I min gennemgang af Mattæusevangeliet er jeg denne gang kommet til Johannes Døberens tjeneste. Hvad var årsagen til hans enorme succes? Det er ret interessant at finde ud af, da hans tjenestemetode burde have medført fiasko. Og hvordan kunne han tillade sig at kalde den tids hellige for øgleyngel, var det ikke lige voldsomt nok?
Desuden taler jeg lidt om forskellige spekulationer på hvad Jesus lavede i sin ungdom, og om vi overhovedet kan bruge disse spekulationer til noget?
Jeg har en mistanke om, at en af årsagerne til at så mange kirker er kommet væk fra den sunde lære, har at gøre med vores søgen efter lykke. Istedet for at søge Guds ansigt, søger vi vores egen lykke. Det gør vi i en grad, der gør at vi endda taler om at vi har ret til at være lykkelige. Lykken er blevet til et krav. Men når lykke bliver til et krav, er det ikke længere en gave.
En af årsagerne til at vi fokuserer så meget på retten til at være lykkelig, tror jeg har at gøre med, at vi har fokuseret for meget på de modsatte ting. Eksempel: For 50 år siden talte man så vidt jeg har kendskab til, meget om at vi skulle være parate til når Jesus kom. Desværre blev det nogen steder nærmest brugt som en trussel mod menigheden. Personlig har jeg intet imod at man bruger talen om Jesu tilbagekomst til at opmuntre til et liv tæt på Gud. Jeg har heller ikke noget imod at man bliver opfordret til at teste sig selv om man er i troen. For det står der i bibelen at vi skal. Men vi kan selvfølgelig komme til at overfokusere på det, så det går hen og bliver usundt. Det tror jeg skete da vi brugte Jesu tilbagekomst som en trussel, og gjorde det i et omfang som fjernede fokus på andre vigtige områder af forkyndelsen.
Vi blev trætte af at høre om vi nu også var parat. Så da der kom nogen og talte til os om at kristne godt måtte være lykkelige, så ville vi hellere høre på dem. For det lød mere positivt. Der er da heller ikke noget problem, at kristne er lykkelige. Men det skal jo være en lykke der er bygget på, at vi er frelst fra vores synd. Det skal ikke være en lykke der er baseret på at “Jeg vil være lykkelig”. For så handler det pludselig om mig istedet.
Den kristne har sin lykke i Kristus. Ikke i sig selv, og ikke i de ydre ting som penge, hus, stor bil og stor fladskærm fra Panasonic. Hvis en kristen har en sand glæde og lykke som kan holde til modstand, så er det fordi den kristne glæder sig over at Jesus Kristus har frelst ham eller hende, og ens synd er betalt og sonet, og at man har fået evigt liv i Himlen hos Gud.
I går prædikede jeg over anden halvdel af Mattæus andet kapitel. Her kommer jeg ind på om det er normalt at Gud bruger drømme til at tale til kristne, og faren i at misbruge dette. Desuden taler jeg også om bibelens troværdighed, da jeg forklarer hvordan det kan være vi kun finder historien om at Herodes slog babydrengene i Betlehem og omegn ihjel i Mattæusevangeliet.
Men det som er rigtig interessant, er hvordan det kan være at Mattæus skrev at profeterne havde sagt Jesus skulle være en nasaræer, når det ikke er noget man kan finde direkte i det gamle testamente. Hvad er det lige der gør at det var nødvendigt at Jesus skulle kaldes nasaræer, og hvorfor skulle Han ikke være det sådan som moseloven foreskrev? Det kan du få svar på i denne podcast. Håber det kan være til gavn og opbyggelse i troen.
Det er ikke usædvanligt at mange ungsmarte forkyndere (nej jeg skrev ikke unge, for det er ikke alle unge forkyndere der gør dette, men forkyndere der forsøger at være “ung”) bruger ord i deres forkyndelse som ikke skal høres fra en kristens mund. Phil Johnson tager selv nogle eksempler frem, og det er de milde han tager frem, og de er bestemt gale nok.Han ser ikke noget behov for at komme med de allerværste. Han kalder det der sker for pornoficeringen af prædikestolen, og han dokumenter hvorfor han har valgt den anklage.
Der er nogle forkyndere der tror at man skal provokere folk med dumsmarte ord, der kan få folk op af stolene. Forkyndere der tror dette har ikke fattet kraften i Guds ord, og de trænger til at omvende sig, og studere Guds ord om igen. For bibelen viser at dens budskab er provokerende nok i sig selv. Så provokerende at folk der har prædiket det er blevet slået ihjel af samme årsag. Phil Johnson kommer også med eksempler på folk som Mark Driscoll, som er blevet kendt som “den bandende pastor”, og kommer med eksempler som går langt udover det tilladte for en pastor. Men hør selv denne prædiken enten på video eller på mp3. Mark Driscoll har efter Phil Johnsons prædiken (som er ca tre år gammel) fortsat sin deroute. Han har sagt god for både trosbevægelsen, og modalisme i hans godkendelse af T. D. Jakes. Noget han ellers før har været meget modstander af. Men det er som om at hvis man ikke tager Guds ord alvorligt om at tale ordentligt, så vil det medføre en deroute, som er skadelig.
