Categories
Falsk Lære Kirke Musik

En lovsangsleder indrømmer brug af massehypnose

For et halvt års tid siden skrev jeg et længere indlæg om hvordan man kan blive udsat for massehypnose igennem lovsangen (se her). Det er heldigvis ikke al lovsangsledelse der falder i den kategori.  Efter jeg havde skrevet det, fandt jeg en video af en lovsangsleder som fortalte hvordan han som lovsangsleder kunne få folk ind i en bestemt stemning, alt efter hvordan han satte musikken sammen. Det er meget muligt at denne lovsangsleder gjorde dette med en god hensigt, men måden var ikke baseret på bibelen. Selvom han misbrugte et bibelvers nu og da til at underbygge det. Det var nu ikke så voldsomme misbrug, jeg har set dem blive brugt af andre, uden at jeg har gjort noget særligt ud af det.

Men det mærkværdige ved hans undervisning om hvordan man skulle lede en forsamling i lovsang, var at det handlede om at lovsangslederen havde fået evnen og ansvaret for at få folk ind i en bestemt stemning. Han viste i sin undervisning hvordan man kan få folk ind i en stemning, så de blev parat til at modtage forkyndelsen.

Set udfra den tid vi lever i, virker det ikke til at der er noget galt i dette. For det sker jo rigtig mange steder, at lovsangen fungerer på den måde, så hvorfor ikke bare blive bedre til at bruge lovsangen, til at få folk ind i en bestemt stemning? Men set i bibelsk perspektiv er der ikke noget der viser os, at man skal synge, spille eller bygge sangene op på en bestemt følelsesmæssig måde, før prædikanten kan komme til. Spørg dig selv hvor lang tid lovsangskoret var på, før Jesus trådte frem og holdt bjergprædikenen, eller nogen af de andre gange han trådte frem og underviste. Og allerede her er der heldigvis nogen der tænker “Hvilket lovsangskor? For det har jeg da ikke hørt om”. Det betyder nu ikke, at det er forkert at synge i kirken, tværtimod er det helt bibelsk at gøre det. Men vi har ikke brug for at komme ind i en stemning der er manipuleret frem vha musik og sang. Vi har brug for at få forkyndt et klart og tydeligt Guds ord, og ikke være i en tilstand hvor vi følelsesmæssigt bliver svagere til at bedømme hvad vi hører.

For det er det næste punkt jeg ville ind på. Nu er der flere som har henvendt sig til mig og sagt jeg er for hård i min bedømmelse af Hillsongfænomenet (se her). Nogen af dem der er uenig med mig, ser ud til at tro jeg har baseret min bedømmelse af Hillsong på en eller to videoer derfra. Det være langt fra, men det kan man selv undersøge ved at søge på Hillsong på denne sides søgefelt. Men i Hillsong bliver man udsat for denne form for manipulation med ens følelser, som det jeg skrev ovenfor. Man står og synger den ene sang efter den anden. Lovsangsbandet står og hopper og danser og får folk til at danse med og blive en del af stemningen. Man er i forvejen en del af en stor forsamling, og lader sig nemt flyde med på bølgen. Når så endelig prædikanten kommer på, så kan han sige næsten hvad som helst. For folk er i en stemning hvor de tager imod næsten hvad som helst. Jeg har personlig hørt det mest utrolige vrøvl blive sagt i Hillsong, mens folk har siddet og tage imod forkyndelsen ukritisk. Jeg har undersøgt og vurderet om folk tog imod den, og det så det kraftigt ud til.

Men her er et par af videoerne som er lavet af lovsangslederen Doug Flathers. I den første fortæller han hvordan det angiveligt er lovsangslederens opgave at få folk ind i en bestemt stemning, og i den anden viser han eksempler på hvordan han gør. Denne lovsangsleder har glemt hvad lovsang er. Lovsang handler ikke om at manipulere folk ind i en bestemt stemning, men om at lede folk ind i lovsang til Gud!

