Categories
Uncategorized

Velkommen til de evangelieløse forkyndere Charlotte Gambill og Shane Claiborne

Efter at have holdt en vidunderlig lejr med Jeremy Walker på Tilbage til Bibelens bibellejr i år (se mere på dette link), hvor vi havde en meget klar forkyndelse som pegede på Jesus, og gav Jesus hele æren, og gjorde Ham større og os mindre, er det underligt at se den kontrast som visse andre lejre har med deres hovedtalere. Pinsevækkelsen har inviteret Charlotte Gambill en kvinde som snakker rigtig meget om sig selv, og om hvad JEG kan få ud af det, og forresten ikke taler om synd, retfærdighed og dom. Tjah evangeliet er i hvert fald ikke det hun prædiker, men igen, hun kommer fra Paul Scanlons kirke (hans datter) og der prædiker man heller ikke evangeliet, men bøjer Guds ord til ukendelighed. Men det vil jeg vende tilbage til en anden gang. Ugen efter har Baptisterne og Missionsforbundet valgt at invitere Shane Claibourne (Missionsforbundet og babtistsamfundet har valvt at holde fælles kirkelejr, af årsager jeg åbenbart ikke var orienteret tilfredsstillende om ifølge en kommentar fra en læser). Det er virkelig passende af dem at invitere Shane Claiborne. For ligesom store dele af babtisterne så prædiker Shane heller ikke evangeliet. Han kan da sige nogle enkelte fornuftige ting, men evangeliet skal du lede længe efter hos ham. Jeg fatter ikke at de baptister som skulle være sande kristne finder sig i at man inviterer en noget så bibelløst som ham. Men der er godt nok meget man må finde sig i som medlem af babtistsamfundet i Danmark efterhånden.

Men ja hvorfor skulle man da ikke bare invitere folk der passer ind i det man står for i forvejen. Charlotte Gambill taler et jegcentrerert budskab, og er tilmed en kvinde, hvilket bare endnu engang viser at pinsevækkelsen er ret ligeglad med hvad der står i Guds ord, da den siger kvinder ikke skal prædike i kirken. Men da pinsevækkelsen tilsyneladende bedre kan lide at føle hvad der er sandt, så har de ladet følelserne bestemme her, i stedet for skriften. Baptistsamfundet var engang kendt for at prædike evangeliet, særlig for 80 og 110 år siden i Danmark (hvilket de åbenbart har glemt mange steder), men det er som at vinde i lotto hvis man skulle høre det der, så ja Shane Claibourne er perfekt til deres lejr.

Det var forresten derfor vi valgte at finde Jeremy Walker til at afløse Phil Johnson på vores bibellejr. Han passede rigtig godt til vores lejr. For han prædikede Kristus, og ikke sig selv. Han gav Kristus æren, og ikke sig selv. Hans autoritet var bibelen, og ikke hans følelser, eller hvad der nu er populært i tiden.

Hvis du ikke kender Charlotte Gambill som kommer i Mariager den kommend uge, så kan du få et lille kik her. Et ret typisk videoklip med hende, eftersom evangeliet ikke er i fokus.

Categories
Uncategorized

Kristuscentreret forkyndelse af Jeremy Walker

Første dag på Tilbage til bibelens bibellejr talte vores hovedtaler Jeremy Walker om at se hen på Kristus. At frelsen er KUN til Hans ære, og ikke noget vi kan tage ære for. Det var en vidunderlig kristuscentreret forkyndelse, hvor det stod tydeligt at vi intet har at give Gud. Det eneste vi kan komme med er et sønderknust hjerte. Det er befriende undervisning, for når vi ved at Kristus har gjort alt, så kan vi hvile i Ham og i Hans fuldbragte værk.
Den her slags undervisning er i diamentral modsætning til hvad man vil komme til at høre mange andre steder. Alt for meget fokus på “hvem er jeg i Kristus” og “du skal have et bedre selvbillede” eller “du kan gøre en forskel i verden” og så videre. Budskaber hvor det bliver mennesker der bliver centrale istedet for Kristus der bliver sekundær. Ja, nogle gange er Kristus helt udenfor. Jeg skal nok komme med nogen eksempler på det snart, men pt vil jeg nyde at være på lejr med så mange forskellige kristne fra forskellige kirker, men som er enige omat evangeliet er centralt og primært og skal være det i forkyndelsen også.