Her er linket til mp3 filen. Klik for at høre den nu, eller højreklik og tryk gem som for at downloade den. Mp3-filen bliver introduceret af John MacArthur, mens videoen starter hurtigere med Phil Johnsons prædiken.
To personer som jeg har stor respekt for er William Tyndale og Thomas More. William Tyndale var Europas mest eftersøgte mand i 1500-tallet. Hans forbrydelse var at oversætte bibelen til engelsk, så den blev læselig for alle der ønskede at læse i den. Det brød kirken sig ikke om, og man brændte ham for den forbrydelse, som vi i dag burde være taknemmelige for at han begik.
Thomas More som var en del af den gruppe som ville dømme William Tyndale, fik senere hugget sit hoved af, fordi han ikke kunne støtte Henrik den Ottendes skilsmisse så kongen kunne blive gift med Anne Boleyn istedet. Thomas More døde fordi han ikke mente at man havde ret til at bøje Guds ord, hvad enten man var konge eller ej, og blive skilt uden bibelsk årsag. Han fik hovedet hugget af året før William Tyndale blev brændt. Det bemærkelsesværdige er den forvandling som sker hos More efter hans samtaler og korrespondence med Tyndale. For det er som om der er forskel. Det ser stærkt ud til at Thomas More begynder at tage Guds ord langt mere alvorligt, end det traditionelle bibelsyn som han havde fået igennem den romerske kirke.
Jeg har her oversat en lille del af de to herrers korrespondence, som sætter sine spor helt op til i dag. Thomas More havde udfordret William Tyndales begrundelser om at gøre skriften tilgængeligt for hele folket. Det gjorde han med dette:
“Vi må ikke eksaminere kirkens lære ved hjælp af skriften, men forstå skriften igennem det kirken siger”
Til det svarede William Tyndale:
“Hvad? Giver luften lys til solen, eller solen til luften? Er kirken før evangeliet, eller evangeliet før kirken? Er faderen ikke ældre end sin søn? Gud fødte os ved sin egen vilje, ved ordets sandhed (Jakob 1.18). Hvis han som føder os er før ham som er født, så er ordet før kirken, eller sagt mere korrekt, før menigheden.”
Der er ikke noget nyt under solen. Det samme problem som Tyndale stod overfor, står kristne overfor i dag. De selvsamme kirker som opstod fordi man ikke ville sætte menigheden over Guds ord, men Guds ord over menigheden. De kirker sætter i dag sig selv over Guds ord, med deres traditioner som de sætter over skriften og gør mere hellige end Jesu ord. Det handler ikke om at underkende kirkehistorien, og Guds værk i den. Det var heller ikke Tyndales ønske, men Guds ord var autoriteten for kirken, og sandhed skulle læses ud af den, og ikke ved at læse kirkens ønsker og tanker ind i den.
William Tyndale før han blev brændt for at oversætte bibelen så den blev tilgængelige for det engelske folk.
Du kan se historien om Tyndale (og lidt om More) i denne film som handler om den mest eftersøgte mand i Europa for ca 400 år siden. Dengang det var farligt i Europa at læse bibelen såvel som at besidde en.
På den kætterske tv-kanal TBN (svarer til GOD-Channel), har Benny Hinn for nylig udtalt at når Billy Graham dør, vil der udbryde en enorm vækkelse. For som han selv siger, så har Gud sagt til ham at når Oral Roberts og Billy Graham begge var døde, så ville Han sende en mægtig vækkelse. Man må virkelig tage sig til hovedet når man hører noget sådant. Det er ganske enkelt skrækkeligt at tænke på alle de stakler der labber Benny Hinns tåbelige udtalelser i sig som om de virkelig var fra Gud af. Benny Hinn har haft så mange profetier før som ikke har vist sig at være andet end en kilden i folks øren. Det samme er tilfældet denne gang. I videoen her nedenunder kan man se hvad det er der bliver sagt om Billy Graham. Men hvad er det egentlig for en gud Benny Hinn her taler om? Det er ikke bibelens Gud, for Gud sender vækkelse når Han vil, og er ikke afhængig af mennesker. Og det er ikke sådan at et menneske kan stå i vejen for at Gud sender vækkelse. Så stor er Billy Graham ikke. Oral Roberts var slet ikke, med al hans underlige ekstra åbenbaringer som var langt ud over bibelen. Men det falder jo fint i hak med Benny Hinn.
