Mit sidste indlæg “Djævelen går frit omkring hos Dansk Oase” (se her) skabte en del debat på facebook, og noget af debatten har medført en del spørgsmål. Nogle af dem overlapper hinanden, og et af disse vil jeg godt fokusere på her. Det er spørgsmålet om hvorfor yoga ikke bare kan ses på som udstrækning, når Dansk Oase har åbnet op for det man kalder yogafaith.
En gik så langt som at spørge om man ikke bare kunne kalde det “Stræk ud med Gud”. Hvilket nok var der hvor jeg syntes filmen knækkede allermest. For spørgsmålet er hvorfor skulle man dog have brug for at lave en religiøs øvelse i form af udstrækning? Eller hvorfor skulle jeg gøre udstrækning til en religiøs øvelse ved at kalde det “Stræk ud med Gud”? Kommer jeg da tættere på Gud når jeg søger Ham mens jeg strækker ud? Er det en mere hellig måde at søge Gud ved at jeg strækker ud, eller er det mere helligt når jeg ligger i sofaen og gør det, eller sågar i min hængekøje ude i haven.
Selvfølgelig nej, det er ikke mere helligt at søge Gud når jeg strækker ud, og derfor har vi heller ikke brug for at lære at “strække ud med Gud”, og vi har slet ikke brug for at søge Gud igennem det som den omtalte kvinde i mit forrige indlæg Rie Frilund Skårhøj kalder Yogafaith.
Men hvorfor så det? Inden jeg svarer på det, så spørg dig selv om du synes om følgende fiktive reklame:
Madlavningspraise
Føler du også at du mangler tid til at søge Gud, i en travl hverdag? Tidligt op, på arbejde, købe ind og så hjem og lave mad, for så at være helt udkørt kl. 8.00 så du kun har overskud til fjernsyn. Svaret er at nu kan du søge Gud på en særlig måde når du laver mad. Vi kalder det Madlavningspraise. Lær hvordan du når du rækker ud efter paletkniven kan tænke at du har brug for at række ud til Ham. Eller når du knækker et æg, så har vi også brug for at Gud knækker os, så vi kan se vores afhængighed af Ham.
Boost dit liv med Gud nu på workshoppen “Madlavningspraise” hos Dansk Ørkenvandring. Meld dig til Madlavningspraise og opnå nye levels i dit liv med Gud.
Eller hvad med den her reklame:
Rosenkransen
Søg Gud mens du ser fjernsyn. Har du også dårlig samvittighed over at du se mere fjernsyn end du søger Gud? NU er svaret her, få en Rosenkrans. Mens du sidder og ser fjernsyn kan du holde en katolsk rosenkrans i hånden og perle for perle undervejs tænke Fadervor, og diverse sætninger som bl.a. starter med Ave Maria. Du kan sagtens nå at gennemgå Rosenkransen mellem fem og ti gange på en aften, samtidig med at du hygger dig med spændende fjernsyn.
Køb Rosenkransen i dag på katolik-online.dk. Vælg selv om du vil have deluxeudgaven til 455 kr, hvor det er nemmere at mærke om det er et Fadervor eller Ave Maria du skal fremsige. Eller normalmodellen til 264 kr, som opfylder de normale krav for en Rosenkrans. Om du vælger den ene eller anden så vil dit fjernsynssening blive til et religiøst ritual som vil få dig nærmere Gud.
OK, det er helt i orden og forståeligt hvis du mener mine fiktive reklamer her er ekstreme. Hvilket jeg håber du gør, men det første eksempel kan nemt findes i andre udgaver. Eksempelvis kan man lave worship fitness i USA, og rosenkransen fungerer faktisk som jeg beskriver (i grove træk) det er nemlig et ritual, som folk udfører uden nødvendigvis at tænke/fordybe sig i hvad man gør. Det er mere nogle sætninger man siger eller tænker uden at det får en nærmere Gud, og der behøver ikke være nogen reflektion over det. Men et religiøst ritual er hvad det er.
Men hvad er det Gud vil?
Sagen er den at vi mennesker har nogle religiøse tendenser som gør at vi ønsker at gøre noget særligt der kan gøre os “mere hellige”. Det kan godt være vi ikke tænker over det så meget, men vi har alle nogle tendenser som gør at vi forsøger at gøre et eller andet som gør at vi kan opfatte os selv som lidt mere hellige. “Jeg giver tiende, se mig” eller “Jeg beder til Gud tre timer om dagen, se mig” eller “jeg spiller ikke computerspil fordi de tager tid fra mig som jeg kan bruge til at søge Gud, se hvad jeg ikke gør”.
