Categories
Overfladisk kristendom

Sex and the city. Nu anbefalet af Christianity today

Så skete det. Vi kristne er nu blevet så frigjorte at vi med god samvittighed kan gå i biografen og betale for at se fire kvinder vælte sig rundt i promiskuøs livsstil. Fire kvinder der lever et totalt intetsigende tomt liv, som de prøver at få fyldt op, ved at søge seksuelle tilfredstillelse hos mænd der lever et ligeså tomt liv. Eftersom det ikke kan udfylde deres elendighed forsøger at de at skabe en facade af indhold ved at købe dyre mærkevarer. Det må være en rigtig god film for kristne, for den får tre ud af fire stjerner i Christianity today.

De skriver endda om nogle af de seksuelle eskapader som sker i filmen. Men det ser jeg som at gå over grænsen at citere det. Jeg må nøjes med at erklære, at jeg undrer mig over at man skal spilde spalte og hjemmesideplads til at anbefale en film som promoverer synd, som om det var saftevand.

Categories
Overfladisk kristendom

Verdens dårligste film. Hvordan blev den mon til?

Det er velkendt at verdens dårligste film hedder “Plan 9 from outer space”. Det menes at være den film der flest gange er blevet kåret til verdens dårligste. Jeg har faktisk set den, må jeg nærmest med skam indrømme, for den var virkelig så dårlig som man siger. Det var total tidsspilde at se den film. Det er en science fiction film med Zombier og vampyrer, elendige skuespillere, ekstrem dårlig kameraføring, og amatøragtig klipning. Den er lavet af manden der er blevet kåret til verdens dårligste instruktør Ed Wood. En mand der godt kunne lide at gå i kvindetøj. Det lavede han forresten også en film om. Og den er også dårlig, har jeg fået at vide, og jeg tror det er rigtigt.

Hvordan blev “Plan 9 from outer space” til en film. Hvem kunne finde på at give penge til at realisere Ed Woods drøm om at lave en science fiction film? Jo, det var der faktisk nogen baptister der ville, og gjorde. Nu vil jeg ikke stereotypificere baptisterne på denne enkelte begivenhed, og det kunne vel ligeså godt have været et andet kirkesamfund der havde gjort det, for læs nu hvorfor.

Der var nogle baptister der gerne ville lave en Jesus film. Eller en film om de 12 apostle, derom er der lidt uenighed. Men der er ikke nogen tvivl om at de ønskede at lave en film baseret på bibelen. Men de havde ikke så mange penge, og havde svært ved at finde en instruktør der ville tage projektet. Indtil de mødte Ed Wood. Han sagde ja på stedet. Men da han hørte hvor mange penge de havde til det, gav han dem et tilbud som var meget fristende. De skulle investere pengene i hans science fiction film “Grave robber from outer space”. Så ville de få pengene mangedoblet, så de kunne filmatisere mange flere bibelfilm, og i en endnu bedre kvalitet.

Nu skal det lige siges at baptisterne var lidt skeptiske. De brød sig nemlig ikke om navnet Grave robbers. Så Ed Wood ændrede navnet til “Plan 9 from outer space”, men ændrede så vidt vides ikke nævneværdigt i manuskriptet. Denne ændring af navnet og en lovning på en stor gevinst, overtalte til sidst baptisterne. For som Ed Wood jo sagde; Unge elsker film med rummænd og den slags, I vil tjene masser af penge på det her. Ja penge det er jo altid godt at have, så filmen gik i gang. Den blev vist nok skudt på fem dage.

Filmen blev en gigantfiasko! Den var så dårlig at folk ikke gad se den. Så derfor tjente den jo heller ikke nogen penge ind. Pengene var dermed tabt. Tabt fordi nogle kristne havde ladet sig friste til at investere i en film der overhovedet ikke havde noget som helst kristent indhold. Tværtimod. Den var fyldt med zombier, lidt vampyrer, mord, rummænd og dertil lavet af en transvestit. Men de troede at målet helligede midlet. Desværre blev de slemt skuffede.

