Category: Falsk Lære

Vranglære

Categories
Bibelen Evig dom Falsk Lære Livet som kristen Omvendelse

Podcast: Ikke enhver der siger Herre, Herre

Hvem er det som på dommedag vil sige Herre, Herre til Jesus, men som Jesus vil give det usædvanligt hårde svar: ”Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!”. Nogle har kommet med et overdrevet svar ved at påstå at det handler om den karismatiske bevægelse. Det synes jeg personligt er gå langt over grænsen. For det handler tydeligvis mere om hvad de siger i deres forsvar til Jesus og hvorfor de siger det, da de finder ud af at de ikke kommer ind til den evige sabbatshvile i Himlen. At der i den gruppe er en stor del som hører til i den karismatiske bevægelse er meget muligt. Men det kan også sagtens være folk som hører til i andre kirkelige retninger. For der er noget i deres svar som ligger som en latent mulighed i alle mennesker, hvis vi ikke tager os i agt. Nogen folk tror at vi ikke kan vide hvem det er som på dommens dag vil sige sådan, men jeg tror ikke det er Guds mening at vi skal gå rundt i frygt for om det kunne være en selv der kommer til at stå i en sådan situation den dag. Gud ønsker vi skal have tryghed i frelsen. Derfor er jeg overbevist om at det er muligt at finde ud af hvad det er der kendetegner dem som troede de ellers var sande kristne, men i virkeligheden ikke var det. For hvis Jesus siger ”Jeg har aldrig kendt jer”, så betyder det at de aldrig har været kristne på trods af de gerninger/mirakler som de har udført. Men her er et lille hint:

Prædikenen her holdt jeg i søndags i vores husmenighed i Rødkærsbro, hvor jeg er ved at gennemgå Mattæus-evangeliet. Lige nu er jeg ved at afslutte Jesu bjergprædiken, og det er ret voldsomme udtalelser Jesus afslutter den prædiken med. Men det gør Han fordi det er vigtigt, og fordi vi har brug for at blive advaret imod falske veje, og opmuntret til at holde os til Ham og Hans ord. Jeg håber du kan få glæde af denne forkyndelse.

Categories
Endetiden Falsk Lære

175 kr for massehypnose med Israel Houghton

I næste weekend kommer selveste Joel Osteens lovsangsleder til Danmark for at holde to koncerter. Han er ifølge flere en af de mest ledende personer indenfor moderne gospel, hvis ikke den førende. Han er kendt som Israel Houghton, og er ganske rigtig, rimelig musikalsk. Men Israel Houghton har ikke forstået evangeliet og leder andre mennesker væk fra Jesus og over i en følelsesmæssig tilstand hvor kristendom bliver til en oplevelse og ikke et liv baseret på sandhed.
Jeg har intet problem i at sige at Israel Houghton ikke har forstået evangeliet, for hvis han havde, så ville han ikke kunne samarbejde med Joel Osteen som han har været lovsangsleder for i adskillige år. Ikke nok med at han samarbejder med ham, han har også offentligt gået ud og forsvaret Osteen. Til Associated Press har han forsvaret at Osteen ikke taler nok om synd med dette statement:

“Houghton says he would rather offend Christian leaders who think Osteen doesn’t preach enough about sin than the many non-Christians who are attracted to Osteen’s message of God’s love for them,”.

Umiddelbart et smukt udsagn, men årsagen til at så mange ikke kristne er tiltrukket af Osteens budskab er jo netop at han ikke taler om ders synd. Men kun om deres muligheder, og den fantastiske fremtid de kan få, hvis de følger Osteens livsfilosofi. En livsfilosofi som går ud på at leve dit bedste liv nu. Hvilket gør at man er nødt til at spørge sig selv om det er en god idé at følge en pastor som påstår man skal leve sit bedste liv nu, for så er det jo ikke Himlen man er på vej til, tværtimod. At Israel Houghton ikke er i stand til at forstå nødvendigheden af at pointere hvad synd er, og hvor alvorlig den er, så folk kan se nødvendigheden af at finde en der kan frelse dem, viser at han ikke har forstået et af de allervæsentligste kernepunkter i evangeliet. Forstår du ikke hvad synd og Guds vrede er, så forstår du heller ikke Guds kærlighed, og slet ikke hvad der reelt set skete på korset.
Men det er jo heller ikke noget Israel Houghton selv fokuserer så meget på. Han mener udfra hans eget arbejde at det er meningen at han skal få folk ind i en særlig tilstand. En tilstand som nogen anser for at være lovsang og tilbedelse, mens andre mener det er en form for massehypnose der sker. Dertil kan tillægges at hans forkyndelse minder i frygtelig grad om Torben Søndergaards. Den handler nemlig mere om ham selv, og hans oplevelser, end det handler om hvad Jesus Kristus.


