Kære læsere, mit navn er Majbrit og jeg har fået lov til at skrive et indlæg her på bloggen. Jeg har gået og tænkt lidt over, hvad jeg skal skrive om og siden jeg er en ung fuldtidsmor, er emner indenfor familie og børneopdragelse i højsædet for mig.
Når jeg læser Guds ord og kristent litteratur bliver jeg igen og igen mindet om dette. At opdrage ens børn, og at lede og guide dem til en erkendelse af, at der er en Gud og at det KUN er gennem Hans enbårne Søn, hvori der findes frelse fra synd og evig fortabelse. Det er ikke et let job, der kommer af sig selv, eller som man kommer legende til. Det er et tidskrævende job, som virkelig kræver engagement. Så er det essientielt at man selv lever i daglig omvendelse til Ham, og har en klar erkendelse af at uden Gud og Hans kraft og styrke og hjælp kan jeg intet. Jeg er intet uden Ham, som giver mig luften at indånde til liv hver dag!!
“Jamen børn bliver da søde, gode kristne ved at lære fra mor og fars eksempel og se at de er gode mod andre…..specielt de mennesker de kan lide!”
Hhmm er det nu også det bibelen siger? Nej, faktisk er bibelen helt klar på det område og underviser os ud fra 1. mosebog at efter Syndefaldet i Edens have, arver vi den syndige natur og blodlinie, som går helt tilbage til Adam, det første menneske på jord. Det vil sige at vore børn, om vi vil det eller ej, er syndige fra fødslen af, ja faktisk fra undfangelsen af. Det er vores job, som deres autoritet at hjælpe dem til at komme til en erkendelse af, at uden omvendelse fra deres synd og tro på Herren Gud, er det umuligt at få tilgivelse fra deres overtrædelser og og arve evigt liv i himmelen.
Jeg kunne godt tænke mig en anden gang at skrive lidt mere om hvordan vi som forældre, kan hjælpe vores børn til at leve et liv der ærer Gud, blandt andet ved at leve i lydighed mod deres forældre, som Gud har sat som autoritet.
Forfølgelserne i Indien fortsætter. Det er en af de værste forfølgelser der har været længe. Kristne er på et forkert grundlag blevet beskyldt for at have dræbt en hinduleder. Hvilket der ikke er belæg for, det skulle angiveligt være nogle maoister der har gjort dette. Men man har brugt drabet til at sætte gang i forfølgelserne. Kristnes huse og ejendomme bliver brændt af, kvinder bliver voldtaget , folk bliver dræbt. Dette er forfølgelse af en bestemt gruppe af mennesker, og svarer til et stærkt racistisk angreb.
Hvor er Medierne?
Men hvorhenne kan man finde noget om dette i de danske medier? Det eneste sted jeg har fundet noget er i Kristeligt Dagblad, og jeg er taknemmelig for at der faktisk findes en avis som vil gøre opmærksom på dette (derudover har metroexpress og den nu lukkede nyhedsavisen også bragt disse nyheder). Men Politiken har ikke skrevet noget. Berlingske har ikke skrevet noget. Jyllandsposten har ikke skrevet noget, og heller ikke de andre store aviser, og der har heller ikke været noget i fjernsynet om det.
Er det mon fordi de ikke er blevet opmærksom på det? Nej kan jeg med klarhed sige, for dette er blevet annonceret på Ritzau. Aviserne som betaler til Ritzau kunne bringe denne nyhed ganske gratis, men det har man ikke fundet nødvendigt, selvom det er de alvorligste forfølgelser mod kristne i nyere tid i Indien.
Falun Gong
Hvis det istedet havde været en lille ubetydelig sekt ved navn Falun Gong det var sket imod, så havde aviserne hoppet til med det samme. Og det er ikke en påstand jeg bare slynger ud, jeg har undersøgt hvor meget der er blevet skrevet om Falun Gong, i forhold til forfølgelse mod kristne. Forstå mig ret, jeg er selvfølgelig ikke tilhænger af forfølgelse af Falun Gong, og heller ikke af at medierne gør os opmærksom på den forfølgelse de oplever. Men det er bemærkelsesværdigt at medierne i Danmark ikke vil skrive om forfølgelse af kristne, men gerne om forfølgelse af små ubetydelige sekter.
