Categories
Kirke Musik

Det der med lovsang

Jeg tænker ofte over den lovsang som der bliver sunget i mange kirker i dag. Det er som om den mangler noget. Der er ikke megen fokus på Guds dybder, frelsen, Jesu dyrebare offer på korset m.m. Jo det sker da at lovsange kommer ind på disse områder, men det er efterhånden ret sjældent. Jeg læste på en anden blog med det underlige navn Nederen, at der var andre der havde tænkt lignende tanker. Forfatteren ved navn Brian Nissen som vistnok kommer i lutherske kredse skrev:

“mange jager stemningen og følelesen i lovsangen mere, end de søger Gud selv. Lovsangen som på en eller anden måde skulle udgøre flødeskummet på lagkagen i vores tro på og forhold til Gud, ja – det bliver på en eller anden underlig måde tit gjort til fundament for oplevelsen af Guds nærvær – og som afgørende for, at den enkeltes tro næres. Jeg har ofte hørt unge sige, at de savner at deltage i en god gang lovsang, da de føler sig lidt åndelig udtørret…

Hvis man er åndelig udtørret, så er det vist ikke åndelig flødeskum man skal have fat i – men åndelig fuldkost: Guds Ord, bøn og kirkegang med nadver!”Nederen

Det syntes jeg var en god og interessant vinkel. For jeg kan se at der er noget om det. Når vi taler om et godt møde siger vi måske; “Åh der var sådan en god lovsang”, istedet for at tale om forkyndelsen. Så et mødes kvalitet bliver begrundet i hvor god lovsangen er, og ikke i forkyndelsen. Det tyder jo på at Brian Nissen kan have ret i hans påstand om, at lovsangen efterhånden er blevet et fundament for vores oplevelse af Guds nærvær, hvor det faktisk burde være Guds ord og bøn der var fundamentet.

Nissens indlæg skabte også en interessant debat som man kan læse. I en af kommentarerne står der:

“For mig er lovsang noget jeg har i mit hjerte og jeg behøves ikke at være til et lovsangsmøde for at kunne synge lovsange.”

Hvilket også er en spændende og vigtig vinkel på lovsang. Lovsang fra hjertet, må jo hvad enten det foregår i kirken eller alene, være sand lovsang. Lovsang fra hjertet handler ikke om hvor god rytmen er, eller hvor fed basgangen er osv. Sand lovsang handler om at tilbede Gud af hele hjertet.

Okay de trofaste læsere her på bloggen kan nok godt se, at dette indlæg afviger lidt fra de øvrige. Jeg er nemlig lidt splittet i min opfattelse af lovsang. Jeg kan dels godt lide den, men jeg synes også der er for meget af den. Og en stor del af lovsangene har ikke noget særligt teologisk indhold. Så jeg har en lidt ambivalent holdning. Derfor vil jeg starte en ny serie op, som kommer til at omhandle lovsang. Du må meget gerne give dit besyv med. Jeg tror det er et emne hvor det er godt der kommer forskellige vinkler på. For det er heller ikke et emne hvor jeg er sikker på at være vidende nok, til at udtale mig fyldestgørende. Derfor vil jeg også åbne op for at gæster kan skrive indlæg på bloggen om lovsang. Hvis jeg synes det er relevant (og her tror jeg at jeg er ret bred) så vil jeg gerne lægge det på bloggen. Jeg behøver ikke være 100 % enig for at lægge det på, men selvfølgelig rimelig enig. Hvis du vil det, så husk at begræns dig ved ikke at skrive for langt. Hvis du har svært ved det, så del det op i to dele. Hvor meget er for langt tænker du måske? Svaret er at dette indlæg er lige i overkanten, men acceptabelt. Hvis jeg ikke får noget tilsendt så bliver det kun mig der skriver om emnet, og så håber jeg læserne kan få nok ud af det. Men det ville være rart at læse andres vinkler på dette emne.

Så har du noget at give her, så skriv til info@omvendelse.dk. Høber at høre fra dig.

Categories
Kirke Overfladisk kristendom

Hård tale fra en profet

Det sker jo indimellem at jeg bliver kontaktet af folk der synes jeg er for hård og for firkantet i det jeg skriver. Det har jeg nu ikke noget imod sker, for det var jeg forberedt på før jeg startede dette arbejde. Men hvis man sammenligner hjemmesiden her, med hvad nogle af profeterne fra det gamle testamente skrev, så er jeg at sammenligne med et bløddyr. Læs her hvordan Esajas indleder sin bog i kapitel 1 vers 2-3:

“Hør, himmel, lyt, jord,
      for Herren taler:
      Børn har jeg opfostret og opdraget,
      men de har brudt med mig.
      Oksen kender sin ejer,
      æslet sin herres krybbe;
      men Israel kender ikke mig,
      mit folk fatter intet.”