Til dem der vil læse mere om lovsang, kan jeg anbefale disse to indlæg:
Lovsang 3 af Ivan Rasmussen

Lovsang 4 af Ivan Rasmussen

Samt disse to:
Lovsang 1 Oprindelig lovsang

Forkert tilgang til lovsang

Hvis man ønsker at undersøge hvordan man ikke skal misbruge lovsang til at manipulere med folk, kan man se resten af Doug Flathers videoer her:
Doug Flathers om lovsangsledelse

Categories
Kirke Omvendelse Synd vækkelse

Konsekvensen af at sige nej til forkyndelsen af evangeliet

Jeg har lovet at skrive hvorfor jeg har gjort så meget ud af aflysningen af Paul Washer på Pinsevækkelsens sommercamp. Det har ikke været noget jeg har haft lyst til at skrive om, så derfor har jeg kommet til at udsætte det nogen gange. For hvad jeg skriver her, ved jeg at der er nogen der vil misforstå. De vil tro at jeg er særlig ude efter pinsevækkelsen, og efter at sætte dem i et dårligt lys. Jeg kan ikke forhindre folk i at komme med sådanne anklager, men det er ikke min hensigt at være specielt efter pinsevækkelsen. Der findes gode kristne i den kirkeretning, og sagen er at jeg ved at det jeg skriver om pinsevækkelsen her, ligeså godt kunne være sket i andre kirkesamfund i dag. For dette er en tendens der ikke kun finder sted i pinsekredse.

Vi kan umiddelbart sige at lederne af pinsevækkelsens Sommercamp (PS) har ret til at vælge hvem de vil have. Men de har et ansvar som ledere. Det ansvar går ud på at give kristne som kommer på lejren god solid kristen undervisning og forkyndelse. Det har der været mangel på i flere år på PS. De gode forkyndere er langsomt blevet sat ud på et sidespor, og pt er der næsten ikke plads til de solide forkyndere på PS mere. Det er ikke kun mig der siger det, jeg ved at mange andre i pinsevækkelsen siger det samme.

Men når der kommer en som Paul Washer, der er kendt for at prædike det fulde evangelium, og man så vælger at aflyse det, så har det faktisk konsekvenser. Det viser bibelen, og det viser historien også. Som jeg har skrevet om i nogle indlæg for nylig (se her og her), så er en afvisning af en der forkynder evangeliet, ikke bare en afvisning af personen. Det er en afvisning af Jesus kristus, og hele evangeliet. Konsekvensen af at afvise evangeliet, er at man får noget andet. Så lad os se på hvad man kan få istedet.

“Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig og siddet i sæk og aske. Men det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere ved dommen end jer. Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! Den, der hører jer, hører mig, og den, der forkaster jer, forkaster mig. Men den, der forkaster mig, forkaster ham, som har udsendt mig” Lukas 10.13-16

De tre byer som Jesus her omtaler, lå ved Genesaret sø. Læg mærke til at jeg skrev lå. For de er der ikke mere. Man har fundet ruinerne af byerne, men der bor ikke nogen mere. Til gengæld er der en anden by som stadig ligger der. Det er Tiberias. Den kan man læse om i Johannes 6, og der kan man se at i den by, tog folk imod ordet, de fulgte Jesus. De forkastede Ham ikke, men tog imod Ham. At lige præcis den by stadig ligger der, mens de andre som Jesus kom med veråb over ikke findes mere, viser at der er konsekvenser. Men nu ved jeg, at der er nogen som mener at det ikke er nok bare at se på hvad bibelen siger. De vil se at det også gælder i dag, for at kunne tro det. Så lad os se lidt på det.

Vækkelsen man kunne have fået
Denne historie er gengivet fra en gammel prædiken fra 1991af den nu afdøde evangelist Aril Edvardsen. I Sydtyskland engang sidst i tyverne eller starten af trediverne, var der en pastor som begyndte at prædike evangeliet klart og tydeligt. Det medførte at der brød en vækkelse ud der. Folk omvendte sig og begyndte at tage deres liv med Gud meget alvorligt. Men da kirkens overordnede ledere fandt ud af hvad der foregik dernede i Sydtyskland, besluttede man sig for at stoppe det. Man forbød præsten at prædike som han gjorde, hvortil præsten spurgte om de da ikke var interesserede i vækkelse. Det var de ganske vist, men de sagde at det ikke var den slags vækkelse som de ville have. De ville have en vækkelse der var fokuseret på det nationale istedet. Man skal ikke have fulgt meget med i historietimerne for at kunne regne ud, at de fik national vækkelse. De fik en nationalsocialistisk vækkelse, og det var ødelæggende for ikke bare Tyskland, men hele Europa og mere til.

Men nu behøver der jo ikke bryde verdenskrig ud hver gang nogen siger nej til evangeliet. Det fungerer også på lavere niveauer. Jeg har arbejdet i flere kristne organisationer. Et af stederne, hvor jeg også prædikede som en del af min ansættelse, fandt man ud af at den måde jeg prædikede på ikke passede ind i den sædvanlige forkyndelse. Det der ellers blev forkyndt der, var diverse former for kristusløs kristendom. Sådan lidt “Jesus er din Dude” og “Gud elsker dig som du er” (hvilket jo skulle betyde at Jesus ikke havde brug for at sone vore synder på korset), eller “du behøver ikke læse i din bibel, for Gud taler til os igennem naturen og film i biografen” o.l.

