vi er i samme båd kan vi snakke sammen og endda lære af hinanden. Det betyder også, at der kan være et gran – ja meget mere – af sandhed i det, Johannes Møllehave siger, som jeg kan lære af – selv om Johannes ikke lever efter min opfattelse af, hvad et liv som kristen bør være. Det samme gælder Lone Hertz. Jeg tænker tit på apostlen Peter, der spurgte Jesus om, hvad der skulle ske med Johannes. Jesus svarede: Hvad angår det dig! Vi skal med andre ord hver især følge Jesus efter bedste overbevisning og ikke dømme de andre.

Men hvor er jeg så henne? Flyder det ikke for mig? Her er det på sin plads at nævne to poler i en tredje præmis: Gud har inspireret Bibelens forfattere – og åbenbarer sig stadigvæk for mennesker.

Jeg tror, Bibelen er inspireret af Gud – fra 1. Mosebog til Johannes’ Åbenbaring. Den er ikke – som islam lærer om Koranen – dikteret af Gud ord for ord. Der har været mennesker ind over, mennesker som har levet i en bestemt kultur og har udtrykt sig i et udbredt sprog på den tid. Både menneskets forståelse, samfundets indretning og selve sproget udgør filtre eller koder, som det så er vores opgave at tyde ud fra vores egen tid, kultur og sprog. Med det vil jeg bare sige, at selv om Bibelen er inspireret af Gud, har han overladt til mennesker at formidle og dermed også at fortolke.

Samtidig er det vigtigt at fastslå, at Gud stadig åbenbarer sig. Ikke sådan at det principielt modsiger Bibelens ord. Men sådan at det skal implementeres forskelligt i forskellige situationer. Det oplever jeg i hvert fald. Jeg kan ikke slå op i Bibelen og få at vide hos en af profeterne om jeg skal udgive en bog. Men jeg kan udlede af Bibelen, at det kristne budskab til enhver tid skal udbredes og endda med Bibelen i hånden få bekræftet at bogmediet er et særdeles godt redskab til dette. Sammen med fred i hjertet, andres vejledning osv. kan jeg komme til den slutning, at jeg skal skrive bogen.

Alle tre præmisser indeholder en ”buffer”, der hedder, at vi er fejlbarlige mennesker, at vi er på vej og at Gud også åbenbarer sig successivt. Som det hedder i Ordsprogenes bog: Den retfærdiges vej vokser i glans indtil højlys dag. Eller som Paulus skriver: ”Da jeg var barn tænkte jeg som et barn, men nu…”

Jeg kunne nævne flere præmisser, men vi er enige om at holde debatten kortfattet. En præmis, jeg dog vil nævne, er at jeg regner med at mine læsere kan bedømme teksten selv. Selv om vi som kristne skal blive som børn på ny, behøver vi jo ikke at få alting ind med skeer. Så når enten Møllehave eller muslimer bliver interviewet, kan vi selv tænke os til, at det netop er deres udtalelser med deres meninger, og ikke noget som er ensbetydende med journalistens eller avisens holdning. Man kan jo vende det om og spørge: Hvor skal vi sætte grænsen? Skal en kristen avis altid kun skrive om det, der er almen konsensus om i hele Guds verdensomspændende kirke? Det bliver i så fald en meget tynd avis.

Nok om det. Jeg glæder mig til at læse dit svar, René, og fortsætte dialogen med dig. Jeg vil gerne prøve at sætte mig ind i, hvordan du tænker og forstå, hvilke præmisser, der danner grundlag for dine holdninger.

Gud velsigne dig!

Kærlig hilsen, Svend

 

 

_____________________________________________________________________________________________

Til Læserne: Svend og jeg vil nedenunder i kommentarerne i løbet af tiden have en debat. I første omgang er det en debat kun imellem Svend og jeg, men vil sandsynligvis senere blive åben. Vi vil forsøge at holde os til ikke alt for lange kommentarer så vi kan holde os til den tråd vi debatterer.
Her er de relevante indlæg som har været medvirkende til denne debat:

https://sand.omvendelse.dk/svend-lobner-madsen-anbefaler-gnostikeren-lone-hertz-3874.htm

https://sand.omvendelse.dk/svend-l%c3%b8bner-madsen-viser-sit-sande-jeg-1458.htm

https://sand.omvendelse.dk/svar-til-svend-l%c3%b8bner-madsen-1907.htm

https://sand.omvendelse.dk/druk-seksuel-umoral-og-universalisme-i-kirken-3388.htm

https://sand.omvendelse.dk/reaktioner-pa-indlaegget-om-m%c3%b8llehave-og-kirken-3395.htm

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Kirke podcast Prædikener

Hvem kan høre, og hvem sejrer?