Det som man hører Benny sige når han kommer med den slags åndeligt arrogante udmeldinger, bygger ikke på bibelen. Han siger noget som er direkte tåbeligt. Hinn påstår at have ekstra åbenbaring som han påstår er direkte fra kilden nemlig Gud selv. Men hvis det virkelig skulle være fra Gud selv, hvordan kan det så være at Benny Hinns teologi kan ligge på en 25-øre, og der så stadig er plads til en bunke af vranglære? Og hvis han virkelig var så god til at høre Guds stemme, hvordan kan det så være at hans forrige profetier har vist sig at være falsums? Se eksempelvis nedenstående video.
Sand vækkelse kommer ikke fordi Gud har sagt noget til Benny Hinn. Sand vækkelse kommer når Guds kirke, prædiker Guds ord som Guds ord er, og Gud velsigner ved sin Helligånd og drager på mennesker og overbeviser om synd, retfærdighed og dom, så folk kan se at de har brug for en frelser og at den frelser er Jesus Kristus. Det er godt nok ikke den form for vækkelse Benny Hinn vil have, han vil hellere have et freakshow som får ham til at fremstå som en meget åndelig mand der er meget tæt på Gud. Noget som han bestemt ikke er, og hans forkyndelse viser det!
Da soldaterne kom for at hente Jesus i Getsemenas have skete der noget som fik Jesus til at tale om hvilken autoritet Han havde. Der står:
En af dem, der var sammen med Jesus, løftede hånden og trak sit sværd, slog efter ypperstepræstens tjener og huggede øret af ham. Da sagde Jesus til ham: »Stik dit sværd i skeden! For alle, der griber til sværd, skal falde for sværd. Eller tror du ikke, at jeg kan bede min fader om på stedet at give mig mere end tolv legioner engle til hjælp? Men hvordan skulle da Skrifterne, der siger, at sådan skal det ske, blive opfyldt?« Mattæus 26.51-54
Man umiddelbart undre sig over at eftersom Jesus havde så stor magt, at Han kunne tilkalde legioner af engle til at redde ham fra soldaterne der kom for at hente ham, hvorfor brugte Han så ikke denne magt til at frelse os fra djævelen. Hvad er det lige der gjorde at Jesus ikke bare valgte at besejre Satan på den måde? Han havde magten til ikke blot at få udryddet de soldater der hentede Ham, men også Satan og alle hans dæmoner. Et ord fra Jesu mund skulle være nok til dette kan vi læse i Åbenbaringsbogen.
Men sagen er at hvis Jesus havde valgt at løse problemet på den måde, så ville der stadig være et uløst problem. For der ville stadig være problemet at menneskers synd ikke var blevet betalt for.Hvis Jesus blot havde fjernet Satan stod vi stadig med vores synd som vi skulle stå individuelt til regnskab for. Det var Jesus særdeles vidende om. Han kom for at sone vore synder på korset og betale al vores gæld. Derfor var det nødvendigt at overvinde satan ikke kun ved et ord, men også ved at betale for dem der hører Jesus til. Så Han kunne sige om Hans børn at de tilhører Ham, og at de var betalt for.
At Gud er en retfærdig Gud betyder også at Han ikke bare kunne “nøjes” med at fjerne Satan. Der måtte ske en betaling for vores synd. Hvis ikke det skete og så Gud bare uden betaling tilgav os, så ville det betyde at Gud ikke var retfærdig. Men istedet en uretfærdig Gud, og det er Han ikke. En retfærdig Gud er nødt til at straffe de overtrædelser der sker, også selvom det betyder at det vil koste evig straf i Helvede. Men en kærlig Gud som bibelens Gud, vil også gøre hvad Han kan for at redde folk fra en så forfærdelig straf. Derfor blev Han menneske og tog den straf på sig selv, for at dem der vil tage imod Ham som Herre og omvende sig fra deres syndige veje kan få evigt liv i Himlen.
Har du givet dit liv til Ham, så Han er Herre i dit liv? Så Han på dommens dag kan sige MIN om dig. For kun dem Han siger MIN om er dem som kan undslippe en retfærdig Guds evige straf. En straf som Han har skabt en og kun en mulighed for at undgå.
På Tilbage til Bibelens bibellejr i sidste uge talte jeg over emnet at være ledt og fyldt af Helligånden. Årsagen til at jeg tog den op var at der er meget forvirring omkring hvad der er fra Gud, og hvad der ikke er. Men hvis vi går til skriften, så er det vidunderligt at se hvor enkelt det er at finde ud af om noget er fra Herren eller ej. Og hvis vi går til den, så bliver det tydeligt at se at meget af det som vi ser ikke er fra Gud. Og interessant nok så kom jeg til citere Torben Søndergaard i denne prædiken. Så find selv ud af om Torben Søndergaard virkelig er så ledt af Gud som han påstår at være, eller om han er ledt af noget andet. Find selv ud af hvad.