Det er en alvorlig sag som kirke at indgå venskab med verden. For bibelen siger stadigvæk:

“I utro, ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der vil være ven med verden, står som en fjende af Gud.” Jakob 4.4

Categories
Overfladisk kristendom

Mig mig mig mig mig mig mig 5 Om bibelcamping

Hurra så er det sommer, og vi skal på bibelcamping, landstævne, missionslejr, sommercamp eller hvad det nu hedder de forskellige steder. Det bliver rigtig godt, for så skal vi høre om Gud og få stærk undervisning. Eller får vi nu også det? Jeg føler mig lidt som en rigtig lyseslukker, men har du set hvad temaerne er for mange af de store sommerstævner under kirkerne? De handler jo slet ikke om Gud, der er intet om Jesus, og slet intet om kirken. Nej det skal da handle om mig istedetfor.

Jeg har i lang tid lagt mærke til at overskrifterne for mange bibelstævner blev mere og mere udvandede. Istedet for at skrive “Lever for Jesus” begyndte man at skrive “Lever for en drøm”. Eller istedet for at skrive “Vi vil følge Jesus” skriver man “Vi har et mål”. Eller istedet for at skrive “Jeg vil leve tæt med Jesus” så skriver man “Jeg vil leve i relationer”(obs, eksemplerne er kun efterligninger på de rigtige temaer). Wauw vi har virkelig udviklet os. Vi er blevet så stærke i vores tro, at vi ikke engang har brug for at fokusere på Gud mere. Vi kan da bare fokusere på os selv. Men det burde måske ikke være så mærkeligt at stævnernes temaer er blevet så jegfokuserede, for går man ind og ser på de bogstande som der plejer at være, så handler de jo også om mig. Der kan jeg købe “Det målrettede liv”af Rick Warren, “Lev dit bedste liv nu” af Joel Osteen, “Kristen på en ny måde” af Brian McLaren og i år får vi også “Sex Gud” af Rob Bell. Det ser ikke for godt ud.

Nå jeg vil godt indrømme at jeg faktisk har set nogle gode overskrifter også. Den jeg synes bedst om, var dog noget skuffende i indholdet, for de havde inviteret fri sex tilhængeren og universalisten Johannes Møllehave til at komme og prædike. Det kan udhule selv det bedste tema for et stævne.

Nu kan det godt være at nogen ledere vil tænke; Ja men Jesus er jo implicit med i temaets titel. Til det må jeg bare sige; siden hvornår er Jesus blevet noget der er underforstået. Jesus er ikke implicit, Han er eksplicit. Så lad ham få førstepladsen på vores sommerstævner igen. For det er Han værd. Lad os ikke glemme at vi kun er noget værd pga Hans dyrebare offer på Golgatas kors. Det skyldes ikke os selv. Så lad os ikke fejre os selv med vores stævner, men give ære til Ham.

Hvis du skal på et stævne med en god overskrift og et godt indhold, så tak Gud for det. Og send gerne en mail til mig på info@omvendelse.dk, så vil jeg gerne give beskeden videre.

Hvis du ønsker at se de andre indlæg i serien “Mig mig mig mig mig mig mig”. Kan de ses ved at trykke på dette link: https://sand.omvendelse.dk/index.php?s=%22mig+mig+mig+mig+mig+mig%22

Categories
Kirke Overfladisk kristendom

Hvorfor kalder man det fornyelse?

Mange kirker er gået væk fra den sunde lære. Man taler ikke længere om synd, slet ikke om dom, og man fatter ikke hvad retfærdighed er. Omvendelseskristendommen er blevet en museumsfigur som vi ser tilbage på og griner af. Mens vi siger ha ha, tænk at vi var sådan engang.