Esajas taler her om at selvom Gud har opfostret folket, og taget sig af dem som en far, så er de alligevel oprørske og vil ikke kende Ham. De ønsker at leve deres eget liv. Nu skal vi huske på at de stadig kaldte sig jøder, og anså sig selv som Guds udvalgte folk. Men de viste med deres adfærd at de ikke kendte Ham. De viste istedet at de intet fattede.

Det er at sammenligne med en stor del af kirken i dag. Jeg ved godt at det er hårde ord, men det er hvad jeg tydeligt ser, og andre også. Det er ikke længere så afgørende hvilket kirkesamfund man tilhører. For der har sneget sig en ligegyldighedsånd ind mange steder som vi ikke har gjort op med. Vi tager ikke længere Guds ord så tungt. Vi mener ikke det er så alvorligt som det står. Til gengæld taler vi om fornyelse, og søger den alle mulige steder. Men vi tænker ikke på at søge den hos Gud, og slet ikke igennem Hans ord. Vi vil hellere søge hos smarte prædikanter og pastorer som har store megakirker som de kan vise frem. Vi sender vores ledere til kirkevækstkurser hos Bill Hybels og Rick Warren. Men vi sender ikke nogen til hellighedskonferencer med Paul Washer. Vi sender folk til USA for at lære om Brian McLaren og Rob Bells modbydelige redefineringer af kristendom. Men vi vil ikke sende nogen til David Wilkerson som kan lære om efterfølgelse af Kristus. Vi har valgt løgnelærere fremfor dem der taler sandhed. Ja vi er som et folk der ikke længere fatter noget. Vi er blevet et folk der taler om Gud, men vi kender Ham ikke. Er der ikke længere nogen der vil prædike Guds ord som Guds ord er?

Categories
Bibelen Kirke

Hvordan læser jeg min bibel?

Lige nu er der en debat igang på denne side og hos andre om evig straf og universalisme. Det er meget spændende at være med i. Men der er en ting som jeg kommer til at tænke på, når jeg læser dette og ser hvordan vi nogen gange tolker bibelen. Der er flere der vælger at tolke bibelen i deres kirkes lys, og dermed har en form for forudforståelse for hvordan den skal forstås. Det har jeg forståelse for at man kan gøre. For det har jeg selv gjort rigtig meget. Det er også muligt at jeg stadigvæk gør det på nogle områder. Derom skal jeg desværre ikke kunne sige mig fuldstændig fri. Et eksempel på hvordan jeg har tolket bibelen i min kirkes lys og formidlet den til andre, vil jeg gerne vise her.

I Hebræerne 9.27 står der følgende:

“ligesom det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes”

Det vers har jeg brugt rigtig meget når jeg talte med folk der troede på reinkarnation. Og dertil er det også et ganske godt vers. Men der var noget i verset jeg ikke brød mig om. Jeg kunne ikke lide at man skulle dømmes. Derfor gjorde jeg nogen gange det, at jeg bortforklarede det med at vi skal dømmes,fordi det ikke var noget min kirke gjorde så meget ud af. Den gjorde til gengæld rigtig meget ud af at Gud ikke vil dømme nogen., selvom samme kirke både tror på Himmel og Helvede. Den syntes bare det der med at dømme lød så negativt.
Man kan faktisk godt forsvare begge vinkler, hvis man samtidig har en fragmentarisk tilgang til bibelen. Dvs pick and choose what you like. Men set i en helhed duer ingen af dem, for der står stadig “og derefter dømmes”. Men hvorfor sagde jeg så, som jeg gjorde?

Jo, jeg var jo vant til at høre at vi er dømt på forhånd og at Gud ikke vil dømme nogen. Så derfor følte jeg at jeg var nødt til at få bibelverset til at passe ind i min kirkes teologi, istedetfor at få det til at passe med resten af bibelen. Men det er ikke i orden. Vi kan ikke nøjes med at forstå bibelvers udfra en bestemt kirkes tilgang. For hvis vi gør det, så vil det også ende med at det bliver kirken der bliver autoriteten, og ikke skriften. Her kan vi godt huske tilbage på Luther, der så at kirken ikke var i overensstemmelse med skriften. Det blev der ikke set venligt på, for der var flere der mente at kirkens autoritet var af så stor betydning, at man ikke på tilfredsstillende vis, behøvede at forholde sig til skriften. Luther var en modig mand der turde stå fast på det Guds ord han havde læst, og ikke lade sig rokke af at andre mente at han var en oprører og forræder. For Luther var skriftens autoritet over kirken.

