Categories
Falsk Lære Prædikener videoer

Findes der stadig nogen der prædiker Guds ord?

Ja, der er ikke mange, slet ikke indenfor de karismatiske kredse. Men David Wilkerson, en pinsepræst i New York, holder fast i ordet, og ikke på oplevelserne og følelserne. Denne mand kender sin bibel og prædiker udfra den. Altfor mange karismatikere i dag bl.a. Brian McLaren og andre som jeg ikke skal nævne her, prædiker ikke længere evangeliet om Jesus Kristus. De taler om en anden Jesus end Ham der står om i bibelen.

Det er de færreste karismatikere der tør modsige David Wilkerson, på trods af at hans forkyndelse afviger så markant fra mange. Specielt dem der påstår at Jesus kom for at vi måtte blive bedre til at elske os selv, acceptere os selv og bla bla bla.

Se denne video med stillbilleder af manden der stadig tør tale Guds ord som Guds ord er.

  • Og vil du se flere videoer med ham (levende billeder) så gå ind på www.davidwilkerson.org/sermons/video.php 

  • Categories
    Falsk Lære Troens forsvar videoer

    Rob Bell bliver afsløret som vranglærer

    Har du hørt om den smarte prædikant Rob Bell. Du er heldig hvis du har undgået ham, for han leder kristne væk fra sandheden og til evig fortabelse. Første gang jeg stødte på Rob Bell, var i en ellers anderkendt og berømt kirke i London hvor jeg så en videoprædiken med ham. Da jeg så den kunne jeg mærke at der var noget i mig der sagde; der er et eller andet galt her”, men jeg kunne ikke lige definere helt præcist hvad det var, kun lidt.

    Senere fandt jeg ud af at det var Rob Bell jeg havde hørt. En mand der tilhører den ekstreme del af emergent church bevægelsen. Rob Bell er kendt for at sætte tvivl om Guds ord, bl.a. treenigheden, Jesu Guddom, jomfrufødslen og Helvedes betydning. Han har udtalelser der tyder på at han er universalist (dvs han tror at alle kommer i himlen ligesom Johannes Møllehave), men han siger det på en subtil (typisk emergent) måde der gør at man aldrig helt ved hvad han mener.

    Men så må vi se hvad det er han siger i hans videoer, som leder kristne væk fra Gud. Cameron Buettel fra Australien har i nedenstående video gennemgået nogle af Rob Bells udtalelser. Og det er skræmmende at man kan vise den slags i kirkerne i dag. Rob Bell siger i videoen at Jesus mener at vi skal tro på os selv. Hallo, kom Jesus for at vi skulle tro på os selv? Døde han på et kors for at vi skulle tro på os selv? Gik Paulus og Peter martyrdøden i møde for at vi skulle lære at tro på os selv? Læg mærke til hvad Paulus skriver i Rom 7.18

    “Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt.”

    Okay hvis der ikke bor noget godt i mig, hvad vil jeg så få ud af at tro på mig selv? Ikke noget godt kan jeg regne ud. Det er kun ved tro på Jesus Kristus at der er håb for mig. Ikke ved at tro på mig selv. Se denne video, den kan give dig nogle gode redskaber som du kan bruge til at afsløre den falske lære som er ved at brede sig i mange kirker.


    Se også følgende links:
    Kom Jesus for at give os et bedre sexliv

    Læs også om Rob Bells rigtig gode ven Doug Pagitt her

    Lidt mere om Doug pagitt på apologetik.dk

    Categories
    Evig dom Falsk Lære videoer

    Er rockmusik satanisk og farligt?

    Ja ja nu slapper vi lige af. Det er nok ikke alt rockmusik der er satanisk og farligt. Men det kan dokumenteres at der er nogen elementer i rock (og pop) musikken som har sataniske rødder. Vidste du at Alister Crowley som kaldte sig selv for verdens ondeste mand, har haft en meget betydelig indflydelse på den moderne musik? Hvis du ikke tror mig kan du få det dokumenteret i denne dokumentar, som du kan se på video nedenunder.

    Jeg kunne godt vise andre lignende videoer, men jeg har valgt denne serie fordi det er den der har den bedste dokumentation. Men dem der har lavet den har også gjort et rigtig godt stykke reseach for at kunne dokumentere deres anklager. Denne video er nummer to i en serie på fire som hedder “They sold their souls for Rock’n roll”. Den er god at vise for dem der kender til rockmusikkens rødder. Specielt The Beatles og The Rolling Stones. Hvis du ikke kender så meget til rockhistorien burde du starte med at se etteren. Den kan du se sammen med de andre på dette link: De solgte deres sjæle for rockmusik (men også for pop).

