Categories
Falsk Lære

Skal din præst til falsk profetkonference i dag?

Lige nu rejser den amerikanske falske profet Gary Oates rundt i Danmark og fortæller vidt og bredt om hvordan man kan opleve den åndelige verden. Det vil sige se engle og se hvad de laver og andre ting som kan defineres som ”åndelige oplevelser”. Men når man læser om Gary Oates finder man hurtigt ud af at dem han arbejder sammen med er nogle af de mest åbenlyse falske profeter i vore dage. Eksempelvis kan man i avisen Udfordringen læse om hvordan han har fået profetiske ord fra Rick Joyner, som om det skulle være en god ting. Rick Joyner er manden som bl.a. har godkendt Todd Bentleys ægteskab med den kvinde han var sin forrige kone utro med, noget som Jesus kalder hor. Derudover har Rick Joyner godkendt Todd Bentley som en ”man of God” med en særlig salvelse, og hvis der er noget Todd Bentley ikke er, så er det en Guds mand, og salvelsen er ikke fra Gud. Hans livstil, og hans forkyndelse og hans løgnehistorier om mirakler viser med al tydelighed at Bentley er en åbenlys falsk profet. Det samme gælder for Rick Joyner, som også har kommet med falske profetier, og sat den ene falske profet efter den anden på sin prædikestol.
Men ok lad os lige kigge lidt på den bog som Gary Oates har skrevet, og som folk er så fascineret af at de har åbnet deres døre for ham. Bogen hedder: ”Åbn mine øjne”. Den bog kan man købe på originalsproget på Gary Oates egen hjemmeside. Der kan man læse en beskrivelse af bogen, som indeholder nogle navne som viser at enten er Gary Oates selv en falsk profet, eller også er hans bedømmelseskraft så dårlig at det viser at han ikke er i stand til at undervise. Lad os lige se hvad der står.

“This is one of the most exciting books I have read in a long time… I can verify this story. I am a witness to what Gary has written and more…” – Randy Clark “

Ok at Randy Clark kan lige hans bog og Gary Oates putter det på som en anbefaling af hans bog, burde få de første alarmklokker til at ringe. Randy Clark som var en af hovedpersonerne i den falske og vildledende Torontovækkelse er ikke en person man ønsker at få anerkendelse fra, hvis man har bare et rimeligt godt indblik i Guds ord. Torontovækkelsen var ikke fra Gud, og har ikke skabt noget godt i kirkerne anden end kaos og virvar.

“…as you read this book, you will receive a tremendous impartation to see into the Spirit…it will create a supernatural hunger to go deeper into the things of the Spirit.” – Todd Bentley “

Stop stop stop, hvordan kan man med bare lidt sund fornuft sætte Todd Bentley til at skrive anbefalinger af ens bog??? Det svarer til at spørge en extacy pusher om pillerne er så farlige som man har hørt i medierne; ”nej nej, medierne skal altid overdrive, nej extacy er godt for din lykke og indsigt i livets dybere mening” vil han svare. Todd Bentleys troværdighed er ikke bare lig nul, den er direkte negativ.

“Gary Oates’ book… is captivating… While it is theologically sound, it is also experientialy riveting… It contains the very heart of God, igniting everything it touches…” – Bill Johnson

Okay that’s it. Bill Johnson er noget af det allerværste når vi taler om falske profeter indenfor den karismatiske bevægelse. Og nej jeg mener ikke alle karismatikere er forkert på den. Men når det bliver karismatik som det Bill Johnson står for, med glory clouds, guldstøv og åbenbaringer og lære som er i direkte modstrid med Guds ord, så er det ikke karismatisk mere. Så er det charismaniac. Og med det mener jeg at i bedste fald så er det bare skørt det der sker i Bill Johnsons kirke, i værste fald er det dæmonisk. Mange gange tror jeg tingene der sker som er forkerte i nogen karismatiske kirker bare er skøre. Men i Bill Johnsons tilfælde hælder jeg langt mere til den dæmoniske side. Det er meget voldsomt og skræmmende de ting der sker der. For det ser ud til at der faktisk sker noget åndeligt, men det er nemt at vurdere at det ikke er fra Gud det der sker, selvom de påstår det skulle være tilfældet.
Ikke desto mindre, så skal Gary Oates tale på Frikirkelederkonferencen i denne weekend. Hvilket man kan se på http://frikirkeleder.dk/velkommen . Mit spørgsmål er hvordan man overhovedet kan finde på at sætte en sådan mand på en talerstol, når han sætter oplevelser over Guds ord, og mener at det er en god ting at lade sig anbefale af åbenlyse falske profeter som Rick Joyner, Randy Clark, Todd Bentley, Bill Johnson m.fl?