Vi lægger forkyndelsen ud senere på nettet.

Categories
Uncategorized

Nyt om bibellejren til sommer

På Tilbage til Bibelens hjemmeside kan man nu se hvem talerne bliver efter Phil Johnson har været nødt til at aflyse pga sit helbred. Se mere her: http://www.tilbagetilbibelen.dk/?p=321

Categories
Bibelen Falsk Lære Kirke Uncategorized videoer

OPDATERING Mine dumme spørgsmål til Phil Johnson

VIGTIG OPDATERING: Phil Johnson kan ikke komme alligevel i år, på grund af kredsløbsproblemer. Phil Johnson har været nødt til at trække sig fra en del af hans arbejde, da hans læge (og hustru) anbefalede ham på det kraftigste at skrue ned for blusset. Han er meget ked af at han ikke kan komme, men det er det rigtige at gøre når den slags sker. Vi fra Tilbage til bibelen er pt i gang med at finde en anden løsning, så vi stadig kan holde en bibellejr med bibelen i fokus. Det var det vi ville som udgangspunkt, og det vi stadig vil. Der vil blive informeret om hvad løsningen bliver her på denne hjemmeside indenfor kort tid.
Du kan læse mere om Phil Johnsons tilbagetrækning på: http://www.teampyro.org/2012/06/phil-johnson-unplugged.html

Til sommer holder Tilbage til Bibelen vores fjerde bibelcamp. En camp som vi ikke har gjort meget for at markedsføre, da den nærmest har solgt sig selv. Der er dog stadig plads til nogen endnu, så det kan nåes hvis du gerne vil med.
Jeg mødte hovedtaleren Phil Johnson da jeg var i USA til Shepherds Conference, og det var en fornøjelse at snakke med ham. Han kender sin bibel mere end de fleste, han tør svare på det mange synes er svære spørgsmål, og han kan give gode klare svar som er funderet i bibelen. Noget som burde være tilfældet for enhver pastor. Hvis du overvejer at tage med så kan du kontakte Carsten Jørgensen på telefon 43903204 eller på hans email carstenstampe@yahoo.com. Det er ikke det samme nummer som står på flyeren, da hans nummer i mellemtiden er blevet ændret. Men emailen er den samme. Du kan læse mere om lejren på dette link: http://www.tilbagetilbibelen.dk/?p=306

Her er den korte video med mine dumme spørgsmål til Phil Johnson. Hvis du kommer til bibellejren håber (og tror jeg) at dine spørgsmål er bedre end mine.

Categories
Uncategorized

Hvorfor bruger kirker sekternes metoder?

Hvordan kommer folk ind i en sekt? Det burde da være sådan at man med det blotte øje vil kunne se at det en sekt står for, er det rene vrøvl. Tag bare Scientology, Moon-bevægelsen og Guds børn. Alle sammen står de for noget forvrøvlet sludder som tydeligt er dumt. Alligevel formår de at rekrutere folk. Det gør de dog ikke ved at være ærlige med at fortælle hvad de står for.
Sekterne er ofte så intelligente at de lokker med aktiviteter, socialt fællesskab, relevante foredrag, sex (hvilket Guds børn gør), personlighedsanalyser, og mange andre oplevelser som man kan bruge som fiskekrog til at få fat i folk. Først når man er kommet tilpas meget indenfor, begynder de at åbne op og fortælle hvad de virkelig står for. Nogle folk vil føle sig snydt nu og det er de også. Men andre vil være lullet i en åndelig søvn hvor deres oplevelse af velvære sammen med de flinke mennesker, er det der afgør om de bliver eller ej. Bare de har det godt, så må det være rigtigt, også selvom det er en tåbelig lære der er i organisationen.