Er du en kristen så hør hvad det er vore brødre og søstre bliver udsat for i den indiske delstat Orissa i øjeblikket af K.P. Yohannan som er grundlægger af Gospel for Asia denne mand:
I denne podcast taler David Jakobsen (fra www.apologetik.dk) om hvordan vi skal forholde os til falsk lære i kirken, og hvordan vi kan se forskel på den sande lære og den urene lære. Dertil kommer han også meget fint ind på hvordan den sande kristne er, og hvordan den kristne adskiller sig fra dem der kun udadtil ser ud til at være kristne, men i virkeligheden er falske omvendte.
Dette er en meget klar forkyndelse som jeg håber mange kan få stor nytte af, og den har min fulde anbefaling. Det er vigtigt at høre hele forkyndelsen her, for det han kommer ind på hænger sammen i en fin tråd, og David er god til at samle op til sidst i sin forkyndelse så ubesvarede spørgsmål bliver besvaret der. Den kan dog godt klares at blive delt op hvis man ikke har tid til det hele (54 minutter) men gå ikke glip af resten.
Denne video er blevet anklaget for at være ulovlig. To gange er den blevet fjernet fra youtube, fordi Rick Warrens forsvarer Richard Abanes fejlagtigt har anklaget den for at være ulovlig. Det på trods af at den har været juridisk vurderet af producenten (Crosstalk radio). Richard Abanes er den samme mand som fik lukket Pastor Ken Silvas hjemmeside www.apprising.org (den er vel at mærke oppe at køre på et andet webhotel i dag), som man kan læse om her.
Videoen er reelt set bare er et radioprogram hvor de taler om Richard Abanes og hvad han står for. Der er så bare lagt billeder og tekst på noget af det. Men det der blev sagt, var ikke noget Richard Abanes brød sig om. Derfor henvendte han sig to gange til youtube, som derefter fik det fjernet uden at vurdere om der var noget galt. De fjerner jo alt bare man siger “Copyright alarm”. Sikken service for youtubebrugerne.
Dette er ikke noget enestående. Der bliver i øjeblikket fjernet mange videoer som kan være kompromitterende overfor visse kristne ledere, samt forsøgt at få kristne bloggere til at fjerne indhold de har skrevet. Det der kan undre en her, er at disse kristne ledere siger de har sandheden, men det er åbenbart en sandhed som ikke er stærk nok til at kunne tåle kritik. At ens lære ikke kan tåle kritik, er et tegn på at det er en svag lære. Dvs en lære som bygger på sand. Når man truer folk med at holde mund, truer folk til at fjerne kompromitterende materiale, eller endog kan finde på at slå folk ihjel (det sidste er ikke rettet mod Abanes, men på dem der slår kristne ihjel blot fordi de er kristne), så er det pga at det de står for, ikke kan tåle at blive analyseret, efterforsket og vurderet. Man vil hellere have at ingen vurderer nogetsomhelst. Men spiser hvad DE siger råt, men åbenbart ikke hvad andre siger.
Er vi parat til kritik?
Jeg kan se på statistikkerne for denne hjemmeside, at den nogle gange bliver linket til fra folk som ikke bryder sig om det jeg skriver her. Der er ovenikøbet nogle som har skrevet noget som ikke engang passer, om hvem og hvad jeg er for en person. Skulle jeg føle mig gjort mindre troværdig af den årsag? Skulle det budskab der bliver forkyndt her på bloggen være så svagt at det ikke tåler vurdering? Det håber jeg godt nok ikke. Men når de kunne finde på at kalde Johannes Døberen for en fanatiker og Jesus for en vindranker (gammel oversættelse af bibelen) så kan jeg også tåle at jeg bliver kaldt noget grimt, og jeg kan også tåle at der bliver rettet kritik mod det jeg skriver her. Hvis kristne ledere ikke kan tåle at stå på øretævernes holdeplads, så er der ikke ret meget Jesu efterfølgelse i dem. For hvis Jesus var parat til at blive talt dårligt om (og mere til), så bør vi også være det.