Men hvad med de præster som tager dertil, men som har deres naturlige skepsis overfor Gary Oates og hans ligesindede? Vil de også åbne munden og spørge hvorfor man tillader sig at invitere falske profeter indenfor, eller vil de i stedet tage deres gode tøj og gå, og stoppe med at støtte Frikirkeleders arbejde når de ikke kan finde ud af at invitere folk der har en bibelsk fokus på Kristus, i stedet for en ubibelsk fokus på engle?
Hvis din præst skal på den konference i daq og i morgen fredag, så håber jeg du vil konfrontere ham med det og spørge om han virkelig synes det er i orden at lytte til en så fremtrædende falsk profet som Gary Oates, og vurder så om det er en præst du ønsker fortsat at følge hvis han ikke kan se de alvorlige problemer i det.

Se Gary Oates anbefaling af hans bog her: https://www.garyoates.com/store/featured/open-my-eyes-lord.html

Categories
Hvem er Gud? Livet som kristen Prædikener

Da Guds ord blev forkyndt klarere end nogensinde før. Podcast

Til gudstjenesten i  Rødkærsbro Frikirke i søndags fik jeg efter 1½ år færdiggjort min prædikenserie over Jesu bjergprædiken. Den blev efter min forberedelse markant anderledes end det jeg havde regnet med, og det gjorde den også ret spændende at arbejde med. For det gik op for mig, at bjergprædikenen løfter sig over de fleste andre prædikener i bibelen, uden at det gør de andre dårlige. Det både viser afslutningen af den og hele indholdet af den. Så det var en fornøjelse at tale over hvorfor folk var slået af forundring efter at have hørt Jesu stærke og markante forkyndelse.

Categories
Kirke Livet som kristen Troens forsvar

Når bekendelsen betyder mere end Jesus

At have en god bekendelse som kirke er bestemt en god ting. Men jeg oplever nogen gange at bekendelsen kan få så stor betydning at den skygger for kirkens sande opgave. Nemlig forkyndelsen af Jesus Kristus. Det er noget der kan ske uafhængig af hvilken bekendelse man har. Jeg har oplevet dette hos både Lutheranere, reformerte, baptister o.l. Hos baptisterne er det nogen gange en lidt for overfladisk bekendelse der kan overskygge. For her kan der være en tendens til at sige at man har styr på det, fordi man er blevet døbt på sin egen bekendelse. Har man sat flueben ved det punkt, så er der en tendens hos nogen baptister til at man mener at have sit i orden med Gud.

Men en bekendelse kan også være mere avanceret og stadigvæk komme til at overskygge Kristus. Hos nogle  konfessionelle lutheranere er der en tendens til at man kun kan ”være i stue” med folk der kan sætte flueben ved 50 udvalgte punkter som man mener enhver sand lutheraner burde være enig om, mens man kigger undrende på dem som ikke lige mener alle 50 punkter (eller mere) er lige vigtige. Mens man hos nogle reformerte har en tendens til at holde forholde sig strengt til Baptist confession of Faith (af 1689) 34 punkter som så igen er delt op i underpunkter. Der er så tilsyneladende forskellige grader af reformerthed, for nogen mener faktisk af folk som John MacArthur og Paul Washer ikke er rigtig reformerte nok, fordi de ikke forholder sig strengt til lige præcis denne bekendelse.

Bekendelser er hvis det er gode bekendelser, i princippet en god ting. Men bekendelser kan nemt gå hen og tage fokus fra Kristus. Det kan ske når vi udskifter Kristus med hvor mange flueben (eller krydser) vi kan sætte på de enkelte punkter en bekendelse har. Det er virkelig farligt og noget jeg har observeret steder som udadtil ser sunde ud, i og med at man kan skrive under på alt det rigtige, men når man kommer ind under huden på folk, så viser det sig at alt for meget bliver vurderet på baggrund af en bekendelse, og ikke på baggrund af om man elsker den sande Jesus. Og så har bekendelsen vundet over den sande tro på Kristus.

