Categories
Falsk Lære Forvirret lære Kommentar til medierne Korset

Åh nej Svend Løbner kritiserer apostlen Torben Søndergaard

I kirkeavisen Udfordringen havde den selvudnævnte apostel Torben Søndergaard i januar en kronik om hvordan man bliver frelst. Det var interessant at læse for mig, da den endnu engang viste, at lige præcis de ting som jeg har kritiseret Torben Søndergaard for igennem flere år er sande. Nemlig at Torben Søndergaard ikke prædiker et evangelium der er i overenstemmelse med et af de vigtigste doktriner i den kristne tro. Nemlig doktrinen frelst af tro alene. Det er noget jeg har debatteret med Torben Søndergaard personligt, og noget jeg har dokumenteret at han har sagt og skrevet, og nu igen viser han at det er præcis det han mener.

I kronikken gør Torben opmærksom på at han tilhører den gruppe af folk som lægger noget til evangeliet. Han kan ikke sige og mene “Frelst af tro alene”. Han siger i stedet “Frelst af tro og noget mere”. Dette er meget farligt, da det betyder at man lægger noget til evangeliet, og bevæger sig over i gerninger. Hvilket er lige præcis det som Paulus gør skarpt op med i Galaterbrevet.
I kronikken viser Torben klart og tydeligt at han mener man skal døbes og tale i tunger for at være gennemfrelst. Det medfører nogen voldsomme problematikker som går ud over dels frelsen, eller skaber et system af over og underkristne, eller medfører en for stor fokus på hvad vi skal gøre, i stedet for at fokusere på det Jesus allerede har gjort. Det har jeg skrevet mere forklarende om i de indlæg som ligger på disse link: https://sand.omvendelse.dk/torben-sondergaard-praediker-skadelig-befrielsesteologi-4614.htm og dette link hvor jeg analyserer en af hans prædikener: https://sand.omvendelse.dk/hvad-er-der-galt-med-torben-sondergaards-forkyndelse-og-laere-4592.htm.

Svend Løbner overtræder det 11 bud
Det 11 bud som heldigvis ikke findes i bibelen er “Thou must not critizice”, og det bud overtræder Svend Løbner godt og grundigt i hans reaktion på Torben Søndergaards kronik. Det gør han i læserbrevet “Søndergaards krogede veje til frelse”. Det er interessant at se at det er Svend Løbner som kritiserer Torben. For Svend Løbner har selv været med til at promovere Torben Søndergaard i andre ukritiske artikler. Selvom det Torben skriver i kronikken har været noget han også mente dengang. Det er også interessant at se Svend Løbner kritiske læserbrev i lyset af at han samtidig kan anerkende og anbefale folk som Johannes Møllehave o.l. Samt at Svend Løbner jo er synkretist og mener at man kan finde Jesus i verdensreligionerne. Noget som urkirken var voldsomt imod at man gjorde og var medvirkende til at forfølgelsen af de kristne i Romerriget medførte mange henrettelser.

Men Svend Løbner har faktisk ramt rigtigt i hans overskrift hvor han anklager Torben Søndergaard for at gøre Herrens veje krogede. For det er lige præcis det som Torben gør, og som er meget alvorligt.
Efterfølgende har der været en del debat om Torben og Svend i Udfordringen og det er desværre deprimerende læsning for det meste. For alt for mange falder på halen for Torben Søndergaard og godkender dermed hans falske lære, for det meste pga Torbens opreklamerede mirakler som ikke tåler at blive bedømt. Og så er der dem der kritiserer Torben for den del han trods alt skrev som var rigtigt, som at man ikke bliver frelst af at gentage en bøn. Men der mangler noget. Der mangler en bibelsk forklaring på hvad tro er, og hvorfor det er troen der frelser, og ikke vore gerninger, og det er det mest triste at dette ikke kommer frem i debatten. Så lad mig prøve her kort at forklare hvorfor vi er frelst af tro alene og hvad det er for en tro der frelser.

Hvad er det for en tro som frelser?
Er det nok at tro på Gud for at være frelst? Svaret er et klart nej. Folk der siger at det er nok at tro, bruger bibelen fragmentarisk. Forstået på den måde at de tager udvalgte bibelvers ud, og bygger en teologi udelukkende på dem. Men det er ikke en rigtig måde at læse bibelen på. Det er ikke meningen at man skal tage et bibelvers og sætte op imod et andet. Bibelen skal forstås og læses som en helhed.

Men for at gå tilbage til starten, så er det ikke nok at tro, for det gør de onde ånder også, og skælver (Jak 2.19). Så vi kan altså ikke nøjes med at bruge Johannes 3.16, og sige at det er nok at tro. Vi må finde ud af hvad det er for en tro der kendetegner den kristne. Det finder vi faktisk ud af hved at læse de første 21 vers i Johannes kapitel 3.