    Categories
    Uncategorized videoer

    Bibelen forbudt til olympiaden i Kina 2008

    Så er det officielt. Det mange havde regnet med ville ske er allerede i gang nu. Skal du til olympiade i Kina, så må du ikke tage din bibel med. Skal du med som atlet, må du heller ikke fådin bibel med. For bibelen uha det er jo en farlig bog. Folk kunne gå hen og blive kristne hvis de læste i den. Og kristne det er sådan nogen farlige nogen. De er ihvertfald bange for dem i Kina, så bange at ikke engang til olympiaden er det tilladt at læse i bibelen. By the way koranen er tilsyneladende ikke forbudt, men muslimer de har jo heller aldrig været kendt for at være farlige. Jeg har da aldrig hørt om muslimske terrorister (ironien driver ned ad væggene nu).

    At Kina kunne få lov til at få olympiaden var en skandale fra starten af, ligesom det var en skandale da Bill Clinton godkendte Kina som handelspartner, og en kæmpeskandale da Kina indgik i WTO. Kina bryder menneskerettighederne på det groveste og hindrer ytringsfriheden. Og dertil har de siden revolutionen bekæmpet kristne og kristendom, på det groveste. Og nu tillader de ovenikøbet at besøgende til olympiaden får forbud mod at læse i bibelen under deres besøg i Kina. Hvad mon den olympiske komite siger til det? Se klippet nedenunder her og send den gerne videre til andre der er tilhænngere af ytringsfriheden, og vil have ret til at læse i verdens mest læste bog.

    Categories
    Evangelisation Evig dom videoer

    Hvordan er der i Helvede? 2

    Findes der et Helvede og har bibelen ret i dens beskrivelser. Tjah Doug Pagitt tror jo som bekendt ikke på at man skal forstå bibelens beskrivelser af Helvede bogstaveligt (klik på linket her). Men han sætter jo tvivl om næsten alt der står i bibelen. Så lad os i stedet for spørge en som tror på bibelen, og som har kendskab til flere folk, der har set hvordan der er på den anden side af døden, hvis man ikke er en omvendt kristen.

    Sig velkommen til Mark Cahill. En bibelsk forkynder som ikke prøver at bøje Guds ord for at gøre det mere relevant og spiseligt. Mark Cahill er uddannet akademiker og forhenværende proffesionel basketballspiller. Men det er ikke det der kommer til udtryk i denne prædiken, som burde få de fleste kristne op af sofaen. Ray Comfort fra “Way of the Master” har udtalt; Mark Cahill er den eneste prædikant der har kunnet få mig til at føle mig som en lunken kristen”.

    Videoen kan desværre ikke ses her på siden, men her er linket til Video.google.com. Jeg kan stærkt anbefale denne video, og regner også med at vise mere af Mark Cahill senere.
    Hvordan er der i Helvede? Af Mark Cahill

    Categories
    Evangelisation Falsk Lære videoer

    Satanisme, er det nu så farligt?

    Okay så kommer der et indlæg om satanisme efter mange forespørgsler fra min semiateistiske ven Kaja. Mange mener at satanisme ikke er noget man skal tage så alvorligt. Men hvad nu hvis resultaterne af satanisme viser noget andet, skal vi så stadigvæk undlade at tage det alvorligt?

    Hvorfor synger rockmusikere tekster som er direkte citeret af ekstreme satanister som Alister Crowley? Er det for sjovt, eller er der en ond åndsmagt bag?

    Well jeg skal ikke selv skrive meget mere om det, men nøjes med at vise en video fra “Way of the Master” som omhandler netop dette tema. Der er også et interview med præsten fra satanistkirken i San Fransisco, samt nogle bemærkelsesværdige udtalelser fra Marilyn Manson, som jeg personligt synes man skal tage meget alvorligt. Men hvis du er uenig, så er du velkommen til at kommentere på bloggen.

    Husk også at se den kendte dokumentarserie They sold their souls for Rock’n’Roll omvendelse.dks videosider.

    Categories
    Falsk Lære videoer

    Kristen yoga, øøøh what

    Kan en kristen med god samvittighed dyrke yoga. Ja hvis man er komplet uvidende om hvad yoga handler om. Men jeg er sikker på at Gud vil lade den lille ringeklokke som er i kristne ringe, så man vil kunne mærke at det er forkert. Yoga har reelt set kun et formål; at brænde karma af. Karma har kun betydning for hinduer og buddhister, ja okay og for New Age bevægelsen. Men kristne har ikke brug for at  brænde karma ar (det har de andre heller ikke, de har brug for Jesus).

    Undskyldningen for at dyrke yoga er fordi det er sundt. Hvad det faktisk heller ikke er. Yoga er fastlåsning af kroppen i forskellige positioner. Det handler ikke om at blive mere atletisk eller smidig, men fastlåsning af kroppen så man kan brænde karma af, og derved hurtigere opnå Nirvana (oversat til dansk “det store intet”).

    Men der findes præster der mener at man da bare kan dyrke kristen yoga. Heriblandt er Omvendelse.dks gamle kending Doug Pagitt. Prøv at hør denne samtale mellem Doug Pagitt og John Macarthur fra en diskussion på CNN.