Lad os endelig have gode bekendelser. For en god bekendelse vil i den grad at den ikke bliver for kompliceret og indeholder for mange punkter (tjah hvor mange punkter skal man egentlig skrive under på for at kunne blive medlem af en kirke?) være nødt til at pege på Kristus og vise hvem Kristus er. Den skal ikke handle alt for meget om mig, og om hvordan jeg skal være om søndagen, eller om jeg kan sige ja og amen til aaaaaaalt hvad Luther, Calvin eller Spurgeon sagde. Alle tre gode mænd som elskede Gud, men ikke mænd hvis skrifter har den samme autorisation som bibelen. Jeg har personlig oplevet at nogen forsøgte at presse mig til at sige god for noget Spurgeon isoleret har sagt, men som jeg ikke var enig med Spurgeon i. Derfor valgte jeg også at sige nej til at sige god for det. På trods af at det blev læst gentagne gange for mig. Men så vidt jeg kunne se, så var det en overfortolkning Spurgeon havde på det punkt, men det har jeg nok også på nogle punkter uden at det behøver bliver til vranglære af den grund (og nej jeg kan desværre ikke huske præcis hvad det var Spurgeon blev citeret for). Det betyder ikke at jeg misbilliger Spurgeon, men blot at jeg ikke nødvendigvis behøver være enig med Spurgeon på alle punkter. Spurgeon selv ville dog give mig ret i dette er jeg overbevist om, da han selv ikke anså 1689 bekendelsen for at være autoritativ, men et udtryk for bibelens lære forfattet af mennesker. Ligeledes er jeg heller ikke enig med Luther og Calvin på alle punkter, jeg er trods alt bibeltroende babtist (uden at være en del af det danske baptistsamfund), og derfor går jeg ikke ind for barnedåb. Men det betyder ikke at jeg dermed miskrediterer dem som kristne, og jeg er i særdeleshed glad for at læse hvad Luther har skrevet når jeg ser lejlighed til at gøre det.

Se hen på Jesus
Er du lutheraner, så vær det med en sund fokus på Kristus, og en sekundær fokus på bekendelsen. Er du reformert, så vær det med en sund fokus på Kristus og leve med bekendelsen som vejledende og ikke autoritativ. For der er faktisk en ret stor forskel på vejledende og autoritativ. Er du baptist, så forstå at det ikke er din dåb der gør levende, men Kristus. Ligeså lidt som det er bekendelser der gør folk kristne, men Kristus der giver liv, tilgivelse og en plads hos sig i Himlen.

Categories
Hvem er Gud? Korset

Frelsen er til Guds ære alene

Er der virkelig intet jeg kan gøre i egen kraft, for at blive god nok i Guds øjne? Nej, i mig selv er jeg elendig. Jeg har ikke noget at være stolt af. Der er ikke noget i mig som gør at jeg kan forklare at Gud selvfølgelig ville frelse mig, for han så vel noget godt i mig et eller andet sted. Nej, sandheden er at Han ikke så noget godt i mig. Kun på grund af Jesu Kristi kors er jeg frelst. Det skyldes ikke mig selv. Guds er æren.

Når vi ved at det er Gud som har æren, så har vi også grund til at forstå vi er nødt til at fly til korset, fordi vi ikke selv har noget at kunne rose os af. Så er der grund til at forstå at vi kun hos Jesus kan finde frelse, og kun hos Ham finder sikkerhed. For kun ved at fly til ham, kan vi få del i hans betaling for vores synder. Synder hvis gæld vi aldrig i evighed ville blive færdig med at betale, men kun blive straffet for. Forstår vi det? For hvis vi ikke forstår at vi er nødt til at fly til Jesu kors, så er det ikke sikkert at vi kender Jesus ordentligt. Her taler jeg ikke om at vi kristne aldrig fejler, for det gør vi. Jeg taler om at vi har brug for at have en god forståelse for hvor stor frelsen egentlig er. Hvor vigtigt det er at give Ham al æren,og ikke leve som om at frelsen er en selvfølge. Vi er nødt til at holde os til Ham som gav sig selv for vore syndere. For Han er al ære værd!