Det er nu kun en parentes han fylder i denne prædiken, som kommer ind på hvad der kendetegner den Helligåndsfyldte prædiken ifølge bibelen, og hvorfor det er vigtigt at prædike et budskab som er i overenstemmelse med det Helligånden vil sige. Tro mig det er ikke så svært som nogen folk gør det til. Dette er befriende undervisning at høre, særlig for folk der havde været i eller under manipulerende ledere i kirkerne.
Resten af talerne vil blive uploadet til nettet snart, og der er mange gode at høre der med dansk oversættelse.
Efter at have holdt en vidunderlig lejr med Jeremy Walker på Tilbage til Bibelens bibellejr i år (se mere på dette link), hvor vi havde en meget klar forkyndelse som pegede på Jesus, og gav Jesus hele æren, og gjorde Ham større og os mindre, er det underligt at se den kontrast som visse andre lejre har med deres hovedtalere. Pinsevækkelsen har inviteret Charlotte Gambill en kvinde som snakker rigtig meget om sig selv, og om hvad JEG kan få ud af det, og forresten ikke taler om synd, retfærdighed og dom. Tjah evangeliet er i hvert fald ikke det hun prædiker, men igen, hun kommer fra Paul Scanlons kirke (hans datter) og der prædiker man heller ikke evangeliet, men bøjer Guds ord til ukendelighed. Men det vil jeg vende tilbage til en anden gang. Ugen efter har Baptisterne og Missionsforbundet valgt at invitere Shane Claibourne (Missionsforbundet og babtistsamfundet har valvt at holde fælles kirkelejr, af årsager jeg åbenbart ikke var orienteret tilfredsstillende om ifølge en kommentar fra en læser). Det er virkelig passende af dem at invitere Shane Claiborne. For ligesom store dele af babtisterne så prædiker Shane heller ikke evangeliet. Han kan da sige nogle enkelte fornuftige ting, men evangeliet skal du lede længe efter hos ham. Jeg fatter ikke at de baptister som skulle være sande kristne finder sig i at man inviterer en noget så bibelløst som ham. Men der er godt nok meget man må finde sig i som medlem af babtistsamfundet i Danmark efterhånden.
Men ja hvorfor skulle man da ikke bare invitere folk der passer ind i det man står for i forvejen. Charlotte Gambill taler et jegcentrerert budskab, og er tilmed en kvinde, hvilket bare endnu engang viser at pinsevækkelsen er ret ligeglad med hvad der står i Guds ord, da den siger kvinder ikke skal prædike i kirken. Men da pinsevækkelsen tilsyneladende bedre kan lide at føle hvad der er sandt, så har de ladet følelserne bestemme her, i stedet for skriften. Baptistsamfundet var engang kendt for at prædike evangeliet, særlig for 80 og 110 år siden i Danmark (hvilket de åbenbart har glemt mange steder), men det er som at vinde i lotto hvis man skulle høre det der, så ja Shane Claibourne er perfekt til deres lejr.
Det var forresten derfor vi valgte at finde Jeremy Walker til at afløse Phil Johnson på vores bibellejr. Han passede rigtig godt til vores lejr. For han prædikede Kristus, og ikke sig selv. Han gav Kristus æren, og ikke sig selv. Hans autoritet var bibelen, og ikke hans følelser, eller hvad der nu er populært i tiden.
Hvis du ikke kender Charlotte Gambill som kommer i Mariager den kommend uge, så kan du få et lille kik her. Et ret typisk videoklip med hende, eftersom evangeliet ikke er i fokus.
Første dag på Tilbage til bibelens bibellejr talte vores hovedtaler Jeremy Walker om at se hen på Kristus. At frelsen er KUN til Hans ære, og ikke noget vi kan tage ære for. Det var en vidunderlig kristuscentreret forkyndelse, hvor det stod tydeligt at vi intet har at give Gud. Det eneste vi kan komme med er et sønderknust hjerte. Det er befriende undervisning, for når vi ved at Kristus har gjort alt, så kan vi hvile i Ham og i Hans fuldbragte værk.
Den her slags undervisning er i diamentral modsætning til hvad man vil komme til at høre mange andre steder. Alt for meget fokus på “hvem er jeg i Kristus” og “du skal have et bedre selvbillede” eller “du kan gøre en forskel i verden” og så videre. Budskaber hvor det bliver mennesker der bliver centrale istedet for Kristus der bliver sekundær. Ja, nogle gange er Kristus helt udenfor. Jeg skal nok komme med nogen eksempler på det snart, men pt vil jeg nyde at være på lejr med så mange forskellige kristne fra forskellige kirker, men som er enige omat evangeliet er centralt og primært og skal være det i forkyndelsen også.
Vi lægger forkyndelsen ud senere på nettet.