I går holdt jeg så afslutningen på min serie om Jesu breve til de syv menigheder, som vi kan læse om i Johannes Åbenbaringen kapitel 2 og 3. Denne gang gennemgik jeg de dele som Jesus gentog til alle menighederne. Nemlig ”Den der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne” og ”Den der sejrer skal……” og så er der en belønning der bliver beskrevet. Under hver af disse belønninger er en del af evangeliet gemt, hvilket er fantastisk at læse.  Jesus viser i de syv breve og i evangelierne at Han tager Hans kirke meget alvorligt, og forventer også at kirken tager Ham meget alvorligt. Det sidste er det vi desværre ikke tænker nok over.

Jeg kommer i denne prædiken ind på følgende, hvorfor disse breve blev skrevet, og hvorfor vi ikke skal forvente at Jesus sender nye breve til menighederne i dag. Men også at kristne i dag har den samme opgave som Jesus udførte, ved at tiltale kirker når de er forkert på den, og irettesætte når der er brug for det. Hvorfor kirker har glemt det forklarer jeg også.

Dertil kommer jeg ind på hvorfor vi ikke skal tro at det med at høre hvad Ånden siger til menighederne skulle handle om at få en eller anden gnostisk åbenbaring. At høre hvad Ånden siger, er reelt set ret nem, og ikke noget man skal gøre besværligt eller overåndeligt. Tryk på play eller download til din smartphone, mp3 afspiller eller pc.

Categories
Uncategorized

Opdatering og søndagsprædiken

På søndag afslutter jeg prædikenserien om Jesu breve til de syv menigheder i Åbenbaringsbogen. Det har været særdeles spændende at gå disse breve igennem og finde ud af hvad Jesus egentlig tænker, ønsker og forventer af Hans kirke.

Da jeg har været under en del arbejdspres på det sidste, er der lidt forsinkelse på hvad jeg havde planlagt at skrive her på bloggen. Jeg havde tænkt mig at skrive en opfølgning på det der blev til en ret stor sag åbenbart. Nemlig min prædikenanalyse af en prædiken fra Pinsevækkelsens Sommercamp 2011. Det har medført nogle reflektioner fra både min og andres side, som jeg godt vil tage op. Hvis du ikke kender til sagen, så er den her: https://sand.omvendelse.dk/praediken-analyse-nar-praedikanten-taler-om-sig-selv-istedet-for-jesus-3914.htm

Men jeg har også lovet at tage en offentlig debat med Svend Løbner Madsen, da han har kontaktet mig. Det handler om min vurdering af nogen af hans artikler, og sådan set også det han står for som person. Den debat ser jeg frem til, og den kommer på i starten af næste uge. Jeg håber det bliver en god og sober debat, hvad enten vi kan blive enige eller ej. Den vil starte som en lukket debat mellem Svend og jeg, og så bliver der mulighed for at kommentere senere på det. Jeg synes det er et godt initiativ fra Svends side som jeg har respekt for.

Husk din kirke
Lige en ting til sidst. Folk der tror jeg er ude på at skabe oprør og splittelse i kirkerne har misforstået den mission jeg har. Men OK jeg må blive bedre til at skrive så jeg er sværere at misforstå. Men det er af utrolig vigtighed at en kristen også er en del af en kirke. Kirken er Kristi legeme, og hvis man er kristen så vil man også være en del af Kristi legeme. Jeg vil på ingen måder opfordre nogen til at gå ud af en kirke for at leve kirkeløs. Du kan måske have svært ved at finde en kirke der er god (du finder ikke en perfekt kirke, så vær glad for en god). Men i så fald må du arbejde for at finde andre at starte et kirkefællesskab med. For en kristen sørger for at være sammen med Guds folk. Dem der kalder sig kristne, men ikke kan klare at være sammen med Guds folk, og ikke engang vil forsøge at starte fællesskaber med Guds folk op hvis man ikke kan finde en kirke, de har heller ikke nogen grund til at glæde sig til Himlen. For der er man hele tiden sammen med Guds folk. Så væn dig til at være sammen med dem, mens du er her på jorden.