Categories
Falsk Lære Kommentar til medierne

Ole Skjerbæk Madsen er ikke ledt af Helligånden, men en anden ånd

En person som desværre er svær at komme udenom i kirkedanmark, er den nyreligiøse folkekirkepræst Ole Skjerbæk Madsen. Han er ofte at finde i de kirkelige medier, hvor han argumenterer for nyreligiøsitet som ikke udspringer af bibelen, men fra hedensk religion.  Meditation, tarotkort og buddhistisk tankegang er noget han promoverer som om det er en naturlig del af kristendom. Ole Skjerbæk Madsen er også ret god til at tale for sin sag. Jeg har eksempelvis set hvordan han i et tv-program med Tove Videbæk argumenterede for at man kunne finde Jesus i tarotkortene. Argumentet var bl.a. at Tarotkort kommer fra den jødiske retning Kabbalah, og så må der vel være noget godt i det. Personlig tog jeg mig til hovedet da jeg hørte det argument, for havde Ole Skjerbæk Madsen overhovedet undersøgt hvad Kabbalah står for? Tilsyneladende ikke særlig godt, for det er ikke en jødisk retning som kommer fra Gud. Men en jødisk kult, som har langt mere til fælles med hedenskab, end med jødedom. For resten den samme jødiske kult som sangerinden Madonna har været medlem af i en del år nu. Åbenbart ikke en kult som har hjulpet hende til at komme nærmere Gud, hvis man ser på hvordan hendes liv har udviklet sig. Så at tarotkortene skulle stamme fra Kabbalah er ikke et brugbart argument.

Hvad angår Ole Skjerbæk Madsens argumenter for meditation, så benytter han sig af samme argument, som dem som anbefaler kontamplativ bøn bruger. Argumentet her er nemlig tit ”Ørkenfædrene brugte det”. Jeg har ofte undret mig over at når man talte med kirkefolk som var åbne overfor nyreligiøse strømninger, så dukkede ørkenfædrene meget ofte ofte op. Ørkenfædrene er ikke det samme som kirkefædrene hvilket en journalist på Kristeligt Dagblad ellers kom til at skrive i en artikel om Ole Skjerbæk Madsen for nylig.

Men lad os se lidt på hvem ørkenfædrene var. Ørkenfædrene kunne se at en del af kirken omkring 200-tallet var begyndt at gå på kompromis med romerriget. Det var en udvikling som de ikke brød sig om af naturlige grunde. Der måtte ganske rigtigt gøres noget. Nogen valgte så for at undgå at gå på kompromis med romerriget og gå ud i ørkenen istedet, og adskilte sig dermed fra samfund og kirke. Derfor blev de kaldt ørkenfædrene. Alt andet lige, behøver der ikke være noget galt i at gå ud i ørkenen. Det gjorde Johannes Døberen også, og folk tog ud til ham for at blive døbt. Men det der skete for ørkenfædrene derude var at de ifølge Edvard Conze (afdød professor fra Oxford) kom i kontakt i ørkenen med østlige (særlig indiske) handelsrejsende. Disse handelsrejsende havde en panteistisk (som regel hinduistisk eller buddhistisk) religion, og havde derfor en anden måde at dyrke deres guder på, end kristendommens måde at dyrke Gud på. Ikke desto mindre blev ørkenfædrene inspireret af at se disse folk søge ind i det åndelige ved hjælp af metoder som de ikke havde set før. Men de tog metoderne til sig og anså dem desværre for at være brugbare. Det er vigtigt at påpege at Ørkenfædrene ikke har nogen autoritær betydning I kirkehistorien. De valgte at løse kirkens problemer ved at tage ud i ørkenen, i stedet for at starte kirker som ikke ville gå på kompromis med romerriget. Men det de fik i stedet for var at de gik på kompromis med bibelen om hvordan man skal søge Gud. Kontemplativ bøn, eller meditation som har udgangspunkt i østens ”visdom” er ikke en metode Gud har sagt at vi skal bruge til at søge Ham. Og det er faktisk ret vigtigt at vi søger Gud sådan som Han har sagt vi skal søge Ham, og ikke som vi selv vil søge Ham. Jesus siger at Gud skal tilbedes i Ånd og sandhed. Han sagde ikke vi skal søge Gud ved hjælp af østens ”visdom”. Ole Skjerbæk Madsen mener dog ikke at have noget problem heri, når han ligefrem promoverer meditationsmetoder som har sit udgangspunkt i ørkenfædrene og østlig visdom, i stedet for meditation som er bibelsk. For ja der findes bibelsk meditation. Luther kalder det at tygge på Herrens ord. Dvs. at tænke, grunde og søge Gud igennem Hans ord og lade det ord forvandle os. Det er ikke en nyreligiøs metode, men en sund og brugbar måde at meditere på!

