Category: Kirke

Categories
Kirke vækkelse

Forstår vi hvad vækkelse er?

Der findes mange skriverier om emnet vækkelse, men meget af det der bliver skrevet er ikke altid om bibelsk vækkelse. Nogen gange kan det i stedet handle om vækkelse som VI ønsker den skal se ud. Eksempelvis er der mange der tror at vækkelse handler om at få store kirker, eller indflydelse i samfundet. Jeg har bestemt ikke noget imod at kirkerne bliver større, men metoden de bliver store på, skal være pga Guds velsignelse, og være baseret på Guds ord. Jeg har heller ikke noget imod at kirken har indflydelse, men det er ikke det som vi kan kalde vækkelse.
I en af artikel jeg engang læste var der ovenikøbet en der var så “klog” at han havde sat vækkelse i system. Desværre var systemet fuldstændig uden forbindelse til Guds ord, men så er spørgsmålet om det overhovedet er vækkelse sendt fra Gud, når det ikke har forbindelse til det Gud har sagt?

Hvad er vækkelse?
Sand vækkelse starter i kirken. Når Gud sender sin vækkelse over Danmark (hvad jeg bestemt tror Han har i sinde at gøre), så starter det i kirken. Gud ønsker ikke at bruge en kirke der ikke er vakt for Ham. Det ser vi igen og igen i vækkelseshistorien. Først når en kirke er vakt, kan der komme vækkelse til den kirke. Den kirke der er vakt er også en kirke i brand. John Wesley sagde; Hvis du virkelig brænder for Jesus, så vil mennesker komme for at se dig brænde.

Vækkelsens kendetegn
Der er flere kendetegn ved vækkelse. De fleste har du nok hørt om i forvejen. Der har været megen bøn først og folk kommer strømmende til. Men har du fået at vide at to af de vigtigste kendetegn ved vækkelse er følgende:

1)Der bliver forkyndt et klart Guds ord. Det bliver ikke bøjet, eller gjort smart. Jeg har endnu ikke læst noget i vækkelseshistorien som er baseret på præster der forsøgte at gøre Guds ord mere smart og spiseligt. Det er det modsatte der er tilfældet, hvilket burde få os til at tænke.

2) Der er en enorm syndserkendelse blandt dem der hører Guds ord. Tro mig der findes ikke nogen sand vækkelse som er sket på baggrund af et halvt evangelium som kun omhandler det positive. Vækkelseshistorierne fortæller at dem der hørte Guds ord græd over deres egen synd, de råbte til Gud om Han dog kunne tilgive nogen som dem, de omvendte sig fra deres eget liv, og valgte at blive Guds børn.

Hvis du vil have vækkelse, så bed om at Gud må vække dig først. Men vid hvad du beder om, for er vi parate til at ofre af vores tid til Hans ære? Er vi villige til at give afkald på vore ynglingssysler og fritidsaktiviteter? Er vi parate til at studere Guds ord, og måske blive drevet til at bede mere end vi har bedt før. Måske har vi svært ved at sige ja til det, men så kan vi noget andet. Vi kan bede Gud om at Han må gøre os parate. Så Han kan vække os, og bruge os i den vækkelse der vil komme, hvis der findes et lydigt folk der vil følge Ham.

Categories
Kirke Korset

Hvorfor er nadver vigtigt?

Nadver kan nemt bliver noget rituelt som bare skal overstås, og andre gange til noget rituelt som bliver overåndeliggjort. Måske skyldes det at vi kan have svært ved at forstå hvad nadver egentlig er. Det havde jeg selv svært ved som nyfrelst, da jeg pga dårlig undervisning vil jeg tro, ikke kunne se formålet med nadveren. Ikke andet end at den var indstiftet af Jesus, og så måtte vi følge Ham. Det er på en eller anden måde også bedre end at ignorere nadveren, bare fordi man ikke lige forstår den. Men er det ikke bedre at finde ud af hvorfor nadver er så vigtigt?

Hvad er Nadver?
Jesus indstifter nadveren i sit sidste påskemåltid sammen med sine disciple. Paulus skriver til Korinterne hvad Jesus sagde og hvad nadveren betyder, og lige præcis i det skriftsted finder vi nøglen til at forstå nadveren.

”For jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød, takkede, brød det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!« Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: »Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!« For hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer.” Første korinter 11.23-26.