Der prædikede jeg evangeliet så godt som jeg kunne, og Gud brugte det. For folk kom i syndenød, og spurgte “hvad skal jeg gøre for at blive frelst” og folk der troede de var frelst, fordi de havde gentaget en bøn ved et møde engang, begyndte at ransage sig selv for at finde ud af om de virkelig var frelst. Jeg har fået at vide at folk græd over deres egen synd, og at flere begyndte at tage deres kristenliv langt mere seriøst. Men der var også nogen som ikke mente at det var deres Gud jeg prædikede, for det var ikke den form for forkyndelse de var vant til. Det var specielt blandt personalet at man mente det. For at gøre en lang historie kort, så blev det besluttet at jeg ikke længere måtte forkynde om Jesus, eller undervise i kristendom. Man ville ikke afskedige mig, fordi man vist var godt tilfreds med det andet arbejde jeg udførte der. Forbudet mod fortsat undervisning og forkyndelse, skete på trods af at jeg havde prædiket og undervist i kristendom i flere år det sted. Man kunne ikke give mig en teologisk begrundelse, man sagde bare at man ikke brød sig om det. Og særligt ønskede man ikke at folk skulle få det dårligt med sig selv. Med andre ord de måtte ikke komme i syndenød, man ville hellere have en “glad kristendom”. Sagen var at jeg selvfølgelig ikke kunne være på en arbejdsplads der kaldte sig kristen, hvor der ikke var plads til at prædike historisk kristendom. Så jeg fandt et andet job istedet.

Jeg kan nu godt klare at blive modsagt, så jeg tager det ikke personligt at jeg blev forhindret i at prædike. Jeg har jo selv været med til at vælge en “branche” hvor man kan risikere at blive stenet. Og så galt var det jo ikke endt her. Men det sted har konsekvenserne af at afvise evangeliet, da det endelig blev forkyndt igen, vist sig tydeligt. Den arbejdsplads har i dag fået noget andet, fordi de sagde nej til evangeliet. Det de har fået er synd som de ikke kan få styr på. Jeg ved fra folk der fortsatte med at arbejde der, at man i dag ser at der er problemer med at folk der taler meget grimt, der er mangel på respekt for dem der har et ansvarsområde og der bliver taget stoffer og der er sexuel umoral, som jeg ikke ønsker at uddybe. Samtidig er der ingen konsekvenser af dette, for stedet fungerer ifølge nogen, som om der ikke er nogen lov. De ansatte melder sig syge og siger deres job op i stor stil, fordi det ikke længere er til at holde ud at være ansat der. De havde sagt nej til evangeliet da de hørte det, og fik noget andet.

Hvad har det med Sommercamp at gøre?
Det er lige præcis det der skræmmer mig ved at lederne af PS aflyser besøget af Paul Washer. Når den overordnede ledergruppe for PS vælger at få møderne med ham aflyst, så er det fordi de har undersøgt hvem han er, og jeg gruer for hvad det er de får istedet nu. For det er i forvejen ikke særligt godt det der bliver leveret på den camp, og det kan jeg dokumentere. Når der så kommer noget godt, vil man ikke have det. Man vil hellere have en “glad og frisk kristendom”. Men sandheden er at de får noget helt andet. Hvad der skete på min gamle arbejdsplads vil ske for mange i pinsevækkelsen snart. Fordi de sagde nej til evangeliet, får de istedet kaos. Ikke fordi jeg er en profet, men fordi bibelen og historien viser at det er konsekvensen.

Pinsevækkelsen som engang var kendt for at være en hellighedsvækkelse, vil udvikle sig til det modsatte. Der vil komme problemer med seksuel synd i menghederne, misbrug af stoffer og alkohol, mangel på respekt for lederne, og mangel på respekt for evangeliet. Og det vil ske fordi de ledere man har indsat, ikke kender evangeliet når de hører det, men istedet afviser det. For afvisning af evangeliet har en konsekvens, hvad enten vi vil det eller ej. Men læg mærke til hvad der vil ske i pinsevækkelsen igennem de næste tre år. Du vil blive overrasket hvor hurtigt frafaldet vil være.

