Category: Livet som kristen

Categories
Bibelen Livet som kristen Troens forsvar

Brug Guds ord som Jesus bruger dem, og ikke som Satan

At folk bruger Guds ord på en ikke helt tilsigtet måde, er noget vi meget nemt ser igennem fingre med. Dels kan vi sige at det var jo nok ment i en god mening, eller at det skal man ikke tage så tungt. Og der kan da også være ting her og der, som vi ikke skal tage så tungt om det lige bliver sagt helt i overenstemmelse med det Gud oprindeligt mente med det. Men det bør være undtagelsen der gælder her. For bibelen viser at vi er nødt til at tage Guds ord meget alvorligt og forstå det i den rette sammenhæng. For ellers kan vi ende med at gøre djævelens gerninger.

Djævelen kender også Guds ord, og er en ret dygtig teolog. Han kan citere Guds ord, så det giver mening. Ja, endda så meget at hans misbrug af skriften blev brugt til at friste Jesus. Her er hvad han sagde til Jesus i ørkenen, efter Jesus havde fastet i 40 dage og nætter.

”Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet:
Han vil give sine engle befaling,
og de skal bære dig på hænder,
så du ikke støder din fod på nogen sten.«” Mattæus 4.5-6.

Vis at du er den du siger du er, bevis det, og brug det skriften siger om dig for at vise mig det, er hvad djævelen frister Jesus med her. Hvordan skulle man kunne modsige det? Han bruger jo den hellige skrift og viser at han har en forståelse af den. Jesu svar er dog befriende i og med at vi der kan se at Jesus kender skriften langt bedre end djævelen, og har en perfekt helhedsforståelse af den.

“Jesus sagde til ham: »Der står også skrevet: ›Du må ikke udæske Herren din Gud.‹ “ Mattæus 4.7.

Hvad var det djævelen gjorde? Han smed bibelvers i hovedet på Jesus. Men han gjorde det med den hensigt at gøre det modsatte af Guds vilje. At bruge bibelvers til at gå imod Gud, og imod Guds ord, er dæmonisk. Når folk eksempelvis misbruger skrifstedet om at dømme (det måske mest misbrugte skriftsted) så er det dæmonisk hvad de gør. Det er jo også tydeligt når de bruger det samme skriftsted til at dømme andre og dermed modsiger skrifstedet i deres brug af den, og samtidig viser at de kan se at skrifstedet handler om hykleri når man ser på de i sin helhed. Når folk siger at Jesus ikke kom for at dømme og henviser til Johannes 3.17, men glemmer hvad der står i det vers der kommer bagefter, så er det dæmonisk. Når folk nøjes med at citere Jesus for at sige ”Heller ikke jeg fordømmer dig”, men undlader at sige hvad Han sagde bagefter ”Gå og synd fra nu af ikke mere” så er det dæmonisk.

Hvorfor? Simpelthen fordi man gør djævelens gerninger. Det var også derfor Jesus sagde ”Vig bag mig Satan” til Peter, da han havde forsøgt at friste Jesus til at undgå korsfæstelsen. Og den er god at have med her. For det medførte jo ikke at Peter blev sendt udenfor, og ikke kunne følges med Jesus mere. For der skete nemlig to ting. Dels Jesus sagde det til ham, så Peter kunne være klar over at det var direkte forkert hvad han sagde. Dels indså Peter at det var forkert, men skulle nok tænke over det først for at forstå det.

Begge dele er nødvendige. Men vi mangler tit den første del. Vi er ikke parate til at modsige folk, når de i enten god eller dårlig tro modsiger skriften, og misbruger skriften. Men det skal vi gøre, og har fået til opgave at gøre. Det kunne jeg vise mange eksempler på, men lad os bare tage den enkle her. Det Jesus gjorde og sagde skal vi også sige og gøre. Så hvis Jesus modsagde folk der talte imod Ham, hvad enten de var ven eller fjende, og hvis Jesus gik imod misbrug af skriften og kirken. Så skal vi også gøre det. Om så folk tager imod retledning (ligesom Peter gjorde) er ikke op til os, men folk selv.