Men værsgo at se, hvad nogen ikke ønsker du skal se. Og spørg så dig selv om det nu ogsa var så galt igen? Jeg vil dog lige påpege at jeg ikke er fuldstændig enig med Ingrid Schluter (radioprogrammets vært) og Ken Silva som jeg omtalte før. Jeg synes de på visse områder er lidt snæversynede. Men det er på sekundære områder jeg er uenig med dem. Men dette handler ikke om Ingrid og Ken har ret. Men om at der er nogen som ikke kan tåle at blive sat i et kritisk lys, selvom bibelen viser at vi skal kunne tåle et kritisk lys.
….så lider hele legemet. I Indien er der pt en meget voldsom forfølgelse af de kristne. Det er særlig i delstaten Orissa dette sker. Radikale Hinduer brænder kirker ned, mindst 30 skulle være brændt ned. Men ikke nok med det, så bliver hjem der er ejet af kristne plyndret og ødelagt. Der er kristne som er blevet brændt levende. Eksempelvis Graham Staines og en del af hans familie. De havde holdt nogle møder i delstatetn og mens de sov i deres bus, kom 100 hinduer og satte ild til bussen. Mens bussen brændte ned, dansede hinduerne og råbte “retfærdighed er blevet udøvet, nu er de kristne begravet på hindumaner”.
Den forfølgelse som forekommer skyldes at den del lavkaste hinduer har brudt med hinduismen, og er blevet kristne. Det er der nogen højkaste hinduer der er blevet vrede over, og anser det for en trussel imod deres trossystem og samfund. Der skulle efter sigende være 50.000 kristne på flugt dernede lige nu, pga forfølgelserne.
Dette burde være en nyhed som fik de store overskrifter, men det er kun i www.kristeligt-dagblad.dk at man kan se noget om det. Hvis det nu havde været nogle buddhister, eller nogle fra en sekt kaldt Falun Gong, så ville dette have været på forsiden af flere aviser. Ikke fordi jeg vil ignorere forfølgelsen af de andre, men den ignorering af at kristne bliver forfulgt i verden, er ret tankevækkende. Men bare fordi verden ignorerer det, skal vi ikke. For når en del af legemet lider, så lider hele legemet.
www.tilbagetilbibelen.dk havde i sidste weekend arrangeret en møderække med Justin Peters fra www.justinpeters.org. Jeg fik mulighed for at være sammen med Justin imellem nogle af møderne og slappede af om søndagen sammen med ham, og nogle af mine andre gode venner (ja jeg har venner). At møde den mand gjorde et meget stort indtryk på mig. Inden jeg går videre med hvad det er for indtryk, vil jeg godt gøre opmærksom på at disse indtryk i sig selv ikke godkender den undervisning Justin gav os. Det er kun Guds ord vi kan bruge til at gøre det. Men det er du til gengæld meget velkommen til at vurdere senere, når hans undervisning bliver lagt på nettet. Jeg har ikke selv noget at påpege, for jeg syntes det var et godt gennemarbejdet bibelsk funderet budskab Justin havde til os.
Ydmyghed
Justin er spastisk lammet. Det betyder at han kun kan komme omkring ved hjælp af sine krykker, og det er svært nok for ham i forvejen. Justin havde sagt ja til at komme til Danmark, og det eneste vi skulle betale var hans flybillet. Den fik vi superbilligt via Ryanair. Han fløj altså ikke på første klasse, men som handicappet på en discountrute. Han ønskede ikke at modtage nogen betaling for at være her. Han ønskede blot at give os Guds ord. Vi sørgede for at han ikke skulle mangle noget, og nogen gange var det faktisk svært at få lov til at betale for ham, når der var noget der skulle betales for. Men vi insisterede på at den del var på vores regning. Men det kunne virkelig være svært at få igennem.
Når vi var sammen med Justin var det svært for os at holde spørgsmål tilbage, for nu var vi endelig sammen med en der havde en stor viden om Guds ord, havde en sund tro, og som samtidig turde sige tingene ligeud. Det måtte vi simpelthen benytte os af. Heldigvis var Justin god til at sige til hvis han havde brug for at hvile sig, selvom han kunne vente lang tid med at sige det. Han ønskede virkelig at stille sig til rådighed for os.
