Er Sabbatten noget vi skal overholde i dag, eller er der en ny frihed i Kristus? Det har John MacArthur svaret meget klart på i denne artikel som jeg har oversat til dansk her nedenunder:
Vi mener, at de gammeltestamentlige bestemmelser for Sabbatten er ceremonielle, og ikke moralske aspekter af loven. Som sådan er de ikke længere i kraft, men er gået bort sammen med offersystemet, det levitiske præstedømme og alle andre aspekter af Moses lov, som var før Kristus. Her er grundene til at vi har dette synspunkt.
1. I Kolossenserbrevet 2.16-17, henviser Paulus udtrykkeligt til sabbatten som en skygge af Kristus, som ikke længere er bindende, idet at Kristus nu er kommet. Det står helt klart i disse vers, at det er den ugentlige sabbat som er i betragtning her. Udtrykket “fester eller nymåne eller sabbatter” henviser til de årlige, månedlige, og ugentlige hellige dage i den jødiske kalender (jvf. Første krønikebog 23.31, Anden krønikebog 2.3, 31.3; Ezekiel 45.17, Hosea 2.13). Hvis Paulus henviste til særlige ceremonielle datoer for hvile i denne passage, hvorfor skulle han så have brugt ordet “sabbat?” Han har jo allerede nævnt de ceremonielle datoer, når han talte om festivaler og nye måner.
2. Sabbatten var et tegn på den Mosaiske pagt til Israellitterne (Anden Mosebog 31.16-17, Ezekiel 20.12, Nehemias 9.14). Men da vi nu er under den nye pagt (Hebræerne 8), er vi ikke længere forpligtiget til at overholde de regler der hørte under den mosaiske pagt.
3. Det Nye Testamente befaler aldrig kristne at overholde sabbatten.
4. I vores eneste glimt af en tidlig kirke gudstjeneste i det Nye Testamente, mødtes kirken på den første dag i ugen (Ap.g 20.07).
5. Ingen steder i Det Gamle Testamente er de hedenske nationer befalet at holde sabbatten eller fordømt for ikke at gøre det. Det er bestemt mærkeligt det ikke er tilfældet, ifald at det var således at sabbatten var beregnet til at være et evigt moralsk princip.
6. Der er ingen tegn i Bibelen på at nogen som helst holdt sabbatten før Moses tid. Ej heller er der noget bud i Bibelen som viser man skulle holde sabbatten før den blev givet som lov på Sinais bjerg.
7. Da apostlene mødtes i Jerusalem råd (Ap.g 15), pålagde de ikke at de ikke-jødiske troende skulle overholde sabbaten.
8. Apostelen Paulus advarede hedningerne om mange forskellige synder i sine breve, men at bryde sabbatten var aldrig en af dem.
9. I Galaterne 4.10-11, irettesætter Paulus galaterne for at tro at Gud forventede at de skulle overholde særlige dage (herunder sabbatten).
10. I Romerne 14.5, forbyder Paulus dem, der overholder sabbatten (disse var uden tvivl jødiske troende) at fordømme dem, der ikke overholdt dem (ikke-jødiske troende).
11. De tidlige kirkefædre, fra Ignatius til Augustin, lærte, at Det Gamle Testamente sabbat var blevet ophævet, og at den første dag i ugen (søndag) var dagen, hvor kristne skulle mødes til gudstjeneste (i modsætning til påstanden mange syvende dags adventister hævder, at søndagsgudstjenesten ikke blev indført før det fjerde århundrede).
12. Søndag har ikke erstattet lørdag som sabbatten. Herrens dag er snarere en tid, hvor de troende samles for at fejre Hans opstandelse, som fandt sted på den første dag i ugen. Hver dag for den troende er en sabbatshvile, da vi er ophørt fra vores åndelige arbejdskraft og hviler i Herrens frelse (Hebr 4.9-11).
Så mens vi stadig følger det mønster som gør at en dag i ugen, bliver til en dag hvor Herrens folk samles i tilbedelse, så vil vi ikke henvise til dette som “sabbatten”.
Jeg tilhører den gruppe folk som tror på en ung jord. Om det lige er 6000 år skal jeg ikke gøre mig klog på. Men jeg synes blot at der er for mange ting man er nødt til at ignorere, hvis man skal tro på at universet er milliarder af år gammel, og at tingene har udviklet sig, istedetfor at forfalde. For der er langt mere der viser at tid er lig med forfald, end der er ting der viser at tid er lig med udvikling. Når tid bliver lig med udvikling skyldes det et ekstra input kaldet intelligens. Fx har vores hus fået nye vinduer og døre. Det er ikke en udvikling der er sket af sig selv. Der har været intelligente håndværkere og skifte de gamle døre og vinduer ud. For de gamle vinduer kunne ikke af sig selv udvikle sig til mere high-tech vinduer. Fat det hvem der vil fatte det. Derudover så selve det at bøje Guds ord for at få seks skabelsesdage til at blive til 14 millarder år (give or take), er faktisk medvirkende til at vi åbner op for at andre dele af Guds ord, også kan bøjes til ukendelighed. Det er en glidebane som jeg ikke tror er sund.
Men jeg vil tillade mig i dag at sætte en video på af manden som evolutionisterne hader, fordi han godt tør stille op til offentlige debatter, og faktisk kan forsvare hvad han tror på udfra både bibelen og videnskaben. Det kan godt være der er nogen der kan finde enkelte fejl i det han siger. Det har jeg ikke nogen problemer med, for det er evolionisterne som har det største forklaringsproblem. For der er godt nok mange ting de ignorerer i kampen for at få gjort deres teori til sandhed. Dertil mener jeg også at hvis evolutionsteorien er så sand som folk påstår den er, så burde den også kunne klare at der bliver sat spørgsmålstegn ved den. For teorier der ikke kan tåle kritik, hviler ofte på et meget ustabilt grundlag. Men teorier og meninger som har noget fornuftigt at bygge på, bør også være i stand til at klare kritik. Men her er videoen med Kent Hovind, om jordens alder, og vurder selv, hvilke argumenter du synes holder.