Jeg håber og tror at der vil være menigheder i pinsevækkelsen, som vil vende sig bort fra denne udvikling. Menigheder som kan se at der er noget galt, og ikke længere kan se igennem fingre med det forfald som sker og vil ske. Men det kræver også at de melder ud at de ikke kan støtte den linie som mange af lederne i pinsevækkelsen desværre står for. Hvad angår den arbejdsgruppe som står for PS, så kan jeg ikke udtale mig om hvem af dem der kan høre Guds stemme, og hvem der ikke kan. Men dem som kan se at der er noget galt, burde tage sig sammen og vise deres modvilje og afsky for det der sker. Også selvom det kan betyde at de mister deres position og indflydelse i den gruppe. For det er langt vigtigere at kunne forsvare evangeliet, end at beholde sin “taburet”.

Categories
Evangelisation Kirke Synd

Tegn på en kirke drevet af Helligånden 2

Det første tegn på at kirken er drevet af Helligånden viste jeg i første del (se her). Der var forkyndelsen og dens indhold. Det hænger fint sammen med det næste tegn på at kirken er drevet af Helligånden. For hvis forkyndelsen er baseret på Guds ord, og peger klart på Jesus. Så vil det også få en betydning for dem der hører det. Det er hvad vi ser der sker efter Peters prædiken på pinsedag. Der står:

“Da de hørte det, stak det dem i hjertet, og de spurgte Peter og de andre apostle: »Hvad skal vi gøre, brødre?” Apostlenes gerninger 2.37

De var ikke upåvirkede af det de hørte. Det stak dem i hjerterne. De så hvem de selv var, syndere der havde brudt Guds lov, og stod strafskyldige overfor Ham. De oplevede det som sker under rigtige vækkelser, de så at de i sig selv var uden håb. “Hvad skal vi gøre?” er et af de mest normale spørgsmål som folk giver hvis de er i syndenød, fordi Gud drager på dem. Hvordan kan jeg undgå Guds straf, hvordan kan jeg få tilgivelse, og kan Gud overhovedet tilgive en som mig. Det er spørgsmål som vil dukke op hos folk i en kirke der er drevet af Helligånden. Både hos besøgende og faste kirkegængere. For Guds ånd blev sendt for at overbevise om synd. Og når Guds ånd virker sammen med ordet, så vil folk se at de er elendige, og uden håb i sig selv. For kun der kan de se at deres eneste håb er Jesus Kristus. Der kan man se behovet for omvendelse.

Man vil også se noget andet som vi ikke ser skrevet om på pinsedag, men andre gange at evangeliet bliver prædiket i bibelen. Man vil se at folk vil blive vrede, irriterede, fornægtende o.l. Et sted hvor vi kan se det er i Lukas 7.30 hvor Jesus siger.

“Men farisæerne og de lovkyndige forkastede Guds plan med dem og lod sig ikke døbe af ham.”

Dette blev sagt i relation til Johannes Døberen og hans forkyndelse. Den måde det bliver sagt på, viser at farisæerne faktisk vidste hvad Guds plan var for dem. Dvs at de vidste godt at Gud kaldte på dem. Men Jesus siger at de forkastede den plan. Det er også hvad folk der har fået evangeliet at vide klart og tydeligt, men som vælger at overhøre det gør. De siger nej til Guds plan. Det kan godt være de kalder sig kristne, men hvis de har sagt nej til Guds plan, så vil det ikke hjælpe dem på dommens dag. De er som farisæerne Jesus omtalte. Der er ikke nogen forskel.

Hvis evangeliet bliver forkyndt ordentligt i en kirke, så vil det også have denne effekt. Fordi Gud har valgt at virke ved sin ånd, når Hans ord bliver forkyndt. Det er nemlig et ord som man er nødt til at tage stilling til. Ikke sådan at forstå at folk skal tage en beslutning på stedet. Folk må godt få tid til at lade ordet virke i dem. Men det vil virke, og det vil medføre at folk enten siger ja til Guds plan, eller nej til Guds plan. Men for at kunne gøre det, skal man også vide hvad Guds plan er, og det er forkynderens opgave at gøre rede for det. Og så er vi jo tilbage ved første del af serien igen.

Men en kirke hvor forkyndelsen ikke stikker i hjertet, hvor der ikke længere bliver prædiket omvendelse fra synd, til Jesus. Det er også en kirke som ikke er drevet af Helligånden. For enten er man drevet af Helligånden, eller også er man ikke.