Offer
De dage vi brugte sammen med Justin viste en mand, som på trods af et handicap, på trods af at vi ikke kunne stille femstjernede hoteller til rådighed, og selvom vi ikke kunne betale ham store salærer, var villig til at ofre sig selv og give os et klart Guds ord. Her var der en mand som hellere ville tage de omkostninger på sig han havde som handicappet, og rejse rundt i verden under svære vilkår, fordi han havde en brand efter at dele Guds ord med andre kristne, og advare imod fremmed lære som har sneget sig ind i rigtig mange kirker. Istedet for at tænke;”Gud jeg har det hårdt og er handicappet, så jeg må hellere bare slappe af og leve af min invalidepension”, så havde Justin valgt at dø fra sig selv og prædike Guds ord.
Der var noget af det som Justin talte om som fik mig til at se meget mere alvorligt på noget af det der sker i vore kirker. Det var i særlig grad trosbevægelsen. Hvor jeg før har set at der var nogle alvorlige problemer, ser jeg efter Justins undervisning at det er meget mere alvoligt end jeg havde forestillet mig. På en måde var det ikke nyt for mig, men Justin kunne meget enkelt præcisere hvad der var galt, og hvorfor det var galt. Det fik mig til at revurdere hvordan jeg griber visse ting an her på bloggen, og kan se det vil medføre nogen forandringer på nogle områder. Jeg tror det vil blive til det bedre, men det vil ikke betyde at jeg bliver mindre skarp. Det vil desværre nok betyde at nogen af de venner jeg har rundt omkring vil blive vrede på mig, fordi jeg vil komme til at tale imod deres ledere og deres lære. Men nu er jeg ikke kaldet til at gå ind i en popularitetstjeneste.
Samtidig vil jeg også gerne tage ved lære at den ydmyge ånd som Justin også besad. Jeg satser ikke på at blive en kopi af Justin, men jeg vil godt lade mig påvirke af den venlige og ydmyge måde han var på, samtidig med at han besad evnen til at være kvivskarp. www.tilbagetilbibelen.dk satser på at Justin kommer tilbage til Danmark en anden gang. Justin sagde selv tydeligt at han med glæde ville komme igen, også selvom vi ikke kunne give ham den VIP betjening som nogen af dem han havde omtalt normalt får.
Hvis der er nogen ledere som i dag har meget svært ved at erkende deres fejl. Så er det Rory og Wendy. Lederne af God TV. De har promoveret Lakeland “vækkelsen” uden at bedømme hvad det var der skete udfra skriften. De har angiveligt sagt at dem der kritiserede Todd Bentley var ledt af djævelen. Det mest tåbelige de skulle have sagt var at man kunne risikere at miste sin helbredelse, hvis man hører på kritik. Hvilken bibelsk dokumentation har de for den påstand, og er det ikke en advarsel som ligner noget man finder hos sekter, og som slet ikke hører hjemme i kristne kredse? Men lad det nu være, at de idag stadig ikke erkender at det var en brøler af format at godkende Todd Bentley og promovere ham igennem deres TV-kanal, er stærkt problematisk.Men okay, jeg kan forstå at de er nødt til at lade som om at de har handlet ret. For hvis de erkender deres fejl vil hele deres tv-imperium falde til jorden med et brag (det vil det nok gøre engang alligevel). Den langhårede Wendy, har profeteret at Lakeland “vækkelsen” ville brede sig over hele Amerika. Om den også skulle brede sig til resten af verden kan jeg ikke huske. Så derfor kan de jo ikke gå ud bagefter og sige at de tog fejl. Det er for ydmygende.Se der er Jesus Men det allerværste der er blevet profeteret fra Wendys side er da hun forudsagde, at Jesus selv ville dukke op og være med til et bestemt møde. Todd Bentley læste selv profetien op til et af hans møder. Det var først efter han havde oplæst det, at han fandt ud af det kunne være et problem at sige det. Derfor begyndte han bagefter at ændre lidt på, hvordan man skulle forstå denne profeti. Men da var det for sent. Han havde eksponeret Wendy som det hun er, en falsk profet.
Definition på en falsk profet
Nu tænker du måske; nej nu stopper du lige, du kan ikke påstå at Wendy fra God TV er en falsk profet. Nej ikke udfra min egen vurdering. Men bibelen er helt klar hvad dette angår. Jesus siger selv i Mattæus 24.23-28:
“Hvis nogen da siger til jer: Se, her er Kristus! eller: Her er han! så tro det ikke; for der skal fremstå falske kristus’er og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild. Nu har jeg sagt jer det forud. Siger de derfor til jer: Se, han er i ørkenen! så gå ikke derud. Eller: Se, han er i kamrene! så tro det ikke. For som lynet kommer fra øst og lyser helt om i vest, sådan skal også Menneskesønnens komme være. Hvor ådslet er, dér vil gribbene flokkes.”