Så når vi læser vores bibel. Sø lad os gøre det i bibelens eget lys. Lad os høre efter hvad der bliver sagt i vore kirker. Men lad os samtidig bedømme det i forhold til skriften. Og lad os bygge på ordet og ikke på traditionelle overleveringer.

Categories
Kirke

Er kirkernes metoder bibelske?

Jeg vil gerne henvise til en artikel af Andreas Michelsen på siden shafan.dk. I artiklen bliver der brugt et citat fra Charles spurgeon som lyder:

“Netop den menighed, som værdsættes mest af verden, er sikkert den, som Gud afskyr.”

Årsagen til det citat må du selv finde ud af. Andreas skriver på en ganske anden måde end jeg gør. Og jeg tror der er en del af læserne her på bloggen, der nok kunne få en del ud af at se hvordan andre skriver om de samme emner som på omvendelse.dk. For det kan gøres på forskellige måder og være bibelsk funderede.

I denne artikel skriver Andreas om hvorfor det er en forkert og farlig vej at gå på, når vi bruger verdens metoder til at nå mennesker istedet for bibelens. Hvis jeg har fanget din interesse, så læs artiklen her.

Categories
Falsk Lære Kirke

Sekter og kirker igen

Jeg skrev for et stykke tid siden et indlæg kaldet Sekter og kirker. Det skabte en vældig debat, som jeg personlig blev lidt overrasket over. Men det har jeg nu ikke noget imod. Det viste sig også at noget af det vi kom ind på i debatten, havde jeg ikke det fornødne kendskab til. Hvilket bestemt ikke generer mig, for folk var generelt gode til at svare hinanden. En anden kendt blogger Lars Dorland, valgte at skrive et indlæg om mit indlæg om sekter og kirker som du kan se på dette link. Der kom han ind på nogle mangler i det jeg havde skrevet, som jeg har valgt at tage op. Jeg synes Larses analyse er meget fin. Han siger at jeg ikke forholder mig ordentligt til min egen definition af hvad en sekt er. Det må jeg give ham ret i, og det er måske også en af årsagerne til at debatten blev så intens. Jeg vil derfor forsøge mig igen her. Men jeg lover ikke noget perfekt stykke arbejde, og I er stadig velkomne til at give jeres besyv med.

Efter jeg læste Lars Dorlands indlæg gik det op for mig at jeg havde overset noget. Nemlig doktrinerne hvilket jeg vil vende tilbage til. Gyldendals Fremmedordbog beskriver en sekt som:

“Sekt:Trossamfund som pga. særmeninger har skilt sig ud fra et større trossamfund”

Det havde jeg kommet til at overse, og istedet kommet til at fokusere for meget på det som denne definition ikke havde med. Jeg definerede en sekt som 1 En gruppe der tager patent på sandheden, og 2 Gruppen siger at kun igennem deres organisation er der mulighed for frelse.  Her mangler der et tredie element, og det er det som fremmedordbogen har. Men jeg mener dog det skal defineres nærmere. For hvornår er en særmening så afgørende at den reelt set er vranglære? For vranglære er også en del af det sekteriske. Er man en sekt fordi man ikke drikker alkohol? Er man en sekt fordi man har bestemt kirketøj på om søndagen? Er man en sekt fordi man ikke tror at de åndelige gaver også gælder i dag, eller er man en sekt fordi man mener at de åndelige gaver gælder for i dag? Jeg vil gerne svare nej til allesammen. Selvom de alle er særmeninger. Lad os bare tage den med alkohol. John Wesley som startede metodismen gik ind for at metodisterne ikke skulle røre alkohol. Men vi anser jo ikke metodisterne som en sekt af den årsag.

Ingen af de områder jeg spørger indtil her, tilhører det man kalder kernedoktriner. De er altså ikke afgørende for ens tro. En særmening i forhold til at blive defineret for en sekt, må alt andet lige kun gælde for særmeninger som ændrer på kernedoktrinerne. F.x. hvem Jesus er. Når nogen siger at Han er en engel og ikke Gud. Så har man en særmening som har afgørende betydning for ens tro og dermed frelse. Eller hvis man sætter tvivl om treenigheden, så er det igen en særmening som går ud over et af kernedoktrinerne.