Men hvis du overvejer at gå ud af din kirke og starte noget nyt op, så tag dig i agt for at du gør det af de rigtige årsager. Her er en serie jeg skrev engang om hvornår man skal gå ud af sin kirke (og hvornår man ikke gør), og hvad man så skal gøre istedet for. Den er ikke udtømmende, men vejledende og til inspiration.

:https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-1-k%c3%b8delige-argumenter-3176.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-2-nar-l%c3%b8sningen-er-farlig-3183.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-3-nar-der-er-grunde-3187.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-4-nar-vrangl%c3%a6ren-tager-over-3192.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-5-3213.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-6-nogle-eksempler-3218.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-7-hvor-skal-man-ga-hen-3226.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-8-v%c3%a6r-%c3%a6rlig-3250.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-9-nar-der-kun-er-et-skridt-tilbage-3272.htm

 

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Kirke Prædikener Troens forsvar

Skriften handler om Jesus og vidner om Jesus!

Prædikantens vigtigste opgave er at vise hvad skriften betyder. Det er ikke meningen at en prædikant skal bruge prædikestolen til at prædike sine egne oplevelser, sine egne meninger, eller sine egne følelser. Prædikestolen er det sted hvor prædikanten skal dø fra sig selv. Det skal man selvfølgelig også ellers, men det er noget man er nødt til at tage endnu mere alvorligt i prædikensituationen, fordi dem der underviser i ordet, skal dømmes så meget hårdere ifølge bibelen. Men hvad betyder skriften så?

Hvad sagde Jesus om skriften?
Efter Jesu korsfæstelse og opstandelse er der en interessant historie i Lukasevangeliet, om to disciple der er på vej til Emmaus. De møder en på vejen som spørger dem hvad de taler om. De fortæller at Ham de troede var frelseren var blevet korsfæstet og døde, og nu er der nogen der påstår at Han skulle være opstået fra de døde, og det er de så lidt forvirrede over. Manden som disciplene har mødt er den opstandne Jesus, men det kan de endnu ikke se. Men han siger nu til dem:

” Da sagde han til dem: »I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt. Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?« Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne.” Lukas 24.25-27

Efter at Jesus har åbenbaret sig for dem lidt senere, siger disciplene i vers 32:

”Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?”

Hvad var der sket? De havde fået skriften åbenbaret, og de kunne se hvad skriften handler om. Den handler om Jesus. Ikke nok med det, det er fra start til slut at bibelen handler om Jesus. Det gamle testamente er ikke bare en lov eller historiebog som nogen gør den til. Den handler om Jesus. Jesus viste det selv, disciplene fandt ud af det, og det var også det der blev prædiket efterfølgende. Læs blot Peters prædiken på pinsedag og se hvordan den handler om Jesus, og ikke om Peter. Peter havde ellers nok at kunne tale om af forskellige oplevelser han havde prøvet, såsom gået på vandet, og set Moses og Elias på bjerget sammen med Jesus.

Men det var ikke det han brugte tid på. Meget hurtigt går han i sin berømte pinseprædiken over til at fokusere på hvad skriften siger, og at den skrift peger på Jesus. Han brugte ikke lang tid på at fokusere på at de talte i tunger selvom det var det der gjorde at folk samledes for at kigge på dem. Tungetalen var ikke afgørende og heller ikke vigtigt for ham, det var bare et ydre tegn.

I dag
Hvis Peter prædikede Jesus dengang, så er det også prædikantens opgave i dag. Intet mindre end det. Jamen hvad nu hvis man ikke kan se skriften peger på Jesus? Så skal man lade være med at prædike over den tekst, for så har man meget sandsynligt misforstået den.
Det her betyder ikke at der slet ikke må være plads til fejl her og der i en prædiken. Heller ikke at man ikke må tage eksempler op fra sit eget liv. De kan indimellem være gode til at illustrere visse ting. Men sørg for at evangeliet om Jesus Kristus er bærende, og er en naturlig del af forkyndelsen.