I dag vil vi hellere have “levende kirker” hvor der er fed lovsang, ungdomsmøder hvor man bruger mere tid på at spille computer og gå i badeland, end man forkynder Guds ord, og søgervenlige gudstjenester hvor folk føler sig rigtig godt tilpas, fordi de aldrig får at vide at Guds vrede er over dem, hvis de ikke omvender sig. Det er hvad vi kalder fornyelse. Vi har med vold og magt slæbt de ting som verden tilbyder, ind i kirken for at kunne beholde folk i kirken og tiltrække nye. Men med de samme metoder er vi nået til et punkt, hvor der ikke længere er plads til Jesus i kirken.

Nogle steder er man endda begyndt at fjerne korset fra kirkerummet. Man begrunder det med at det har folk ikke lyst til at se på alligevel. Det er vigtigere at være en moderne frisk kirke, med masser af liv. De siger som Sardes menigheden at de er levende, men se hvad Jesus siger til dem i Åbenbaringen 3.1.

“Jeg kender dine gerninger. Du har ord for at leve, men er død.”

Vi er nået til et punkt hvor det er de færreste der ved hvordan man bliver frelst. Hvor det er de færreste der ved noget om hvad livet med Gud indebærer. For vi vil hellere snakke om at “det er fedt at være en kristen” end vi ønsker at tale om efterfølgelse og leve i omvendelse fra synd.

De af jer der har kommet i kirkerne igennem mange år, I ved godt hvad jeg taler om her. I kan godt huske dengang man til en bibelcamping eller landsstævne som man kaldte det, kunne købe bøger der handlede om Gud. Om bøn. Om bibelen. Men i dag er der fuld af bøger om hvordan JEG kan leve et succesfuldt liv. Hvordan JEG kan få et bedre liv. Hvordan JEG kan blive et tilfreds menneske. Mange af bøgerne er skrevet af falske lærere, hvis budskaber vi i halvfjerdserne aldrig ville have givet en plads på de selvsamme hylder. Men i dag så er de der.

Hvordan vil Gud definere det vi kalder fornyelse, hvis vi vurderer det i forhold til Hans ord.? Vil Han så også kalde det fornyelse, eller vil det være et ord med en helt anden betydning?

Categories
Falsk Lære Forvirret lære Overfladisk kristendom

Todd Bentley er “det nye Gud vil gøre” Øhh

I sidste uge så jeg at den kirkelige avis Udfordringen havde en hel side, som de brugte på den nye smarte prædikant Todd Bentley. Tjah så smart ser han dog heller ikke ud med hans piercinger og tatoveringer. Han havde åbenbart holdt nogle møder som var blevet så populære, at de var begyndt at afholde dem på steder hvor der var plads til 150.000 mennesker. Jamen dog, det er jo altid et sikkert tegn på at det er fra Gud. Eller er det?

Jeg har i et stykke tid fået mails hvor jeg er blevet advaret mod denne mand. Jeg har set nogle videoer med ham, og jeg har naivt tænkt, at dette ikke får nogen indflydelse i Danmark. For det var for langt ude. Det var en ret dårlig analyse, hvilket jeg burde være irriteret over, da jeg ofte har arbejdet som analysekonsulent. For Udfordringen skrev faktisk rigtig pænt om ham. Der var også et pastorægtepar som havde valgt at tage derover, fordi de var blevet ramt hårdt at hans forkyndelse i fjernsynet. Vist nok på Godchannel, som man godt nok skal kigge rigtig lang tid på, for at finde noget der er fra Gud.