Categories
Bibelen Kirke Prædikener

Tegn på en kirke drevet af Helligånden 1

Pinsen som vi fejrer i disse dage, er en fejring af kirkens fødsel. Det var på pinsedag for små 2000 år siden at Gud udgød sin ånd over de discipl,e der var samlet for at vente på Åndens komme. Det skete ret voldsomt, ved at der kom tunger af ild, og satte sig på hvert enkelt af dem. Så begyndte de at tale på andre tungemål, uden at vide hvad det var de egentlig sagde. Men folk som kom fra andre lande, kunne høre at de priste Gud på deres sprog, og de undrede sig. Nogle mente at de var fulde, fordi det virkede så vildt. Men så er det at Peter træder frem, og holder sin berømte pinsetale. Det er Peters tale der er værd at lægge mærke til, hvad angår tegn på at være en kirke der er drevet af Helligånden. Alt for mange har troet eller tror, at tegnet på at være en kirke drevet af Helligånden er at man taler i tunger. Dem der siger sådan glemmer at kigge på hvad det var Peter prædikede på pinsedag, for det er det sande tegn på at man er en Helligåndsdrevet kirke.

Hvad sagde han så?
Han prædikede Guds ord. Peter træder frem og siger at det der er sket, er hvad der er forudsagt i profeten Joels bog, og så citerer han fem vers fra Joels bog. Derefter fortæller han at Jesus som Gud havde sendt, havde de korsfæstet, og efter Han var død, oprejste Gud Ham fra de døde. Det bruger han så noget fra en salme af David til at underbygge, og forklare.Og så slutter han af med at sige:

“Så skal da hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I har korsfæstet, har Gud gjort både til Herre og til Kristus.” Apostlenes gerninger 2.36

Hvad var det så der var så specielt ved Peters tale? For det første så var forkyndelsen drevet og bygget op af Guds ord. Men det var samtidig et målrettet ord, for hans forkyndelse pegede på Jesus, og viste hvem Jesus er. Peter kom ikke med en masse filosoferen over hvordan Gud måske kunne være. Han begyndte heller ikke at tale om hvor mange gange Gud havde brugt ham til at helbrede folk, og hvor mange penge folk gav ham fordi de ville støtte en Guds mand. Han brugte heller ikke tid på at forklare at hvis man ikke talte i tunger ligesom han nu gjorde, så var man ikke en ordentlig kristen. Han talte slet ikke om at livet handlede om at have et mål, eller at man havde brug for at frigøre sit potentiale. Og absolut ingenting om at vi ikke ved hvad Gud mener fordi det skulle være svært at forstå Guds ord.

Istedet var det et klart og tydeligt Guds ord der blev forkyndt. Han holdt ikke noget tilbage, de fik at vide hvem Jesus er, og at de havde korsfæstet ham, og var skyldige i at have slået Guds søn ihjel. Altsammen baseret på det der stod i Guds ord i forvejen. Det at Peter brugte skriften som han gjorde, og viste at skriften peger på Jesus, og selv pegede på Jesus, er de primære tegn på at man er drevet af Helligånden. En kirke som ikke gør det, er ikke drevet af Helligånden, men noget andet. Eksemplerne som jeg kom med foroven illustrerer det fint kirker som ikke er drevet af Helligånden. Folk kan tale i tunger fra nu og og ti år frem, uden at der er noget Helligånd i det. Paulus selv taler imod at man skal gøre det, for han mente jo selv at det var vigtigere at undervise i ordet, end at tale i tunger (se første korinterbrev 14).

Første tegn
Så første tegn på at man er en kirke der er drevet af Helligånden er en forkyndelse der er bygget på Guds ord, viser hvad Guds ord siger og viser at ordet peger på Jesus og viser os hvem Han er. Men der er også et andet tegn på at man er en kirke drevet af Helligånden, og det tegn vil jeg vende tilbage til i næste afsnit i denne miniserie.

Categories
Bibelen Evangelisation Kirke Korset Prædikener Synd

Paul Washer om den kristnes ansvar og opgave

Om 1½ måned kommer Paul Washer til Danmark. Det er efterhånden en del tid siden jeg sidst har lagt en prædiken på af ham. Så i dag har jeg valgt at anbefale den her. I den taler han bl.a. om det ansvar som er pålagt os kristne vedr. det at forkynde evangeliet. Men også vores ansvar for at sige fra overfor falsk lære, og ikke mindst overfladisk kristendom. Dertil taler han om betydningen af forkyndelsen, og hvorfor den må bygge på ordet, og ikke på et koncept.

Udgangspunktet for denne prædiken er romerbrevet 3.23:

“for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud”

Washer Siger at det er nemt for os kun bare at citere dette bibelvers, uden at vi sætter is ind i hvad det egentlig betyder. Men viser også hvor vigtigt det er at forstå dette vers, for at kunne se evangeliet i det rigtige perspektiv. Er du en af dem der kommer med på lejren (se her) så kan jeg anbefale dig at høre den her forkyndelse som en forberedelse på lejren.