At være reformert er ikke noget alle er helt enige om hvad betyder. Der kan være forskelle, selv iblandt reformerte. Men hvad betyder det som minimum at være reformert? Det er enkelt at svare på, at være reformert betyder at man holder sig til de fem solaer som var reformationens hjørnestene.
Sola Scriptura! – Skriften alene
Sola Deo Gloria! – Til Guds ære alene
Solo Christo! – Ved Jesu Kristi gerninger alene
Sola Gratia! – Frelst ved nåde alene
Sola Fide! – Tro alene
Mange kristne kan sige disse solaer, men en ting er at kende dem, en anden ting er at holde sig til dem og ikke afvige fra dem. Så hvorfor ikke gennemgå dem en for en, og lade os se hvilken betydning de har for det kristne liv, og for hvornår noget må siges at være udenfor eller indenfor de fem solaer. De fem solaer, er ikke noget som er opstået hos liberalteologer, men er frugten af folk der har studeret skriften indgående, og talt frem og tilbage med hinanden og nået frem til disse fem bibelske hjørnestene som den kristne kirke må holde sig til. Så jeg vil i fremtiden kigge på disse fem punkter i kommende indlæg her på bloggen. Det er nok ikke de indlæg som vil give ligeså meget opmærksomhed som de indlæg jeg har skrevet om Torben Søndergaard. Men det burde være meget vigtigere at få styr på disse kernepunkter, da kendskab og forståelse for dem, vil gøre ens kristenliv nemmere og mere befriende at leve, og gøre det nemmere at se hvornår noget er indenfor den bibelske lære, og hvornår det ikke er. Jeg satser på at komme i gang i næste uge med dette projekt.
Evangeliet er verdens vigtigste budskab, da dette budskab kan ændre et menneskes retning fra evig fortabelse i Helvede til evigt liv hos Gud i Himlen. Derfor er det også vigtigt at få evangeliet formuleret så det er bibelsk korrekt og forståeligt. En forkert beskrivelse af evangeliet kan få skæbnesvangre konsekvenser, da det kan betyde at folk bygger deres liv på en forkert forståelse. Men hvad er det så som er vigtigt at have med i en præstentation af evangeliet? Det vil jeg svare på i dette indlæg, men læg særlig mærke til slutningen også, for at undgå misforståelser omkring hvad evangeliet mindst skal indeholde. For der har jeg en vigtig opsamling.
Fem elementer bør være naturlige og centrale i evangeliets forkyndelse. Hvis man tager en af dem ud, og aldrig prædiker over den, så har man et ufuldstændigt evangelium.
Gud er en Hellig og retfærdig Gud. En beskrivelse af Gud som ikke kun siger ”Gud er kærlighed”, men også peger på de andre sider af Guds karakter. At vide at Gud er Hellig og retfærdig, er vigtigt for at kunne forstå de næste to punkter. At Gud er retfærdig betyder at Han er nødt til at dømme uretfærdighed, da Han også er dommer. At Gud er Hellig betyder at Han ikke tåler synd, og at vi derfor ikke kan komme til Gud pga vores synd. ”De kender jo ikke Guds retfærdighed, men søger at hævde deres egen, og derfor har de ikke underordnet sig under Guds retfærdighed.” Rom 10.3. ”Dette siger Gud Herren: Jeg kommer over dig, Sidon, jeg viser min herlighed på dig. Så skal de forstå, at jeg er Herren, når jeg bringer straf over dig og viser min hellighed på dig.” Ez 28.22.
Mennesket er syndigt og er ikke i stand til i egen kraft at blive god nok i Guds øjne. En ting er at man taler om synd, men mange prædikanter minimerer syndens konsekvenser, og gør dermed den fejl at folk ikke kan se hvorfor de har brug for at omvende sig. For hvis synd ikke betyder så meget, så er det sikkert ikke så galt. Derfor er det vigtigt at vise hvorfor synd er alvorligt i Guds øjne og fordi vi skal stå til regnskab overfor Gud, har vi grund til selv at tage synd alvorligt, og erkende at vi er skyldige. ”For alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud” Rom 3.23. ”Herren så, at menneskenes ondskab var stor på jorden, og at alt, hvad de ville og planlagde dagen lang, kun var ondt.” Første mosebog 6.5.
Gud vil dømme en dag dømme alle døde og levende. En dag kommer dommens dag, og det er interessant at læse forkyndelsen fra folk som Johannes Døberen, Jesus selv og Paulus. For i deres forkyndelse er den dom central i forkyndelsen. Selv da Paulus står foran Felix og er i fangenskab advarer han også imod den kommende dom. ”Men da Paulus begyndte at tale om retfærdighed og afholdenhed og den kommende dom, blev Felix bange og afbrød: »Nu er det nok, du kan gå! Når jeg får tid, vil jeg sende bud efter dig.«” Ap.g. 24.25.
Paulus var mere interesseret i at give Felix hele evangeliet, end et halvt evangelium, selvom han godt vidste at det at tale om den kommende dom, kunne betyde at Felix ikke ville høre mere. Jesus var for resten den i bibelen, der advarede mest imod den kommende dom, og viste betydningen af dette. Hvis vi læser brevene i det nye testamente ser vi også at Jesus ikke kun er frelser, men også dommer. ” Jeg indskærper dig for Guds ansigt og for Kristus Jesus, der skal dømme levende og døde, så sandt som han kommer synligt og opretter sit rige” Anden Timotheus 4.1.
Nødvendigheden af Jesu stedfortrædende død. At Jesus tog på sig den vrede, den straf som ellers ville blive sonet af mennesket selv, er kolossal vigtig. Hvis ikke man forstår hvorfor Jesus døde på det kors, så har man ikke forstået evangeliet. Hvis man påstår at Jesu død på korset bare var symbolsk, eller viser at vi skal igennem hårde ting, før vi får succes eller lignende fortolkninger, så er det ikke evangeliet man har hørt. Jesus Kristus blev knust af Guds selv, for at vi kunne undgå den straf som vi ellers skulle have. En straf som er retfærdig vel at mærke fordi vi ifølge punkt 3 er forbrydere der har overtrådt Guds hellige lov. ”Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder.” Esajas 53.5.