Nå anyway, lad os prøve at se hvad han er for en. Her er en video hvor han går rundt og profeterer og beder for folk. Han skal være meget glad for at han ikke gjorde det her i det gamle Israel, for hans profetier rammer så langt ved siden af det folk siger, at han dengang ville blive stenet for at komme med falske profetier. Hans budskaber er heller ikke særlig skarpe, men kunne rimeligvis blive sagt til hvemsomhelst. De åndelige højdepunkter i videoen er når han lægger hænderne på folk og siger BOOM (ja det er rigtig nok det siger han). Men prøv selv at vurdere om det her virkelig er Gud der taler igennem denne mand. Eller om Udfordringen skulle skrive om det der sker når Paul Washer har været og forkynde et sted. Der sker nemlig det at folk omvender sig fra synd, og vender tilbage til Gud. Det burde da være noget mere interessant at skrive om, end denne mærkværdige udgave af tosset kristendom. Ja undskyld mig, men jeg bliver altså sur over at skulle læse sådan noget pjat i Udfordringen. Men Redaktøren Henri Nissen gider ikke høre på mig, så hvis du kender ham, burde du måske gøre ham opmærksom på det her, og spørge ham om det er orden at anbefale en mand som Todd Bentley.

NB: Se andre indlæg om Todd Bentley, ved at skrive Todd Bentley isøgefeltet foroven.

Categories
Overfladisk kristendom

Bliv kristen med Dr. Who

En af de mest populære science-fiction tv-serier er Dr. Who. Jeg kan huske at jeg sad tryllebundet foran fjernsynet som knægt og var ved at dø af skræk, over insekter på størrelse med mennesker, uhyrer og robotter fra andre planeter som kun ville os mennesker det værste. Sådan en serie må man da kunne bruge i døende kirker, til at få folk tilbage til kirken.
En talsmand for en Engelsk kirke siger følgende:

“There are countless examples of Christian symbolism in Doctor Who, which we can use to get across ideas that can otherwise be difficult to explain.”

Til det må jeg bare sige at der altså ikke er nogensomhelst teologiske dybder i Dr.Who serien. Det er pseudovidenskab og pladderpsykologi, uden sammenhæng. Men Dr. Who kan altid sige det på en måde der er meeeeeeeget fascinerende, og som får det til at virke “troværdigt”. Men okay, nu har vi ikke længere brug for at prædike Jesus i kirken. Vi kan prædike tv-serier istedet. For Gud er så stærkt til stede i tv-serierne, at vi ikke længere har brug for at tale Guds uforfalskede ord. Se artiklen her: The Times om Dr.Who i kirken.

Til dem som tænker, ja men hvad nu hvis man godt kan bruge Dr. Who. Så kan de se på følgende klip og vurdere det selv.

Men ret skal være ret. Er det så enkelt at bedømme i dette? Kan der være gode grunde til at bruge sækulære medier til at forkynde evangeliet på? Ja det er jeg faktisk overbevist om. Derfor har jeg for at undgå misforståelser omkring dette indlæg, skrevet et andet indlæg som viser hvornår vi kan referere til film i forkyndelsen. Det er i indlægget lige før dette.

Categories
Kirke Overfladisk kristendom

Er det i orden at bruge verdslige film til at forkynde evangeliet?

Ja og nej er svarene, og hvis du ikke blev klogere af det svar, så må jeg nok hellere forklare mig. Det bliver måske ikke så nemt, så der er muligvis gråzoneområder indenfor dette emne som jeg ikke kender nok til, og derfor kan være svære at vurdere.

Men jeg tror det har meget at gøre, med den metode vi bruger når vi henviser til en verdslig film. Hvis jeg har forkyndt ordet, kan jeg faktisk godt finde på at henvise til en scene som folk kender til. Eksempelvis fra Forest Gump. Det er sådan en film som alle kender, og som, må jeg indrømme, har nogle kristne vinkler indbygget. Hvis jeg f.x. talte om at vi skal være villige til at ofre os for hinanden, istedet for bare at tænke på os selv. Så kunne jeg godt bruge eksemplet fra vietnamkrigen, hvor Forest Gump efter et angreb som han lige er sluppet fra, finder ud af at hans ven Bubba ikke kom med. Derfor løber han tilbage for at finde og redde ham. Han ender med at redde de fleste af de overlevende fra hans bataljon. Han risikerede sit liv, men var villig til at ofre det for at redde andre. Det er et ganske udemærket eksempel som vi kan bruge SAMMEN MED BIBELEN naturligvis.