At folk ønsker at give tiende, eller bede mange timer hver dag, eller ikke spiller computerspil kan være meget fint. Men hvis vi gør det for at være mere hellige, så har vi misset hvad det handler om. For hvis man virkelig er en kristen, så er det meningen at hele vore liv ærer Gud. Alt hvad vi gør skal nu ære Gud. Som Paulus skriver til Kollesenserne:
“Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!” Kol. 3.17.
Det er ikke nødvendigvis nemt at udleve dette, tværtimod så er det langt sværere end at udøve nogle religiøse ritualer. Men det er alligevel befriende og samtidig bibelsk. For det var bl.a. ting som dette der blev så fantastiske at erkende for Luther. Luther så at det at være en hellig, ikke kun handlede om at være nonne, munk eller præst. Nej, det at være en god forretningsmand kunne nu være helligt. Det at være en god far eller mor var at ære Gud med sit liv. Ja, at være en god karl på en gård kunne også være et helligt liv. Om du var præst, forretningsmand, skomager eller landmand eller hvad man nu kunne have af gode erhverv og ansvar, så var det helligt at gøre det godt og til Guds ære. Man behøvede altså ikke udøve nogle bestemte ritualer for at være hellig. Det var en befrielse og med til at give den protestantiske del af verden nogle fortrin dengang.
Men når det er meningen at alt hvad jeg gør, det er noget jeg gør for Gud, så betyder det også at de ritualer som jeg før troede fik mig nærmere Gud, i dag er tomme handlinger. Jeg kan ikke i mig selv komme nærmere Gud. Gud er kommet nær mig i Kristus. Så jeg nu lever 24 timer i døgnet sammen med Ham. Han er mig nær. Det gør at hvis jeg spiser morgenmad, gør jeg det for Gud. Når jeg tager på arbejde gør jeg det for Gud. Når jeg løber en tur, gør jeg det for Gud. Og når jeg strækker ud, gør jeg det for Gud. Ja, selv når jeg sover gør jeg det for Gud. For jeg har også brug for at hvile mig, så jeg kan være frisk næste dag, og være frisk for Gud.
Men men lad mig lige kort vende tilbage tilbage til om det ikke kan være ligemeget om man kalder udstrækning for yogaøvelse, eller yogafaith. Svaret (som jeg også svarede på i forrige indlæg) er nej. For det Rie Frilund Skårhøj gør, når hun siger det er de samme øvelser som i yoga, og vælger at kalde det for yogafaith, så gør hun igen disse udstrækninger til nogle religiøse ritualer. Hun indikerer at man kan bruge yogafaith til at søge Gud, og det tenderer til at hun viser at yogafaith kan få dig nærmere Gud. Og det betyder at hun fortsætter med at bruge yoga religiøst. Eneste forskel er at hun ikke siger at yoga oprindelig handler om at brænde negativ karma af, og ikke har noget at gøre med at få en smidig krop selvom nogle får det af det. Yoga handler faktisk ikke så meget om at få en smidig krop, men om fastlåsning af kroppen. Men det var en sidebemærkning.
At Dansk Oase har valgt at give dette plads, foruden folk der påstår man kan finde Jesus i tarotkort, og sætter romersk katolske prædikanter på deres prædikestol m.v. det synes jeg er kritisabelt. Jeg har ikke i sinde at stoppe Dansk Oase i at gøre det, for jeg støtter religionsfriheden i dette land. Men jeg vil også have lov til at pege på at det Dansk Oase gør, er at sammenblande religion og lave et stort sammensurium af underlige ting. Konsekvensen af det er at djævelen går frit omkring hos Dansk Oase, og derfor vil jeg også advare kristne imod at tage på deres sommerlejr. Medmindre de omvender sig, og vender tilbage til at prædike evangeliet om Jesus Kristus som korsfæstet, død og opstanden. D.v.s. så folk forstår hvorfor det var nødvendigt at Gud blev menneske, og skulle dømmes en uretfærdig dom. Forstår hvad der skete på korset, og hvorfor vi mennesker har brug for Jesus som frelser. Når vi får Jesus forkyndt ordentligt som korsfæstet, død og opstanden, så giver evangeliet mening. Men lige nu giver evangeliet ikke mening hos Dansk Oase, når de har brug for at sælge deres sommerlejr som de gør pt. Så kære Dansk Oase, smid det beskidte udenfor jeres lejr, og få Jesus tilbage som den jeres lejr bør handle om.