Ja, det kan være svært hvis man ikke er vant til det. Så hvad gør man hvis man elsker Jesus og er forkynder, men har svært ved at se hvordan skriften gentagne gange peger på frelseren? Svaret er lyt til gode prædikanter der formår at gøre det. Lær af dem, og gør som dem. Hvis man lærer det, så har man ikke længere brug for at peppe sine prædikener op med små input og smarte ord, eller fylde dem op med historier fra ens eget liv. Kristus er så stor og så vidunderlig og fantastisk at en klar forkyndelse om Ham, vil få folk til at lytte. Ja .der vil også være nogen der ikke vil lytte. Men her er det betryggende at vide, at det skal vi ikke bekymre os om. For Jesus har sagt i Johannes 10.27 at ”Mine får hører min røst”.
Dem der tilhører Gud vil også tage imod og høre et godt Guds ord. Så er du kaldet til at prædike, så sørg for at prædike så det er tydeligt at det er Guds ord du prædiker og ikke dit eget ord. Prædike så det er tydeligt at det er Jesus Kristus skriften handler om, så folk kan se og blive forvisset om at hvad enten de er kristne eller ej, så er der kun frelse i et navn og det er i Jesu Kristi navn.

Anbefalinger:
Har du brug for at høre god forkyndelse hvor det er Jesus der bliver peget på, så kan jeg anbefale følgende prædikanter:

Paul Washer 

Voddie Baucham

John MacArthur

Categories
Forvirret lære podcast Prædikener

Ændring: Prædiken-analyse: Når prædikanten taler om sig selv istedet for Jesus

Da jeg efter at have fået en del kritik som dels var konstruktiv, og dels ikke konstruktiv har jeg valgt at høre på den konstrutive side. Derfor har jeg valgt at slette indholdet i dette indlæg og den prædikenanalyse jeg havde lagt på. Min konklusion om den prædiken jeg gennemgik er den samme. Den manglede fokus på Jesus og havde for meget fokus på prædikanten. Det er ikke prædikantens opgave. Men min måde at sige nogle af mine bedømmelser på var for mange steder ikke i orden. Derfor har jeg valgt at tage den ned, og tage den gode kritik jeg har fået til efterretning næste gang jeg laver en prædikenanalyse.

Categories
Uncategorized

Phil Johnson kommer til Danmark

Det er nu fjerde gang os fra Tilbage til Bibelen afholder bibellejr. Denne gang bliver det med Phil Johnson, som de fleste af dem der er vant til at læse her på bloggen, her nok ved hvem er. Han er kendt for at være en meget skarp bibellærer som samtidig er ret humoristisk. Dog uden at det er den humoristiske del der bærer forkyndelsen. Hvis det var det, så ville vi ikke invitere ham, da det ikke er det som er afgørende, men evangeliets klare forkyndelse. Men det er jo fint når humoren følger med en god og solid bibelundervisning.


Jeg har før snakket med Phil Johnson over skype, og skal også snart over og møde ham i Californien. Det er en fornøjelse at snakke med en mand, som man kan stille svære teologiske og nogle gange kontroversielle spørgsmål, som faktisk kan og tør svare på dem, og gør det med udgangspunkt i hvad bibelen siger. Det kan han gøre af den her årsag: Han kender bibelen, og stoler på bibelen. Det kan du godt regne med ikke er tilfældet for de præster som prøver at tale udenom, når man stiller dem teologiske spørgsmål de ikke ønsker at svare på. Så er det i store træk fordi de ikke kender bibelen tilstrækkeligt, eller ikke stoler på bibelen (nej jeg siger ikke vi skal kunne svare på alting, men der er altså nogen emner som enhver der kalder sig pastor burde være istand til at svare på, eller forsøge at finde det bibelske svar på). Der bliver også rigelig mulighed for at spørge Phil Johnson på lejren til sommer, da vi plejer at afholde Q&A møder i de lidt sene aftentimer. De plejer at være ret godt besøgte selvom det er sent.
Vi har tilmed fået lovning på et møde med John MacArthur over videoSkype, hvor der også er mulighed for Q&A bagefter. Men hvilken dag det bliver er vi ikke helt sikre på endnu.

Phil Johnson vil særlig kommer ind på de tre Johannsebreve, og emnerne herunder vil være følgende:
• Hvem er Gud?
• Er det virkelig nødvendig at tro på Kristus?
• Jesu Kristi stedfortrædende død på korset.
• Sande og falske evangelier
• Hvordan kan jeg vide, at jeg er frelst?
• Sand og falsk omvendelse
• Synd: Hvad er syndens natur, og hvad er løsningen på synd?
• Det kristne fællesskab: Hvordan holdes fællesskabet rent og fri for vranglære?