Kaldet til omvendelse. Som Peter afslutter sin pinseprædiken med, så skal vi omvende os for at få del i Guds nåde som Han giver til enhver der omvender sig til Ham. ”Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave.” Ap.g. 2.38.
Omvendelsesbudskabet er ligeså centralt som de fire andre punkter, for hvis man nøjes med de fire første, og ikke bliver omvendt, så er man ikke født på ny. Samtidig er der ikke nogen grund til at omvende sig hvis man ikke har hørt de første fire punkter. Det også interessant at iagttage at ifølge Mattæus og Markus så er det budskab Jesus starter sin tjeneste med, netop ”Omvend jer for Himmeriget er kommet nær”.
Det store spørgsmål er så: Er det nødvendigt at komme ind på alle fem punkter i en prædiken? Nej, det er det ikke. Vi ser heller ikke i det nye testamente at alle fem punkter er til stede hver gang. Men vi ser til gengæld at alle fem punkter er helt naturlige og ganske centrale i bibelen. Netop fordi de er naturlige og centrale for den forkyndelse vi finder i bibelen, skal kirken i dag også have disse elementer som helt normale elementer i forkyndelsen. Nogen gange kommer man til at fokusere mere på nogen af elementerne, og andre gange de andre. Men hvis der er nogen af dem som man nærmest ikke kommer ind på, så har man at gøre med en mangelfuld forkyndelse af evangeliet.
Men hvad så med de kirker der aldrig taler om den kommende dom, eller ikke viser at synd er forbrydelse imod Gud, og at syndens løn er døden? Det spørgsmål kunne jeg forestille mig nogen komme med nu. Det er meget enkelt, de kirker prædiker ikke et tilfredsstillende evangelisk budskab, men noget der er udvandet og som ikke virker. Det samme er tilfældet for de kirker der ikke prædiker over Guds hellighed og retfærdighed, for det har ligeså stor betydning. Det betyder ikke at der så ikke kan være nogen der bliver frelst de steder. Det kan ske. Folk bliver nogen gange frelst i de mest elendige kirker. Men det skal jo ikke bruges som en undskyldning for at prædike dårligt. Det viser blot Guds storhed og magt. Men prøv at tænk på hvor mange flere der ville blive frelst hvis man faktisk prædikede et fuldt evangelium, fordi Guds velsignelse så ville være stærkere tilstede. Det kan godt være der ville komme færre i kirkerne (i første omgang), men det ville betyde at en langt større del af dem der kom, ville være kristne, og kom for at få et Guds ord. Og dertil ville de folk de så tog med i kirke, faktisk høre evangeliet, når de så kom. Ville det ikke være at foretrække fremfor den standard man har så mange steder i dag?
Jeg havde for nylig en debat på Facebook med Simon Griis der er pastor i evangeliesalen i Randers. Den var ikke så positiv som jeg ønskede og bølgerne gik lidt for højt indimellem, så flere af mine svar, var ikke så fattede som de burde være. Det burde jeg have gjort bedre. På eksempelvis et område smed jeg gammeljordskortet ud, da jeg fandt ud af at Simon Griis tror på at jorden er 16 milliarder år gammel. Det var et dumt kort at smide på bordet, da det var rimelig irrelevant for debatten.
Men det betyder ikke at jeg synes det er et irrelevant emne generelt. Jeg er ungjordstilhænger. Det betyder ikke at jeg tror jorden er præcis 6000 år gammel, (eller hvad nogen ungjordstilhængere ellers mener at have af præcise tal her), for sagen er den at jeg ikke ved hvor lang tid Adam og Eva var i Edens have før de faldt i synd. Men om ikke andet, så mener jeg at påstanden om at jorden skulle være 14-16 milliarder år gammel som flere påstår nu, samtidig med at man ved at det tal med tiden vil blive lavet om adskillige gange af videnskabsfolkene, så er det ikke et tal jeg kan have tillid til. Jeg tror at når Gud siger Han skabte verden på 6 dage, så er det fordi Han mener 6 dage. Ligesom når Jesus siger ” Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!” i Markus 1.15. Så er det fordi Han mener at tiden er inde, Guds rige er nær og vi skal omvende os og tro på evangeliet. Jeg tror på at Gud siger det Han mener, og jeg tror ikke på at vi skal bruge tonsvis af tid på at finde ud af hvordan en teori som ikke har fundament i bibelen, kan forenes med bibelen alligevel.
Jeg påstår ikke at man ikke kan være kristen og tro vi bor på en gammel jord samtidig. Men det er konsekvenserne af gammeljordsteorien som jeg synes er problematisk. For hvad vil der ske, hvis jeg underviser mine børn i bibelen, og viser dem at ”den her del kan I tro på” og ”den her del med seks dage kan I ikke tro på”? Vil det ikke øge sandsynligheden for at den næste generation bliver endnu mere tvivlende om bibelen, en bog som vi faktisk kan vise er sand og hvorfor den er sand. Det ønsker jeg ikke. Jeg ønsker at mine børn kan tænke selv, og selv er i stand til at reflektere og forklare hvorfor de tror på bibelen, og uden at gøre det med det dumme argument ”Det siger min præst at den er”. Og jeg ønsker at de kan stole på bibelen, og ikke behøver lave om på de dele som de ikke lige synes er så rare eller er i uoverenstemmelse med tidsånden. Jeg ønsker ikke at de som så mange andre der er vokset på i mere eller mindre liberalteoligiske hjem, vil begynde at sætte mere og mere tvivl om bibelen, eftersom det er Guds åbenbarede vilje til os.