Derudover arbejder Ole Skjerbæk Madsen på at indføre buddhistisk tankegang i kirkedanmark. Det gør han ved at ændre på den buddhistiske selverkendelsesmetode mindfullnes, og i stedet for kalde den for christfullness. Så nu behøver kristne ikke længere være bange for at benytte sig af nyreligiøse metoder, for man kan jo bare give dem et nyt navn som lyder kristent, og så skulle det være på plads åbenbart. Personlig fatter jeg ikke at folk i kirkerne i dag er så naive at de kan acceptere en så åbenlys forkert idé som mindfullness, når bare man kalder det christfullness. Men når det er sagt, så undrer det mig endnu mere at der er præster i dette land, som kalder sig bibeltroende, som kan finde på at sætte Ole Skjerbæk Madsen på en prædikestol. Personlig mener jeg at det signalerer uvidenhed og inkompetence at sætte folk på en prædikestol som promoverer nyreligiøsitet, selvom det er pakket ind i kristne terminologier.

Ole Skjerbæk Madsen påstår ellers selv at han blev fyldt af Helligånden i 1973. Om det er rigtigt eller ej, ved jeg ikke, men jeg ved at det ikke er Helligånden der har vist ham at man skal bruge hedensk filosofi og nyreligiøse metoder til at finde Gud. Det er langt bedre at bruge bibelen til at pege på Jesus, end tarotkort og østlig meditation m.m.

Categories
Endetiden Falsk Lære

Mark Driscoll mister støtte (men alt for sent)

Manden som jeg igennem flere år har advaret imod, Mark Driscoll og hans kirke i Seattle Mars Hill er nu blevet ekskluderet fra netværket Acts 29. Acts 29 svarer til en lidt mere seriøs sammenslutning af kirker end Frikirkenet. De er trods alt mere fokuseret på evangeliet end Frikirkenet er. Et af afgumenterne for at ekskludere Mark Driscoll af den organisation som har givet ham kredit i så mange år er følgende:

“Acts 29 board members explain that the church planting network has received “countless shots and dozens of fires” over the past three years for Driscoll’s “ungodly and disqualifying behavior.””

Man var altså træt af alle de klager som netværket fik pga Mark Driscolls tilknytning til dem. Og der har været meget at klage over. Eksempelvis at han bandede fra prædikestolen, alt for udpenslende om sex fra prædikestolen foruden at påstå at Helligånden skulle have givet ham seksuelle billeder i hans tanker, stjålet andres litterære produktion og puttet sit eget navn på, ekskluderet den ene efter den anden medarbejder og medleder som bare satte en lille smule tvivl om Mark Driscoll nu også gjorde det rigtige, anerkendt vranglærere som går imod treenighedslæren, og er en del af trosbevægelsen (T. D. Jakes), arbejdet tæt sammen med vranglærere som Stephen Furtick, Rick Warren m.v. Og sådan kunne jeg fortsætte. Skeletterne har væltet ud af skabet i sådan et omfang de sidste år, at man nærmest ikke kunne komme hen til skabet pga. alle de skeletter der lå hulter til bulter udenfor.

Men spørgsmålet er hvorfor det først er nu at Acts 29 sender Mark Driscoll ud i kulden? Var det fordi at Driscoll i mange unges øjne er lidt af en superhelt, som de virkelig ser op til? Eksempelvis pga. hans brug af grimme og voldsomme ord, og måde at tale om ting vi ikke er vant til at tale om i kirken. Var det fordi at Driscolls navn var for stort til bare at fjerne? Eller var det fordi man var bange for hvad Mark Driscolls reaktion ville være, når man havde set hans reaktion på andre kritik af ham? Phil Johnson spørger på hans facebookprofil om hvordan det kan være at når man har kendt til de klager som der har været over Driscoll siden 2004 at man så ikke allerede i 2004 valgte at irettesætte Driscoll? Alt dette undergraver Acts 29’s troværdighed, og burde føre til selvransagelse.

Man har fra Acts 29 side været ignorant overfor den kultagtige stemning der har været omkring Mark Driscoll. Hans tilhængere har jo i årevis valgt at vende det blinde øje til masser af uopgjort synd. Synd som Driscoll ellers er blevet konfronteret med adskillige gange, men som han ved hjælp af smart tale og dygtig markedsføring har fået fejet til side som om det ikke betød noget.