Synes vi det er svært at gøre det her, og forstå Guds ord så vi kan bruge det ret, så er der en løsning. Gud vil give os visdom og indsigt hvis vi beder Ham om det, og fortsat søger I Hans ord. Det er vi blevet lovet i skriften. Så studer skriften og søg Gud for Hans åbenbaring over skriften, og du vil se at skriften er klar og tydelig og hænger sammen, og at den peger på og vidner om Kristus.

Categories
Bibelen Brevkassen Evangelisation Evig dom Hvem er Gud? Kirke Korset Livet som kristen Omvendelse Overfladisk kristendom Synd vækkelse

Er vi parate til at prædike evangeliets pris?

Jesus sagde at ”den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd”. Første gang jeg læste det, tænkte jeg at så hårdt mente Jesus det nok ikke. Men efterhånden som jeg læste videre i bibelen, fandt jeg ud af at det virkelig var sandt. På det tidspunkt havde jeg ikke taget mit kors op. Jeg havde heller ikke valgt at følge Jesus. Jeg levede mit eget liv, derfor var det også hårdt for mig at læse. Men jeg kaldte mig alligevel for en kristen.
Gud vidste bedre, og viste mig at jeg tog fejl og at jeg ikke tilhørte Ham. Netop fordi jeg ikke havde omvendt mig, og betalt den pris det koster at være en kristen.

Koster ikke Gratis?
Men hov, er frelsen da ikke gratis? Til dels ja, og til dels nej. Ja, den er gratis fordi vi får den fuldstændig ufortjent, og kan ikke gøre noget for at få den selv. Det er Gud der tilbyder os den, og vi kan ikke få den hvis ikke Gud kalder på os og derved tilbyder os frelsen. Men samtidig har den en pris, for vi kan ikke få den hvis ikke vi vender om fra os selv og giver os til Jesus. Prisen for at blive et Guds barn er at vi ikke længere tilhører os selv, men Jesus Kristus. Vi skal altså betale med vore egne liv.
Det er faktisk en ret stor pris. Den var stor for mig da jeg omvendte mig, på trods af at det liv jeg levede var ynkeligt, syndigt og taberagtigt på samme tid. Jeg var ikke en der var værd at sætte sine penge på, for jeg så ikke ud til at have en fremtid. Alligevel syntes jeg det var en stor pris at betale, for jeg elskede mit eget liv. Jeg elskede min synd, men jeg kunne også godt se at den synd jeg elskede gjorde at jeg var adskilt fra Jesus som jeg ellers snakkede så meget om.
Men om vi lever et liv i succes og rigdom, eller i gennemsnits omstændigheder med et gennemsnitligt job og en gennemsnitsløn, eller lever på bunden af samfundet, så føles det at vende sig fra sit eget liv altid som en stor pris at betale.

“Nævn prisen”
Jesus sagde det havde en pris, og det skal vi også sige. Men hvis vi ikke siger det har en pris, eller vi ikke mener det er nødvendigt at fortælle om den pris, så bedrager vi os selv. Men vi bedrager også dem som hører på os, hvis vi ikke sørger for at gøre opmærksom på den pris det er at følge Jesus. Vi giver dem billig nåde, uden omkostninger. Noget som vi ikke er blevet bedt om at prædike. Det kan godt være folk prøver at forhandle med Gud om de ikke kan betale en mindre pris. Det er ikke unormalt at folk gør det, det gjorde jeg selv, men fandt ud af at på det område var der ikke noget at forhandle om!

Køb ikke en dårlig kopivare
Noget jeg har tænkt over på det sidste er hvor nemt det er at glemme dette. Vi har en tendens til at sige god for den ene og den anden forkynder som formår at prædike på en ny og mere moderne måde. De kan måske prædike så kristendom bliver et logisk valg, en fornuftig beslutning, det sidste du lige mangler at gøre for at få et komplet liv og andre lignende argumenter. Men ofte bliver den slags forkyndelse til et billigt evangelium, for det koster ikke noget.

Men evangeliet koster. Jesus Kristus udgød sit blod og betalte med sit liv da Han blev knust af den vrede som Gud ville sende over mig, hvis jeg skulle stå alene foran Ham på dommens dag. Det var den højeste pris Jesus betalte og den blev betalt på Golgatas kors! Hvis Jesus var parat til at betale så høj en pris, burde vi så ikke også være istand til at betale den pris vi skal betale? Nemlig vore ynkelige og syndige liv. Hvad enten vi er taberagtige eller ej i verdens øjne, så er det en lav pris at betale i forhold til Hans pris.