    Categories
    Evig dom Hvem er Gud? videoer

    Hvordan er der i Helvede?

    Mange læsere er kommet ind på siden her ved at google på “er helvede virkelig?”  “findes der et helvede?” hvordan kan en kærlig Gud sende mennesker til Helvede?”. Jeg håber de har kunnet få svar på deres spørgsmål her. Men der er en anden ting som også er vigtig at vide. Nemlig hvordan der er i Helvede. Er det så forfærdeligt som vi har hørt? Og hvorfor er det egentlig det?

    Istedet for selv at svare på det, har jeg fundet nogle bibeltro undervisere, som har stor respekt og anerkendelse i kristne kredse. Den første som jeg har fundet til at svare, er den internationalt anerkendte bibellærer David Pawson. Fordelen for mig ved at lade disse svare på hvordan der er i Helvede og hvorfor det er så forfærdeligt et sted, er at det ikke er mig folk bliver sure på . Der er nemlig altid nogen der bliver sure når man taler om fortabelsen. Men denne gang kan de få lov at blive godt og grundig sur på David Pawson. Men mon ikke det i virkeligheden er Gud de er vred på. Gå ikke glip af at høre denne fantastiske forkynder der stille og roligt forklarer hvad bibelen siger om emnet.

    Categories
    evolution eller intelligent design Troens forsvar videoer

    Er ateisternes argumenter holdbare?

    Det er egentlig underholdende at undersøge hvad det er for nogen argumenter som ateisterne bruger for at kunne konkludere “der finde ingen gud”. Her er en rigtig brugt en: “Jeg kan ikke tro på Gud når der sker så mange onde ting i verden”. Okay, men hvad nu hvis jeg sagde ” jeg kan ikke lide Irak-krigen. Jeg er totalt modstander af den og syntes aldrig at den skulle være startet, så derfor tror jeg ikke på at George Bush findes”?

    Det er tydeligvis en tosset argumentation, men reelt set er den ligeså tosset som ateistens. At der er onde ting i denne verden er ikke at argument imod Gud. Ateisternes adfærd og udtalelser virker meget mere som om de er vrede på Gud. Tag for eksempel Richard Dawkins, han har udtalt følgende:

    “The judaeo christian god is “a vindictive blood thirsty ethnic cleansing, masaganistic, homofobic, raciest, infanticidal, genocidal, finicidal, pestilential, megamaniacal, sadomasochistic, capricious malevolent bully.” –Richard Dawkins “

    Det virker ikke som en akademisk konklusion det her. Jeg er fuldstændig ligeglad med at han er professor, det vil heller ikke hjælpe ham på dommens dag. Jeg er selv akademiker, og synes at det her er noget af det mest uakademiske jeg længe har set fra en professor der siger det her som akademiker. Hvorfor gider folk følge ham. Her kan jeg ikke se andre årsager end at vi også inderst inde er vrede på Gud. For det er ikke pga overbevisningens kraft at Dawkins vinder sine tilhørere, men pga folks vrede mod Gud.

    Se denne video som bl.a. beskriver nogle af ateisternes svagheder, og hvad det egentlig er de mener som ikke altid kommer frem i medierne. Dawkins mener eksempelvis at troende ikke engang skal have lov til at studere på universiteter. Puha, jeg er da glad for at jeg fik min uddannelse inden den form for racisme bliver indført.

    Categories
    evolution eller intelligent design Troens forsvar videoer

    Levede dinosaurerne og menneskene på samme tid?

    Lige et hurtigt indlæg. Jeg fik linket til denne video fra en af mine venner på myspace. Den dokumenterer meget fint at mennesker og dinosaurer levede på samme tid. Samt at der findes masser af materiale som undergraver evolutionsteorien, som man ikke ønsker skal komme frem i medierne. Tror du mig ikke, så se selv denne video der er præsenteret af Charlton Heston (ikke at Charlton Heston skulle gøre videoen mere troværdig, men jeg har nu altid haft en vis respekt for den mand).
    The Mysterious Origins of Man Part 1

    Add to My Profile | More Videos
    Videoen og dens to fortsættelser kan ses i video-menuen, på  www.omvendelse.dk . Her er linket:Kristne videoer om intelligent design

    Note: Jeg er blevet gjort opmærksom på en læser (se kommentarerne) at der er tvivl om fodsporernes oprindelse. Hvordan det hænger sammen kan ses på dette link http://www.bibleandscience.com/science/footprints.htm .
    Jeg er ikke selv enig i linkets konklusion,fordi jeg synes der er en vis forskel på de fodspor der vises i filmen, og dem på linket. Men jeg har valgt at sætte linket på, så læserne selv kan vurdere hvad de anser for at være mest troværdigt. Så tak til Signe som gjorde mig opmærksom på at der kan være problemer med filmens troværdighed.