Jeg kan godt forstå at mange (også af mine venner) har været glad for at lytte til Driscoll. For han er en virkelig habil taler. Men det store problem er at han har det mere i sin mund, end i sit liv. Det gamle ordsprog: “If you can’t walk the talk, don’t talk the walk” rammer Driscoll med forhammers styrke. Af samme grund har jeg ikke i de sidste seks år anbefalet Mark Driscoll. Hykleriet undergravede hans forkyndelse, og gjorde at jeg ville få dårlig samvittighed over at henvise til ham.

Men en af de andre reaktioner på ekskluderingen af Mark Driscoll som jeg synes er til at græde over, er dem som på facebook tilkendegiver at de ikke kan se at der er noget galt med Driscoll (og de findes stadigvæk). Kommentarer som den her: “Han har jo ikke gjort noget galt ud over at være en synder lige som os andre.” Når folk skriver sådan noget, så viser de at der er to ting de ikke forstår. Den ene er at synd er meget alvorligt. Det er ikke noget man skal tage let på. Den anden ting de ikke forstår er at hvis en pastor har vist et mønster af uopgjort synd, og ikke omvender sig fra dem, og tilmed anbefaler vranglærere, så er det ikke en pastor man skal følge. Pastorer er mennesker, og er ikke overmennesker. Men det at være pastor medfører at skal tage sit hverv meget alvorligt, og derfor også være følsom overfor synd, er kendetegnende for en pastor der er fuld af Helligånden.
Det har ikke været noget som Driscoll har vist. Han kan påstå nok så meget at han er ledt af Helligånden, men han viser ikke nogen bibelske tegn derpå desværre.

 

Se også følgende links:

http://www.christianitytoday.com/gleanings/2014/august/acts-29-removes-mars-hill-asks-mark-driscoll-matt-chandler.html

https://sand.omvendelse.dk/mark-driscoll-er-en-logner-og-en-tyv-4947.htm

Categories
Livet som kristen

Prisen for det kristne liv

Sandheden koster noget. At tro på sandheden og følge sandheden har store omkostninger. Hvis ikke ens liv har omkostninger som følge af ens tro på Kristus,er der god grund til at tage sit liv op til revision, for så tyder det på at der er noget galt. Jesus har lovet at dem der følger Ham vil opleve modstand, forfølgelse, bagtalelse, ja selv fra vores egne familier vil vi opleve dette siger Jesus.
Det kan nogen gange virke som en høj pris at betale, og for nogen er det ikke en pris man er parat til at betale. Måske skyldes det at mange kristne ikke er blevet advaret om at det også er en del af det kristne liv. For det burde faktisk være en naturlig del af det kristne budskab, hvilket det også var engang. Læser vi i evangelierne kan vi se at Jesus ikke var tilbageholdende med at fortælle om omkostningerne ved at blive og være en kristen. Og hvis man læser vækkelseshistorie ser man også at det var normalt at man gjorde opmærksom på omkostningerne ved at være en kristen, hvilket nok betød at frafaldet ikke var så stort som det vi ser i dag.
At være en kristen ifølge Bibelen er desværre ikke det samme som det den “moderne kirke” fortæller. Men det ændrer ikke på at det stadig har omkostninger, og at vi kristne må være parat til at have det med som en naturlig del af vore liv.
Men er det ikke også en lille pris at betale i forhold til den pris Jesus betalte, da Han døde for os på et kors i vores sted? En pris Han valgte at betale fordi Han elskede os, på trods af at det var den højeste pris der over hovedet kunne betales.

Categories
Falsk Lære Kirke Overfladisk kristendom

Men de glemte evangeliet

En ting som jeg har fokuseret på igen og igen, i de syv år jeg nu har kørt denne hjemmeside, er at alt for mange steder påstår man at være en bibelsk kirke, selvom man ikke prædiker evangeliet. Det har desværre ikke ændret sig. Stadigvæk er der masser af kirker som påstår at de prædiker evangeliet, men når man hører efter er det sande evangelium ikke at finde i deres budskaber. Det er totalt fraværende og er blevet udskiftet med det ene erstatningspræparat efter det andet. Med andre ord er det som om man har valgt at ændre evangeliet til noget helt andet. Det handler om at have det sjovt, om at have det godt med sig selv, have et bedre selvværd, have succes, få en inspirerende tale som kan give en mod på den næste uge på arbejde og så videre, og så videre. Alt muligt andet end evangeliet.