Så Paulus skriver at når vi spiser brødet, som vi kalder Herrens legeme, og når vi drikker vinen af bægeret som vi kalder Herrens blod, så forkynder vi Jesu død. At forkynde at Jesus døde på korset i vores sted, og dermed også at Han opstod igen er altså noget Jesus vil have at vi gør når vi mødes som kristne. Herrens død og opstandelse er kernen i evangeliet. At Gud blev menneske og døde på et kors i vores sted og der sonede vores synd, og betalte vores straf, det er evangeliet og Jesus viser ved at Han siger vi skal holde nadver når vi mødes, at dette er såre centralt . Jeg ved at nogen ikke mener som jeg, at evangeliet skal være naturligt og centralt i forkyndelsen i kirken. Nogen mener at det kan handle om alt muligt andet. Som at vi skal være gode ved hinanden, eller hvordan vi skal være som familie, eller hvordan vi kan få det godt med os selv og acceptere hinandens fejl etc. Men Jesus viser at det ikke er det som det handler om når vi mødes til gudstjeneste. Når vi mødes til gudstjeneste så er det for at forkynde Herrens død! Ikke for at præsten kan stå og tale om det som han lige synes er spændende eller interessant. Jesus har fortalt os hvorfor vi skal mødes og det er for at forkynde Hans død, fordi det er kun p.g.a. Hans død at vi kan få liv. Og hvis ikke det er centralt og naturligt i forkyndelsen, så er det en tom forkyndelse som ikke bringer liv. Vil vi have liv, så lad os forkynde at Jesus døde på korset i vores sted, og lad os ikke blive træt af at forkynde det, for det er i den forkyndelse at vi finder det nye liv i Jesus Kristus!

Categories
Falsk Lære Kirke

Må man kritisere sin pastor?

I nogen kirkesamfund er det ikke tilladt at kritisere den ledelse som er indsat. Det mener man er ubibelsk og har også nogle bibelhenvisninger som skulle begrunde det. Men en sådan holdning medfører nogle farlige faldgruber som gør at jeg kan se at der er noget galt i denne begrundelse. For i disse kirkesamfund, er det ofte lederen af kirken der siger “Du skal ikke kritisere mig, for kritiserer du mig, så kritiserer du Gud. Du skal jo vide at JEG er indsat af Gud!”. At tro på at dette er i orden, er samtidig også at give lederne et carte blanche til at vildlede og misbruge kirkemedlemmernes tillid. Det er ikke Guds vilje. Det har jeg tænkt lidt over og forsøgt at finde ud af hvad der er bibelsk og hvad der er ubibelsk.

Mange kirker har kritiseret den katolske kirke for at give paven en status af at være perfekt. Det kan jeg heller ikke se på nogen måde er i orden, for paven er jo et menneske ligesom du og jeg. Men de kirker jeg indledte med at beskrive gør den præcis samme fejl som den katolske kirke gør, når de forbyder nogen at kritisere en ledelse.

Nu skal jeg ikke her sige at vi skal kritisere vores ledelser i tide og utide. Det er noget jeg mener man kun sjældent burde gøre, og kun i tilfælde hvor det bliver anset for at være vigtigt. Jeg gider ikke beklage mig fordi en forkynder har sagt en enkelt sætning som der kan være nogle småteologiske fejl i. Jeg kan jo også komme til at sige noget som jeg ikke lige har tænkt nok over. Men når en pastor begynder at forkynde om ting der ikke er bibelske, og nogle af hans kilder stammer fra falske profeter, så er det også i orden at henvende sig til ens pastor, og dokumentere og vise hvorfor det var forkert.

Hvad er begrundelserne for at man ikke må kritisere, hvor har de den fra? Der er flere, men her er en af dem. I fjerde mosebog kapitel 16 (læs hele kapitlet) står der om Datan og Kora, at de gjorde oprør mod Moses og Aron. Det kom der en strid ud af hvor, man skulle finde ud af hvem Gud var med. Det viste sig klart at være Moses og Aron, siden jorden åbnede sig under Datan og Kora og slugte dem. Denne begivenhed samt andre lignende har man i nogle sammenhæng misbrugt til at undgå at menighedens ledelse blev kritiseret. Men hvis man læser hele kapitlet ordentligt igennem vil man se at årsagen til at Datan og Kora kritiserede Moses og Aron var pga misundelse. De ønskede selv den tjeneste som Moses og Aron havde fået. De havde altså ikke fundet noget bibelsk forkert hos dem, de var istedet drevet af deres syndige begær efter at få en tjeneste i menigheden.