Desværre ser man den samme metode bliver brugt i evangeliske kredse. Hvor mange gange ser vi ikke at man i forsøget på at tiltrække folk til kirkerne benytter sig af metoder som rockkoncerter, teatergudstjenester (som næsten aldrig peger på den bibelske Jesus, men har et udvandet feelgood budskab istedet), foredrag om hvordan man får succes og et lykkeligt liv, ungdomslejre som bliver promoveret med indholdet af mudderglidebaner, diskotek og en tur til Fårup Sommerland, men måske til nød indeholder et tegneserieagtigt møde om at Jesus er “sej”?

Ja, jeg kunne blive ved et stykke tid her. Jeg tror du fatter pointen. Nogen af aktiviteterne man bruger kan såmænd være gode isoleret set. Men hvis det er dem der bliver brugt for at få folk ind i kirken, og folk først efter et stykke tid under en eller anden lidt dybere undervisning, får at vide hvad kristendom virkelig er, så er kirken gået i sekternes fodspor.Jeg ved om folk der troede de var kristne, men først efter at komme på bibelskole fandt ud af hvad det egentlig var de troede på, og for flere af dem var det en forskrækkelse at finde ud af, at Gud knuste sin egen søn i vores sted for at vi måtte få fred med Gud. For mange har den information været i modstrid med det de troede var kristendom. Det var ikke det billede de havde af Gud. Folk der oplever dette, kan meget nemt føle sig snydt ind i Guds rige. Og det er jo sandt, det er jo hvad de har oplevet.
Sådan skal en sand Guds kirke ikke gøre. Gud har valgt at bruge forkyndelsens dårskab til at tiltrække Hans udvalgte. At påstå at man skal bruge sekternes og verdens metoder til at samle Guds udvalgte er blasfemisk og en betvivlelse af Guds magt. Tror vi Gud har magt til at kalde på folk, ved at benytte os af de redskaber Han har sagt vi skal bruge, eller tror vi på at vores redskaber er bedre? Tror vi på vi skal benytte sekternes metode til rekruttering, eller tror vi at Guds retningslinier er de rigtige?Her er det nemt at komme med det rigtige svar, som mange vil give. Men det er svært at finde nogen der praktiserer det svar og ikke istedet praktiserer det modsatte.
Konklusionen må så være at enten er rigtig mange blinde overfor det der sker i deres kirker. Eller også forsøger folk at hykle sig igennem tilværelsen ved at undlade at gøre noget ved problemet, og dermed fastholde kirken i en tilstand hvor den holder sandheden om evangeliet tilbage for at tiltrække folk.

Categories
Bibelen Uncategorized

Mattæus-evangeliet: Hvad sagde Jesus egentlig?

På søndag går jeg i gang med at prædike udfra Mattæus-evangeliet. Det kommer nok til at tage nogle år at gå igennem, men så ved jeg da hvad jeg skal prædike over. Hvorfor har jeg så valgt at tage den? Det er der et meget enkelt svar på. Mattæus-evangeliet er den bog i bibelen som har allermest med om hvad Jesus sagde. De bibeler der har rød skrift der hvor Jesus taler, viser at Mattæus har ca halvdelen af ordene dækket som rød skrift. Så hvis man vil vide hvad Jesus sagde, så er det ofte en god idé at finde det i Mattæusevangeliet.
Folk har ofte nogle underlige ideer om hvad Jesus sagde og mente, men det er en god idé at kigge efter selv. Derfor foreslår jeg nogen gange folk der tror de ved noget om Jesus (men reelt set viser de ikke er særlig vidende) at læse denne bog, for den skærer helt igennem hvad Jesus sagde og mente.
I min opstart vil jeg udover at give en kort introduktion til bogen, tale udfra den stamtavle som Mattæusevangeliet starter med. Den stamtavle har langt større betydning end man lige tror ved første indtryk. En lille sjov ting som stamtavlen viser, er bl.a. at bibelen ikke er et eventyr. Hvorfor det er tilfældet er der flere forklaringer på som jeg vil vise noget af på søndag. Et andet område som bliver taget frem, er hvorfor Jesus er kvindernes frigører nummer et. Der findes ikke nogen der som Jesus Kristus har frigjort kvinderne så meget som Ham. Hvordan det kan ses i en slægstbog er overraskende.