Til dig der er i tvivl om du har betalt prisen
Hvis du ikke er sikker på om du er en kristen, eller hvis du synes det er hårde ord jeg kommer med her, eller du måske bare synes at der er noget her du ikke helt forstår. Så vil jeg anbefale dig at høre den måske vigtigste prædiken jeg nogensinde har holdt. Jeg har prædiket mange gange, men hvis jeg vidste at jeg kun havde en prædiken tilbage, så ville jeg prædike den her. Du kan høre den på dette link og jeg håber du får de svar du mangler. Men hør den kun hvis du er parat til at overveje den pris det har at blive en kristen. Ellers ville det være bedre om du aldrig hørte den. Her er linket: https://sand.omvendelse.dk/hvad-er-vigtigt-82.htm

Categories
Livet som kristen Synd

Forsvar ikke dine fejl

Jeg sad og snakkede med min kone om dengang jeg læste HHX. Da havde vi matematik på turbohold. Dvs to års pensum på et halvt år (sådan føltes det ihvertfald). Det krævede så meget af mig, at jeg syntes jeg var nødt til at skære ned på et andet fag. Det blev så virksomhedsøkonomi. Problemet ved at skære ned på det fag, var at jeg ville få en dårlig karakter hvis jeg ikke fik afleveret de dengang ugentlige afleveringer. Derfor valgte jeg at skrive mine afleveringer af, fra en bedre elev. I snakken med min kone begyndte jeg så at forsvare at jeg skrev af. Jeg syntes jo jeg havde en god grund. Men heldigvis har jeg en kone som godt tør sige; hey René du skrev af, og det var forkert. For det havde hun jo ret i, og jeg måtte erkende at det var en fejl. Det var forkert af mig, og jeg har ikke nogen undskyldning.

På samme måde er det vigtigt at forkyndere der laver fejl, også tør erkende det. Forkyndere som ikke vil vedgå sig deres fejl, eller forsvarer deres fejl, er en fare for sig selv og for deres menighed. For forkynderen er formidleren af Guds ord til menigheden, og fordi han er forkynder, er han også et forbillede for menigheden. Så hvis han laver fejl, og ikke erkender dem, eller bortforklarer, eller forsvarer dem, så gør han det legalt for menigheden at gøre det samme. Det er ikke ensbetydende med at det er i orden for menigheden at begå fejl, men der er en årsag til at de nu begår fejl i større omfang end før. For når den som skulle gå foran dem, ikke vil ændre sin fejl, så er der vel heller ikke nogen grund til at menigheden skulle.

En mand som jeg har stor respekt for, men samtidig heller ikke er enig med i alt er pastor John MacArthur. Det er vel at mærke sekundære områder jeg er uenig med ham, så det kan jeg nemt klare. Jeg hørte en prædiken af ham hvor han fortalte at når han som forkynder og underviser lavede fejl, så var han nødt til at melde ud om det, og fjerne fejlene. Eksempelvis havde han engang prædiket til en søndagsgudstjeneste at antikrist ville være en jøde. Efter gudstjenesten var der nogen det talte med ham om det, og viste ham at han tog fejl. Så næste søndag holdt han en prædiken hvor han sagde at antikrist ville være en hedning (en hedning er en der ikke er jøde). Efter at have tænkt sig lidt om, og undersøgt sagerne lidt mere (han prøver ellers at undersøge sagerne rimelig grundigt i forvejen) kunne han se, at det var et emne som han ikke kunne sige så meget om. Han var gået ud over sine beføjelser. De to prædikener er fjernet i dag. De var forkerte og kunne ikke bruges til noget, og der var ikke nogen grund til at distribuere dem. Jeg har fået at vide at det samme er sket med noget af det John MacArthur har skrevet. Fordi han fandt ud af han ikke kunne stå inde for det han havde skrevet i forhold til bibelen.