Der kommer en farisæer ved navn Nikodemus ind til Jesus om natten. Nikodemus siger at de er nogle som ved at Jesus er fra Gud, for det kan de se på Hans gerninger. Med dette ser vi at Nikodemus har en tro på Jesus. Men det er ikke en tro som Jesus godkender. For Jesus siger ikke; Hvor er jeg glad for at du tror på mig Nikodemus. Du er nu frelst og har en plads i Himlen. Nej istedet siger Jesus:

“Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.” Johannes 3.3

Det bliver Nikodemus lidt stødt over, og siger at man jo ikke kan komme ind i sin moders liv og blive født igen, hvorefter Jesus forklarer lidt mere. Men læg mærke til at Jesus i den sætning som står herover, går ind og definerer hvad det er for en tro, den der er frelst har. Det er en tro, fra en der er født på ny.

Det er altså ikke nok, bare at have en eller anden tro på Gud. Det er heller ikke nok at have en stor viden om Gud. For Nikodemus får i samme kapitel at vide, af Jesus at selvom Nikodemus er lærer i ordet, så tror han ikke sådan som en der virkelig er frelst ville gøre. Så Nikodemuses visdom er ikke nok. Hans tro er ikke nok. Ikke engang det at han opsøger Jesus midt om natten er nok. For han må fødes på ny først.

Troen fra Gud
Alt for mange kender Johannes 3.16, uden at kende de vers der står rundt om det. Vi kender ikke Johannes 3.15 og heller ikke 3.17. Vi burde lære hele kapitlet at kende, for ellers kan vi ikke forstå hvad det er for en tro Jesus taler om. Men den tro Jesus taler om her, og den tro vi kan læse om i hebræerbrevets 11 kapitel er en speciel tro. Det er den tro som Gud giver til den som tilhører Ham. Det er ikke en tro som vi kan gøre os fortjent til, eller som vi kan træne os til at få. Nej, det er den tro som Gud giver til dem som Gud har kaldet på, og som erkender deres synd, og omvender sig fra sig selv og i stedet giver deres liv til Jesus. Det er ikke det at vi erkender synden der frelser, heller ikke at vi omvender os der frelser (selvom den omvendelse også kun er mulig pga Guds kald). For erkendelse i sig selv er ikke noget værd uden Gud, og omvendelse i egen kraft er heller ikke noget værd. Masser af mennesker har jo forsøgt at ændre på deres liv, uden at det har medført frelse. Men når Gud kalder på e’en og man tager imod kaldet, så vil Gud give e’en en særlig tro. Det er den tro der overvinder denne verden. Det er den tro som gør at vi selv når vi falder, rejser os op igen. Det er den tro som gør at vi under forfølgelse kan holde fast i troen. Men allermest så er det den tro der gør at vi glæder os over så stor en frelse vi har fået pga Jesu offer på korset da Han sonede vores straf. Og en tro der fryder sig over at Jesu offer er fuldbragt i og med at Han opstod fra de døde fordi Han havde betalt den fulde pris. Den tro er gudgiven, og ikke en tilfældig tro. Det er også en tro som vi kun kan give Gud æren for, og ikke os selv. Og det gør så at vi kan henvise til endnu en af de vigtigste doktriner, nemlig “til Guds ære alene”. For ikke engang den tro som frelser kan vi tage æren for, den er jo givet af Gud.

Links til den omtalte sag og Svend Løbners synkretisme kan ses her nedenunder:

http://udfordringen.dk/2014/01/hvordan-bliver-man-egentlig-frelst/

http://udfordringen.dk/2014/01/hvordan-bliver-man-egentlig-frelst/

https://sand.omvendelse.dk/svend-l%C3%B8bner-madsen-viser-sit-sande-jeg-1458.htm

https://sand.omvendelse.dk/svar-til-svend-l%c3%b8bner-madsen-1907.htm

Categories
Hvem er Gud? Korset

De ville have “En anden Jesus”

Da Jesus blev korsfæstet blev han hånet af folk. Nogle af dem der hånede Ham havde sandsynligvis været med til at hylde ham nogle få dage før, da Han kom ridende på et æsel. Men det var slut nu. Nu var de vrede, og de var skuffede. Han var ikke den Messias de havde ventet. De havde håbet på en der kom og hjalp dem på en helt anden måde end Jesus gjorde. Se hvad de sagde til Ham i Mattæus 27.39-42:

“Og de, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet og sagde: »Du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage, frels dig selv, hvis du er Guds søn, og stig ned fra korset!« Også ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hånede ham på samme måde og sagde: »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er jo Israels konge, lad ham nu stige ned fra korset, så vil vi tro ham.

Læg specielt mærke til det sidste de siger “lad Ham nu stige ned fra korset, SÅ vil VI tro Ham”. Spotterne her viste hvad det var for en gud de ønskede. En gud der gjorde det som de ville have. De ville ikke have en Gud som de skulle underlægge sig. Som de skulle omvende sig til. Nej det ville have en som adlød dem, for ellers ville de ikke tro på ham. Det var jo deres krav. Gør hvad VI siger og vi vil tro på dig.