Når det så er sagt, så er jeg af den overbevisning at det ikke er meningen at kristne skal bruge tid på spekulationer som dette. For det er ikke med til at fremme evangeliets budskab. Det bliver nogle spekulationer som splitter mere end de samler og får os til at spilde tiden unødigt. Noget jeg synes vi har problemer nok med i forvejen. Når eksempelvis Simon Griis når frem til at de seks skabelsesdage skal forståes som
Dag et: 8 milliarder år
Anden dag: 4 milliarder år
Tredje dag: 2 milliarder år
Fjerde dag: 1 milliard år
Femte dag: 500 millioner år
Sjette dag: 250 millioner år
I alt 15,75 mia. år og tilmed påstår at Gud har skabt en jord før den vi er på nu, som så er udslettet (Link: http://amennu.web.surftown.dk/gv_001041p.htm) og det er noget han bygger på informationer som er udenfor bibelen, og eller jødiske skrifter fra folk som Jesus sandsynligvis ville kalde skriftkloge. Så bliver det til lige lovligt mange tanker, som jeg vil kalde spekulation, og ikke er noget vi kan bygge vore liv på overhovedet. Det er ikke kun Simon Griis som jeg undrer mig over bruger så meget tid på disse ting. Jeg ville ønske at de folk som er så forhippet på at jorden er gammel og som kalder sig kristne, at de i stedet brugte tid på at prædike Guds ord, i stedet for deres egne tanker om hvor gammel jorden er.
Jeg forstår godt at man kan have lyst til at fortælle hvad man synes er spændende og interessant om mange ting. Men at gøre det fra prædikestolen “det vil sige i kirkeligt øjemed” er en forkert vinkel.
Vil du høre mere om hvorfor vi kan tro verden ikke er flere milliarder år gammel, og hvorfor det er vigtigt, kan jeg anbefale Ken Hams hjemmeside som er ret kendt i USA blandt flere kredse. Den er her: http://www.creationtoday.org/
Da soldaterne kom for at hente Jesus i Getsemenas have skete der noget som fik Jesus til at tale om hvilken autoritet Han havde. Der står:
En af dem, der var sammen med Jesus, løftede hånden og trak sit sværd, slog efter ypperstepræstens tjener og huggede øret af ham. Da sagde Jesus til ham: »Stik dit sværd i skeden! For alle, der griber til sværd, skal falde for sværd. Eller tror du ikke, at jeg kan bede min fader om på stedet at give mig mere end tolv legioner engle til hjælp? Men hvordan skulle da Skrifterne, der siger, at sådan skal det ske, blive opfyldt?« Mattæus 26.51-54
Man umiddelbart undre sig over at eftersom Jesus havde så stor magt, at Han kunne tilkalde legioner af engle til at redde ham fra soldaterne der kom for at hente ham, hvorfor brugte Han så ikke denne magt til at frelse os fra djævelen. Hvad er det lige der gjorde at Jesus ikke bare valgte at besejre Satan på den måde? Han havde magten til ikke blot at få udryddet de soldater der hentede Ham, men også Satan og alle hans dæmoner. Et ord fra Jesu mund skulle være nok til dette kan vi læse i Åbenbaringsbogen.
Men sagen er at hvis Jesus havde valgt at løse problemet på den måde, så ville der stadig være et uløst problem. For der ville stadig være problemet at menneskers synd ikke var blevet betalt for.Hvis Jesus blot havde fjernet Satan stod vi stadig med vores synd som vi skulle stå individuelt til regnskab for. Det var Jesus særdeles vidende om. Han kom for at sone vore synder på korset og betale al vores gæld. Derfor var det nødvendigt at overvinde satan ikke kun ved et ord, men også ved at betale for dem der hører Jesus til. Så Han kunne sige om Hans børn at de tilhører Ham, og at de var betalt for.
At Gud er en retfærdig Gud betyder også at Han ikke bare kunne “nøjes” med at fjerne Satan. Der måtte ske en betaling for vores synd. Hvis ikke det skete og så Gud bare uden betaling tilgav os, så ville det betyde at Gud ikke var retfærdig. Men istedet en uretfærdig Gud, og det er Han ikke. En retfærdig Gud er nødt til at straffe de overtrædelser der sker, også selvom det betyder at det vil koste evig straf i Helvede. Men en kærlig Gud som bibelens Gud, vil også gøre hvad Han kan for at redde folk fra en så forfærdelig straf. Derfor blev Han menneske og tog den straf på sig selv, for at dem der vil tage imod Ham som Herre og omvende sig fra deres syndige veje kan få evigt liv i Himlen.
Har du givet dit liv til Ham, så Han er Herre i dit liv? Så Han på dommens dag kan sige MIN om dig. For kun dem Han siger MIN om er dem som kan undslippe en retfærdig Guds evige straf. En straf som Han har skabt en og kun en mulighed for at undgå.
De tre første indlæg i denne serie, var mere positivt ladet end denne bliver, men vi kan ikke nøjes med kun at se på den positivt ladede del, vi må også se på den negativt ladede. Der findes godt nok en bibeludgave som ikke gør det, den har fået navnet ”The positive bible”. Den har taget konsekvensen og ekskluderet det der lyder negativt, og nøjes med det positive. Har aldrig læst den, men kunne godt tænke mig at vide hvor meget der er tilbage af Jobs bog i den. Eksempelvis siger Job i andet kapitel vers 10: ” Tager vi imod det gode fra Gud, må vi også tage imod det onde”.
Sandhed og løgn
I denne verden er der to slags informationer; sandheden og løgnen. Nogen gange vil de to blive blandet sammen, men løgn blandet sammen med sandhed bliver til løgn. Det kan vi finde utallige eksempler på. Men vi kan vide en ting: Bibelen er Guds ord og den er sand, for Gud kan ikke lyve. Jesus siger selv at Han er vejen, sandheden og livet. Så vi kan altså kende sandheden.
Men kender vi sandheden så er vi også i stand til at vide hvad der ikke er sandheden. Når du tilmed kender sandheden i den sammenhæng den står i, så gør det at din tro bliver endnu mere urokkelig end hvis du kun kender brudstykker af sandheden. Det er bl.a. derfor det er bedst at læse hele bøger i bibelen, og ikke bare læse her og der, efterhånden som du slår tilfældigt op. Det er nemlig ikke måden at læse bibelen på, brudstykker vil ikke give dig overblik.