Vi vil alle fejle. Og det vil forkyndere også gøre, hvad enten man er professor i systematisk teologi, eller har skrevet en bog om “Guds hemmelighed”. Men det er vigtigt at vi også kan stå ved vore fejl, og erkende at det er fejl, og ikke begynder at forsvare dem. Jeg bliver så ked af, og nogen gange vred når ledere i kirkerne ikke kan eller vil indrømme deres fejl. Når de hellere vil forsøge at se ud som om ingenting er sket. For de forsvarer ting som ikke skal forsvares. Hvis Kong David kunne erkende at han havde begået en (stor) fejl ved at ligge med Urias hustru og sidenhen få Urias slået ihjel, og derefter gifte sig med enken. Så burde vi andre også erkende vores fejl, som forhåbentlig er på et noget lavere alvorsniveau? David burde have det langt sværere med at indrømme hans fejl, end vi har med vores. Men måske er det derfor han blev kaldt en mand efter Guds hjerte. Hvilket vel også siger noget om det hjerte der tilhører en forkynder der ikke vil erkende sin fejl, men blot forsvarer dem.

Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen podcast Prædikener

Jesu brev til menigheden i Filadelfia. Podcast

Sisdste gang jeg prædikede kom jeg til Filadelfia menigheden. En af to kirker som Jesus ikke havde noget at kritisere for. Hvad kan vi lære af den kirke, og det budskab Jesus havde til den? I denne prædiken kommer jeg bl.a. ind på hvem der har magten, og hvorfor trosbevægelsen er forkert på den netop på dette område. Men jeg kommer også ind på hvorfor vi ikke skal gøre forskel på synd, og definere synd som det er. Det er at gøre forskel på synd, og viser en hyklerisk tilgang til Guds ord. Hvorfor kan du selv høre, plus meget andet som jeg kommer ind på i denne prædiken.

Categories
Bibelen Livet som kristen Prædikener

Hvad skal en far gøre når hans voksne barn vil giftes?

I forlængelse af forrige indlæg (se her: Da Gud ville slå Moses ihjel) vil jeg gå videre, og fokusere lidt på hvad forældrenes ansvar og rolle er,  når ens børn engang kommer i giftealderen. Dette er et område som er blevet glemt, og forsømt. Hvilket desværre indikerer at kristne forældre mange steder misligholder deres ansvar som forældre. Men det at hjælpe ens barn med en af de vigtigste beslutninger i livet, starter lang tid før ens børn overhovedet behøver tænke på at finde en ægtefælle. Det starter nemlig med at lægge en god grund for bibelkundskab allerede i barndommen. For det er her at barnet vil begynde at finde ud af, hvad der skal være kendetegnende ved en god ægtefælle, og hvad der skal kendetegne en selv, for at barnet i fremtiden også bliver en god ægtefælle.

Men dette område er også et som jeg er blevet forsømt i, og heller ikke har et tilstrækkeligt kendskab til. Fordi jeg også er blevet så påvirket af verdens måde at finde en livsledsager på, og har glemt bibelens budskab. Derfor har jeg funden en prædiken af Paul Washer, som har nogle ret interessante udmeldinger om emnet. Jeg har lagt denne prædiken på, som (tror jeg) vil være noget mange vil ryste på hovedet af. Og ja, der er også elementer i den, hvor jeg synes han gør lidt meget ud af det, men ikke desto mindre er den vinkel han har, god at vende tilbage til. For hans udgangspunkt er hvad der står i bibelen, og ikke hvordan man gør i verden. Det tror jeg vi kan lære rigtig meget af. Så kan man eventuelt sortere den del fra som man måske er lige lovlig amerikansk, og tage den del til sig som man godt kan se er sand. Jeg har dog en mistanke om at en af årsagerne til at jeg synes han strammer den lige lovlig meget, kunne være fordi jeg ikke selv tager Guds ord alvorligt nok. Men den har jeg nok brug for at tænke lidt mere over.

Her er undervisningen af Paul Washer:

Categories
Bibelen Livet som kristen

Da Gud ville slå Moses ihjel

I anden mosebog 4 sker der en mærkværdig begivenhed. Mens Moses er på vej tilbage til Ægypten for at udfri jøderne af slaveri, kommer Gud til Moses for at slå ham ihjel. Det har jeg godt nok undret mig over mange gange. For hvordan kan det dog være at den samme Gud, som har udsendt Moses, nu på et herberg (sandsynligvis midt om natten) vil slå Moses ihjel? Modsiger Gud virkelig sig selv? Nej, selvfølgelig modsiger Gud ikke sig selv, men vi kan prøve at se hvad der står i teksten.