Men i det at de viste deres ønske om en gud der var underlagt dem, viste de også at de ønskede at være deres egne guder. Guder der ikke havde brug for den sande og eneste Gud. Sådan er vi mennesker for resten også i dag. Masser af moderne mennesker siger “jamen hvad skal jeg med Gud, hvad har Han nogensinde gjort for mig, eller hvad kan Han gøre for mig?” De siger med andre ord at de ikke vil have Gud, hvis Han ikke gør et eller andet bestemt for dem. Uden at ænse at det er Ham der holder dem i gang og giver dem liv, Ham der har sørget for at de er til. Ham der har sørget for at de kan spise og drikke og have fællesskab med hinanden. Men taknemmelighed vil de ikke vise. De vil have mere, og vil have at Han skal underordne sig dem. Hvis Jesus kom i dag i stedet for dengang, så ville det samme ske. Vi ville slå Ham ihjel, fordi Han ikke passer ind i vores eget billede af gud. Vi vil hellere have en gud som gør at vi har det rart og ikke behøver omvende os fra os selv.

Men Han kom alligevel. Selvom Gud vidste at vi ikke ville tage imod Ham. Selvom Gud vidste at vi ville vende ryggen til Ham, så kom Han alligevel, og fuldførte sit værk på korset for at vi måtte få mulighed for at undgå Hans vrede. En vrede som for dem der har omvendt sig og lever med Jesus, ikke længere er tilstede. Men for dem der hellere vil leve deres egne liv, og have deres egne guder, er det kun Guds vrede der venter. Så hvilken Gud har du? Vil du have en gud der er skabt i dit eget hjerte, eller den Gud der har åbenbaret sig i skriften igennem Jesus Kristus som også har magt og kraft til at frelse dig?

Categories
Bibelen Kirke Korset Prædikener

Prædik Kristus som korsfæstet!

En ting som jeg oplever skaber splittelse, er hvad forkyndelsen i kirkerne skal handle om. Det er som om at nogen steder, er det nærmest ligegyldigt hvad der bliver sagt fra prædikestolen, bare det er inspirerende og brugbart. Andre steder skal det bare have en eller anden praktisk tilgang, som hvordan bruger man sine penge bedst muligt, eller hvordan bliver man bedre til at bruge sin tid. Det er hvad vi kalder emnebaseret forkyndelse. Jeg har igennem et stykke tid sagt vedholdende at forkyndelsen i kirken SKAL have evangeliet om Jesus som en naturlig og central del af budskabet. Og den holdning er en som folk enten er fuldt ud enige i, eller modstander af, eller bare ikke forstår. Jeg glæder mig do over at det ikke er min egen idé. Men en som fremstår tydeligt, når man gennemlæser bibelen.

Den nemmeste måde at finde ud af at forkyndelsen handler om Jesus, og hvad Han har gjort for os, er ved at læse den forkyndelse vi ser i det nye testamente. Særligt apostlenes gerninger er god her. Vi ser eksempelvis både Peter, Paulus og Stefanus prædike der, og deres forkyndelse peger stærkt på Jesus. Men hvad så hvis vi læser i brevene? Paulus selv skriver hvad forkyndelsen handler om. Det gør han eksempelvis i  første korinterbrev hvor han skriver:

”Og da jeg kom til jer, brødre, forkyndte jeg ikke Guds hemmelighed for jer med fremragende talekunst eller visdom, for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet.” Første korinterbrev 2.1-2.

Det er virkelig stærke ord. Jeg er sikker på Paulus var en vidende mand, som også formåede at tale på lige fod med folk der havde høje uddannelser. Man mener jo at han havde gået på den fineste bibelskole i Israel før han blev kristen, og fået undervisning af de bedste og mest anerkendte jødiske teologer. Så jeg er sikker på Paulus var i stand til at tale smart, og overbevisende. Men der var noget der var vigtigere for ham, og det var at prædike evangeliet. Og prædike det på en måde så det stod klart at vi har brug for en frelser til at betale den synd og skyld vi har overfor Gud, og at den frelser er Jesus Kristus. Det var langt mere vigtigt for Paulus at fokusere på end noget andet.

Spurgeons prædikestol

Sådan skal det også være for prædikanter i dag! Hvis en prædikant mener det er fint nok at bruge en hel prædiken til søndagsgudstjenesten, på at tale om hvordan man får mere succes på sit arbejde, eller hvordan du kan få et bedre selvværd, eller at vi ikke kan være sikre på noget og heller ikke på om bibelen er rigtig og hvad der elleres kan blive sagt af tåbeligheder fra prædikestolen. Så har den prædikant misforstået Guds ord fuldstændig! For han har ikke forstået at skriften (som er den der skal prædikes over) handler om Jesus, og peger på Jesus og viser hvad Jesus har gjort, og vil gøre. Hvis han ikke kan finde ud af det, skal han hellere lade være med at prædike, for han prædiker faktisk dom over sig selv, ved at få skriften til at handle om noget andet end Jesus Kristus!