Kender du sandheden er du i stand til at høre hvis din præst prædiker noget forkert. Når det sker han gør det, og så er din opgave, i og med at du kunne høre det, at gøre ham opmærksom derpå. Det her handler ikke om at finde vranglære alle vegne, det her skal finde sted i både gode som dårlige kirker. Jeg har oplevet at nogen har sagt noget til mig, som jeg vinklede forkert eller ikke fik sagt godt nok i min kirke. Og jeg har også kommenteret på noget de andre prædikanter har sagt. Det har dog som regel været i småtteriafdelingen, men det er vigtigt at det sker, fordi man i en kirke har et ansvar for at holde sig til sandheden og ikke lade ens egne ideer være styrende. Derudover hvis man gør det i de små tilfælde, så vil man også gøre det når det er voldsomt forkerte ting der bliver sagt fra prædikestolen. Desværre er der godt nok mange steder at der ikke engang er plads til at irettesætte den slags. Tavshed er det nye sort i mange kirker i dag, hvad angår bedømmelse.
To eksempler
Men lad mig give et par eksempler som jeg har hørt indtil flere gange. Jeg har nogen gange hørt folk sige at man ikke skal prædike om synd, og slet ikke tale om fortabelsen, for det er jo fordømmende. Og så siger de at Jesus jo ikke var fordømmende, for Han sagde jo til kvinden der var grebet i hor ”heller ikke jeg fordømmer dig”. Det er jo en sætning de fleste kan huske, men de glemmer hvad Jesus siger bagefter. Lad os lige se hvad der står:
”Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere” Johannes 8.11
Der hørte altså noget mere til, og det var et omvendelsesbudskab som betød at Han sagde hun ikke længere skulle leve i synd. Men isoleret set vil sætningen ”Heller ikke jeg fordømmer dig”, blive til en modsætning til hvad meget andet vi læser i bibelen, og også hvad Jesus selv siger. For Han kunne godt nok sige nogen ting som var ret dømmende, især overfor farisæerne og saddukæerne. Men hvis man kender sin bibel, og ved hvad der står før og efter de enkelte vers, så vil man også kunne høre når en laver om på skriftens budskab. Noget som særligt er nemt at gøre hvis folk ikke kender bibelen, og prædikanten kun bruger brudstykker som han har fået til at passe ind i sin agenda.
Krav på helbredelse
Den anden som jeg også har hørt flere gange er at kristne har krav på at være raske. En af de værste gange jeg har hørt det, var da en velkendt frikirkepræst holdt en prædiken på tre kvarter, hvoraf de to første kvarter var ret gode. Det var nemlig evangeliet han forkyndte, men desværre ødelagde han budskabet med det sidste afsluttende kvarter. For der begyndte han så at snakke om at han havde det så dårligt med at hans børn ikke var raske, for som han sagde det havde han jo krav på de var i og med at de var en kristen familie. Han kunne ikke lige se og forstå hvad der var galt med hans tro, siden børnene var syge. Da jeg hørte det sagde jeg ”HVAD”, for det var ikke ortodoks historisk kristendom han lige fik med der. Det var konsekvensen af trosbevægelsens grimme lære om at vi er små guder der har krav på både dit og dat i Jesu navn, men som ved en nærmere granskning viser sig at være i modstrid med historisk kristendom.
Det skal være sådan at hvis man hører noget som man ligger udenfor den historiske kristendom, så bør man lige tage at vurdere om det nu også er rigtigt. Måden vi finder ud af det, er ved at sammenligne det der står i bibelen med hvad folk siger. Det sidste eksempel her viser hvad der sker når man blander løgn med sandhed. For hvad sker der når man hører sådan et blandet budskab? Man griber fat i den kødelige del. Den del som handler om hvad JEG har krav på, hvad JEG har ret til. På den måde glider det sande evangeliske budskab i baggrunden, på trods af at evangeliet var en del af det. Men det bør være sådan at evangeliet er tydelig og det man husker mest i en prædiken. Kender man Guds ord tilfredsstillende, så ved man også at en kristen ikke har krav på noget fra Guds side af. Vi har fundet nåde fra Ham, og hvad vi har, har Han givet os i sin store nåde til os. Men at påstå at man har krav på fuld helse o.l. er ikke en bibelsk tilgang. Flere kristne i bibelen var også syge, og det står i bibelen netop for at vise os at kristne ikke har krav på et perfekt liv i fuld helse. Men at den kristne også har modstand, endda i form af sygdom er bare en del af det kristne liv, som også hører med. Tag blot Job endnu engang. Der står at han var en retfærdig mand. En retfærdig mand findes kun hvis Gud har retfærdiggjort ham. Så Job var retfærdiggjort af Gud. På trods af dette så oplevede Job en modstand som kun de færreste oplever. Han mistede alt hvad han havde med undtagelse af sin kone som ikke var en støtte for ham. Hans venner som besøgte ham var heller ikke nogen støtte, de påstod jo at det var hans egen skyld, nærmest som om han ikke havde ”tro” nok. Job gjorde det rigtige, han gav Gud ære, og holdt fast i troen på Ham fordi Job vidste der var noget der var større og vigtigere end hans eget liv og velvære.
Så ved jeg at der er nogen læsere som er påvirket af trosbevægelsen som nu vil sige ”Ja men det var den gamle pagt”. Til det kan jeg sige den holder ikke, men jeg vil nøjes med at vise at kristne (det vil sige folk under den nye pagt) kan også være syge. Her er bare et uddrag af hvad bibelen siger om dette:
Fillipperbrevet 2.25-28: ” Jeg har ment det nødvendigt at sende Epafroditus til jer, min broder og medarbejder og medkæmper, jeres egen udsending, som I sendte til at tjene mig, med hvad jeg havde brug for. Han har nemlig længtes efter jer alle og været urolig, fordi I havde hørt, at han var syg. Og syg har han været, døden nær; men Gud var barmhjertig mod ham, og ikke mod ham alene, men også mod mig, så at jeg ikke skulle have sorg på sorg.”
Til Timotheus skriver Paulus i sit første brev til ham kapitel 5 vers 23: ” Drik ikke længere bare vand, men tag lidt vin for din mave, og fordi du så tit er syg.”
I Paulus sidste brev før han blev henrettet skriver han til Timotheus i kapitel 4 vers 19-20:” Hils Priska og Akvila og Onesiforos’ hus! Erastos er blevet i Korinth, Trofimos har jeg måttet efterlade syg i Milet.”