Bruger jeg eksempler som disse, skal de være bibelsk begrundede. Det skal ikke være sådan at bare fordi jeg synes en scene i en film er fed, at jeg så vælger at bruge den i en forkyndelse. Hvis jeg henviser til en scene, skal det være fordi den viser noget bibelsk, og intet mindre end det! Her vil jeg gerne indrømme at jeg før i tiden har tænkt følgende om bestemte scener i film: “Waauw, det her klip, kunne jeg godt tænke mig at bruge i en prædiken”. Kunne du se hvorhenne jeg lavede fejlen? Det var fascinationen over filmen, der gjorde at jeg ville bruge den. Ikke fordi der var et stærkt bibelsk budskab i den. Og nu tænker du måske, hold op hvor har René dog været en idiot. Til det må jeg give dig ret, men desværre ved jeg at flere  forkyndere bruger de samme årsager til at vise filmklip i deres forkyndelse. Mange af dem er ovenikøbet så stolte, at de selv siger at det var årsagen til at de ville vise et klip. En af dem hedder Rick Warren, men det var godt nok en sang istedet som jeg vil fortælle om en anden gang.

Jesus og Robert de Niro
En sådan overskrift er efterhånden ikke noget særsyn i nogen kirker mere. Man laver en prædiken serie, med et tema som dette. Går ud i medierne og fortæller om det, og forsøger dermed at sælge Jesus på at Han har ligheder med Robert de Niro. Jeg ved om en kirke der gjorde det sidste sommer. Den engelske statskirke har gjort lignende tiltag. De har jo brugt Harry Potter som frontfigur til at få unge tilbage i kirken. Lær om kristendom igennem Harry Potter. Jamen helt ærlig, skal vi til at bruge troldkarle som bibelen advarer imod, som kristusbilleder? En tragikomisk sidebemærkning er at samme kirke nogle få år i forvejen, offentlig gik ud at og sagde at Britney Spears var et godt forbillede for de unge. Så det virker ikke til at de er særlig gode til at finde de rette rollefigurer i den kirke.

Problemet som vi ser flere steder i den vestlige kirke, når man bruger verdslige film i forkyndelsen, er at man vinkler til filmene helt forkert. Man siger forstå kristendommen igennem Forest Gump, eller forstå kristendommen igennem Pirates of the Caribeans. Ja du læste rigtigt der er faktisk kirker der bruger denne pirat film med spøgelser, mord og død som en “indgang til at prædike evangeliet”. Vinklen i denne metode er verdens vinkel. Ikke den bibelske vinkel. Vi prøver at gøre Jesus ligeså spændende som Forest Gump eller Jack Sparrow. Men er det en god sammenligning? Er Jesus så lille for os at vi sammenligner ham med Hollywoods fiktive filmpersoner. Det er ikke noget godt billede at have af Jesus.
Dertil mener jeg ikke at vi skal lokke folk ind i kirken, ved at tale til deres begær efter underholdning. Det klarer Hollywood ganske godt i forvejen. Vi burde istedet sørge for at dem der kommer ind i kirken får det fulde evangelium forkyndt, så de ikke har nogen undskyldning overfor Gud. Og dertil give dem en forståelse af, hvorfor de har brug for at omvende sig!

Så ja film kan bruges til at referere til, når vi forkynder evangeliet, men det skal ske udfra en bibelsk tilgang, ikke en verdslig tilgang. Dertil skal det gøres med visdom.

Categories
Livet som kristen Overfladisk kristendom

Er det mere helligt at være missionær i Israel?