”I et herberg undervejs overfaldt Herren ham og ville slå ham ihjel. Da tog Sippora en flintekniv og skar sin søns forhud af. Hun berørte hans kønsdele og sagde: »Nu er du min blodbrudgom!« Så slap Herren Moses. Det var den gang, hun brugte ordet blodbrudgom om omskærelsen.” Anden mosebog 4.24-26

Moses hustru Sippora vidste åbenbart godt hvad der var galt her, og hun var hurtigere end Moses (ja nogen gange er kvinder hurtigere end mænd til at fatte visse ting. Tro mig det har jeg en del erfaring i). Hvad var det hun så som Moses havde glemt og vi andre kan have svært ved at se?

Hendes søn var ikke omskåret, Moses havde ikke taget sit eget familieliv alvorligt nok, til at sørge for at få sin søn omskåret og dermed vist at hans søn også skulle tilhøre Gud, hvad omskærelsen jo var et tegn på. Nu skal vi ikke omskære vore børn i dag for at vise de tilhører Gud. Det var den gamle pagt. Men det her handler om at fædre skal tage deres faderrolle meget alvorligt. Det gælder også fædre som har en kirkelig tjeneste. De skal ikke være så fortravlet og så optaget af ”større ting”, at de ikke har tid og ressourcer til at opdrage og disciple deres børn!

Det var noget Moses havde brug for at lære, og lærte ”The hard way”. Han havde misforstået sit hverv som profet og troet det var et større hverv end det at være far. Det ville Gud ikke acceptere at han troede, derfor valgte Gud at vise Moses hvor alvorligt det er at forsømme sine børn for en ”større sag”.
En kristen far har et stort og vigtigt ansvar for at lære sine børn om Gud, om bibelen, og dermed give dem evangeliet, og vise og fortælle hvordan man lever som en kristen. Også selvom vi ikke som forældre kan bestemme hvornår vores børn bliver kristne, det er fuldstændig i Guds hænder hvornår det sker. Ikke desto mindre har Gud giver fædre (og mødre) opgaven at lære sine børn Guds ord, så de kan lære Gud at kende igennem Hans ord.

Moses tog da også ved lære, og skrev også senere i femte mosebog 4.9-10 følgende:

”Men tag dig i agt, og pas godt på, at du ikke glemmer, hvad du selv har oplevet; det må ikke gå dig af minde, så længe du lever. Fortæl det til dine sønner og dine sønnesønner, fortæl om den dag, da du stod for Herren din Guds ansigt ved Horeb, og Herren sagde til mig: »Kald folket sammen hos mig; jeg vil forkynde dem mine ord, så de lærer at frygte mig, så længe de lever på jorden, og så de lærer deres sønner det.« ”

Du kan læse mere om at studere bibelen som familie her: https://sand.omvendelse.dk/familiens-bibeltime-1479.htm?trashed=1&ids=10531

Categories
Bibelen Kommentar til medierne Livet som kristen Troens forsvar

Jeg bygger ikke min tro på Jesu ligklæde

Jeg er ikke imod ærkæologi. Heller ikke bibelsk ærkæologi. Tværtimod finder jeg det særdeles spændende. Men der er områder som nærmest er pseudoærkæologiske. Særligt når det kommer til at handle om relikvierne. Relikvier er ting fra Jesu tid, som har været relateret til enten Jesus direkte eller til apostlene. F.x. er der relikvier som angiveligt skulle være en apostels hånd (eller skelethånd nærmere sagt). Den slags samlede man rigtig meget på under Luthers tid. Luther selv tordnede imod det, også dengang han var ansat i den katolske kirke til at undervise. Sagen var eksempelvis den at nogle af apostlene, åbenbart havde så mange knogler at der var nok til at samle mere end syv stykker af Simon Peter ( jeg husker ikke de præcise tal for dette, så hæng mig ikke op på netop dette tal). Ret imponerende, specielt set i forhold til at kirken havde godkendt hvert eneste af disse knoglerelikvier.