Det kommer til at ske på Skrødstrup Efterskole fra tirsdag d. 10 juli til fredag d.13 juli.Du kan se flere informationer om tilmelding og priser på dette link: http://tilbagetilbibelen.dk/Flyer%20Phil%20Johnson.pdf 

Løbende oplysninger om lejren vil blive opdateret på www.tilbagetilbibelen.dk

Categories
Uncategorized

En verden uden ateisme?

Categories
Bibelen Omvendelse

Farisæerne der kendte sandheden, men afviste at følge den.

Efter at Jesus engang havde sagt nogle sandheder overfor farisæerne kom disciplene til Jesus med et spørgsmål.

 “Da kom hans disciple hen til ham og sagde: »Ved du, at farisæerne tog anstød af at høre den tale?” Mattæus 15.12

Det var ikke noget disciplene brød sig om skete. Muligvis fordi de stadig var påvirket af deres kultur, som antog at farisæerne var de mest hellige mennesker hos jøderne. Så dem skulle man ikke vække anstød hos. Men måske var det bare fordi disciplene ligesom de fleste af os andre, ikke brød sig om blive upopulære hos andre. De ville muligvis hellere have at Jesus talte så folk blev glade og ingen blev provokeret. Men sådan var Jesus ikke. Han talte sandheden, og var ikke bange for at sige den klart og tydeligt. Heller ikke selvom det flere gange betød at Hans popularitet mindskedes.

Aaarh ikke sandheden, ikke sandheden
Men farisæerne brød sig ikke om at høre sandheden, selvom de hårdnakket påstod at de efterlevede den. Dermed ser vi endnu engang at hykleri var en markant del af farisæernes væsen. Hykleriet bestod for en stor del i, at de godt kendte sandheden, men havde afvist den i deres hjerte, samtidig med at de forsøgte at vise at de fulgte den i deres ydre. Et sted hvor det bliver beskrevet er i Lukas 7.30 hvor der står:

“Men farisæerne og de lovkyndige forkastede Guds plan med dem og lod sig ikke døbe af ham (Johannes Døberen. red.).”

De forkastede Guds plan skriver Lukas, og det skal forstås helt bogstaveligt. Når man forkaster Guds plan så ved man også hvad det er man forkaster. Der står ikke at det var Gud der forkastede farisæerne, nej det var farisæerne der sagde nej til den plan Gud havde vist dem. Og når der står at det var Guds plan de forkastede, så er det fordi de godt vidste at det ikke var Johannes Døberens personlige plan de sagde nej til. Nej, de vidste godt at det var Gud der kaldte på dem, og dermed også at det var Guds plan de sagde nej til.

Her viste farisæerne at de ikke er så forskellige fra andre mennesker som de ellers forsøgte at være. Når Gud kaldte på dem, så sagde de nej. Hvilket desværre er noget rigtig mange mennesker gør. Og sandheden er at vi mennesker godt ved når det er Gud der kalder. Det kan godt være at vi forsøger at bilde os selv ind at det bare er tanker, eller et eller andet vi ikke forstår. Jeg husker jeg kendte en ateist som Gud meget tydeligt kaldte på. Jeg kunne tydeligt høre og mærke på personen at her var der et menneske som Gud meget klart kaldte på, men som valgte at overhøre kaldet. Fuldstændig ligesom de farisæere Jesus omtalte. Men når Gud har kaldt på en hvadenten man er ateist eller farisæer, så ved man også at det var det der skete.

Ingen undskyldning
Det er en af årsagerne til at mange mennesker ingen undskyldning har overfor Gud, når de skal stå foran Ham på dommens dag. Den dag vil de ikke kunne sige, “jamen jeg vidste jo ikke du fandtes” for de har jo oplevet at Han har kaldt på dem. De vil heller ikke kunne sige at “Men jeg levede jo et religiøst liv”, for det var ikke det liv Gud kaldte dem til. Gud kaldte dem til et liv hvor de tilhørte Ham og ikke dem selv. Han kaldte dem til at liv i Hans nærhed, og ikke et liv hvor Gud fik lov at leve i deres nærhed, hvor det var dem der selv styrede deres liv.
Farisæerne sagde nej til Guds plan, og det vil de moderne farisæere også gøre i dag. De kan påstå at de kender Guds ord, og at de følger det. Men de vil ikke omvende sig fra deres egne liv og leve det liv som Gud har forberedt til dem. Et liv hvor det ikke handler om at blive set af mennesker i en religiøs tjeneste, men om at tjene Gud med det Han sætter en til, til Guds ære, og ikke en selv!