Dette indlæg kan blive misforstået, hvis man vil misforstå det. Så derfor vil jeg starte med at erklære klart og tydeligt: Jeg er ikke imod mission i Israel, tværtimod! Når det så er sagt, så undrer det mig hvor mange evangelistiske ressourcer som der bliver brugt til Israelsmission. Ressourcer som kunne bruges til at missionere blandt de unåede folkeslag. Hvilke unåede folkeslag spørger du måske. Men sandheden er at mindst 1½ milliard mennesker ikke har hørt evangeliet om Jesus Kristus. Nogle mener det er helt op mod 2½ milliard. Så det må vel ligge et eller andet sted mellem de to tal.

Det er rigtig mange, så der er nok at lave. Sagen er jo den at Jesus ikke kommer, førend evangeliet er forkyndt for ALLE folkeslag. Men til det skal der bruges penge. Og hvordan får man kristne til at støtte mission? Jo man skal sørge for at det lyder ekstra helligt, og det gør navnet Israel jo. Det er som om der er en tendens til at kristne nemt kan overtales til at støtte mission I Israel, mens det åbenbart er sværere at finde støtte til mission i Nordkorea og Vietnam. For det har jeg faktisk aldrig hørt om. Jo muligvis har jeg hørt om noget i Vietnam engang, men jeg er ikke helt sikker.

Hvad vil jeg egentlig sige med dette. Jo, det er almen kristen viden at hvis Gud fjernede sin Helligånd fra kirken, så mener man at cirka 90 procent eller mere af kirkens arbejde ville fortsætte. Der er altså en stor del af kirkens arbejde der ikke er ledt af Helligånden. Den går istedet i dens egen kraft. Det kan nemlig ikke passe at der er så mange der har et kald til at være missionær i Israel, men så få der er kaldet til at gøre det i de lande hvor det er svært at være en kristen. Der må altså være nogen af de missionærer i Israel, der burde lave noget andet end det de gør! Et helligt arbejde er ikke at arbejde et bestemt sted. Men at gøre det som Gud har kaldet en til at gøre.

Men er vi herhjemme så frygtelig anderledes? Hvad er det for tjenester mange af os søger i menighederne? Er det ikke de samme slags som kan give anerkendelse i menigheden, og dermed give os et bedre navn blandt de andre. Jeg skal bestemt ikke gøre mig mere uskyldig på det område end andre. For det er så nemt for os at falde for fristelsen til at være ledt af vores eget kød. Istedet for at gøre Guds vilje, og gøre den uden at anse os selv for at være noget.

Categories
Overfladisk kristendom

Spicegirls for kristne

Jeg var for nylig ovre og besøge noget familie. De har tilfældigvis Godchannel. Jeg kan huske at de engang for nogle år siden, kunne sende god bibelsk undervisning af David Pawson og Derek Prince, og så en blandet landhandel som trængte til en god sortering. I dag ser det ud til at man bare skal lade være med at tænde for det. For det er efterhånden blevet en lang gang prosperity preaching og en underholdningspræget kristendom, der virker mere inspireret af verden, end af Guds ord.

Der er bl.a. et totalt tom ungdomsprogram, hvor man sidder og bilder de unge ind at du sagtens kan leve som verden, se ud som verden og tænke som verden. Bare du elsker Gud, og synger lidt lovsang indimellem. Der er ovenikøbet musik som lyder som verden, med tekster som lyder lidt kristne. Og så er alt jo godt. Personligt bryder jeg mig ikke om at vise nedenstående video, men jeg vil godt vise et eksempel på noget jeg synes mere ligner the Spice girls, end de ligner en kristen pigegruppe.

Desværre er Godchannel jo bare et billede af hvordan kirken bliver solgt til unge i dag. Jeg har set flere hjemmesideeksempler på angiveligt kristne ungdomsklubber som  intet kristent indhold har på deres sider. Og jeg mener virkelig intet. De har istedet en masse aktiviteter som badeland, bowling og spisning på hjemmesiderne. Jeg ved ikke hvorfor jeg skulle sende mine børn til sådan en klub, når de engang blev teenagere. Jeg ville da hellere sende dem hen et sted hvor de studerede bibelen. For det gjorde man i de samme slags klubber for bare tyve år siden. Det er da vist ikke det man kalder en god udvikling, selvom mange kalder det fornyelse af kirken.