Men er vi bedre i dag til at undgå et usund fokus på relikvier? Mange synes jo at det såkaldte Jesu ligklæde er særdeles interessant. De undersøger den på kryds og på tværs. De læser bøger om den, de diskuterer den. Der bliver produceret tv-udsendelser om den. Og den bliver besøgt og kigget på af folk der vil se den selv. Det ser næsten ud som om der kun findes to slags folk hvad dette ligklæde angår. Dem der er tilhængere af den, og dem der mener det er et bedrageri af høj klasse vel at mærke. Men man glemmer den tredie gruppe når man taler om ligklædet. Dem for hvem ligklædet ikke har den fjerneste betydning, fordi deres tro ikke bygger på et ligklæde. Et ligklæde som man ikke kan finde ud af at datere ordentligt. Og selv hvis man kunne, ville der ikke være nogen beviser for at dette skulle være det ligklæde, som Jesus blev svøbt ind i.

For om det er det eller ej, vil det ikke have nogen betydning for min tro på at Jesus døde på korset for min skyld. Den kristne skal ikke bygge sin tro på omstændigheder, men på hvad der står i Guds ord. At dette Guds ord så igen og igen bliver dokumenteret og underbygget af ærkæologien, er jeg kun glad for. Men at bygge min tro på andet end det som Gud har åbenbaret i sit ord, såsom dette efterhånden moderne relikvie er tåbeligt tidsspilde. Husk på hvad Jesus sagde til Thomas efter opstandelsen:

“Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.” Joh. 20.29

Se mere om “moderne relivkvier” på dette link: Kristuskrans.

Er du i tvivl om hvorfor bibelen er troværdig kan du høre Voddie Baucham forklare det her: Voddie Baucham om bibelens troværdighed

Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen podcast

Kvinden og mandens plads i hjem og menighed

Dette er et emne som jeg i lang tid har valgt at ignorere offentligt, selvom jeg har haft en mening om det. Kan kvinder være præster i Guds kirke, og i givet fald at det ikke er tilfældet, hvad er så kvindens rolle i kirken såvel som i hjemmet? Generelt set har jeg ikke ment at det var et emne som var så vigtigt at tage op. Jeg mener istedet at det er langt vigtigere at få fokus på den manglende forkyndelse af evangeliet i kirker, der ellers kalder sig evangeliske. Det mener jeg stadigvæk. Men jeg kan også godt se at dette emne har større betydning for den bibelsk funderede kirke, end man umiddelbart kan se med vor tids kirkeøjne.
Men kirkens ændrede opfattelse af kvinder som præster og forkyndere, ser faktisk ud til at have en sammenhæng med et udvandet budskab og en mindre fokus på evangeliet. Hvilket ganske rigtigt er en generalisering, da vi kan finde tilfælde af det modsatte. Men det vil jeg måske forklare en anden gang.

Men noget der er svært hvis man ønsker at komme ind på dette i dag kontroversielle emne, er at finde folk der kan formidle bibelens budskab og retledninger om dette, på en sund bibelsk og balanceret måde. Det kan nemt gå hen og blive noget lovmæssigt vrøvl, såvel som det kan ende i noget alt for medfølende humanistisk pladder. Men Mikkel Vigelius har holdt nogle ret gode og meget fine seminarer om dette emne. Jeg har fundet en her som vist nok er fra fra en af Nyt Livs sommerkonferencer. Den kan jeg godt anbefale.
Mikkel formår at undervise i det her, så det giver både kvinden og manden ære, i det som vi er skabt og kaldet til. Uden at nedgøre kvinden, eller ophøje manden. Samtidig går han også ind i kristendommens historie og viser hvordan og hvorfor kristendommen har været med til at frigøre kvinden mere end nogen anden har gjort. Rettere sagt, Jesus er kvindens frigører nummer et!

Jeg håber virkelig du vil tage dig tid til at høre denne rigtig gode undervisning som i større grad end man skulle tro, kan være med til at forberede kirken på den modstand som vil komme i fremtiden. En modstand som vi slet ikke vil være i stand til at stå imod i dag, hvis man ser på hvor lidt vi tager Guds ord alvorligt. Tryk på play eller højreklik og download til senere brug.