Hvis ikke præsten prædiker Kristus som korsfæstet, så prædiker han noget andet. Hvis han ikke forstår hvordan han kan prædike Kristus som korsfæstet, så bør han træde ned fra sin prædikestol, og studere skriften indtil han kan se hvordan det hænger sammen. Hvis din præst ikke prædiker Kristus som en naturlig og central del af sin forkyndelse, og han dermed ikke prædiker Kristus som korsfæstet, så sig det til ham. Gør ham opmærksom på det, så han må få øjnene op inden det er for sent.

Categories
Hvem er Gud? Korset Livet som kristen

Gud er god

Hvor er det vidunderligt at tilhøre Gud. At vide at man er tryg i Hans hænder, og man ikke skal frygte noget ondt. Når jeg ser tilbage på mit liv, så er det tydeligt at se Guds hånd igennem det. Ja, nogen gange er det svært at se når man lige står i problemerne, men når jeg ser tilbage, synes jeg ofte det er nemt at se at Gud virkelig har taget sig af en. Og vist stor nåde og megen barmhjertighed samtidig.

“Smag og se, at Herren er god; lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.”

Således står der i salme 34.9, og det var tilmed noget David havde skrevet i en salme da han var på flugt fra kong Saul. David havde forstået at både under gode såvel som hårde tider, så står det fast at Gud er god. Og at når vi tilhører Ham, så er vi i de bedste hænder. Det princip skal vi også leve efter.

Jeg kan takke Gud for meget. Jeg kan takke for en vidunderlig dejlig og god hustru, for dejlige børn som elsker at være sammen med mig og som jeg elsker at bruge tid på. For et dejligt job der gør at vi kan nøjes med en indtægt, for et dejligt hus, for gode brødre og søstre i Herren som jeg kan have fællesskab med,  og sådan kunne jeg fortsætte. Men det er ikke de ting jeg først og fremmest skal takke for, (men som jeg ikke skal glemme at takke for). For mange af de ting havde Job også, og han mistede de fleste af dem. Han mistede dog ikke det vigtigste, for han beholdt troen på Gud. Han beholdte at sætte sin lid til Gud. Han vidste som David at Gud er god. Både når det går godt og når det er hårdt.

For der er noget vi der tilhører Gud kan takke for altid, og det er at Gud har taget imod syndere som os, der egentlig fortjente Guds straf. Tænk at Gud har været så god at Han har taget vores synd på sig i Kristus Jesus, og gjort os retfærdige igennem Hans søn. Hvad enten vi har gode jobs, gode ægtefæller, dejlige børn eller vi har det lige modsat. Så kan vi takke Ham for den frelse Han har givet os fuldstændig ufortjent. Smag og se at Herren i sandhed er god!

 

Categories
Evig dom Korset Omvendelse

“Men vi vil have en gud som adlyder os”

Da Jesus blev korsfæstet blev han hånet af folk. Nogle af dem der hånede Ham havde sandsynligvis været med til at hylde ham nogle få dage før, da Han kom ridende på et æsel. Men det var slut nu. Nu var de vrede, og de var skuffede. Han var ikke den Messias de havde ventet. De havde håbet på en der kom og hjalp dem på en helt anden måde end Jesus gjorde, hvilket vi kan se i Mattæus 27.39-42:

“Og de, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet og sagde: »Du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage, frels dig selv, hvis du er Guds søn, og stig ned fra korset!« Også ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hånede ham på samme måde og sagde: »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er jo Israels konge, lad ham nu stige ned fra korset, så vil vi tro ham.

Læg specielt mærke til det sidste de siger “lad Ham nu stige ned fra korset, SÅ vil VI tro Ham”. Spotterne her viste hvad det var for en gud de ønskede. En gud der gjorde det som de ville have. De ville ikke have en Gud som de skulle underlægge sig. Som de skulle omvende sig til. Nej det ville have en som adlød dem, for ellers ville de ikke tro på ham. Det var jo deres krav. Gør hvad VI siger og vi vil tro på dig.

Men i det at de viste deres ønske om en gud der var underlagt dem, viste de også at de ønskede at være deres egne guder. Guder der ikke havde brug for den sande og eneste Gud. Sådan er vi mennesker forresten også i dag. Masser af moderne mennesker siger “jamen hvad skal jeg med Gud, hvad har Han nogensinde gjort for mig, eller hvad kan Han gøre for mig?” De siger med andre ord at de ikke vil have Gud, hvis Han ikke gør et eller andet bestemt for dem. Uden at ænse at det er Ham der holder dem igang, Ham der har sørget for at de er til. Ham der har sørget for at de kan spise og drikke og have fællesskab med hinanden. Men taknemmelighed vil de ikke vise. De vil have mere, og vil have at Han skal underordne sig dem. Hvis Jesus kom i dag istedetfor dengang, så ville det samme ske. Vi ville slå Ham ihjel, fordi Han ikke passer ind i vores eget billede af gud. Vi vil hellere have en gud som gør at vi har det rart og ikke behøver omvende os fra os selv.