Her er noget meget vigtigt at erkende. Hvis man kritiserer, så må man granske sit hjerte for at finde ud af med hvilken ånd man kritiserer i. Er det i en misundelsens ånd, eller en bitter ånd, eller en løgne ånd, så kan jeg kun anbefale at man omvender sig med det samme og undlader at kritisere. Men kommer man i Guds ånd, så vil ens drivkraft være en helt anden. Profeten Natan gjorde eksempelvis dette som vi ser i anden Samuelsbog kapitel 12.

Kong David har haft en affære med Urias hustru. Hun er blevet gravid, og det er sket mens Urias er i krig, så Urias kan ikke være faderen. David får da sørget for, at Urias får en post i krigen som vil medføre en hurtig død, hvilket også sker. Deraf navnet uriaspost. Der er ingen tvivl om det David har gjort er en skændsel i både Guds og menneskers øjne.  Men David prøver at skjule det. Han bliver gift med Urias enke, og tænkte sikkert; puha nu slap jeg for at blive snuppet i det her. Men profeten Natan kommer til Kong David og fortæller ham denne historie:

“Der var to mænd i samme by; den ene var rig, den anden fattig. Den rige havde får og køer i mængde, den fattige havde kun et eneste lille lam, som han havde købt. Han tog sig godt af det, det voksede sig stort hjemme hos ham og børnene. Det spiste af hans brød, det drak af hans bæger, og det lå i hans skød, som om det var hans datter. En dag fik den rige besøg, men han nænnede ikke at tage af sine egne får eller okser og tilberede det til den vejfarende, der var kommet til ham. Så tog han den fattige mands lam og tilberedte det til manden, der var kommet.” Anden Samuel 12.1-4

Da David har hørt den historie udbryder han at den mand der gør sådan skal dø. Til det svarer Natan at den mand er Kong David selv. Til den anklage erkender David “Jeg har syndet mod Herren” (læs gerne hele kapitel 12 og tjek det efter). Dette skriftsted bruge vi ofte til at dokumentere Guds nåde, det har jeg selv gjort, og jeg vil gøre det igen. Men vi glemmer at der var en der turde gå til kongen med en ret farlig kritik. En kritik han ikke kom med for at gøre sig bedre, heller ikke fordi han var misundelig på Davids kongelige embede, og heller ikke fordi han var en bitter mand. Han kom med kritikken fordi han ikke mente at det var i orden at kongen havde brudt Guds lov, og prøvede at skjule det. Vi glemmer også tit at Natans anklage var meget farlig. For hvad nu hvis David ikke ville indrømme sin synd. Hvad kunne han så have fundet på for at forsvare sin ære? Havde han ikke ret til at dømme Natan til døden for en så kraftig anklage? Natan turde stille sig på en plads hvor han blev meget sårbar, og der sige sandheden om Davids synd.

David var en leder. Han var leder af Israel, og Israel bliver ofte brugt som billede på menigheden. Der er formentlig ikke nogen bibeltroende ledere i kirkerne der vil beskylde Natan for at have talt imod Gud da han påtalte Davids synd. Men der findes ledere som mener at man ikke må kritisere dem, men dermed siger de også at man ikke må påtale deres synd. Og der er ledere i nogle kirker der har større synd end David. Hvordan det kan lade sig gøre, og hvad det er for synd,og hvad man kan finde af eksempler på dette i bibelen, vil jeg snart vende tilbage til i et senere indlæg.

Categories
Kirke Livet som kristen

Omvendelse.dk’s Nytårstale: Hvor er de sande mænd?

Snart er dette år ovre, og et nyt starter om få dage. Her op til det nye år har jeg kigget tilbage på hvordan det er gået. Jeg har set på hvordan mit eget liv har udviklet sig, hvordan den som står nær mig har udviklet sig. Men også på hvordan flere folk som jeg normalt respekterer, tilsyneladende er gået åndeligt i stå eller tilbage, eller har givet op overfor den udvikling som størstedelen af kirken i Danmark følger. Jeg har også set hvordan folk som jeg troede var modne kristne, fremstå som folk der var umodne og uværdige hvilket er bedrøveligt at se.

Når jeg ser på kirkerne i Danmark i dag, så ser jeg en slående mangel på genfødte overgivne mænd som i deres liv med Kristus, viser modenhed, ydmyghed og bibelsk indsigt. Men vel at mærke således at det er tydeligt at det er folk der gør det fordi de har en stor kærlighed til Kristus, og fordi de frygter Kristus mere end mennesker, og alligevel elsker mennesker.  Det er sådanne mænd Gud vil have står som ledere af Hans kirke, men desværre er vi i en situation for tiden hvor den slags mænd er meget, meget svære at finde.