Men hvornår er man en sekt, og hvornår er man en kirke. Ja det kan nok være et meget svært område nogen gange. For vi møder eksempelvis også særmeninger hos de emergente. Der kan være nogen der sætter tvivl om treenigheden der. Som regel bliver det dog gjort på en ret subtil måde. Men at definere emergent church som en sekt, ville være at skyde langt over målet. Personlig tror jeg da også at flere af dem der er involveret i det, er kristne. Jeg tror dog ikke at de kan forblive i det som kristne på sigt. Enten må de gå ud af det, eller ændre deres tro, og dermed miste frelsen(jeg kan ikke sige noget om tidsperspektivet her).Men det er en anden diskussion som jeg vil tage op en anden gang.
For at blive defineret som en sekt, skal alle tre punkter være opfyldt. Så lad os tage to trossamfund og vurdere dem samlet. Jehovas vidner og metodisterne. Faste læsere ved at jeg ikke på nogen måde er ude efter metodisterne. Jeg er jo en stor beundrer af deres grundlægger John Wesley. Jeg synes blot at de kunne være spændende at sætte op mod Jehovas vidner.

Punkt 1 Gruppen skal tage patent på sandheden.
Jehovas vidner siger at de har den rette forståelse af bibelen. Den må dog ikke læses alene. Deres grundlægger skrev faktisk at den kun måtte læses sammen med noget han havde skrevet. I dag svarer det til at man kun må læse bibelen sammen med vagttårnet. Du vil ikke nødvendigvis få en fra Jehovas vidner til at svare ja til dette. Det kan dog lade sig gøre hvis du er lidt smart i den måde du spørger indtil det på. Men vi kan se at de tager patent på sandheden, fordi de påstår at man kun kan forstå sandheden ved at læse deres skrifter. Så ja til første punkt.

Metodisterne tager ikke patent på sandheden. John Wesley startede som statskirkepræst, men fordi han prædikede så hårdt at folk kunne se deres egen synd, mente man ikke der var plads til ham på prædikestolene. Man ville hellere have at folk følte sig godt tilpas i kirkerne og gik hjem uden at have det dårligt med sig selv, så der var der ikke plads til John Wesley. Han begyndte istedet at forkynde under åben himmel. For der var der ikke nogen dør der kunne lukkes for ham. Han mente at det han prædikede skulle prædikes i alle kirker og ikke kun hos metodisterne. Han forsøgte ikke at påstå at metodisterne alene havde den rette forståelse af bibelen. Men han forstod at mennesket er elendigt og har brug for en frelser. Og det kunne han forkynde klart og tydeligt fordi det er sandheden. Så nej til første punkt.

Punkt 2 Man kan kun blive frelst igennem vores organisation
Dette mener Jehovas vidner helt klart. Hvis man ikke er medlem af Jehovas vidner så er det armageddon på dommens dag. Så ja til punkt 2.

Jeg har aldrig hørt om nogen ledende person hos metodisterne som skulle have påstået at hvis ikke man er metodist, så kan man ikke komme i himlen. Jeg har også siddet med i tværkirkelige ledermøder sammen med metodister. Der har jeg aldrig lagt mærke til at de skulle være enig i punkt 2. Så nej til dette punkt.

Punkt 3 Gruppen har særmeninger som har betydning for forståelsen af kernedoktrinerne
Her er der igen ingen tvivl om at Jehovas vidner har et andet billede af både Jesus, Treenigheden og evig straf, end den som bibelen har. De tror Jesus er en engel, de tror ikke på treenigheden og heller ikke på evig straf i Helvede. Der er også andre punkter end disse. Men jeg synes det er nok. Her er altså en gruppe som har særmeninger om afgørende doktriner. Så ja til punkt 3

Metodisterne har eller havde nogle særmeninger om alkohol, og også om andre ting i småtingsafdelingen som var med til at definere hvem metodisterne var i forhold til resten af samfundet. Det var dog ikke sådan at de mente at disse ting frelste nogen. De vidste at der kun er frelse igennem Jesus og hans fuldbragte værk på Golgatas kors.  Så nej til punkt 3.

Så hvad kan vi konkludere? Vi kan konkludere at Jehovas vidner er en sekt fordi de opfylder alle tre punkter. Mens metodisterne ikke er en kirke da de ikke opfylder nogle af punkterne.