Men Han kom alligevel. Selvom Gud vidste at vi ikke ville tage imod Ham. Selvom Gud vidste at vi ville vende ryggen til Ham, så kom Han alligevel, og fuldførte sit værk på korset for at vi måtte få mulighed for at undgå Hans vrede. En vrede som for dem der har omvendt sig og lever med Jesus, ikke længere er tilstede. Men for dem der hellere vil leve deres egne liv, og have deres egne guder, er det kun Guds vrede der venter. Så hvilken Gud har du? Vil du have en gud der er skabt i dit eget hjerte, eller den Gud der har åbenbaret sig i skriften igennem Jesus Kristus?

Categories
Korset

Hvis ikke Jesus opstod fra de døde, ville vi ikke være sikre på vores frelse

Der er folk i kirkerne i dag, som sætter tvivl om opstandelsen nu også er så vigtig endda. Man synes måske at det er for vildt at fortælle folk der ikke tror, at de skal tro på en tømrer som blev korsfæstet som en forbryder, og derefter opstod fra de døde på den tredie dag. Den er for svær at sluge for nogle folk, og for at gøre den nemmere at sluge (og dermed lave et krampagtigt forsøg på at tiltrække dem til kirken) har man valgt at drosle ned for en klar tro på Jesu opstandelse. Men en sådan tilgang er ødelæggende for troen og for den kristnes sikkerhed i Kristus.

“men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom.” Første Kor. 15.14

Hvad skete der på korset?
På det kors blev Jesus knust af Guds vrede, og sonede alle vore synder. Hvis ikke Han fik sonet (betalt) alle vore synder, så ville kristne stå i en ret dårlig situation på dommens dag, for så var vore synder ikke blevet betalt for. Det betyder at vi ville stå i den situation som katolicismen står for. For i så fald skulle vi i skærsilden og betale de sidste rester af synd, som Jesus åbenbart ikke fik betalt helt. Hvis det var tilfældet, ville det også betyde at bibelen ikke er sand. For nu ville det jo være løgn når Jesus udbryder “Det er fuldbragt” for hvis Han ikke havde betalt det hele der, så ville det jo ikke være fuldbragt.

Men Jesus bar al vor synd på det kors, og Han betalte det hele. Det kan vi være sikre på fordi Han opstod igen. For det betyder at Han fik betalt alt. Det betyder også at Han må være Gud, hvilket jeg har skrevet mere om på dette link: https://sand.omvendelse.dk/hvorfor-er-det-vigtigt-at-jesus-er-gud-29.htm

 Den opstandne Jesus er vores sikkerhed for at os der tilhører Ham, er blevet betalt for fuldt og helt. Vi skal ikke pines i hverken Helvedes flammer, eller være skræmt over hvor lang tid vi kommer i skærsilden. Vi har vort borgerskab i Himlen, og det skyldes ikke os selv, men Jesus som bar vor synd, da vi var fjender af Ham. Så der er grund til at holde påske, og glæde sig over det fantastiske offer som Jesus var, så vi måtte gå fri af Guds vrede, og få del i Hans kærlighed og nåde istedetfor.

Categories
Korset Livet som kristen

Korset peger på at frelsen er til Guds ære

Er der virkelig intet jeg kan gøre i egen kraft, for at blive god nok i Guds øjne? Nej, i mig selv er jeg elendig. Jeg har ikke noget at være stolt af. Der er ikke noget i mig som gør at jeg kan forklare at Gud selvfølgelig ville frelse mig, for han så vel noget godt i mig et eller andet sted. Nej, sandheden er at Han ikke så noget godt i mig. Kun på grund af Jesu Kristi kors er jeg frelst. Det skyldes ikke mig selv. Guds er æren.

Når vi ved at det er Gud som har æren, så har vi også grund til at forstå vi er nødt til at fly til korset, fordi vi ikke selv har noget at kunne rose os af. Så er der grund til at forstå at vi kun hos Jesus kan finde frelse, og kun hos Ham finder sikkerhed. For kun ved at fly til ham, kan vi få del i hans betaling for vores synder. Synder hvis gæld vi aldrig i evighed ville blive færdig med at betale, men kun blive straffet for. Forstår vi det? For hvis vi ikke forstår at vi er nødt til at fly til Jesu kors, så er det ikke sikkert at vi kender Jesus ordentligt. Her taler jeg ikke om at vi kristne aldrig fejler, for det gør vi. Jeg taler om at vi har brug for at have en god forståelse for hvor stor frelsen egentlig er. Hvor vigtigt det er at give Ham alt æren,og ikke leve som om at frelsen er en selvfølge. Vi er nødt til at holde os til Ham som gav sig selv for vore syndere. For Han er al ære værd!