Jeg beder til Gud om at Han vil rejse mænd op til at stå som ledere af Hans kirke, for hvis vi ikke får det, så tror jeg det moralske forfald for både kirke og samfund vil fortsætte. Vi har brug sunde modne kristne som vi kan gå til, få vejledning af, som vil bede med os og for os, og har omsorg for dem som Gud har sat dem til at tage sig af. Mænd som forstår korsets budskab, og som udlever korsets budskab. Men jeg ved også godt hvorfor det er så svært at finde den slags mænd i dag. Svaret er at det koster at leve sådan et liv. Det koster en sit eget liv, og jeg må indrømme at jeg selv har svært ved at nå til det punkt hvor jeg kan sige ”jeg er parat til at betale den pris”. Jeg har mødt folk som har betalt prisen, og lever overgivent, og er modne, kærlige og ydmyge ledere af Guds kirke. Det er folk jeg ser op til, som jeg beundrer, og som jeg ville ønske der var flere af i Danmark. Men jeg ser også på de få jeg kender som er sådan, at de har betalt en pris at leve sådan, og prisen kan virke høj.
Må Gud give os nåde og give os mænd der er parat til at betale prisen for at stå i lederskab, og er parat til at modnes og blive modne, sunde ledere som elsker Gud og tager sig af dem som Gud har sat dem til at lede og tjene. Jeg ved det er en farlig bøn at bede, for det kan betyde at Gud kalder på en selv, og jeg ved ikke om jeg er parat til det endnu (hvilket jeg skriver selvom jeg er medleder af en menighed i Rødkærsbro). Alligevel vil jeg bede den og håber der er flere der vil bede den bøn. For det er der virkelig brug for, hvis vi skal have kirker der kan stå imod når den sande storm kommer, og det bliver virkelig vanskeligt. For hvis vi ikke kan stå imod den lille blæst der er nu, hvordan skal vi så kunne stå imod når det bliver værre? Har vi så ikke i endnu større grad brug for bibelske ledere der står fast på Guds ord, og er fyldt af Helligånd og kærlighed?

Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen Prædikener

Podcast: Alt minus kærlighed er lig med nul

For en lille måned siden holdt Peter fra vores kirke her i Rødkærsbro, denne fine prædiken som tager udgangspunkt i det berømte kærlighedskapitel i første korinterbrev. Det er så nemt at gøre alle de rigtige gerninger, men hvor er det også nemt at glemme at de skal gøres i kærlighed, og vel at mærke en kærlighed som er Gudsdreven og Gudsfokuseret. Det er der kun et menneske der har gjort fuldt ud, og det er Jesus. Det kunne Han fordi Han også var og er Gud. Jeg håber du får ligeså meget ud af at høre denne prædiken som jeg gjorde.

Categories
Evangelisation Kirke Omvendelse Prædikener

Steve Lawson fortæller hvad det sande evangelium er

“Hvad er evangeliet?” det er spørgsmålet som burde være nemt og ligetil at svare på for enhver der kalder sig kristen. Af samme årsag er det trist at finde ud, af hvor få der egentlig er i stand til at fortælle hvad og hvem evangeliet er, og hvad det betyder. Nogen er endog bange for at give et svar, og søger først at finde ud af hvad det er man ønsker at få at vide når man spørger dem om hvad evangeliet er. Jeg glemmer ikke at Moses Hansens egen søn, Thomas Hansen som er leder af Hillsong i København, ikke var i stand til at svare på så simpelt et spørgsmål. Men ville have mig til at svare på hvad jeg ledte efter når jeg spurgte ham om hvorhenne evangeliet blev prædiket hos Hillsong? Noget han desværre ikke kunne besvare. Der er ikke noget at sige til at alt for mange som kommer i kirkerne ikke kan svare på hvad evangeliet er, når ikke engang deres ledere kan svare derpå. For Thomas Hansen er desværre ikke en enlig svale hvad det angår. Når kirkens forkyndere ikke kan forklare noget så essentielt og livgivende, hvordan kan man så forvente at kirkens folk kan svare på det, og er det ikke den reelle årsag til at der mangler ægte kristenliv i så mange kirker?