Categories
Kommentar til medierne Overfladisk kristendom

Profeten fra Danmarks Radio, TV-Værten Mikael Bertelsen

Nej bare rolig. Jeg er ikke ude på at vi skal sætte endnu en “profetkonference” i sving. Men der er noget jeg er blevet lidt overrasket over, som har noget at gøre med det hedengangne Mikael Bertelsens talkshow-program”De uaktuelle nyheder”, som vist nok blev sendt for en otte års tid siden.

I et af de programmer var der en parodi på kristen tv for unge. Det var ret morsomt at se, for det første skulle den tv-vært som skulle præsentere det kristne tv-program for unge, være så hip og så cool at det var lige før at jeg syntes at jeg havde set ham i virkeligheden, på en af de sædvanlige ungdomssommercamps. Men nu var det en skuespiller. Han kunne sådan lige pludselig sige; “Det er for cool at være kristen”. “Jesus er bare for sej” osv. Så det var dybden af hans kristne refleksioner.

Det første indslag var en gæst som dyrkede kristen dødsmetal. Han blev interviewet og sagde, at han var irriteret over at det kun var satanister der kunne spille dødsmetal. Det skulle kristne da også have lov til. Så de havde lavet et kristent dødsmetalband. Så blev der vist en musikvideo med dem hvor man hørte en synge med en dyb rusten stemme “Gud er en sej fyr” hvilket blev gentaget igen og igen.

Derefter fik værten besøg af en der skulle tale om kristen porno. Så blev der vist en kristen pornofilm, som jeg må sige var ret uskyldig og bestemt ikke pornoagtig. Men selve ideen med kristen porno lød tilpas langt ude. Lidet anede jeg uråd.

Men hvorfor skulle dette gøre Mikael Bertelsen til en profet? Jo, sagen er den at i dag kan man sagtens få “kristen” dødsmetal. Det er ovenikøbet meget populært blandt unge kirkegængere. Personligt har jeg meget svært ved at sætte de to ord kristen og dødsmetal sammen i en sætning. Men det er meget populært at høre blandt unge kristne. Og mange forældre og ledere i kirkerne støtter det, fordi de mener at det er bedre at høre kristen dødmetal end satanistisk dødsmetal. Tja, måske burde de bare høre noget andet musik istedet. Men okay, det er så hvad det er. Men kristen porno, det sker da aldrig vel?

Jo, det er allerede sket. Der findes i dag ovenikøbet nogle retningslinier for hvordan man laver noget så mærkværdigt som kristen porno. De kan findes på en side som jeg ikke vil henvise til mere, pga en fuldt ud berettiget klage fra en læser. Derfor undskylder jeg meget at jeg havde skrevet adressen på siden, for henvisninger til den slags, er der ikke brug for her på denne side. Jeg kan nemlig ikke anbefale at gå derind. Så læserne må nøjes med at stole på mig, istedet for at få dokumentation. Men hvad er det så for retningslinier de giver. For det første skal det selvfølgelig kun foregå hos ægtepar, og det skal foregå indenfor et kristen ægteskab. Dertil skal det være instruktivt.
Jamen dog, det er dog de mest fantastiske regler. Hvorfor har vi ikke fundet ud af dem noget før, så vi kristne også kan blive “seksuelt frigjorte”?

Desværre må jeg sige at virkeligheden overgik Mikael Bertelsens profetier. Jeg ville have ønsket det var omvendt, for så kunne jeg sidde og grine over hans måde at fremstille kristne på. Istedet er det til at græde over når det viser sig at virkeligheden har overgået Mikael Bertelsens fantasi.

NB: Den lovede opfølgning på indlægget “Hvordan ser en kristen ud” vil komme i løbet af dagen.