Categories
Kirke Prædikener Uncategorized

Steven Lawson om prædikantens opgave

Steven Lawson som er en af mine store forbilleder når det drejer sig om forkyndelse, talte i dag over første korinterbrevs andet kapitel. Et af mine ynglingskapitler i bibelen. Hvad han sagde kan opsummeres til følgende:
En prædikant der ikke prædiker evangeliet om Kristus som den centrale og naturlige del af budskabet, er som en frisør der ikke klipper hår. Ligegyldig hvad han gør og prøver, så er han ikke en frisør hvis ikke han klipper folks hår.
Ligeledes er den prædikant der ikke prædiker et klart evangelium, ikke en prædikant, ligegyldigt hvad han ellers prædiker.

Categories
Uncategorized

Opdatering og søndagsprædiken

På søndag afslutter jeg prædikenserien om Jesu breve til de syv menigheder i Åbenbaringsbogen. Det har været særdeles spændende at gå disse breve igennem og finde ud af hvad Jesus egentlig tænker, ønsker og forventer af Hans kirke.

Da jeg har været under en del arbejdspres på det sidste, er der lidt forsinkelse på hvad jeg havde planlagt at skrive her på bloggen. Jeg havde tænkt mig at skrive en opfølgning på det der blev til en ret stor sag åbenbart. Nemlig min prædikenanalyse af en prædiken fra Pinsevækkelsens Sommercamp 2011. Det har medført nogle reflektioner fra både min og andres side, som jeg godt vil tage op. Hvis du ikke kender til sagen, så er den her: https://sand.omvendelse.dk/praediken-analyse-nar-praedikanten-taler-om-sig-selv-istedet-for-jesus-3914.htm

Men jeg har også lovet at tage en offentlig debat med Svend Løbner Madsen, da han har kontaktet mig. Det handler om min vurdering af nogen af hans artikler, og sådan set også det han står for som person. Den debat ser jeg frem til, og den kommer på i starten af næste uge. Jeg håber det bliver en god og sober debat, hvad enten vi kan blive enige eller ej. Den vil starte som en lukket debat mellem Svend og jeg, og så bliver der mulighed for at kommentere senere på det. Jeg synes det er et godt initiativ fra Svends side som jeg har respekt for.

Husk din kirke
Lige en ting til sidst. Folk der tror jeg er ude på at skabe oprør og splittelse i kirkerne har misforstået den mission jeg har. Men OK jeg må blive bedre til at skrive så jeg er sværere at misforstå. Men det er af utrolig vigtighed at en kristen også er en del af en kirke. Kirken er Kristi legeme, og hvis man er kristen så vil man også være en del af Kristi legeme. Jeg vil på ingen måder opfordre nogen til at gå ud af en kirke for at leve kirkeløs. Du kan måske have svært ved at finde en kirke der er god (du finder ikke en perfekt kirke, så vær glad for en god). Men i så fald må du arbejde for at finde andre at starte et kirkefællesskab med. For en kristen sørger for at være sammen med Guds folk. Dem der kalder sig kristne, men ikke kan klare at være sammen med Guds folk, og ikke engang vil forsøge at starte fællesskaber med Guds folk op hvis man ikke kan finde en kirke, de har heller ikke nogen grund til at glæde sig til Himlen. For der er man hele tiden sammen med Guds folk. Så væn dig til at være sammen med dem, mens du er her på jorden.