Tre eksempler på folk der var kristne og syge. Ikke et eneste sted finder vi at de blev beskyldt for at have dårlig tro. Der står ikke så meget om dem at vi kan sige ret meget andet end at de var kristne, og at de var syge. Hvis man kender sin bibel, så ville man også kunne finde frem til at når folk påstår den kristne har krav på et liv uden sygdom, så er den der påstår det på forkert grund, og har en forståelse af bibelen som bygger på en helt forkert tilgang, af flere grunde. Men også fordi vi kender ovenstående vers.
Men kender man ikke sin bibel, så er det meget nemt at blive vildledt. Derfor elsker du Jesus, så læs din bibel og vid hvad Hans vilje er, så du kan kende Hans vilje fra andres vilje, og så du kan holde dig til Ham som også er kendt som Sandheden.
I mange evangeliske kirker bruger man i dag den såkaldte ”synderens bøn”. Det foregår på den måde at folk har hørt et budskab, der som regel ikke er evangeliet, men i nogen få tilfælde faktisk er evangeliet. Herefter bliver folk indbudt til at bede en bøn som skal gentages efter prædikanten. Derefter siger man ofte til folk at de nu er blevet frelst. Men der er nogle store problemer involveret i at bruge denne frelsesbøn, eller synderens bøn som den også bliver kaldt. Den er nemlig ikke bibelsk funderet og er ligeså forkert at bruge som barnedåben, hvis man påstår at den er frelsende vel at mærke. Hverken barnedåb, eller synderens bøn er frelsende, og begge giver en forkert forståelse af hvordan et menneske bliver frelst.
Problem
De to største problemer ved denne bøn, er dels at påstå den kan frelse nogen, dels at den ikke er bibelsk funderet. Det er ikke alle der siger det helt således, der er nogen der nøjes med at påstå at nogen blev frelst fordi de bedte bønnen, men de er ikke i stand til at sige hvem og hvor mange. At den ikke er bibelsk funderet og der ikke kan findes nogen steder i bibelen hvor folk bliver frelst ved at gentage en bøn, viser at det ikke er en som er en del af historisk kristendom. Den er faktisk også kun noget vi ser i en meget kort periode i kirkehistorien og det er faktisk kun indenfor de sidste 70 år at den er slået virkelig igennem og har bredt sig.
Kan man frelses ved at tage en beslutning???
Den er baseret på vranglæren der hedder ”Decisional regeneration”. Det er en man kan finde i rigtig mange kirkeretninger, og går ud på at du kan blive kristen ved at tage en beslutning for Kristus. Det kan du ikke. Jesus siger selv meget klart at det ikke er menneskers værk at blive kristen, men Guds værk.
”Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham” Johannes 6.44.
Dertil siger bibelen også at ”Der er ingen forstandig, ingen, der søger Gud.” (Rom.3.11) og det er noget vi kan finde flere steder i bibelen, at det ikke er os der søgte Herren, men Ham der søgte os. Det betyder at vi ikke bare kan vælge at tage en beslutning og eksempelvis gentage en bøn og så blive frelst. Pga vores syndige natur som er i oprør og modstrid med Gud, så vælger vi ikke Ham. Men hvis og kun hvis Han søger os, så er vi i stand til at omvende os. Ja, omvendelsen er også en gave fra Gud, som vi ikke bare kan udføre i egen kraft. Kun når Gud giver nåde er vi i stand til at omvende os.
Med andre ord, jeg er ikke istand til at vælge at blive en kristen. Jeg kan heller ikke sige at den 7 januar 2016 kl.20.47 vil jeg blive en kristen. For det er ikke mig der vælger, det er Gud der gør det, og det er ret vigtigt. For det er Gud der skal have æren for ens frelse, ikke en selv, og heller ikke den prædikant man eventuelt hørte på da man blev en kristen.
Nu vi er ved prædikantens opgave, så er hans opgave at forkynde evangeliet, og lade Guds Helligånd drage på mennesker og overbevise om synd (som han har talt om og defineret). Vise at kun Kristus kan frelse en (hvilket prædikanten har gjort klart). For så er der to vidner som bibelen siger der skal være. Vores ord (som er fra bibelen) og Guds Ånd som virker og viser det er sandt. Det er også dette der er med til at vise at frelsen i sandhed ER OVERNATURLIG. Fordi det er Gud der overbeviser, og ikke folks evne til at manpulere med folks følelser. Så det er ikke bare en menneskelig valgt beslutning, men Gud der virker stærkt ved sin Ånd. Dem der ikke tror på det er sådan og påstår man skal bede en bøn, eller døbes for at blive frelst eller kommer med andre forslag på hvad man selv skal gøre, har ikke fattet Guds kraft. De tror ikke på Helligåndens virke og gør frelsen til menneskers værk i stedet. Hvilket er tragisk og ødelæggende for kirken, da det medfører at folk som man tror er kristne, reelt set er ufrelste men ude af stand til at forstå hvorfor de er ufrelst, og ude af stand til at se deres eget behov for frelse.
Men hvorfor må man så ikke få folk til at gentage en bøn?
Inden jeg svarer på dette, vil jeg slå fast at der er folk der er blevet frelst efter at have bedt en såkaldt frelsesbøn. Det er dog ikke en begrundelse for at bruge den. For lad mig gøre det helt klart, de blev ikke frelst fordi de bedte bønnen, men fordi Gud kaldte på dem, og de forstod Gud kaldte på dem da de var overbevist om synd, og kunne se deres behov for en frelser. Så Gud har frelst dem fordi Han gjorde det, ikke fordi nogen havde valgt at gentage en bøn. Men vi skal ikke få folk til at gentage en sådan bøn af årsagerne jeg har nævnt ovenfor. Dels fordi vi ikke har bibelsk hjemmel til at gøre det, og fordi det ikke er noget vi kan finde som værende normalt i snart 2000 års kirkehistorie.
Men et andet vigtigt argument er at en frelsesbøn giver folk en falsk frelsestryghed, ligesom barnedåben og tungetale kan være det. Jeg ved om mange som er kommet fra både den ene og den anden baggrund til deres pastor og sagt de var i tvivl om de virkelig var frelst. I stedet for at tage en sådan bekymring alvorlig, så er der en tendens til at spørge folk om følgende i stedet: Jamen er du ikke døbt? Jamen taler du da ikke i tunger? Jamen har du da ikke bedt bønnen?