 

Categories
Kirke Livet som kristen

Et sprog der ærer Gud (Reprise)

Da jeg arbejdede med kirkeligt arbejde i starten af halvfemserne, var det normalt at dem der stod med ledelsesansvar, også havde et pænt sprog. Man talte ikke som verden gjorde. Hvis man gjorde skulle man ikke forvente at få et ansvarsområde. Men efterhånden som kirken forsøgte at blive smart, og derfor også fik “smarte” folk til at overtage ledende positioner i kirken, skete der et skred. For nu begyndte sproget at ligne det man havde i verden. Vi var desværre stolte af det, istedet for at irettesætte det. For vi var glade for at have nogen der “talte et sprog som dem udenfor kunne forstå”. Men der var ikke noget at være stolt af. Og værst af alt, sproget smittede.

Toiletsprog i kirken
Jeg er i dag forbavset over hvor mange ledere i det kirkelige som taler meget grimt. Det kan godt være det ikke lige er bandeord der kommer ud af munden på dem. Men toiletsproget er ganske enkelt overvældende. Og selv et amerikansk f-ord er blevet en accepteret del af ordforrådet. Men hvis man påpeger det, får man at vide at man lever en isoleret tilværelse. For nylig talte jeg med en der havde en kirkelig opgave til en gudstjeneste. Hans sprog var så voldsomt at jeg ganske enkelt var nødt til at sige til ham, at han skulle passe på sit sprog. Det kunne han ikke forholde sig til, og fortsatte med at tale grimt. Jeg fortalte ham at vi jo skulle stå til ansvar overfor Gud, for hvert ord der er udgået af vores mund. Det blev han ret sur over, så han sagde til mig at sådan talte folk altså i dag. Havde jeg da aldrig set X-faktor? Hvortil at jeg svarede ja det havde jeg set, og det var også årsagen til at jeg ikke ser det mere. Så havde han ikke mere at sige.

Eksemplet er ikke enestående. Men vi lever i en tid, hvor enhver kan kalde sig kristen uden at have nogen frugter. Vi lever med en “åbenbaring” af at vi ikke skal tage sådanne ting så alvorligt. Men bibelen er stadig ret klar på dette område. Lederen af kirken i Jerusalem Jakob (som også var Jesu broder) skriver:

“Den, der mener at dyrke Gud, men ikke tøjler sin tunge, fører sig selv bag lyset; hans gudsdyrkelse er intet værd.” Jakob 1.26

Ifølge Jakob så er der altså mange der fører sig selv bag lyset. For de tøjler ikke deres tunge og tænker ikke over hvad de siger. Tænk at have en leder som Jakob, som turde melde så klart ud om dette. Det må have haft betydning for hvordan man talte i den menighed. For de havde en leder som gik foran med et godt eksempel.

Den rene kirke
I dag har vi istedet ledere der går foran med et dårligt eksempel, og menighedens folk følger efter. Vi trænger til ledere der tør sige tingene klart og tydeligt, og gøre det i et sprog som er Gud til ære. Også selvom det betyder at folk så vil foretrække at komme andre steder. Lad dem bare komme andre steder, men lad dem ikke føle sig hjemme der hvor Guds folk taler et sprog som indikerer at deres gudsdyrkelse er sand.

Categories
Bibelen Evangelisation Hvem er Gud? Livet som kristen Troens forsvar

Giv dine børn Guds ord

Mine børn skal lære om Gud. Derfor holder vi daglig bibelandagt. Det er ikke noget vi altid har gjort, fordi jeg i min uvidenhed ikke fandt det nødvendigt. Jeg mente at den slags skulle mine børn selv sørge for, når de fik “lyst” til det, og desuden fik de vel også en vis portion bibelundervisning i kirkens søndagsskole. Men jeg kunne godt høre på flere af de prædikanter jeg lyttede til, at det ikke var en måde at være far på. Jeg har et ansvar for at undervise min familie i Guds ord.

Det gælder hvad enten man er prædikant eller ej. Den kristne faders rolle er at give sin familie et godt og solidt indblik i Guds ord, så de kan vide hvad der står, og hvad det betyder. Det her handler ikke om at tvinge sine børn til at blive kristne. For jeg kan ikke frelse mine børn. Det er kun muligt for mine børn at blive kristne den dag Gud kalder på dem, og de da omvender sig til Jesus Kristus. Men det kan jeg til gengæld forberede dem på istedet.

