Category: Falsk Lære

Flere gange når jeg har skrevet noget om en falsk profet, falsk lærer som har fået indflydelse i vore kirker, har jeg fået en sætning smidt i hovedet som jeg efterhånden er blevet træt af at høre. “Spis fisken og spyt benene ud”. Dem som bruger dette motto siger ofte at de sagtens kan bruge Rick Warrens kristusløse bøger, eller Stephen Furticks jeg-fokuserede evangelium, eller William Paul Youngs blasfemiske bog Hytten. For de påstår jo at man bare kan spise kødet og spytte benene ud. Men jeg har to ting som jeg synes er problematisk ved den sætning.

For det første kan jeg ikke finde dette motto beskrevet i bibelen. Det er nu ikke så svært at forstå, for den findes ikke i bibelen. Så man bruger et argument for at kunne bruge falsk lære i Guds kirke, som ikke har sit udgangspunkt i bibelen.

For det andet, så er problemet at der jo ikke er noget kød på de ben som jeg får at vide jeg skal spytte ud. Så hvorfor skulle jeg overhovedet bruge tid på at sutte på dem? Der er jo ikke noget åndelig næring i dem alligevel. I bund og grund er det jo bare banal pop-psykologi som de falske profeter i kirken promoverer. Og hvis jeg har brug for pop-psykologi, så vil jeg få mere ud af at gå til de sande pop-psykologer som Antony Robbins eller Dr. Phil. Men folk som Rick Warren, Joel Osteen, Stephen Furtick o.l. er reelt set ikke andet end en gang wannabee-pop-psykologer. Og hvorfor skulle man høre på nogle wannabees, når jeg kan høre på the real ones i stedet?

En af tidens mest fremtrædende vranglærer er NAR. Det står for New Apostolic Reformation, og påstår at kristne skal overtage denne verden og få magten. Det skal bl.a. ske ved at apostle tager magt over dæmoner i storbyer, i politik, økonomi m.v. Det lyder jo rigtig dejligt, men det er ikke en bibelsk lære, og den har stærke rødder til trosbevægelsen. NAR er ikke en gruppe med et tydeligt netværk og hierarki, selvom de fleste mener det er C. Peter Wagner der er overhovedet for den, da det også var ham der var med til at starte NAR-bevægelsen. Selve det at der ikke er et tydeligt netværk og hierarki giver dog nogle problemer. For man kan sagtens finde folk der siger de samme ting som NAR, og gør de samme ting som NAR, men samtidig påstår at de ikke er en del af NAR. Det påstår de netop fordi de ikke anser sig selv for at være en del af ”netværket”.

Det samme problem havde vi for ca. ti år siden, hvor emergent church bevægelsen var på fremmarch. Dengang var der rigtig mange som lod sig kraftigt inspirere af emergent church, og sagde de samme ting som dem og gjorde de samme ting. Men samtidig påstod de samme folk hårdnakket at de ikke var emergente. Men sagen er bare den at hvis det går som en and, og rapper som en and, og spiser som en and, så er det fordi det er EN AND!

Så at påstå man ikke var emergent, når man opførte sig og talte som emergent dengang var bare uærlig snak. Det samme gælder dem som siger de ikke tilhører NAR, men samtidig prædiker NAR-teologi.
En af dem omtalte jeg i sidste indlæg. Det er præsten for Danmarks største frikirke Kirken i Kulturcentret, som ligger i København. For her ikke bare taler man NAR-teologi, nej man inviterer fremtrædende folk fra NAR-bevægelsen til at sprede deres giftige lære. Eksempelvis har man haft Randy Clark som var med til at starte den mærkværdige Toronto-vækkelse, hvor folk havde nogle meget underlige oplevelser med hysterisk grineri, dyrelyde og åbenbaringer som i bedste fald var tåbelige, i værste fald dæmoniske.

For to år siden havde man en af de mest fremtrædende personer fra NAR på besøg. Selveste Bill Johnson fra Bethel Church i Californien. Bill Johnson var en af dem der var med til at godkende den falske profet Todd Bentley. En mand som under en påstået vækkelse i Lakeland drak sig stangstiv, var sin kone utro, og samtidig løj om helbredelser og skadede mennesker både fysisk og åndeligt på scenen til deres møder. Derudover prædiker Bill Johnson selv tydelig NAR-teologi og forvirrer mange kristne med sine budskaber. For han kan lyde rigtig rar og behagelig på en ”kristen” måde. Men det er ikke kristendom han prædiker.