 

Categories
Bibelen Forvirret lære Troens forsvar

Er bibelen fyldt med modsigelser? Eksemplet med de hårde hjerter

Flere har overfor mig påstået at bibelen var utroværdig, fordi bibelen var fuld af modsigelser som vold, mord m.m og samtidig var imod vold og mord. Nu kunne jeg godt svare somjeg gør til nogen, at der ikke findes nogen modsigelser i bibelen. Der findes kun paradokser. Men det kan selvfølgelig være nemt nok at komme med den påstand. Men en læser havde engang et godt eksempel, på noget der faktisk så modsigelsesagtigt ud. Det er fra 5 mosebog 22.28-29:

“Når en mand træffer en jomfru, der ikke er forlovet, og han griber fat i hende og har samleje med hende, og de bliver grebet, skal den mand, der havde samleje med pigen, betale hendes far halvtreds sekel sølv, og hun skal være hans kone, fordi han voldtog hende. Han må ikke sende hende bort, så længe han lever.”

Det er forståeligt at man ved at læse femte mosebog og se på den lidt isoleret, kan få en forståelse af at det var godt nok en ond Gud, der kunne indføre sådanne regler. Men så er der er noget vi glemmer, og det er årsagen til at disse regler blev indført. Heldigvis fortæller Jesus hvad årsagen er. Det gør han da nogle farisæere stiller ham et spørgsmål.

“De spurgte ham: »Hvorfor har Moses så påbudt manden at give et skilsmissebrev, når han skiller sig fra hende?« Han sagde til dem: »Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustru, men fra begyndelsen var det ikke sådan. Jeg siger jer: Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.«” Mattæus 19.7-9

Dengang var det sådan at bare du var utilfreds med sovsen som din kone lavede, så var det grund nok til at blive skilt fra hende. For at gøre dette skulle der laves et skilsmissebrev, dette var med til at kvinden kunne beholde lidt af sin ære i behold, plus andre ting. Det var med tanke på jeres hårdhjertethed at det blev indført, siger Jesus. De ti bud burde have været nok, Jesus selv siger at de ti bud kunne defineres i to bud som bliver “Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind” og “Du skal elske din næste som dig selv”. Men fordi Gud vidste at de havde hårde hjerter, indførte han regler, som kunne minimere tendensen til kaos og anarki, d.v.s. lovløshed. Han indførte regler som kunne holde orden på samfundet selvom der var lovovertrædelse. Det var ikke fordi han ønskede det skulle være sådan, men det skete for at beskytte de svage i samfundet. Hvis disse regler ikke havde været der, ville der ikke været nogen konsekvens af lovovertrædelse blandt mange, og så ville man ikke have et sundt samfund.

Vi ser også, at dem Gud udvalgte havde den forståelse. Tag eksempelvis Josef som skulle giftes med Maria. I Mattæus 1.18-19 står der:

“Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed.”

Hvis Josef havde holdt sig til hans rettigheder ifølge moseloven, så skulle hun stenes fordi hun var blevet gravid udenfor ægteskabet. Men den mand som Gud udvalgte til at være stedfar for sin søn, skulle ikke have et hårdt hjerte. Han valgte en der havde forståelse for nåden som Gud har vist i sit ord, og som ikke var drevet af hvad han havde ret til, fordi han tilsyneladende var blevet snydt. Vi kender resten af historien, han finder ud af at han ikke er snydt, og vælger at gå ind i Guds plan.

Jeg kunne selvfølgelig finde andre eksempler på paradokser i bibelen, som ligner modsætninger. For der er sandt nok mange af dem. Men jeg synes dette eksempel fint viser at skriften er klar, og forklarer sig selv, hvis vi forsøger at finde ud af hvad der står, og ser på det i den store sammenhæng. Og hvis vi ikke forstår paradokserne, så skal vi gå til skriften for at finde ud af hvordan de hænger sammen. Så vil Gud også vise os det hvis vi søger Ham igennem ordet, og i bønnen.

Categories
Bibelen Brevkassen Evangelisation Evig dom Hvem er Gud? Kirke Korset Livet som kristen Omvendelse Overfladisk kristendom Synd vækkelse

Er vi parate til at prædike evangeliets pris?