Vi har brug for at høre evangeliet som en naturlig og central del af det der bliver prædiket i kirken. Vi behøver ikke have alle aspekter med hver gang. Men hvis ikke præsten kan se at teksten som bliver prædiket over peger på Jesus, og hvordan evangeliet fremtræder i teksten, så skulle han hellere lade være med at prædike den tekst. Eller måske endda stoppe som forkynder. For hvis man ikke håndterer skriften tilfredsstillende prædiker man dom over sig selv siger bibelen. Og hvem ønsker dog at prædike dom over sig selv?

En der formår klart, tydeligt, skarpt og glædeligvis bibelsk at fortælle hvad evangeliet er, så det er til at forstå er forkynderen Steve Lawson. Her får han muligheden for at gøre det igen, under supervision af radio og tv-vært Todd Friel. Nyd det, og vid at når først vi kender det sande evangelium, så bliver vi ikke trætte af at høre det. Nej, det er en glæde og befrielse at høre igen og igen. Ja, fra forskellige bibelske vinkler, men hvor er det godt at høre, for det er budskabet over alle budskaber. Et budskab som sætter fanger fri, og løser folk fra syndens bånd og straf og peger på Ham der har banet en vidunderlig vej for os der tilhører Ham!

Categories
Bibelen Kirke Korset Prædikener

Prædik Kristus som korsfæstet!

En ting som jeg oplever skaber splittelse, er hvad forkyndelsen i kirkerne skal handle om. Det er som om at nogen steder, er det nærmest ligegyldigt hvad der bliver sagt fra prædikestolen, bare det er inspirerende og brugbart. Andre steder skal det bare have en eller anden praktisk tilgang, som hvordan bruger man sine penge bedst muligt, eller hvordan bliver man bedre til at bruge sin tid. Det er hvad vi kalder emnebaseret forkyndelse. Jeg har igennem et stykke tid sagt vedholdende at forkyndelsen i kirken SKAL have evangeliet om Jesus som en naturlig og central del af budskabet. Og den holdning er en som folk enten er fuldt ud enige i, eller modstander af, eller bare ikke forstår. Jeg glæder mig do over at det ikke er min egen idé. Men en som fremstår tydeligt, når man gennemlæser bibelen.

Den nemmeste måde at finde ud af at forkyndelsen handler om Jesus, og hvad Han har gjort for os, er ved at læse den forkyndelse vi ser i det nye testamente. Særligt apostlenes gerninger er god her. Vi ser eksempelvis både Peter, Paulus og Stefanus prædike der, og deres forkyndelse peger stærkt på Jesus. Men hvad så hvis vi læser i brevene? Paulus selv skriver hvad forkyndelsen handler om. Det gør han eksempelvis i  første korinterbrev hvor han skriver:

”Og da jeg kom til jer, brødre, forkyndte jeg ikke Guds hemmelighed for jer med fremragende talekunst eller visdom, for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet.” Første korinterbrev 2.1-2.

Det er virkelig stærke ord. Jeg er sikker på Paulus var en vidende mand, som også formåede at tale på lige fod med folk der havde høje uddannelser. Man mener jo at han havde gået på den fineste bibelskole i Israel før han blev kristen, og fået undervisning af de bedste og mest anerkendte jødiske teologer. Så jeg er sikker på Paulus var i stand til at tale smart, og overbevisende. Men der var noget der var vigtigere for ham, og det var at prædike evangeliet. Og prædike det på en måde så det stod klart at vi har brug for en frelser til at betale den synd og skyld vi har overfor Gud, og at den frelser er Jesus Kristus. Det var langt mere vigtigt for Paulus at fokusere på end noget andet.

Spurgeons prædikestol

Sådan skal det også være for prædikanter i dag! Hvis en prædikant mener det er fint nok at bruge en hel prædiken til søndagsgudstjenesten, på at tale om hvordan man får mere succes på sit arbejde, eller hvordan du kan få et bedre selvværd, eller at vi ikke kan være sikre på noget og heller ikke på om bibelen er rigtig og hvad der elleres kan blive sagt af tåbeligheder fra prædikestolen. Så har den prædikant misforstået Guds ord fuldstændig! For han har ikke forstået at skriften (som er den der skal prædikes over) handler om Jesus, og peger på Jesus og viser hvad Jesus har gjort, og vil gøre. Hvis han ikke kan finde ud af det, skal han hellere lade være med at prædike, for han prædiker faktisk dom over sig selv, ved at få skriften til at handle om noget andet end Jesus Kristus!