Disse to og mange andre fra NAR-bevægelsen har Jarle Tangstad inviteret og tilmed givet dem en prædikestol at tale fra. Det er virkeligt alvorligt og meget kritisabelt at manden der er leder for Danmarks største frikirke bruger sin indflydelse til at sprede giftig lære fra NAR-bevægelsen.
Men en ting er at Jarle inviterer disse folk og selv prædiker den samme lære. En anden ting er at ingen i Pinsevækkelsen som han er en del af, irettesætter manden. For jeg ved der er ledende folk i pinsevækkelsen som er imod det der sker i Kulturcentret, men ingen tør tale imod det. Det jeg hører er at folk er bange for Jarle. Men spørgsmålet er jo hvem vi skal frygte mest, Gud eller mennesker? Eller nærmere hvem vælger vi at frygte mest, og her er der altså tydeligvis nogen der har valgt at frygte Jarle mere end Gud. Trist.

For nogle år siden tabte jeg mig en del kilo. Det gjorde jeg fordi jeg havde for usundt og ikke taget nok hensyn til det min krop kunne overkomme at indtage. Mit BMI var derfor i den forkerte ende af skalaen. Så jeg valgte at ændre på mine spisevaner, og samtidig bevæge mig mere. Efter et stykke tid kom jeg ned på en vægt som svarer til det mit BMI skal ligge på. Men hvorfor var jeg blevet overvægtig? Jo, jeg havde simpelthen vænnet min krop til at spise pommes frites, lyst brød, chokolade, chips og sukkermættede sodavand m.v. Ting som jeg vidste var usunde i forvejen, men fordi jeg spiste mere og mere af dem, opstod der en tilvænning som gjorde at min krop efterspurgte mere og mere af disse varer. Jeg måtte i stedet gøre en indsats for at få nogle bedre vaner, og arbejdede på at få smag for mere sunde fødevarer, dog uden at blive ”religiøs” omkring det. Så i dag, er jeg superglad for fuldkornsbrød (jeg kan nærmest ikke få mig selv til at spise lyst brød). Jeg spiser kun sjældent pommes frites, og chipsindtaget er ret lavt. Til gengæld spiser jeg stadig ost med glæde og laver selv min mayonaise, og har intet problem i at bruge bacon i maden. Men jeg er det man vil kalde normalvægtig i min aldersklasse.

Kirkens problem
At vi mennesker kan vænne vores smagsløg til at efterspørge usunde fødevarer i stedet for de sunde varer er alvorligt nok. Men der er et sted hvor det er langt mere alvorligt. Og det er i kirkerne. For sådan som jeg levede med usunde fødevarer er der i dag mange kirker der lever i med vranglære. De spiser forkert, særlig af for meget amerikansk letfordærvelig ”christianity”, som ikke ser ud til at koste ret meget. Det sniger sig ind og sætter sig som fedt op af de vitale dele af kirken, og det er også der omkostningerne viser sig. Ligesom fedtet havde sat sig rundt om mine tarme, og mine indvolde, har vranglære sat sig på mange af kirkens folk. Men på en måde så de ikke kan se at det skulle være noget galt med det. De siger måske at der kan være problemer her og der, men det nok ikke er så alvorligt. Ligesom jeg selv havde svært ved at se at min fedme var et problem, så har mange kristne svært ved at erkende at vranglære er et problem i dag. Og årsagen er ganske enkel. Som jeg elskede at spise croissanter, stegt flæsk og friturestegte pommes frittes m.v. således elsker mange af disse folk også den vranglære som de i dag spiser gladelig af. De ønsker ikke at give slip på den, fordi den smager godt. Men det er stadig vranglære, og konsekvenserne af vranglæren er så stor at selv verden kan se at disse kirker gør det forkert. Og selv når det sker, vælger mange stadig at holde fast i vranglæren. Hvor ville det dog være rart hvis der var kirker som kunne se at ”vranglærens fedt” som de har hængende på sig, ikke er til gavn, men kun er med til at nedsætte deres effektivitet. I værste fald vil det dræbe dem. De skulle tage og begynde at spise rigtigt i stedet. Ved at spise det som kirken har fået besked på er kirkens mad, nemlig Guds ord. Den bliver vi ikke fedladne af, den holder os i stedet sunde og stærke, og er det ikke meget bedre?

Her er lige et eksempel fra et verdsligt satireprogram der ikke har svært ved at se når kirken gør det forkert. Det burde vi faktisk heller ikke have svært ved at se, når selv verden kan se det.