Jesus sagde at ”den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd”. Første gang jeg læste det, tænkte jeg at så hårdt mente Jesus det nok ikke. Men efterhånden som jeg læste videre i bibelen, fandt jeg ud af at det virkelig var sandt. På det tidspunkt havde jeg ikke taget mit kors op. Jeg havde heller ikke valgt at følge Jesus. Jeg levede mit eget liv, derfor var det også hårdt for mig at læse. Men jeg kaldte mig alligevel for en kristen.
Gud vidste bedre, og viste mig at jeg tog fejl og at jeg ikke tilhørte Ham. Netop fordi jeg ikke havde omvendt mig, og betalt den pris det koster at være en kristen.

Koster ikke Gratis?
Men hov, er frelsen da ikke gratis? Til dels ja, og til dels nej. Ja, den er gratis fordi vi får den fuldstændig ufortjent, og kan ikke gøre noget for at få den selv. Det er Gud der tilbyder os den, og vi kan ikke få den hvis ikke Gud kalder på os og derved tilbyder os frelsen. Men samtidig har den en pris, for vi kan ikke få den hvis ikke vi vender om fra os selv og giver os til Jesus. Prisen for at blive et Guds barn er at vi ikke længere tilhører os selv, men Jesus Kristus. Vi skal altså betale med vore egne liv.
Det er faktisk en ret stor pris. Den var stor for mig da jeg omvendte mig, på trods af at det liv jeg levede var ynkeligt, syndigt og taberagtigt på samme tid. Jeg var ikke en der var værd at sætte sine penge på, for jeg så ikke ud til at have en fremtid. Alligevel syntes jeg det var en stor pris at betale, for jeg elskede mit eget liv. Jeg elskede min synd, men jeg kunne også godt se at den synd jeg elskede gjorde at jeg var adskilt fra Jesus som jeg ellers snakkede så meget om.
Men om vi lever et liv i succes og rigdom, eller i gennemsnits omstændigheder med et gennemsnitligt job og en gennemsnitsløn, eller lever på bunden af samfundet, så føles det at vende sig fra sit eget liv altid som en stor pris at betale.

“Nævn prisen”
Jesus sagde det havde en pris, og det skal vi også sige. Men hvis vi ikke siger det har en pris, eller vi ikke mener det er nødvendigt at fortælle om den pris, så bedrager vi os selv. Men vi bedrager også dem som hører på os, hvis vi ikke sørger for at gøre opmærksom på den pris det er at følge Jesus. Vi giver dem billig nåde, uden omkostninger. Noget som vi ikke er blevet bedt om at prædike. Det kan godt være folk prøver at forhandle med Gud om de ikke kan betale en mindre pris. Det er ikke unormalt at folk gør det, det gjorde jeg selv, men fandt ud af at på det område var der ikke noget at forhandle om!

Køb ikke en dårlig kopivare
Noget jeg har tænkt over på det sidste er hvor nemt det er at glemme dette. Vi har en tendens til at sige god for den ene og den anden forkynder som formår at prædike på en ny og mere moderne måde. De kan måske prædike så kristendom bliver et logisk valg, en fornuftig beslutning, det sidste du lige mangler at gøre for at få et komplet liv og andre lignende argumenter. Men ofte bliver den slags forkyndelse til et billigt evangelium, for det koster ikke noget.

Men evangeliet koster. Jesus Kristus udgød sit blod og betalte med sit liv da Han blev knust af den vrede som Gud ville sende over mig, hvis jeg skulle stå alene foran Ham på dommens dag. Det var den højeste pris Jesus betalte og den blev betalt på Golgatas kors! Hvis Jesus var parat til at betale så høj en pris, burde vi så ikke også være istand til at betale den pris vi skal betale? Nemlig vore ynkelige og syndige liv. Hvad enten vi er taberagtige eller ej i verdens øjne, så er det en lav pris at betale i forhold til Hans pris.

Til dig der er i tvivl om du har betalt prisen
Hvis du ikke er sikker på om du er en kristen, eller hvis du synes det er hårde ord jeg kommer med her, eller du måske bare synes at der er noget her du ikke helt forstår. Så vil jeg anbefale dig at høre den måske vigtigste prædiken jeg nogensinde har holdt. Jeg har prædiket mange gange, men hvis jeg vidste at jeg kun havde en prædiken tilbage, så ville jeg prædike den her. Du kan høre den på dette link og jeg håber du får de svar du mangler. Men hør den kun hvis du er parat til at overveje den pris det har at blive en kristen. Ellers ville det være bedre om du aldrig hørte den. Her er linket: https://sand.omvendelse.dk/hvad-er-vigtigt-82.htm