Det er præcist hvad Wendy har gjort. Hun har sagt; her er Han, her vil Han komme. Men Jesu ord er helt klare angående folk der siger sådan. Han siger tro det ikke. Det er falske profeter der siger sådan, og Wendy har med sin profeti om hvor Jesus vil dukke op, defineret sig selv som en falsk profet udfra skriften. Der er meget her som man må erkende har været fejl når det kommer til stykket. Men hvis Rory og Wendy godt ved at de er i problemer, så er det ikke noget der kommer til udtryk på deres hjemmeside. Det man ser der lige nu, er i stedet en masse læserbreve fra folk der synes at Rory og Wendy er så gode til at være vise i denne sag, og glæder sig over at de støtter Todd i denne svære situation han er i. Hvis man analyserer brevene lidt, så er det breve der sætter Rory og Wendy i et meget positivt lys. Men nu regner jeg heller ikke med at de mails er repræsentative. For jeg er sikker på at de har fået rigtig mange mails som bestemt ikke har været ligeså positive.
Der vil dog komme en dag hvor Rory og Wendy vil erkende deres fejl. Jeg håber inderligt for dem at det vil ske i rette tid, dvs at det må ske i den tid de har her på jorden. For hvis de først fortryder mens de står foran Gud, vil de fortryde det så bitterligt som noget overhovedet kan fortrydes. Den dag vil de hellere gemme sig under den største sten der findes, end at høre Guds dom over dem. Også selvom den sten vil mase dem totalt.
Det er i dette liv vi har brug for at erkende vores fejl. For hvis vi først erkender det på den anden side af døden, er det for sent.
Der var for nylig en der ringede til mig, og sagde at jeg gjorde det helt forkert. Hun sagde at min metode at forkynde evangeliet på skræmte folk væk. For der var alt for meget synd og Helvede i det, og hvem ville dog høre på det? Hun ville hellere have det skulle være som det hun forkyndte. Et “Jesus elsker dig som du er” evangelium, selvom hun udemærket godt vidste at det var løgn. Hun havde nemlig engang givet udtryk for at det med forståelsen af at man var en synder, måtte komme efter man var blevet frelst. For sådan mente hun selv at hun var blevet frelst, og så måtte alle andre blive frelst på samme måde som hende.
Giv mig de hårde tal Hendes anklage gik på at ingen havde lyst til at høre at man var en synder, eller var på vej til Helvede. Så derfor måtte jeg da stoppe med det, når der ikke var nogen interesse for det. Hun kom også med det sædvanlige angreb som jeg har hørt fra andre før: Hvor mange er blevet frelst igennem det du gør? Her kunne jeg godt have givet hende nogle tal. Men det valgte jeg ikke i denne situation, dels fordi jeg ikke kender de eksakte tal. Der er også nogen jeg ikke ved om de er blevet frelst, eller faldet fra troen. Men jeg kan godt give dig nogle andre interessante tal til slut i dette indlæg. Istedet for at give hende tal, spurgte jeg hende om hun dermed mente at det som Jeremias prædikede var forkert. For der var kun en enkelt skriver der ville høre på ham. Resten af befolkningen ville ikke have med ham at gøre. Hvorfor lavede han ikke bare sit budskab om, så det lød lækkert i folks øre. Jeg spurgte hende om Noa havde grebet det helt forkert an, siden det kun var hans sønner og deres hustruer der blev frelst i arken. For resten af verdens befolkning døde. Kunne Noah ikke have prædiket lidt mere smart og lækkert for dem, så de tog med i arken. Han kunne jo have sagt; kom med i den sjove ark, det bliver en rigtig spændende tur.
Hun ville dog ikke give mig noget svar på disse spørgsmål, for de passede hende ikke. Men jeg er ikke kaldet til at prædike et budskab som er tilpasset menneskers lyster. Jeg er kaldet til at prædike Guds ord. Det skal jeg gøre i tide og i utide. Om det resulterer i menneskers frelse eller ej, er ikke op til mig. Det er op til Gud og det enkelte menneske. Jeg kan ikke i mig selv frelse nogen, derfor kan jeg heller ikke på antallet af frelste argumentere at Gud er med mig. Det kan kun bedømmes ud fra Guds ord, ikke på baggrund af tal.