Categories
Kirke Synd vækkelse

Hvad er vækkelse? (Reprise)

Jeg læste for et par dage siden nogle artikler om vækkelse. Jeg havde forventet at der stod noget godt, men blev ret skuffet. Det handlede nemlig ikke om bibelsk vækkelse, men om den vækkelse som menneskene ønskede skulle komme. En vækkelse der bare medførte at kirkerne blev større. Jeg har bestemt ikke noget imod at kirkerne bliver større, men metoden de bliver store på, skal være pga Guds velsignelse, og være baseret på Guds ord. I en af artiklerne var der ovenikøbet en der var så “klog” at han havde sat vækkelse i system. Desværre var systemet fuldstændig uden forbindelse til Guds ord.

Hvad er vækkelse?
Sand vækkelse starter i kirken. Når Gud sender sin vækkelse over Danmark ( hvad jeg bestemt tror Han har i sinde at gøre), så starter det i kirken. Gud ønsker ikke at bruge en kirke der ikke er vakt for Ham. Det ser vi igen og igen i vækkelseshistorien. Først når en kirke er vakt, kan der komme vækkelse til den kirke. Den kirke der er vakt er også en kirke i brand. John Wesley sagde; Hvis du virkelig brænder for Jesus, så vil mennesker komme for at se dig brænde.

Vækkelsens kendetegn
Der er flere kendetegn ved vækkelse. De fleste har du nok hørt om i forvejen. Der har været megen bøn først og folk kommer strømmende til. Men har du fået at vide at to af de vigtigste kendetegn ved vækkelse er følgende:
1)Der bliver forkyndt et klart Guds ord. Det bliver ikke bøjet, eller gjort smart for at tiltrække folk. Jeg har endnu ikke læst noget i vækkelseshistorien som er baseret på præster der forsøgte at gøre Guds ord mere smart og spiseligt. Det er det modsatte der er tilfældet, hvilket burde få nogen til at tænke.
2) Der er en markant syndserkendelse blandt dem der hører Guds ord. Der findes ikke nogen sand vækkelse som er sket på baggrund af et halvt evangelium som kun omhandler det positive. Vækkelseshistorierne fortæller at dem der hørte Guds ord græd over deres egen synd, de råbte til Gud om Han dog kunne tilgive nogen som dem. De omvendte sig fra deres eget liv, og sagde ja til at blive Guds børn.

Hvis du vil have vækkelse, så bed om at Gud må vække dig først. Men vid hvad du beder om, for er du parat til at ofre af din tid til Hans ære? Er du villig til at give afkald på dine ynglingssysler og fritidsaktivitetet? Er du parat til at studere Guds ord, måske blive drevet til at bede mere end du har bedt før. Okay måske er du ikke, men så kan du, og også jeg ihvertfald bede Gud om at Han må gøre os parate. Så Han kan vække os, og bruge os i den vækkelse der vil komme, hvis der findes et lydigt folk der vil følge Ham.

Categories
Kirke

Den, der hører jer, hører Mig

Sådan siger Jesus i Lukas 10.16. Isoleret set er det et behageligt citat fra Jesus. Men vi er nødt til at se hvad Han siger bagefter, for der står:

“og den, der forkaster jer, forkaster Mig. Men den, der forkaster Mig, forkaster Ham, som har udsendt Mig.”

Det burde være svært for os at læse dette vers uden at blive rystet. For Jesus siger faktisk her, at hvis man ikke vil høre en der prædiker Guds ord som Guds ord er, så er det ikke kun den person man tager afstand fra. Man tager afstand fra Jesus, og hele Guddommen. Dette er meget meget alvorligt. Vi kan godt tænke at så slemt mener Jesus det vel heller ikke, for det er ret hårdt sagt. Men der er ikke noget i teksten som indikerer at dette blot skulle være symbolsk tale. Det er ganske klart. Men det forklarer os også, hvad det er der sker i mange kirker i dag. For mange steder vil man ikke høre Guds ord som Guds ord er. Man vil hellere have et andet budskab, man vil hellere have en “frisk kristendom”. Når der så kommer en og prædiker Guds ord, så siger man, at sådan mener man ikke at man kan prædike Guds ord. Man undskylder sig med at det ikke passer ind i det koncept, eller den strategi som kirken har lagt. Men det er ikke en undskyldning der vil kunne bruges på dommens dag. Den dag vil det stå soleklart for mange at det de gjorde, var at fornægte Jesus.