Men der er tre ting jeg godt vil afslutte med. For det første er de tre punkter for en sekt, noget jeg har tænkt rigtig meget over og har nået frem til ved at undersøge hvad andre mener om dette emne. Men derfor behøver jeg ikke have ret. Så måske synes du det er for mange punkter, eller synes måske der mangler nogle punkter. Hvis du har det sådan må du meget gerne komme med input.
For det andet er spørgsmålet hvor mange af punkterne skal være opfyldt for at man kan defineres som en sekt. Skal det være alle tre, eller kan man nøjes med to? Personligt mener jeg det sidste, men er ikke helt sikker.
For det tredie, så medfører punkt 3 et nyt problem. For hvad er kernedoktriner og hvad er sekundære doktriner. Det må jo være et skel et eller andet sted. Det er muligt at jeg vil gå ind i den diskussion en anden gang. For den er også ret vigtig i både den her og andre sammenhænge.

Categories
Kirke vækkelse

Skal kirken have en særlig struktur før der kan komme vækkelse?

Bemærkning: Dette indlæg kan misforståes i lyset af den debat der har været her på siden vedr. Tagryggen.dk her i weekenden.  Indlægget skal dog ikke ses som en kommentar til den debat, da den er blevet skrevet et par dage før  debatten startede her på siden. De områder som blev taget op i debatten, vil jeg så vidt mulig forsøge at komme ind på i denne uge.

Skal kirken have en særlig struktur før der kan komme vækkelse? 

Når jeg skriver om omvendelse, sund forkyndelse, falsk lære og overfladisk kristendom osv, kan man måske godt få den forståelse at jeg vil have at alt var som i de gamle dage. Det er nu ikke min hensigt. Jeg har ikke noget imod at kirken fornyer sig. Det generer mig ikke at der bliver brugt elguitar og trommer i kirker. Bare de sange der bliver sunget, er til ære for Gud, og rettet mod Ham. Jeg har ikke noget imod at man har dramatiseringer i kirken. Bare de dramaer som bliver vist er bibelsk funderede, og ikke noget humanistisk vrøvl. Jeg har ikke noget imod at præsten bevæger sig og taler meget levende under sin prædiken, men jeg har heller ikke noget imod hvis han står stift. Bare det er Guds ord han prædiker og ikke et andet budskab. Jeg har heller ikke noget imod at man har hjemmegrupper (eller cellegrupper) selvom Rick Warren er fortaler for dem. Jeg ønsker blot at de må blive brugt til at studere Guds ord. Og nej det generer mig ikke at en kirkes ungdomsgruppe går ud og bowler. Bare de ikke forsømmer forkyndelsen af Guds ord.

Med andre ord, jeg tror ikke at kirken behøver have en bestemt struktur, for at kunne bruges af Gud. Det er for snæversynet at påstå, at hvis vi skal have vækkelse skal det ske igennem kirker der er, og nu nævner jeg en række eksempler på hvad jeg har hørt: Fodformet, ungdommelige, søgervenlige, husmenigheder, moderne o.l. Bare for god ordens skyld, jeg har ikke noget imod husmenigheder, de kan være ganske udemærkede. Men jeg tror ikke på, som nogen påstår, at det er den eneste vej for vækkelse i Danmark. Hvis det viser sig at jeg tager fejl her. Så vil jeg da kun glæde mig over det. For jeg har intet imod at husmenighederne skulle blive succesfulde.

Men det jeg vil sige med dette indlæg er, at jeg ikke tror det afhænger af det ydre, af strukturer eller hvor smarte eller normale folk ser ud i kirken. Det afhænger af om Guds ord bliver forkyndt ordentligt. Det er det der betyder allermest. At forkyndere og pastorer må begynde at prædike et klart og tydeligt Guds ord, så folk ikke må have nogen undskyldning på dommens dag. Det er hvad der er brug for, hvis vi virkelig vil have den vækkelse som Gud vil. Husk jer der forkynder ordet, at det er Gud vi står til ansvar for. Ikke mennesker. Mennesker har brug for det rene uforfalskede Guds ord. Så lad os give dem det som Guds ord er.

Er der bibelske anbefalinger om kirkens struktur? Ja det er der. Nogle af dem er kulturelt betonet, mens andre stadigvæk er gældende, og dem skal vi selvfølgelig tage seriøst. Men vigtigst af alt er en ordentlig forkyndelse af Guds ord, af Guds mænd der tør prædike Hans ord ordentligt.

Categories
Kirke Overfladisk kristendom

Hvorfor kalder man det fornyelse?