At nogle prædikanter stiller sig op og påstår de har noget at sige på Guds vegne som slet ikke er fra Gud, er bedrøveligt. Men hvad der er endnu mere bedrøveligt er at så mange folk faktisk tror det er evangeliet de hører fra disse folk. Dermed er der en stor gruppe af folk som tror at de hører evangeliet, men det de reelt hører på er nogen som ikke forstår evangeliet, eller slet ikke vil prædike evangeliet på trods af at de forstår det. Ja, der findes faktisk prædikanter som kender evangeliet, men vælger ikke at prædike det, og istedet vælger at prædiker hvad de selv synes er spændende eller hvad de tror folk hellere vil høre på. Det er folk der er drevet mere af menneskefrygt end af gudsfrygt.

Men når vi læser i det nye testamente, så er der en ting der står ganske klart, og det er at den bibelske forkyndelse betyder at evangeliet er naturligt og centralt i budskabet. Paulus siger ligefrem at han ikke skammer sig over evangeliet, hvilket også signalerer at der på det tidspunkt var prædikanter der skammede sig over evangeliet. Paulus vidste godt at han en dag skal stå overfor Gud på dommens dag. Den dag ønskede han ikke at være en som Gud anklagede for at prædike hans egne tanker istedet for Guds ord. Sådan bør vore tids prædikanter også være, selvom det kun er de færreste der efterlever det.

Categories
Evig dom

Der er ingen endorfiner i Helvede

 

Når folk kommer svært til skade, sker det at hjernen vælger at frigøre endorfiner. Disse endorfiner er smertedæmpende, og har den samme virkning som morfin. Endorfiner er et naturligt stof som findes i os, men er kun til brug i nødsituationer. Det er ret smart at Gud har udstyret os med smertedæmpende funktioner. Men vi skal vide at endorfiner findes kun i denne verden.

Jeg har flere gange mødt folk som har erkendt at de er på vej til Helvede. Men alligevel ikke vil vende om til Jesus og frasige sig deres syndige livsstil. De samme mennesker kan godt finde på at sige, at de nok vænner sig til varmen. Eller det er jo alligevel er i Helvede at deres venner er, så de kan vel ligeså godt tage derned og hygge sig. Et af de dårligste argumenter jeg har hørt var en der sagde at hans humor alligevel ikke passer til Himlen, men mere til Helvede. Problemet er blot at intet af dette vil komme til at passe for nogen af dem.

I Helvede er der ikke nogen der taler sammen, hygger sig, eller fortæller sjofle vittigheder. Dertil er der ingen der nogensinde vil vænne sig til varmen. For der står i Åbenbaringen 14.11:

“Og røgen fra deres pinsler stiger op i evighedernes evigheder, og de har ingen hvile, hverken dag eller nat”

Og i Mattæus 10.28 står der:

“Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.”

Det er altså mere end blot en sjælelig tilværelse man har i fortabelsen. Det er ligeså meget en fysisk tilværelse, og den er forfærdelig. Man vil blive pint i al evighed og man vil aldrig finde hvile. Der er ikke længere nogen endorfiner som dæmper smerten for dem der er i Helvede. Helvede er for dem der valgte deres egen vej, og kun ville have Guds gaver, men ikke ville kende gavegiveren. De viste at de hellere ville leve uden gavegiveren, og de har fået det de ønskede. En evighed uden Gud, men de har også fået en evighed uden Guds velsignelser og gaver. De har fundet ud af at alt det de elskede i denne verden, kunne de ikke tage med i Helvede. Med undtagelse af en ting måske, deres syndige begær. Men i Helvede kan de aldrig nogensinde få dette begær opfyldt. Der er kun plads til at fokusere på smerten og fortvivlelsen over ikke at have taget imod det kald fra Jesus, som de fik da de gik på jorden. En smerte og fortvivlelse som vil kunne mærkes til fulde, for fortabelsen er et sted helt uden endorfiner, et sted uden hvile.