Hvis ikke præsten prædiker Kristus som korsfæstet, så prædiker han noget andet. Hvis han ikke forstår hvordan han kan prædike Kristus som korsfæstet, så bør han træde ned fra sin prædikestol, og studere skriften indtil han kan se hvordan det hænger sammen. Hvis din præst ikke prædiker Kristus som en naturlig og central del af sin forkyndelse, og han dermed ikke prædiker Kristus som korsfæstet, så sig det til ham. Gør ham opmærksom på det, så han må få øjnene op inden det er for sent.

Categories
Falsk Lære Forvirret lære Kirke

John MacArthur tror mere på Helligånden end Benny Hinn, Hillsong og Joyce Meyer

I sidste uge var man ovre i den kirke som John MacArthur er en del af, ved at afholde en konference kaldet “Strange Fire”. Den omhandlede de mange problemer som der er i den karismatiske del af kirkelivet, hvor man godkender den ene mærkværdige åndelige oplevelser efter den anden og samtidig kalder det Helligåndens værk. Dette sker på trods af at man har svært ved at opservere de følger som sker hvis det virkelig er Guds Helligånd der har virket. Når Helligånden virker så er følgerne at folk vil se hen til Jesus og pege på Ham og leve for Ham. Derudover vil man være mere bevidst om synd, retfærdighed og dom, for det siger bibelen er en af Helligåndens opgaver, og det viser kirkehistorien også skete i de vækkelser man kan se op igennem tiden. Men i dag har Helligånden angiveligt fået folk til at gøre nogle underlige ting istedet, som at få kraften fra en død mands grav, stå og hyle som ulve, eller falde om på gulvet og rulle frem og tilbage (det sidste har faktisk et udtryk som man kan slå op i sociologiske ordbøger, de kalders “holy rollers”), komme med profetier der intet hold har i virkeligheden og sådan kunne jeg forsætte.
Sideløbende med denne konference har MacArthur så udgivet en ny bog hvori han beskriver det problematiske i at godkende disse falske manifestationer som om de skulle være fra Gud. Det har medført en voldsom udmelding fra flere karismatikere. Nogen af dem påstår at folk som MacArthur ikke tror på Helligånden, men istedet på Gud Fader, Gud Søn og skriften. Intet kunne være mere misvisende og er reelt ikke andet end en dum stråmand som man bygger op. For sagen er den at MacArthur og mange af dem som er på linie med Ham, har en langt større tro på Helligåndens kraft og virke, end mange af dem som påstår de er ledt af Helligånden.

Hvorfor så det? Jeg har hørt rigtig meget forkyndelse igennem mine 24 år som kristen (nej det gør mig ikke bedre end andre). De første 18 år har jeg mest hørt forkyndelse fra mange karismatikere, og kun få ikke karismatikere. Men i de sidste 6 år har jeg mest hørt fra ikke karismatikere som Paul Washer, John MacArthur, R. C. Sproul, Voddie Baucham o.l. Det som har slået mig ved netop disse forkyndere er hvor meget tillid de har til Helligånden i forhold til det jeg før har set og oplevet.
De tror nemlig ikke på at det er nødvendigt at manipulere folk til at komme i en bestemt stemning. Her er et par eksempler på hvad jeg mener. De tror ikke på at det er meningen at der skal være “fed lovsangsmusik” for at folk kan komme i den rigtige stemning. De tror heller ikke på at man når flere ved at lave underlige dilletantiske skuespil på scenen (hvis man har udskiftet prædikestolen med en scene). De tror heller ikke på at man får folk til at blive kristne ved at fordreje Guds ord til at blive et budskab som er “relevant i tiden” og dermed få Oprah Winfrey emner ind istedet for evangeliet. Rigtig mange karismatiske kirker har med den udvikling vist at de ikke tror på Helligåndens kraft, men at de tror på menneskers kraft. For alt dette og mange andre lignende eksempler er menneskeværk.