Mange kirker er gået væk fra den sunde lære. Man taler ikke længere om synd, slet ikke om dom, og man fatter ikke hvad retfærdighed er. Omvendelseskristendommen er blevet en museumsfigur som vi ser tilbage på og griner af. Mens vi siger ha ha, tænk at vi var sådan engang.

I dag vil vi hellere have “levende kirker” hvor der er fed lovsang, ungdomsmøder hvor man bruger mere tid på at spille computer og gå i badeland, end man forkynder Guds ord, og søgervenlige gudstjenester hvor folk føler sig rigtig godt tilpas, fordi de aldrig får at vide at Guds vrede er over dem, hvis de ikke omvender sig. Det er hvad vi kalder fornyelse. Vi har med vold og magt slæbt de ting som verden tilbyder, ind i kirken for at kunne beholde folk i kirken og tiltrække nye. Men med de samme metoder er vi nået til et punkt, hvor der ikke længere er plads til Jesus i kirken.

Nogle steder er man endda begyndt at fjerne korset fra kirkerummet. Man begrunder det med at det har folk ikke lyst til at se på alligevel. Det er vigtigere at være en moderne frisk kirke, med masser af liv. De siger som Sardes menigheden at de er levende, men se hvad Jesus siger til dem i Åbenbaringen 3.1.

“Jeg kender dine gerninger. Du har ord for at leve, men er død.”

Vi er nået til et punkt hvor det er de færreste der ved hvordan man bliver frelst. Hvor det er de færreste der ved noget om hvad livet med Gud indebærer. For vi vil hellere snakke om at “det er fedt at være en kristen” end vi ønsker at tale om efterfølgelse og leve i omvendelse fra synd.

De af jer der har kommet i kirkerne igennem mange år, I ved godt hvad jeg taler om her. I kan godt huske dengang man til en bibelcamping eller landsstævne som man kaldte det, kunne købe bøger der handlede om Gud. Om bøn. Om bibelen. Men i dag er der fuld af bøger om hvordan JEG kan leve et succesfuldt liv. Hvordan JEG kan få et bedre liv. Hvordan JEG kan blive et tilfreds menneske. Mange af bøgerne er skrevet af falske lærere, hvis budskaber vi i halvfjerdserne aldrig ville have givet en plads på de selvsamme hylder. Men i dag så er de der.

Hvordan vil Gud definere det vi kalder fornyelse, hvis vi vurderer det i forhold til Hans ord.? Vil Han så også kalde det fornyelse, eller vil det være et ord med en helt anden betydning?

Categories
Kirke Overfladisk kristendom

Er det i orden at bruge verdslige film til at forkynde evangeliet?

Ja og nej er svarene, og hvis du ikke blev klogere af det svar, så må jeg nok hellere forklare mig. Det bliver måske ikke så nemt, så der er muligvis gråzoneområder indenfor dette emne som jeg ikke kender nok til, og derfor kan være svære at vurdere.

Men jeg tror det har meget at gøre, med den metode vi bruger når vi henviser til en verdslig film. Hvis jeg har forkyndt ordet, kan jeg faktisk godt finde på at henvise til en scene som folk kender til. Eksempelvis fra Forest Gump. Det er sådan en film som alle kender, og som, må jeg indrømme, har nogle kristne vinkler indbygget. Hvis jeg f.x. talte om at vi skal være villige til at ofre os for hinanden, istedet for bare at tænke på os selv. Så kunne jeg godt bruge eksemplet fra vietnamkrigen, hvor Forest Gump efter et angreb som han lige er sluppet fra, finder ud af at hans ven Bubba ikke kom med. Derfor løber han tilbage for at finde og redde ham. Han ender med at redde de fleste af de overlevende fra hans bataljon. Han risikerede sit liv, men var villig til at ofre det for at redde andre. Det er et ganske udemærket eksempel som vi kan bruge SAMMEN MED BIBELEN naturligvis.

Bruger jeg eksempler som disse, skal de være bibelsk begrundede. Det skal ikke være sådan at bare fordi jeg synes en scene i en film er fed, at jeg så vælger at bruge den i en forkyndelse. Hvis jeg henviser til en scene, skal det være fordi den viser noget bibelsk, og intet mindre end det! Her vil jeg gerne indrømme at jeg før i tiden har tænkt følgende om bestemte scener i film: “Waauw, det her klip, kunne jeg godt tænke mig at bruge i en prædiken”. Kunne du se hvorhenne jeg lavede fejlen? Det var fascinationen over filmen, der gjorde at jeg ville bruge den. Ikke fordi der var et stærkt bibelsk budskab i den. Og nu tænker du måske, hold op hvor har René dog været en idiot. Til det må jeg give dig ret, men desværre ved jeg at flere  forkyndere bruger de samme årsager til at vise filmklip i deres forkyndelse. Mange af dem er ovenikøbet så stolte, at de selv siger at det var årsagen til at de ville vise et klip. En af dem hedder Rick Warren, men det var godt nok en sang istedet som jeg vil fortælle om en anden gang.