At sige ja til et af disse spørgsmål er absolut ingen sikkerhed for at man er frelst. Det er helt andre ting man skal vurdere det på, og jeg har lagt et par link nedenfor som kommer lidt ind på det. Men det er for meget at komme ind på her.
Nogen er så gået tilbage, og har valgt at forsøge at ignorere det som muligvis er Guds kald til dem. Da deres tvivl om de virkelig var frelst sagtens kan skyldes (mange gange tror jeg) at Gud kalder på dem. Så i stedet for at erkende at de har behov for at omvende sig og blive Guds barn, så har de nu fået en falsk tryghed som er blevet sanktificeret af deres pastor. Det svarer til at en blind leder en blind det her, og det er meget meget alvorligt.
Men hvad så med Romerbrevet 10.9-10?
De få gange jeg har fået et bud på et bibelsk argument for at få folk til et gentage en bøn, og at det skulle frelse en, så er folk kommet med dette vers:
”For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse.” Romerbrevet 10.9-10
Det er dejligt at der faktisk er folk der henviser til bibelen i deres forsvar for denne metode, for det er da bedre at høre på end de mange der argumenterer med at sådan har deres kirke gjort i mange år og mange andre kirker gør også, og så må det jo være rigtigt. Hvilket er et virkeligt dårligt argument, for kirkerne har igennem tiden godt nok begået mange dumheder, og bare fordi man begår en dumhed i lang tid, gør det ikke dumheden bedre. Men hvorfor kan vi så ikke bruge versene fra romerbrevet? Fordi vi er nødt til at forstå hvordan disse vers blev modtaget og forstået af dem som fik brevet. Og det kan vi godt finde ud af.
Brevet var til en kirke som var i Rom, og det var i romerrigets tid. De var udmærket godt klar over at denne bekendelse i sin yderste konsekvens (og den konsekvens var ofte ret tæt på dengang) kunne betyde at man måtte vælge imellem liv og død. At påstå og bekende at Jesus er Herre (græsk: kyrios), svarede dengang til at sige kejseren ikke var Herre. Det kunne meget nemt dengang betyde at man mistede hovedet (hvis man var romersk statsborger), eller blev smidt for løverne, korsfæstet eller fik en anden mere pinefuld død end halshugning fordi man ikke var romersk statsborger. Romerske statsborgere havde visse borgerrettigheder som ikkeborgere ikke havde. Paulus skriver ikke her at en enkel bekendelse som bare bliver sagt, eller for den sags skyld gentaget ikke har nogen frelsende effekt. Men en bekendelse som betød at man var parat til at ofre sit eget liv for at kunne tro på Kristus, en bekendelse som betød at man satte sit eget liv mindre værd end en mundtlig bekendelse, er en bekendelse som viser at man er frelst. Når man ved det, så ved man også at et hjerte som virkelig tror på Kristus, også er et hjerte som vil bekende sin tro på Kristus både under forfølgelse og når der ikke er modstand. En kristen som vil bekende Kristus under alle omstændigheder, besidder det hjerte der sidder i den den genfødte kristne. Det er derfor der står at man med hjertet tror til retfærdighed, og munden som viser hjertets indstilling.
Så at påstå at dette vers er en begrundelse for at bruge en frelsesbøn, er en misforståelse som minimerer og ignorerer kristne som har gået i døden fordi de kendte disse bibelvers, og forstod dem som de skulle forståes. At blive frelst er Guds værk, og til Guds ære. Jeg kan kun komme til Ham hvis Han kalder på mig, det er ikke noget hverken jeg eller noget andet menneske kan planlægge. Så prædikanten kan heller ikke frelse dig, ligesom han heller ikke kan lede dig til Kristus. Han kan fortælle om Kristus, og vise hvorfor vi har brug for Kristus. Han er kun manden med budskabet fra Herren. En bøn frelser mig ikke, en beslutning frelser mig ikke, og en dåb gør heller ikke. Der er kun eén der frelser, og det er Gud selv.
Men lad venligst være med kun at høre på hvad jeg har at sige om dette emne. Men hør hvad andre og klogere folk end jeg siger. Her er Paul Washer fra en af hans ret berømte prædikerner hvor han viser hvorfor han vil gå i krig med ”the sinners prayer”.
Og her er historien bag det vi i dag kalder synderens bøn, og det er ret vigtige informationer som bliver givet her, som burde være øjenåbnere for nogen.
Men først vil jeg gøre opmærksom på, at jeg ikke noget sted har påstået at jeg gør alting perfekt, eller debatterer perfekt. Men det er der åbenbart nogen der mener jeg har gjort i og med at jeg har kritiseret Moses Hansen. At kritisere ham, svarer i nogens øjne til at sparke til en hellig ko i Indien. Lad mig forklare.
Her er nogen af de reaktioner som jeg har fået:
Olav Nørgaard skriver “det du skriver er bare så kvalmende…. ” (fordi jeg kritiserer Moses Hansen)
Jeg har ingen ret til at kritisere ifølge Børge Porsens bibel. Jeg aner ikke hvem han er, men det er åbenbart en anden bibel han har end den jeg har, eller også kan han ikke læse. For Paulus skriver i første korinterbrev 5.12:
”Er det da min sag at dømme dem, der står udenfor? Er det ikke dem, som er indenfor, I skal dømme?”
og Paulus fortæller selv hvorledes han irettesatte apostlen Peter (Kefas) i alles øjensyn i galaterbrevet 2.14:
”Men da jeg så, at de ikke gik lige fremad efter evangeliets sandhed, sagde jeg til Kefas i alles påhør: Når du, der er jøde, lever som hedning og ikke som jøde, hvordan kan du så tvinge hedningerne til at leve som jøder? ”
Så at irettesætte andre der kalder sig kristne er faktisk en kristens opgave. Nej ikke sådan at vi skal gå rundt og irettesætte hele tiden, men det er en opgave på ligefod med at prædike evangeliet. For at holde kirken ren.