Gud har sagt i sit ord, at Han har valgt forkyndelsens dårskab (første korinterbrev 1.21). Gud har valgt at noget så simpelt som at forkynde Hans ord har Han valgt at velsigne. Det gør Han ved at virke ved sin Helligånd. Der er ikke nogen frelse ved kun at høre ordet. Der er heller ikke nogen frelse ved kun at lade sig lede af Ånden. Der skal nemlig være to vidner, og Gud har vist at det er vores opgave at stå for forkyndelsen, også selvom den er dårskab. Så er det Hans opgave at frelse ved at kalde på mennesker ved sin Helligånd.
Det tror MacArthur og mange andre fornuftige prædikanter ikke skal ske ved at manipulere med folk. De tror på at det er Gud der frelser og det skal ikke ske ved at en prædikant forsøger at overbevise folk om at de skal gentage en bøn, eller komme op til forbøn, eller hvad de nu forsøger at gøre for at overbevise folk. Hvis man har brug for at manipulere folk til det, så tror man ikke på Helligåndens kraft. Hvis man har tro nok til at forkynde Guds ord, og gøre det klart og tydeligt og så lade det være op til Gud at frelse folk, så tror man på Helligåndens kraft. Når man tror at det er Helligånden der overbeviser om synd, retfærdighed og dom og ved at vores opgave er at prædike ordet klart og tydeligt, så har man en stor tro på Helligånden.
Det at frelse mennesker fra evig fortabelse, fra syndige liv, fra håbløshed, og til at blive et Guds barn fuldstændig ufortjent og få et nyt hjerte og få evigt liv med Gud i Himlen, det er et langt større mirakel, end et ben der bliver trukket ud til samme længde som det andet. Det er et langt større mirakel end at man har fået råd til at køre en stor Mercedes og bo på Strandvejen.
Benny Hinn, Joel Osteen og Joyce Meyer (folk som jeg ikke engang anser for at være en kristne) har ikke forstået hvad Helligånden gør og hvad Hans opgave er. De minimerer Helligånden til at være noget som ikke var Guds hensigt, og ødelægger folks tro med deres lære. Jeg vil langt hellere foretrække at høre på en som har en bibelsk forståelse af Helligåndens gerning og virke, end en der har en forkvaklet og forkert forståelse. Det kan jeg ikke se noget galt i.

Et link til videoprædikerne og undervisningen kan du finde på dette link:

https://www.google.dk/search?q=strange+fire+audio+files&ie=UTF-8&oe=UTF-8&hl=da&client=safari#hl=da&q=strange+fire+preterist+global+site:youtube.com&safe=off

Jeg har tænkt over om jeg skulle tage nogen af de kritikpunkter op, som er kommet fra særlig den karismatiske side, men vil indtil videre henvise til nogle som har gjort det ret godt i forvejen. Så her er et par gode blogpost som tilbageviser flere af de forkerte anklager og misforståelse som der har været.

http://mennoknight.wordpress.com/?s=%22Strange+Fire%22&submit=Search

http://www.parkingspace23.com/2013/10/

Categories
Kirke Overfladisk kristendom

Kristne skal ikke tale som verden

Dengang jeg i halvfemserne arbejdede med kirke, lagde jeg mærke til at det var normalt at dem der stod med ledelsesansvar, også talte pænt. Man talte ikke som verden gjorde. Dem der talte grimt skulle ikke forvente at få et ansvarsområde. Men efterhånden som kirken forsøgte at blive smart, og derfor også fik “smarte” folk til at overtage ledende positioner i kirken, skete der et skred. For nu begyndte sproget at lige så stille og roligt at ligne det man havde i verden. Desværre gik vi ofte hen og blev stolte af det, istedet for at irettesætte det. For vi var glade for at have nogen der “talte et sprog som dem udenfor kunne forstå”. Men der var ikke noget at være stolt af. Og værst af alt, sproget smittede.

Jeg er i dag forbavset over hvor mange ledere i det kirkelige som taler meget grimt. Det kan godt være det ikke lige er bandeord der kommer ud af munden på dem. Men toiletsproget er ganske enkelt overvældende. Og selv et amerikansk f-ord er nogle steder blevet en accepteret del af ordforrådet. Men hvis man påpeger det, får man at vide at man lever en isoleret tilværelse. Engang talte jeg med en der havde en fremtrædende kirkelig opgave til en gudstjeneste. Hans sprog var så voldsomt at jeg ganske enkelt var nødt til at sige til ham, at han skulle passe på sit sprog. Det kunne han ikke forholde sig til, og fortsatte med at tale grimt. Jeg fortalte ham at vi skulle stå til ansvar overfor Gud, for hvert ord der er udgået af vores mund. Det blev han ret sur over, så han sagde til mig at sådan talte folk altså i dag og spurgte om jeg da aldrig havde set X-faktor? Hvortil at jeg svarede ja det havde jeg set, og det var også årsagen til at jeg ikke ser det mere. Så havde han ikke mere at sige.