Men hvis du overvejer at gå ud af din kirke og starte noget nyt op, så tag dig i agt for at du gør det af de rigtige årsager. Her er en serie jeg skrev engang om hvornår man skal gå ud af sin kirke (og hvornår man ikke gør), og hvad man så skal gøre istedet for. Den er ikke udtømmende, men vejledende og til inspiration.

:https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-1-k%c3%b8delige-argumenter-3176.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-2-nar-l%c3%b8sningen-er-farlig-3183.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-3-nar-der-er-grunde-3187.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-4-nar-vrangl%c3%a6ren-tager-over-3192.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-5-3213.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-6-nogle-eksempler-3218.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-7-hvor-skal-man-ga-hen-3226.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-8-v%c3%a6r-%c3%a6rlig-3250.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-9-nar-der-kun-er-et-skridt-tilbage-3272.htm

 

Categories
Uncategorized

Phil Johnson kommer til Danmark

Det er nu fjerde gang os fra Tilbage til Bibelen afholder bibellejr. Denne gang bliver det med Phil Johnson, som de fleste af dem der er vant til at læse her på bloggen, her nok ved hvem er. Han er kendt for at være en meget skarp bibellærer som samtidig er ret humoristisk. Dog uden at det er den humoristiske del der bærer forkyndelsen. Hvis det var det, så ville vi ikke invitere ham, da det ikke er det som er afgørende, men evangeliets klare forkyndelse. Men det er jo fint når humoren følger med en god og solid bibelundervisning.


Jeg har før snakket med Phil Johnson over skype, og skal også snart over og møde ham i Californien. Det er en fornøjelse at snakke med en mand, som man kan stille svære teologiske og nogle gange kontroversielle spørgsmål, som faktisk kan og tør svare på dem, og gør det med udgangspunkt i hvad bibelen siger. Det kan han gøre af den her årsag: Han kender bibelen, og stoler på bibelen. Det kan du godt regne med ikke er tilfældet for de præster som prøver at tale udenom, når man stiller dem teologiske spørgsmål de ikke ønsker at svare på. Så er det i store træk fordi de ikke kender bibelen tilstrækkeligt, eller ikke stoler på bibelen (nej jeg siger ikke vi skal kunne svare på alting, men der er altså nogen emner som enhver der kalder sig pastor burde være istand til at svare på, eller forsøge at finde det bibelske svar på). Der bliver også rigelig mulighed for at spørge Phil Johnson på lejren til sommer, da vi plejer at afholde Q&A møder i de lidt sene aftentimer. De plejer at være ret godt besøgte selvom det er sent.
Vi har tilmed fået lovning på et møde med John MacArthur over videoSkype, hvor der også er mulighed for Q&A bagefter. Men hvilken dag det bliver er vi ikke helt sikre på endnu.

Phil Johnson vil særlig kommer ind på de tre Johannsebreve, og emnerne herunder vil være følgende:
• Hvem er Gud?
• Er det virkelig nødvendig at tro på Kristus?
• Jesu Kristi stedfortrædende død på korset.
• Sande og falske evangelier
• Hvordan kan jeg vide, at jeg er frelst?
• Sand og falsk omvendelse
• Synd: Hvad er syndens natur, og hvad er løsningen på synd?
• Det kristne fællesskab: Hvordan holdes fællesskabet rent og fri for vranglære?

Det kommer til at ske på Skrødstrup Efterskole fra tirsdag d. 10 juli til fredag d.13 juli.Du kan se flere informationer om tilmelding og priser på dette link: http://tilbagetilbibelen.dk/Flyer%20Phil%20Johnson.pdf 

Løbende oplysninger om lejren vil blive opdateret på www.tilbagetilbibelen.dk

Categories
Uncategorized

En verden uden ateisme?