Så kom der også en ret hadsk kommentar fra en Poul Erik Jensen som skriver:
”Hej René jeg tror ikke, at du hverken kender Jesus eller Moses Hansen,på den måde som du sviner alle til ,må du være af en anden ånd. Hvis du tror at du er den eneste som er på rette spor ja så kan du være sikker på at du helt har taget fejl. jeg har nu kendt både Jesus og Moses i 33 år. Og det som du står for har ingen sammenligning med dem.”
Det som jeg finder allermest bekymrende ved kommentarer som den, er at den i ligner den samme retorik folk brugte til at få den falske profet Todd Bentley godkendt som værende en der var sendt fra Gud, når eftertiden og den forkyndelse (eller mangel på samme) viste at Todd Bentley var sendt af Satan, og det er han forresten stadigvæk!
Når jeg kritiserer, så ønsker jeg at gøre det på bibelsk grund, for mine egne meninger og følelser skal jeg passe på med at bygge på og lade mig lede af. Derfor ønsker jeg også selv at hvis folk har noget at kritisere mig for, at de så også vurdere mig udfra skriften, og ikke udfra deres følelser. Jeg ønsker at være parat til kritik for ikke at være en hykler. Men det er lige præcis den kritik jeg mangler fra dem som er vred over at jeg har bedømt Moses Hansens mangel på bibelsk forståelse og forkerte forståelse af hvordan man bliver frelst, siden han kan påstå at det er i orden at bruge den såkaldte ”frelsesbøn” som ikke har noget bibelsk grundlag (se linket her: https://sand.omvendelse.dk/abent-brev-og-svar-til-moses-hansen-4218.htm ).
Hvor er den bibelske vurdering?
Det at der er en slående mangel på bibelsk argumentation og forsvar for Moses Hansen skræmmer mig. For det er en indikation på at Moses Hansens person og ord for nogen har større betydning end skriften. Det er nu ikke noget der kun gælder for ham, men også andre kirkeledere. Ja det gør faktisk at Moses Hansen kommer i samme kategori som Manu Sareen, en mand som mange faktisk mener har gjort noget godt for kirken, men som ikke bygger sine initiativer på bibelsk grund, men på meninger og følelser. Efterfølgere af folk som Moses Hansen har jeg oplevet har en kraftig tendens til at påkalde sig en blind tro, som de ikke mener de skal være istand til at stå til ansvar for, ved at kunne forklare hvorfor de mener som de gør. Blind tro er historisk set ikke noget som kendetegnede kristne. Men fordi vi er blevet så påvirket af kirker som ikke bygger på bibelen som den romersk katolske kirke eksempelvis, m.fl. så er der i dag mange kristne der mener det er ligegyldigt om man kan forklare troen. De kan ikke give en tilfredsstillende forklaring på hvorfor det er troværdigt at Jesus både blev korsfæstet, døde og opstod igen, men værst af alt, de er ikke engang interesseret i at vide hvorfor, eller forklare hvorfor. Det er folk som kan finde på at sige følgende ”jeg har ikke brug for at forklare det, det er en blind tro jeg har”. Hallo, man kan ikke bygge sit liv på en blind tro, man kan muligvis starte med en blind tro, men det er ikke meningen vi skal bygge på en blind tro. Vi skal vide at bibelen er troværdig og hvorfor den er troværdig. Og ikke bare bruge stupide argumenter som”det står i bibelen og bibelen siger den er troværdig og så er den troværdig”.
De steder hvor folk er i stand til at forklare deres tro, og hvorfor det er troværdigt og fornuftigt at tro på bibelen, der har du også mennesker der er i stand til at tænke selv. Og det er der godt nok et kæmpestort behov for. Kristne mennesker der ved hvad de tror på, og hvorfor de tror på det. Hvis der var flere af den slags, kunne man minimere (men nok ikke helt undgå) folks dumme kommentarer som de ikke kan underbygge på bibelsk grund.
Hvor ville det være godt hvis det var således at man kunne høre på folk der var i Moses Hansens omgangskreds og lignende ledere med lidt for meget karisma (som de har i stedet for sund teologisk forståelse) at de var i stand til selv at reflektere og forklare, og ikke bare tog alt hvad folk som Moses Hansen sagde for godlydende.
Hvad siger bibelen egentlig om bekendelse med sin mund?
Der var dog nogle få som havde noget de brugte som bibelsk argument for den såkaldte frelsesbøn. Det sætter jeg pris på, men det var ikke en rigtig udlægning, og bliver heller ikke brugt af bibeltroende teologer som et argument. Jeg vil i mit næste indlæg forklare hvorfor og vise hvordan det skrifsted er med til at skabe en større klarhed på hvad evangeliet betyder for den kristne, og hvordan det ikke er et skrifsted vi skal minimere til at tro handler om noget kirken kun i nyere tid har kaldt en frelsesbøn. Skriftstedet er romerbrevet 10.9-10.
Nogen gange opstår der historier hos os kristne, som vi synes viser at vi er dem der har tjek på det, og dem der ikke er kristne har ikke tjek på noget som helst. Mange af de historier fungerer som vandrehistorier, og er ret dårlige.Der eksempelvis den om Charles Darwin der på sit dødsleje skulle have sagt at det hele bare var løgn. Det er sandt at darvinismen er baseret på løgn, men Darwin fornægtede ikke sin lære på dødslejet. Folk bliver så skuffede når jeg fortæller dem det, men hvorfor skulle vi argumentere på udokumenterede historier, som ikke har den ringeste betydning alligevel?
Så er der også den vandrehistorie hvor man i NASA ikke kunne forstå hvorfor der manglede en dag i solsystemet. Indtil en sagde at der i Josuas bog stod at solen stod stille til Josua havde vundet en kamp. Og så indstillede man angiveligt datamaskinerne efter den information og fik det til at passe. Også det er en vandrehistorie som ikke har noget på sig. Hvis den har, så vil jeg vide hvem der sagde det, og hvem der ellers var til den beregning hos NASA. For det er de informationer som mangler her.
Men her er så en nyere af disse vandrehistorier. Det skulle være et argument for Guds eksistens. Jeg er glad for folk der kan komme med gode argumenter for Guds eksistens. Men denne her er decideret dum, og hører bestemt ikke til i gruppen af dem jeg vil bruge. Se om du kan finde ud af hvorfor.