Det er ikke kun Paul Washer sagen det her drejer sig om, jeg har oplevet det, andre jeg kender har oplevet det, og flere ser ud til at være på vej til at opleve det. Man har hørt forkyndelse som man ikke brød sig om, men man har ikke kunne påvise fejl i forkyndelsen. Man har istedet meldt ud at den måde og det indhold ikke var “passende”. Men Jesus siger at det folk ikke kalder “passende” svarer til at man fornægter Ham. Disse pastorer og ledere som siger nej til det sande evangelium, når de endelig møder det, fornægter Gud når de siger at den slags vil de ikke have.

Men hvem tør stille spørgsmål ved disse ledere, som sidder på høje pladser i kirken og lader sig kalde “rabbi”. Hvem tør sige hvordan kan du sidde der på “Moses stol” og gøre dig til herre over hvad der er god og dårlig forkyndelse, når du i din egen forkyndelse viser at du ikke kender Gud. Når du i din afvisning af folk der prædiker Guds ord klart og tydeligt, viser at du ikke kan høre Guds stemme. Hvem tør stille dem disse spørgsmål og hvem har ansvaret for at stille dem disse spørgsmål?

Categories
Bibelen Evangelisation Kirke

Kristi Himmelfartsdag

“Da han havde sagt dette, blev han løftet op, mens de så på det, og en sky tog ham bort fra deres øjne. Som de nu stirrede mod himlen, mens han fór bort, se, da stod der to mænd i hvide klæder hos dem. De sagde: »Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen.«” Apostlenes gerninger 1.9-11

Hvorfor står I og ser op mod himlen? spørger nogle engle disciplene om. Umiddelbart et underligt spørgsmål. For det er jo ikke hver dag, vi får lov til at se Jesus blive løftet op til himmelen. Hvilket også er medvirkende årsag til at vi fejrer denne dag, den er jo speciel. Men englene sagde alligevel HVORFOR. Og lige netop dette spørgsmål var hvad disciplene havde brug for at blive stillet. For efter dette spørgsmål blev stillet står der i vers 12:

“Så vendte de tilbage til Jerusalem fra Oliebjerget, som ligger tæt ved Jerusalem, kun en sabbatsvej derfra.”

Vi har så nemt ved at blive fascineret over enkelte begivenheder, som overnaturlige ting. Og overnaturligt må det have været at se Jesus blive løftet op i himmelen. Men det er ikke der vores fokus skal ligge. Vores fokus skal være at bygge på Jesu ord, og gøre Hans vilje. Og hans vilje er at vi prædike evangeliet for folkeslagene. Vi har ikke fået et kald til at dvæle ved specielle oplevelser, som ovenstående. Også selvom de er fra Gud. Disciplene kunne jo have lavet et hus der hvor de så Jesus stige til vejrs, og gøre det til at særligt helligt kristent område, for her tog Han afsted fra. De gik istedet hjem til Jerusalem, for det havde de fået at vide de skulle, og der skulle de få Helligånden, som ville give dem kraft til at prædike evangeliet. Og det fører til det næste punkt. Hvad er kendetegnet ved den Helligåndsdrevne kirke? Det er et spørgsmål som mange kirker har misforstået. Men der er nogle helt klare tegn på hvordan den kirke fungerer, som i vore dage desværre er blevet overset. I disse dage omkring Kristi Himmelfart og Pinsedag, vil jeg løbende komme ind på dette område. En del af de ting jeg vil skrive er kommet ved at høre prædikerne fra særlig tre forkyndere. Det er A. W. Tozer, Paul Washer og Steve Lawson. Jeg glæder mig til at dele dette, da det er noget jeg i lang tid har haft lyst til at skrive om.

Categories
Falsk Lære Kirke

Når kirkerne bliver surrealistiske 5. Monty Python Flying Church

I 1983 udsendte Monty Python deres sidste spillefilm “Meaning of life”. Det var noget af en speciel oplevelse at se den, og der er uenighed blandt Monty Python fans om det er den bedste film, eller den de skulle have afholdt sig fra at lave. Filmen havde ikke den humor som deres andre produktioner havde. Den var istedet særdeles anderledes, og deres akademiske aner indenfor det filosofiske og deres hang til det surrealistiske kom mere frem til overfladen, end man ellers havde set før. På et tidspunkt i filmen ønskede man at lægge et klip ind hvor ønsket var at det her skulle være ekstraordinært bizart. Nogen af medlemmerne af Monty Python, har udtalt at de ønskede at lave noget der skulle være det mest bizarre nogensinde vist på film. Det skulle være så langt ude, at det overgik alt hvad man førhen havde set. Og bizart det blev det, se gerne hele klippet og hør gerne hvad fiskene siger i slutningen af klippet. For de har en pointe, som jeg vender tilbage til. Tænk engang at det skulle komme hertil, Monty Python på Sand.omvendelse.dk.