Men hvorfor bruge tid på at undervise dem i ordet, hvis det ikke er med til at give dem frelse? Det tror jeg der er mange gode svar på. Men jeg kan for en gangs skyld pege på min egen oplevelse. Jeg er ikke opvokset i et kristent hjem. Min mor var romersk katolsk new age agtig, mens min far var ateist. Desuden var de skilt. Så ikke noget godt udgangspunkt for mig, for jeg voksede op i et hjem uden andagt. Men da jeg skulle finde en ny efterskole for 10ende klasse, fandt min mor en kristen efterskole til mig. Det blev Hedemølle i Bjerringbro. Udover at jeg der fik noget ret god faglig undervisning (Hedemølle har i dag en af de bedste gennemsnitskarakterer i Danmark) så fik jeg også en ret god bibelundervisning. Det var ikke altid jeg fandt den lige spændende, men jeg hørte efter og der var flere ting der satte sig fast.
Noget der særlig gjorde indtryk på mig var da vi skulle se John Bunuyans Pilgrimsvandringen som filmatisering. Den skar ind i mit hjerte, da den var så tydelig at jeg vidste præcis hvad den handlede om. Men efter et år på Hedemølle, var jeg stadig ikke en kristen. Jeg spildte istedet fem år af mit liv på hash og alkohol.

Men lad mig gøre en lang historie kort. Da Jesus så kaldte på mig, og jeg til sidst omvendte mig fra mit eget liv, og gav mig over i Hans hænder blev jeg født på ny og frelst. Jeg fik et helt nyt liv. To måneder senere tog jeg så på bibelskole (det var meget normalt dengang at man hurtigt kom på bibelskole hvis man var nyfrelst). Der gik jeg sammen med folk der både var vokset op i kristne kredse, og folk der som mig selv var nyfrelst. Her fandt jeg ud af at jeg faktisk kendte til de grundliggende byggesten for kristendom i forvejen. Noget som tilsyneladende ikke var så velkendt hos folk dengang. Jeg var selv lidt overrasket over at min viden om Gud, og om bibelen var af en sådan størrelse at jeg nemt kunne snakke med om teologiske emner. Ikke sådan at forstå at jeg havde dyb teologisk forståelse, nej men jeg havde et overblik.

Det skyldtes ikke mig selv at jeg havde det. Men at jeg før jeg blev frelst var blevet godt og grundigt introduceret for den kristne tro. Vel at mærke på en god måde der gav plads til selv at reflektere over det der står i bibelen. Jeg havde fået en god basis med som jeg kunne forholde mig til, og bruge til at spille bold op ad med de nye indtryk jeg fik som kristen.

Giv dem indsigt
Det er det samme som vi forældre kan give vore børn. Vi ved ikke hvornår Gud frelser dem. Men vi kan give dem et fundament at kende Gud på, så når de engang bliver kristne, også har en viden om Gud der gør at de har nemmere ved at vide hvad de tror på og hvorfor. Det sidste her tror jeg har større betydning end vi lige selv går og tror. For det er langt nemmere at holde fast i troen, hvis vi ved hvorfor den er sand, og hvorfor den er værd at holde fast i. Det er noget jeg ønsker at gøre mine børn parat til.

Kommende prædiken
På bibellejren som vi holdt i sommer, holdt Henrik Mortensen en undervisning om familiens bibelandagt. Noget jeg havde bedt ham om at gøre, da han på dette område har vist en stabilitet og disciplin som kun sjældent ses, og ikke er en jeg kan leve op til, men som jeg ser som forbilledlig. Den prædiken vil jeg se frem til at lægge ud her på bloggen, når den er færdigredigeret. Han kommer ind på dette desværre glemte emne på en langt bedre måde end jeg gør. Så den kan læserne se frem til at høre. Men indtil da, er du en far og er du kristen, så tag din bibel frem, og læs den med din familie. Bed med dem, syng med dem, og vis at du tager dit ansvar som far seriøst. Lad være med at vise dem at det er vigtigere for dig at se fjernsyn, end at fortælle dem om vores frelser. Det er den fejl jeg begik i alt for mange år. Men jeg viste jo reelt set at fjernsynet var vigtigere for mig, når jeg ikke tog tid til at gennemgå Guds ord med familien. Det var min fejl, og jeg takker Gud at Han har set i nåde til mig og vist mig min fejl her. For i dag er jeg rigtig glad for at bibelandagt er så integreret en del af vores families liv og hverdag.