Eksemplet er ikke enestående. Men vi lever i en tid, hvor enhver kan kalde sig kristen uden at have nogen frugter. Vi lever med en “åbenbaring” af at vi ikke skal tage sådanne ting så alvorligt. Men bibelen er stadig ret klar på dette område. Lederen af kirken i Jerusalem Jakob (som også var Jesu broder) skriver:

“Den, der mener at dyrke Gud, men ikke tøjler sin tunge, fører sig selv bag lyset; hans gudsdyrkelse er intet værd.” Jakob 1.26

Ifølge Jakob så er der altså mange der fører sig selv bag lyset. For de tøjler ikke deres tunge og tænker ikke over hvad de siger. Tænk at have en leder som Jakob, som turde melde så klart ud om dette. De må have haft betydning for hvordan man talte i den menighed. For de havde en leder som gik foran med et godt eksempel. I dag har vi istedet ledere der går foran med et dårligt eksempel, og menighedens folk følger efter. Vi trænger til ledere der tør sige tingene klart og tydeligt, og gøre det i et sprog som er Gud til ære. Også selvom det betyder at folk så vil foretrække at komme andre steder. Lad dem bare komme andre steder, men lad dem ikke føle sig hjemme der hvor Guds folk taler et sprog som indikerer at deres gudsdyrkelse er sand.

Categories
Falsk Lære Kirke Livet som kristen

Hvem er inde og hvem er ude?

En læser spurgte engang om hvornår og hvordan man kunne vurdere om folk med en forkert lære skulle udelukkes, eller accepteres. Det er vigtigt spørgsmål og jeg mener også det kan besvares, selvom jeg også mener der er gråzoneområder som vi  ikke altid har nok kendskab til at kunne vurdere helt klart. Men bibelen viser at kristne skal kunne vurdere hvad der er sandt og hvad der er forkert. Det skal være muligt når Johannes kan skrive sådan her:

“Tag jer i agt, at I ikke skal miste det, vi har nået ved vort arbejde, men få den fulde løn. Enhver, som går ud over Kristi lære og ikke bliver i den, har ikke Gud; men den, der bliver i hans lære, har både Faderen og Sønnen. Hvis nogen kommer til jer og ikke fører denne lære, så tag ikke imod ham i jeres hus, og byd ham ikke velkommen; for den, der byder ham velkommen, gør sig delagtig i hans onde gerninger.” Anden Johannesbrev 1.8-11

 

Der er altså tydeligt at se at der her er tale om dem som går ud over kristi lære. Om dem står der at vi ikke skal byde dem velkommen. For den der byder dem velkommen gør sig delagtig i deres onde gerninger. At blive delagtig i det, er ikke noget jeg ønsker skal komme over mig. Så det er et ord vi er nødt til at tage meget alvorligt. Men lad os starte med det positive.

Der skal være plads til uenighed i Guds rige, mens vi bor her på jorden. For vi er blot mennesker. Men vi kan ikke være uenige om hvadsomhelst. Men hvad kan vi så være uenige om?

 

Her mener jeg (og flere andre) at områder som ikke hører til blandt de primære doktriner, kan der være plads til uenighed om. Det kan være liturgi, dåbshandling, forståelse af endetiden etc, etc. Et par gode eksempler på dette er Together for the Gospel som er en fælleskirkelig organisation, som fremmer den sunde forkyndelse af Jesus. Dem som tilhører Together for the Gospel er folk fra forskellige kirkeretninger. Der er baptister, pinsevenner, presbyterianere, o.a. De har områder hvor de er uenige, men hvor de har accepteret at det ikke er uenigheder som er værd at blive splittet over. Der er større ting som de er enige om, og det er at evangeliet om Jesus Kristus.

Et andet eksempel er en ugentlig radioudsendelse kaldet White Horse Inn. Det er et debatprogram hvor fire til fem pastorer og bibellærere fra forskellige kirkeretninger, taler om behovet for sand bibelsk forkyndelse i kirken. Et meget interessant debatprogram, som man kunne ønske der fandtes lignende af her i Danmark. Det er både Lutheranere og baptister m.m. der broadcaster dette program, og det kan downloades som podcast. Igen har vi at gøre med folk som ikke er enige om sekundære områder, men er fuldstændig på linie med hinanden på de primære doktriner.

Hvad er det der gør at dette kan lade sig gøre? Svaret er enkelt. Brødre og søstre kan genkende hinanden. Kender du det at du møder en tilfældigt som du kommer i snak med. Og du finder ud af at vedkommende er kristen. Når du møder en broder eller søster på den måde, så er vi ikke interesseret i at finde vores uenigheder frem. Vi ønsker at tale om Jesus. Vi har den samme frelser, og den samme Fader. Vi har den samme ånd. Vi har mødt den samme Gud, og vi kender Ham, og vi kender Hans ord. Vi kender Hans røst.