Categories
Hvem er Gud? Korset Livet som kristen

Jeg er købt og betalt

Da romerriget var ved magten under Jesu tid, var det meget normalt at man holdt slaver. I dag når vi hører ordet slave forbinder vi det med noget negativt. Og med god grund. Men vi glemmer de privilegier som slaven havde del i. Slaven tilhørte ikke sig selv, men tilhørte en anden. Det medførte at hans fejl, hans behov, hans evner var en anden mands ansvar. Det var slaveholderens ansvar at holde slaven med mad og logi. Ejeren af slaven havde et ansvar for sin slave, hvilket betød at for nogen var det bedre at være slave. De folk der hørte under slaven var det man kalder daglejerne. De arbejdede kun en dag af gangen, og fik betaling for en dag af gangen. Hvis de ikke kunne finde arbejde var der ingen løn, og der var heller ikke nogen der havde ansvar for dem. De stod alene.

Kristi slave
Hvis man var slave var det ens ejer der stod med ansvaret for en. Den der havde købt en og betalt en pris havde ejerskabet, og ansvaret. Vi der tilhører Jesus Kristus er ikke længere slaver af synden. Vi er købt fri. Vi er købt af en konge der betalte den fulde pris for os. Nogle gange kan djævelen komme og anklage os for ikke at være gode nok. Han kan anklage os for at være dårlige slaver, dårlige efterfølgere af Jesus, og hvad han ellers kan finde på. Men hans anklager er ligegyldige. For hvis vi tilhører Jesus Kristus, så er vi købt og betalt. Vi tilhører Ham nu, og djævelen har ingen ret over os. Han er vred over at vi ikke tilhører ham mere, men det er hans problem. Ikke vores. Hvis du har givet dit liv til Jesus og har omvendt dig fra din egen vej, så har Gud et ejerbrev på dig. Det ejerbrev hedder Livets Lammets bog. Dem der står i den tilhører Ham, og for dem vil der være en bolig i Himmelen.

Men dem der ikke har omvendt sig, dem der blot vil nøjes med at tro, eller dem der vil tro på noget andet, og dem der ikke vil tro. Dem vil der ikke kunne findes navne på i Livets Lammets bog. Prisen for dem var ellers betalt, men fordi de ikke tog imod betalingen, blev det ikke muligt for dem at entre Himmelen. For dem var der gråd og tænders gnidsel.

I tilhører ikke jer selv, for I blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme! 1 Kor 6.20.

Hvis vi tilhører Jesus Kristus, så er vi også Hans slaver. Og Han er en god, kærlig og retfærdig slaveholder. Han har taget ansvar for os, så djævelens angreb og anklager ikke længere rammer os. De anklager tog Han selv på sig, og de er betalt. Jeg skal heller ikke bekymre mig over fremtiden og min personlige sikkerhed og lykke. Det er Ham der har taget ansvaret for den del. Jeg er købt og betalt og Han har taget ejerskab over mig. Jeg tilhører ikke længere mig selv, men Ham som gav sig selv for at jeg måtte blive Hans.

 

Categories
Bibelen Forvirret lære Hvem er Gud? Korset

Kristus skal prædikes som korsfæstet!

En ting som jeg oplever skaber splittelse, er hvad forkyndelsen i kirkerne skal handle om. Det er som om at nogen steder, er det nærmest ligegyldigt hvad der bliver sagt fra prædikestolen, bare det er inspirerende og brugbart. Andre steder skal det bare have en eller anden praktisk tilgang, som hvordan bruger man sine penge bedst muligt, eller hvordan bliver man bedre til at bruge sin tid. Det vi ville kalde emnebaseret forkyndelse. Jeg har igennem et stykke tid sagt vedholdende at forkyndelsen i kirken SKAL have evangeliet om Jesus som en naturlig og central del af budskabet. Og den holdning er en som folk enten er fuldt ud enige i, eller modstander af, eller bare ikke forstår. Men jeg kan glæde mig over at det ikke er min egen idé. Men en som fremstår tydeligt, hvis man læser bibelen.

Den nemmeste måde at finde ud af at forkyndelsen handler om Jesus, og hvad Han har gjort for os, er ved at læse den forkyndelse vi ser i det nye testamente. Særligt apostlenes gerninger er god her. Vi ser eksempelvis både Peter, Paulus og Stefanus prædike der, og deres forkyndelse peger stærkt på Jesus. Men hvad så hvis vi læser i brevene? Paulus selv skriver hvad forkyndelsen handler om. Det gør han eksempelvis i  første korinterbrev hvor han skriver:

”Og da jeg kom til jer, brødre, forkyndte jeg ikke Guds hemmelighed for jer med fremragende talekunst eller visdom, for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet.” Første korinterbrev 2.1-2.