Jesus og Robert de Niro
En sådan overskrift er efterhånden ikke noget særsyn i nogen kirker mere. Man laver en prædiken serie, med et tema som dette. Går ud i medierne og fortæller om det, og forsøger dermed at sælge Jesus på at Han har ligheder med Robert de Niro. Jeg ved om en kirke der gjorde det sidste sommer. Den engelske statskirke har gjort lignende tiltag. De har jo brugt Harry Potter som frontfigur til at få unge tilbage i kirken. Lær om kristendom igennem Harry Potter. Jamen helt ærlig, skal vi til at bruge troldkarle som bibelen advarer imod, som kristusbilleder? En tragikomisk sidebemærkning er at samme kirke nogle få år i forvejen, offentlig gik ud at og sagde at Britney Spears var et godt forbillede for de unge. Så det virker ikke til at de er særlig gode til at finde de rette rollefigurer i den kirke.

Problemet som vi ser flere steder i den vestlige kirke, når man bruger verdslige film i forkyndelsen, er at man vinkler til filmene helt forkert. Man siger forstå kristendommen igennem Forest Gump, eller forstå kristendommen igennem Pirates of the Caribeans. Ja du læste rigtigt der er faktisk kirker der bruger denne pirat film med spøgelser, mord og død som en “indgang til at prædike evangeliet”. Vinklen i denne metode er verdens vinkel. Ikke den bibelske vinkel. Vi prøver at gøre Jesus ligeså spændende som Forest Gump eller Jack Sparrow. Men er det en god sammenligning? Er Jesus så lille for os at vi sammenligner ham med Hollywoods fiktive filmpersoner. Det er ikke noget godt billede at have af Jesus.
Dertil mener jeg ikke at vi skal lokke folk ind i kirken, ved at tale til deres begær efter underholdning. Det klarer Hollywood ganske godt i forvejen. Vi burde istedet sørge for at dem der kommer ind i kirken får det fulde evangelium forkyndt, så de ikke har nogen undskyldning overfor Gud. Og dertil give dem en forståelse af, hvorfor de har brug for at omvende sig!

Så ja film kan bruges til at referere til, når vi forkynder evangeliet, men det skal ske udfra en bibelsk tilgang, ikke en verdslig tilgang. Dertil skal det gøres med visdom.

Categories
Kirke

Menighedens standard

“Hør hvad Judas siger i vers 12, “De er skampletter på jeres kærlighedsmåltider, hvor de uden undseelse deltager i gildet og bare sørger for sig selv; de er som skyer, der drives forbi af vindene uden at give regn, og som træer, der står uden frugt om efteråret, to gange døde og revet op med rode“. Jeg har beskrevet en stor del af menighedernes medlemmer udover dette land. Og vi tror at vi på en eller anden måde kan helbrede disse mennesker igennem discipelskab, når sandheden er at de har brug for evangeliet, og har brug for at blive født på ny.” Frit oversat citat af Paul Washer.

Jeg tror at der er noget om det Paul Washer siger her. En stor del af dem der kommer i vore kirker er ikke frelst. Men vi forsøger at gøre dem til bedre mennesker ved at disciple dem, bl.a. igennem discipelskabskurser o.l. Vi vil ikke vise dem at de er elendige og fordærvede i deres natur. Dermed vil vi heller ikke vise dem, at de har brug for at forstå at en god og retfærdig Gud, har skabt en udvej for dem, så de også kunne undgå den kommende dom. Vi vil hellere tale om hvordan de kan få et bedre selvværd, eller hvordan deres økonomi blive bedre, eller hvordan de kan finde de talenter frem som Gud har givet dem. Vi vil ikke have, at de får det dårligt med dem selv. Vi vil hellere give dem deres bedste liv nu, og lade dem gå fortabt. Sandheden er ikke noget vi prædiker i kirken mere. Derfor er menighedens standard mange steder nået til et nulpunkt. Et nulpunkt som har et mønster som kun kan forklares af at menighederne mange steder består af folk, der ikke er født på ny, og derfor ikke kender eller forstår Guds rige. Vi har virkelig brug for at Gud vækker os op.