Og Monty Python taber til (trommehvirvel)

Monty Python forsøgte at overgå alt hvad der var bizart med deres “fishy fishy” klip. Men desværre for dem er de blevet overgået. Og jeg er ganske overbevist om at hvis de så følgende klip, så ville de give mig ret. Det er selveste Benny Hinns kone Suzanne Hinn, som her prædiker om at Gud vil give os en…nej det kan jeg ikke skrive, lad hende selv fortælle det. Så kan du også få lov til at se hende falde om på gulvet til sidst, fordi hun er så ledt af “ånden”. Det mest ufattelige er den flok som står og siger amen til alt hendes tåbelige vrøvl og klapper af det. Jeg kan se to årsager til at de gør det, for det første er det jo selveste Benny Hinns kone, og hun kan vel ikke sige noget forkert, vel?. For det andet ser det ud til at gruppen er vildledt i forvejen af overåndelige påstande som sætter oplevelser over skriften. For jeg kan ikke finde det her nogen steder i bibelen, og jeg finder det heller aldrig. Så hvis man kan sige amen til Suzanne Hinn, så er det fordi man er vildledt i forvejen. Men vurder selv.

Når jeg tænker på hvad fiskene sagde i afslutningen af første video, så kunne de med endnu større succes, sige det om denne kvindes forkyndelse, eller mangel på samme. Men tænk så på hvor mange kirker der findes i dag, hvor man slet ikke taler om meningen med livet. Og det er måske det mest surrealistiske vi ser i dag. For vi lever i en tid hvor der ikke er plads til at tale sandhed i kirken. Der er ikke plads til at fortælle om den sande mening med livet i kirken. Men hvis der ikke er plads til det i kirken, hvor er der så plads til det?

Categories
Kirke Overfladisk kristendom Prædikener

Træk en prædiken

Min kone og jeg sad og talte om at der er en mangel på bedømmelse i kirkerne. Det er som om man nogen steder bare synes at alt er godt. Så kommer der en prædikant og siger det ene, og så kommer en prædikant og siger det andet, og de to prædikanter modsiger reelt set hinanden. Men alligevel tror folk at det hele er fra Herren. Det er som om man har en naiv tro på, at alt der bliver sagt fra en prædikestol er godt.

På en måde er det jo en god holdning at have. For det burde være sådan at alt der blev sagt fra en prædikestol var godt. Men sådan er det ikke. Og vi bliver også i bibelen bedt om at bedømme hvad folk lærer os. Samtidig er der også rigtig mange steder i bibelen, hvor der står meget klart, at vi ikke skal åbne op for nogen der prædiker en anden Jesus. Men det bliver der i dag. Men folk i kirkerne har svært ved at se det. Folk i kirkerne kan ikke høre at det ofte er en anden Jesus der bliver forkyndt. Hvorfor kan de ikke høre det?

Fordi vi i mange år har levet med en forkyndelse der er blevet mere og mere udvandet. Efterhånden som det er sket, er vores viden om hvem Jesus er blevet mindre og mindre, og til sidst kan vi ikke se forskel på det sande og de falske evangelier. Vi har mistet bedømmelsesevnen. Vi trækker en prædiken og håber den er god. Og hvis vi ikke syntes den var god nok, trækker vi en ny. Vi kan ikke finde på at sige til dem der talte den at der var problemer og mangler. For hvem er vi at skulle kunne bedømme den slags? Hvad skulle gøre os i stand til at kunne bedømme en forkynders forkyndelse?

Vi trænger til at folk tør rejse sig op og sige fra. Vi trænger ikke til at folk går ud af kirken og lever små dumme kristenliv isoleret fra kirken, fordi de er utilfredse med kirken. Hvilket jeg vil komme ind på snart igen. For jeg er ikke modstander af menigheden, for den er på trods af kirkernes tilstand i dag, stadig Guds gave til de kristne.

Men vi har brug for at kristne tør rejse sig op, og med bibelen i hånden vise når der foregår noget forkert. Der er brug for at kristne tør bedømme igen, og kan gøre det fordi de kender Guds ord. Kristne som ikke tror på man bare kan trække en prædiken, men kan se at der er brug for forkyndere der prædiker et ord der er drevet af ordet, bygget på ordet, og viser at ordets betydning er ordet. Men hvor er de forkyndere henne som kan (og tør) prædike sådan?