Det her er virkelig stærke ord. Jeg er sikker på Paulus var en vidende mand, som også formåede at tale på lige fod med folk der havde høje uddannelser. Man mener jo at han havde gået på den fineste bibelskole i Israel før han blev kristen, og fået undervisning af de bedste og mest anerkendte jødiske teologer. Så jeg er sikker på Paulus var i stand til at tale smart, og overbevisende. Men der var noget der var vigtigere for ham, og det var at prædike evangeliet. Og prædike på en måde så det stod klart at vi har brug for en frelser til at betale den synd og skyld vi har overfor Gud, og at den frelser er Jesus. Det var langt mere vigtigt for Paulus at fokusere på end noget andet.

Spurgeon prædikestol

Og det skal det også være for prædikanter i dag! Hvis en prædikant mener det er fint nok at bruge en hel prædiken til søndagsgudstjenesten,på at tale om hvordan man får mere succes på sit arbejde, eller hvordan du kan få et bedre selvværd, eller at vi ikke kan være sikre på noget og heller ikke på om bibelen er rigtig og hvad der elleres kan blive sagt af tåbeligheder fra prædikestolen. Så har den prædikant misforstået Guds ord fuldstændig. For han har ikke forstået at skriften (som er den der skal prædikes over) handler om Jesus, og peger på Jesus og viser hvad Jesus har gjort, og vil gøre. Hvis han ikke kan finde ud af det, skal han hellere lade være med at prædike, for han prædiker faktisk dom over sig selv, ved at få skriften til at handle om noget andet end Jesus Kristus!

Hvis ikke præsten prædiker Kristus som korsfæstet, så prædiker han noget andet. Hvis han ikke forstår hvordan han kan prædiker Kristus som korsfæstet, så bør han træde ned fra sin prædikestol, og studere skriften indtil han kan se hvordan det hænger sammen. Hvis din præst ikke prædiker Kristus som en naturlig og central del af sin forkyndelse, og at han dermed ikke prædiker Kristus som korsfæstet, så sig det til ham. Gør ham opmærksom på det, så han må få øjnene op inden det er for sent.

Categories
Evig dom Hvem er Gud? Kirke Korset Omvendelse Synd Troens forsvar

Hvad er evangeliet?

Evangeliet er verdens vigtigste budskab, da dette budskab kan ændre et menneskes retning fra evig fortabelse i Helvede til evigt liv hos Gud i Himlen. Derfor er det også vigtigt at få evangeliet formuleret så det er bibelsk korrekt og forståeligt. En forkert beskrivelse af evangeliet kan få skæbnesvangre konsekvenser, da det kan betyde at folk bygger deres liv på en forkert forståelse. Men hvad er det så som er vigtigt at have med i en præstentation af evangeliet? Det vil jeg svare på i dette indlæg, men læg særlig mærke til slutningen også, for at undgå misforståelser omkring hvad evangeliet mindst skal indeholde. For der har jeg en vigtig opsamling.

Fem elementer bør være naturlige og centrale i evangeliets forkyndelse. Hvis man tager en af dem ud, og aldrig prædiker over den, så har man et ufuldstændigt evangelium.