Her er originalteksten:

Listen to what Jude says in verse twelve, “These are the men who are hidden reefs in your love feasts, and when they feast with you without fear, caring for themselves, clouds without water, carried along by winds, autumn trees without fruit, doubly dead, uprooted.” I have described a great majority of church membership rolls all throughout this country. And we think that we can somehow cure these men by more discipleship when the fact of the matter is they need the gospel and they need regeneration.

Categories
Falsk Lære Kirke

Sådan finder man ud af om en kirke er god. eller gør du?

En Pastor ved navn David Foster fra en kirke i Nashville har skrevet en liste der gør at vi andre stakler som ikke selv kan finde ud af om en kirke er god, nu har fået et redskab dertil. Jeg kender ham ikke og ved ikke hvad han ellers står for. Men jeg syntes det var ret morsomt at læse hans liste over, hvordan man kan finde ud af, om en kirke er god. Han synes nok ikke at det er morsomt af de samme årsager som jeg. Hans råd er fremhævet med fed skrift, mens jeg lige har skrevet nogle strøtanker nedenunder dem. Her er hvad han siger:

Ønsker folk mig velkommen som et job eller som en glæde?
Ja det er da sikkert fint nok at blive budt ordentlig velkommen. Jeg besøgte engang en Jehovas Vidners Rigssal fordi der var nogen der ville snakke med mig om Gud og bibelen. Derinde fik jeg den største velkomst jeg nogensinde har fået før. Jeg tror omkring 90 % af den forsamling kom og gav mig hånden meget smilende. Det virkede faktisk ikke særlig påtaget. Jeg følte mig virkelig velkommen. Men var det med til at godkende Jehovas Vidners rigssal som en god kirke?

Ser stedet ud som om de forventer mig?
Øhh jeg er altså ikke nogen VIP, jeg kan da godt bare finde mig et sted at sidde ned. Jeg er ikke så vigtig at der skal være en velkomstkomite.

Er der spirituel musik mens folk samles i kirken?
Ja for hvis der ikke er spirituel musik mens jeg prøver at finde min plads, så vil jeg jo slet ikke komme i den rigtige stemning til at høre forkyndelsen. Hvor må det have været svært for de første menigheder, for de havde jo ikke cd-afspillere og højttalere. De havde nok hyret et orkester istedet, så folk kunne komme i den rette stemning, før de satte sig ned.

Bevæger musikken mig?
Ja det er godt nok vigtigt. Der skal være fed musik, teksterne betyder ikke så meget, bare jeg får gåsehud af musikken, for så kan jeg jo sige at jeg havde en “åndelig oplevelse”. For er det ikke det vi plejer at sige vi fik, når vi har haft en åndelig oplevelse?

Smiler præsten?
Det er godt nok rigtigt. Hvis præsten ikke smiler, så må der være noget galt. At han ikke kan finde ud af at prædike et klart bibelsk budskab betyder jo ikke så meget. Men hvis han smiler så er alt jo godt. Ham der Joel Osteen han smiler jo også rigtig meget, og ham er der da ikke noget i vejen med, vel? (Ellers kan du jo prøve at skrive Joel Osteen i søgefeltet og finde ud af det).

Indeholder prædikenens titel et relevant emne som jeg er interesseret i?
Nå ja det kan jeg da godt se er vigtigt. For kirke handler jo kun om mig mig mig.

Taler præsten med ydmyghed og autoritet?
For om han taler sandhed betyder jo ikke noget. Ham der Dalai Lama, han er da godt nok ydmyg, og har åbenbart meget autoritet når folk vil høre så meget på ham som de gør.

Føler jeg Guds nærhed?
Hvis jeg ikke har kunnet føle Guds nærhed i kirken, så må der da bestemt være noget galt. For kristendom det er da en følelse, er det ikke?

Er gudstjenesten under 71 minutter?
For jeg er jo ved at dø af kedsomhed, med det samme der er gået mere end 71 minutter. Hvorfor ved pastorer ikke at det er videnskabeligt bevist at gudstjenester ikke må være mere end 71 minutter. Kirker med så lange gudstjenester mister medlemmer. Så det er jo ikke godt for væksten.

Hvis du har lyst til at se originalen, kan den ses her. Der er lidt flere råd i originalen. Men jeg tror ikke jeg vil benytte mig af dem alligevel.

NB: Der er stadig ustabilitet på bloggen pga rejseaktivitet. Se forrige indlæg derom.