Succes
Men okay, jeg har faktisk succes. For www.omvendelse .dk som snart er et år gammel, har haft ret god vækst. Det har kun gået nedad med besøgstallet i en måned, og det var Juli som er en feriemåned. Der har hvis man ser på det som en procentuel vækst været en gennemsnitlig stigning på 19 % om måneden. Dvs det jeg forkynder her på www.omvendelse.dk er der interesse for, ellers ville det jo ikke stige. Men den information kan du ikke bruge til argumentere for at denne side er velsignet af Gud. For jeg kunne godt med smart markedsføringsteknik, og ved at skrive så det er tilpasset folks lyster, få tilsvarende væksttal. Om det der sker på denne side er fra Gud eller ej, kan du kun vurdere udfra Guds ord. Ikke udfra tal. Men hvis du kan se at det der bliver skrevet her, er i overensstemmelse med skriften, så glæd dig over at der er en stigende interesse for det.
Måske er årsagen til at der er stigende interesse at vi er ved at komme ind i en ny tid. Der står jo at vi skal prædike Guds ord i tide og i utide. Det kunne jo være vi er ved at gå en tid imøde som svarer til det Paulus mener når han skriver i tide. Hvis vi er det, burde vi så ikke endnu mere prædike Guds ord som Guds ord er?
Lørdagens prædiken er den meget berømte prædiken “Ten shekels and a shirt” af Paris Reidhead. Den er vurderet til at være en af de mest indflydelsesrige prædikener i sidste århundrede. Den blev vidst nok forkyndt sidst i halvtredserne. Første gang jeg hørte om den, downloadede jeg den bare til min pc, men uden at høre den. Da en af mine venner så omtalte den som en af de mest skelsættende prædikener i nyere tid, tog jeg mig sammen og hørte den. Jeg tror jeg har hørt den ca. fire gange siden, og jeg er nok nødt til at høre den igen.
Paris Reidhead tager udgangspunkt i dommerbogen kapitel 17 og 18. Det er to meget underlige kapitler første gang man læser dem, men Paris Reidhead udlægger dem meget klart, så det brænder sig ind i hjertet på en. Jeg har selv indspillet en dansk version af den, men jeg er faktisk bange for at lægge den på bloggen. For hvis jeg gør det, vil der være nogen der vil blive så vrede på mig og anklage mig for at være hovmodig, farisæerisk og snæversynet. Det bliver jeg anklaget for i forvejen, men det vil nok stige mere end jeg er parat til lige nu. Kald mig bare en tøsedreng. Men den danske version har jeg kaldt 300.000 kr og fri bil. Fordi det nok burde være titelen, hvis man skulle give denne prædiken et navn, som passer ind i vores tid. Men du får istedet originalen fra Paris Reidhead her. Download den eller hør den her. Han starter ud med at læse de to kapitler fra dommerbogen. Hvad de handler om, og hvordan vi kan relatere dem til vores kirke i dag vil han derefter beskrive meget skarpt.
“Jeg bringer min sjæl til hvile og ro” Salme 131.2 Mennesker i dag er bange for at være alene. Denne frygt er dominerende i vort samfund. Mange har til bevidstløshed siddet i biografen, læst noveller om andre menneskers liv, eller set dramaer i teatret. Hvorfor? Ganske enkelt for at undgå at skulle være nød til at stå ansigt til ansigt med sin egen eksistens….
Ingen ser ud til at ønske et sted med stilhed. Fordi når vi er stille, er vi nød til at se virkeligheden i øjnene. Men mange i denne generation tør ikke gøre dette fordi deres eget livsgrundlag leder dem til meningsløshed. Så de fylder deres liv med underholdning, selv om de nogen gange må nøjes med støj.
Den kristne skulle være helt modsat. Der er plads til anstændig underholdning, men vi skal ikke blive fanget i den kontinuerlige aktivitet som forhindrer os i at være stille. Vi skulle hellere sætte alt andet til at være sekundært, så vi kan være i stand til at høre Guds stemme, og tillade Ham at tale til os og konfrontere os.