  1. Gud er en Hellig og retfærdig Gud. En beskrivelse af Gud som ikke kun siger ”Gud er kærlighed”, men også peger på de andre sider af Guds karakter. At vide at Gud er Hellig og retfærdig, er vigtigt for at kunne forstå de næste to punkter. At Gud er retfærdig betyder at Han er nødt til at dømme uretfærdighed, da Han også er dommer. At Gud er Hellig betyder at Han ikke tåler synd, og at vi derfor ikke kan komme til Gud pga vores synd.
    ”De kender jo ikke Guds retfærdighed, men søger at hævde deres egen, og derfor har de ikke underordnet sig under Guds retfærdighed.” Rom 10.3.
    ”Dette siger Gud Herren: Jeg kommer over dig, Sidon, jeg viser min herlighed på dig.
    Så skal de forstå, at jeg er Herren, når jeg bringer straf over dig og viser min hellighed på dig.” Ez 28.22.
  2. Mennesket er syndigt og er ikke i stand til i egen kraft at blive god nok i Guds øjne. En ting er at man taler om synd, men mange prædikanter minimerer syndens konsekvenser, og gør dermed den fejl at folk ikke kan se hvorfor de har brug for at omvende sig. For hvis synd ikke betyder så meget, så er det sikkert ikke så galt. Derfor er det vigtigt at vise hvorfor synd er alvorligt i Guds øjne og fordi vi skal stå til regnskab overfor Gud, har vi grund til selv at tage synd alvorligt, og erkende at vi er skyldige.
    ”For alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud” Rom 3.23.
    ”Herren så, at menneskenes ondskab var stor på jorden, og at alt, hvad de ville og planlagde dagen lang, kun var ondt.” Første mosebog 6.5.
  3. Gud vil dømme en dag dømme alle døde og levende. En dag kommer dommens dag, og det er interessant at læse forkyndelsen fra folk som Johannes Døberen, Jesus selv og Paulus. For i deres forkyndelse er den dom central i forkyndelsen. Selv da Paulus står foran Felix og er i fangenskab advarer han også imod den kommende dom.
    ”Men da Paulus begyndte at tale om retfærdighed og afholdenhed og den kommende dom, blev Felix bange og afbrød: »Nu er det nok, du kan gå! Når jeg får tid, vil jeg sende bud efter dig.«” Ap.g. 24.25.
    Paulus var mere interesseret i at give Felix hele evangeliet, end et halvt evangelium, selvom han godt vidste at det at tale om den kommende dom, kunne betyde at Felix ikke ville høre mere. Jesus var for resten den i bibelen, der advarede mest imod den kommende dom, og viste betydningen af dette. Hvis vi læser brevene i det nye testamente ser vi også at Jesus ikke kun er frelser, men også dommer.
    ” Jeg indskærper dig for Guds ansigt og for Kristus Jesus, der skal dømme levende og døde, så sandt som han kommer synligt og opretter sit rige” Anden Timotheus 4.1.
  4. Nødvendigheden af Jesu stedfortrædende død. At Jesus tog på sig den vrede, den straf som ellers ville blive sonet af mennesket selv, er kolossal vigtig. Hvis ikke man forstår hvorfor Jesus døde på det kors, så har man ikke forstået evangeliet. Hvis man påstår at Jesu død på korset bare var symbolsk, eller viser at vi skal igennem hårde ting, før vi får succes eller lignende fortolkninger, så er det ikke evangeliet man har hørt. Jesus Kristus blev knust af Guds selv, for at vi kunne undgå den straf som vi ellers skulle have. En straf som er retfærdig vel at mærke fordi vi ifølge punkt 3 er forbrydere der har overtrådt Guds hellige lov.
    ”Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder.” Esajas 53.5.
  5. Kaldet til omvendelse. Som Peter afslutter sin pinseprædiken med, så skal vi omvende os for at få del i Guds nåde som Han giver til enhver der omvender sig til Ham.
    ”Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave.” Ap.g. 2.38.
    Omvendelsesbudskabet er ligeså centralt som de fire andre punkter, for hvis man nøjes med de fire første, og ikke bliver omvendt, så er man ikke født på ny. Samtidig er der ikke nogen grund til at omvende sig hvis man ikke har hørt de første fire punkter. Det også interessant at iagttage at ifølge Mattæus og Markus så er det budskab Jesus starter sin tjeneste med, netop ”Omvend jer for Himmeriget er kommet nær”.

Det store spørgsmål er så: Er det nødvendigt at komme ind på alle fem punkter i en prædiken? Nej, det er det ikke. Vi ser heller ikke i det nye testamente at alle fem punkter er til stede hver gang. Men vi ser til gengæld at alle fem punkter er helt naturlige og ganske centrale i bibelen.  Netop fordi de er naturlige og centrale for den forkyndelse vi finder i bibelen, skal kirken i dag også have disse elementer som helt normale elementer i forkyndelsen. Nogen gange kommer man til at fokusere mere på nogen af elementerne, og andre gange de andre. Men hvis der er nogen af dem som man nærmest ikke kommer ind på, så har man at gøre med en mangelfuld forkyndelse af evangeliet.

Men hvad så med de kirker der aldrig taler om den kommende dom, eller ikke viser at synd er forbrydelse imod Gud, og at syndens løn er døden? Det spørgsmål kunne jeg forestille mig nogen komme med nu. Det er meget enkelt, de kirker prædiker ikke et tilfredsstillende evangelisk budskab, men noget der er udvandet og som ikke virker. Det samme er tilfældet for de kirker der ikke prædiker over Guds hellighed og retfærdighed, for det har ligeså stor betydning. Det betyder ikke at der så ikke kan være nogen der bliver frelst de steder. Det kan ske. Folk bliver nogen gange frelst i de mest elendige kirker. Men det skal jo ikke bruges som en undskyldning for at prædike dårligt. Det viser blot Guds storhed og magt. Men prøv at tænk på hvor mange flere der ville blive frelst hvis man faktisk prædikede et fuldt evangelium, fordi Guds velsignelse så ville være stærkere tilstede. Det kan godt være der ville komme færre i kirkerne (i første omgang), men det ville betyde at en langt større del af dem der kom, ville være kristne, og kom for at få et Guds ord. Og dertil ville de folk de så tog med i kirke, faktisk høre evangeliet, når de så kom. Ville det ikke være at foretrække fremfor den standard man har så mange steder i dag?