Categories
Falsk Lære

Todd Bentley er tilbage, og snakker stadig om sig selv

For seks år siden, var der ifølge flere kirkelige medier en vækkelse i Lakeland Florida. For der var den selvbestaltede mirakelmager Todd Bentley i gang med en række møder, som folk valfartede til fra hele verden. Den frafaldne avis Udfordringen skrev den ene fantastiske historie efter den anden om det der skete derovre, og på GodChannel sendte man hver dag fra møderne derovre. Det var meget underligt at se hvad det egentlig var som man promoverede, for det var ikke evangeliet der blev forkyndt selvom man påstod det. Det var i stedet Todd Bentley selv der blev forkyndt.

For når man så hvad der skete på de møder, så var det ikke bibelen der blev forkyndt udfra. Det var i stedet Todd Bentleys egne oplevelser, som han påstod Gud havde givet ham. Og det var de mest tossede og mærkværdige ting han havde oplevet. Som at blive opereret af engle som proppede hvide kasser ind i ham (jep du læste rigtigt, hvide kasser). Han påstod også at have oplevet adskillige mirakler og der skulle være vækket over tredive mennesker til live under den kampagne som foregik derovre, foruden en masse fantastiske helbredelser. Intet af dette kunne dog dokumenteres. Tværtimod viste det sig at flere af de påståede helbredelser var ikke eksisterende og mindst en af dem som fik at vide man var helbredt døde i stedet for af deres sygdomme kort tid efter. Dødeopvækkelser har der heller ikke været nogen af, selvom det gentagne gange blev sagt fra scenen.

Da man så fandt ud af at Todd Bentley under den lange “vækkelseskampagne” drak sig fuld på barer i Lakeland og var sin kone utro med babysitteren, var der nogen der vågnede op at tænkte over om det virkelig var fra Gud, og om kritikerne (som der var ret mange af) måske havde haft ret alligevel.

Det var dog ikke alle som ville erkende at Todd Bentley ikke var sendt af Gud. En af dem var den falske apostel Rick Joyner som brugte mange kræfter på at få Todd Bentley ind i “tjeneste” igen. For i flere af dem som hører til “The new apostolic reformation” mener man at det er personens kald der betyder mest, siden man kan genindsætte en åbenlys falsk forkynder som Todd Bentley, og nu er han så tilbage.

Todd Bentley er back in business igen, og nu med en ny kone. Det er for resten den babysitter som han var sin kone utro med. Et forhold som Jesus kalder hor vel at mærke, men det betyder ikke noget når nu Todd har så stort et kald over sit liv. Men ok, vi kan jo også vurdere om Todd virkelig har lært noget, eller om han bare fortsætter som før. Det er jo bare at se noget af det som hans fans lægger ud på youtube med ham. Jeg har lagt en video her nedenunder og hvis du ser den, vil du blot finde ud af at Todd stadig prædiker sine egne oplevelser i stedet for at prædike Kristus. Det er et typisk kendetegn for en falsk profet. De elsker at tale om sig selv, og pege på sig selv. “Se mig og hvordan Gud bruger mig”, er ofte deres fokus. Efter han selv har talt, skal hans kone så fortælle hvordan Gud har velsignet dem økonomisk fordi de plantede økonomisk, og så hører vi lidt om den oplevelser. Men igen stadig ikke nogen fokus på Gud og heller ikke noget der tager udgangspunkt i bibelen.

At folk vælger at følge denne mand selv efter så mange lig er væltet ud af skabet og stadig ligger der, viser kun at nogen vælger deres egne falske profeter. Alting peger på at den her mand slet ikke er sendt af Gud, så hvis man vælger at følge ham, så er det fordi man har valgt løgnen. Andre falske profeter er mere subtile, men det kan man altså ikke lige påstå Todd Bentley er. Hvis jeg hørte på en prædikant som starter med at grine på en underlig måde som i videoen herunder, og så kalde det for Helligånden, så ville det i hvert fald ikke betyde at jeg ville få mere tillid til ham. Det er selvfølgelig ikke nok at vurdere en på, men bare et ud af mange tvivlsomme elementer. Men vurder selv ved  at høre og se.

Se også disse indlæg om Todd Bentley:

https://sand.omvendelse.dk/englene-lagde-todd-bentley-pa-et-operationsbord-og-opererede-pa-ham-hvafornoet-333.htm

https://sand.omvendelse.dk/todd-bentley-er-det-nye-gud-vil-g%c3%b8re-%c3%b8hh-306.htm?trashed=1&ids=4966#comment-4013