Udover at være lovsangsleder i Joel Osteens kirke, så samarbejder Israel Houghton med vranglærere som Steven Furtick, og T. D. Jakes. Hvem af de to der er værst har jeg svært ved at konkludere. Men at han kan samarbejde med folk som dem også, er bare med til at slå endnu mere fast at Israel Houghton ikke forstår evangeliet, og derfor ikke kan se at hverken Furtick, Jakes eller Osteen prædiker evangeliet. De prædiker noget andet. Men at have en mand som Houghton på scenen til at gejle folk op inden man selv stiller sig frem og fremsiger den ene usandhed efter den anden, er de sikkert glade for. For når først folk er kommet ind i en stemning som folk mistolker som en slags salvelse eller helligåndsudgydelse, men reelt set er massehypnose, så er de langt mere modtagelige overfor hvad end folk siger. Noget jeg har oplevet flere gange hos Hillsong bl.a.
Prisen for at komme til koncert i Herning er 175 kr. Hvad den koster at se i Københavns kulturcenter (pinsekirken i København) ved jeg ikke. Men det bliver det samme form for massehypnose der sker begge steder, medmindre folk begynder at lægge mærke til at det kun er catchy musik, med korte sætninger der bliver gentaget igen og igen. Du kan læse mere om hvorfor dette har mere at gøre med massehypnose end det har at gøre med lovsang på dette link som jeg skrev for ca 6 år siden: https://sand.omvendelse.dk/foregar-der-massehypnose-til-kristne-m%c3%b8der-882.htm
Sangen som er i denne video, som han synger sammen med Hillsong er også blevet nævnt i det indlæg, og hvorfor det har mere at gøre med massehypnose end med Helligånden.

Categories
Bibelen Falsk Lære podcast

Podcast: Tag jer i agt for de falske profeter

I gennemgangen af Jesu bjergprædiken nåede jeg sidste søndag til et ilde set sted i bibelen. For hvad bilder Jesus sig dog ind, når han påstår at vi skal passe på falske profeter? Det er dog de færreste der siger at det var for dårligt af  Jesus at sige det, men der er rigtig mange der mener det er forkert af kristne  at påstå det Jesus siger. Desværre. For det er faktisk en meget kraftig advarsel Jesus kommer med, som er sagt på en så klar måde at det er tydeligt at det er noget Han mener meget alvorligt. Falske profeter er farlige og ifølge Jesus er de ligeså farlige som glubske ulve. Derfor skal vi være opmærksomme derpå dog uden at blive fanatiske og miste fokus på Kristus.

Men hvis Jesus siger at disse falske profeter er klædt i fåreklæder, hvordan kan vi så genkende de falske profeter fra den sande? Det er faktisk ikke så svært som vi nogen gange gør det til, og man behøver ikke engang have særligt åndelige evner dertil som nogen påstår.  Jeg håber denne podcast kan være til hjælp til dette.

Categories
Falsk Lære Kommentar til medierne

Henri Nissens vildfarelse

For et par uger siden kunne man i kirkeavisen Udfordringen læse redaktørens Henri Nissens reaktioner på Ulf Ekmans beslutning om at blive romersk katolsk. Det var interessant at læse, fordi artiklen viste at de ting jeg igennem flere år har sagt er problemet med Henri Nissen, er noget han stadig mener. Det er rigtig rigtig ærgerligt at se at den mand som skulle pege på Jesus igennem hans arbejde, i stedet ender med at pege de forkerte steder hen. Men lad os se lidt på hvad det er han skrev.

Henri Nissen (HN) indleder med at påstå at Ulf Ekmans konvertering til katolicisme er “et udtryk for en voksende forståelse mellem seriøst troende kristne”. Det er en påstand uden dokumentation, men som isoleret set lyder dejligt. Men det som HN indikerer her er at der åbenbart er et stort antal af seriøst troende kristne i den katolske kirke. Men er det ikke en selvmodsigelse at påstå at seriøst troende kristne skulle kunne fungere godt i en kirke som på så mange punkter er i direkte modstrid med bibelen? Eller at påstå at seriøst troende kristne søger hen i den romersk katolske kirke? Jeg har dokumenteret andre steder hvad der er galt med den romersk katolske kirke, og hvis du ikke forstår hvorfor det er et stort problem at godkende den som en kristen kirke, har jeg lagt nogle links i bunden af dette indlæg.
Ser ikke noget problem i trosbevægelsen
Så skriver HN om Ulf Ekmans tid i trosbevægelsen i halvfemserne, og at det var en tid hvor der var meget kritik af denne bevægelse. Meget af den kritik der var dengang var desværre ikke altid underbygget med bibelske argumenter, men med følelser istedetfor. Kun lidt af kritikken gik på at det var et andet evangelium der blev forkyndt, og at der var alt for meget på Livets ord i Uppsala, der var mere i overenstemmelse med gnosticismen, end med historisk bibelsk kristendom. Samtidig med at man på Livets ord har promoveret den ene falske profet efter den anden. Alligevel skriver HN: ”Set i bakspejlet skyldtes kritikken ofte misforståelser – og måske at vi andre sad fast i en ligeså forkert elendigheds-teologi, hvor vi havde overset væsentlige dele af evangeliet.”.
At HN skriver dette, er nu ikke forbavsende, for han har selv igennem flere år arbejdet på at få godkendt trosbevægelsen i Danmark. Det har han gjort ved at give nogle af de allerværste trosbevægelsesfolk talerum og positiv omtale i Udfordringen. Han har fået skrevet pænt om Todd Bentley, Rick Joyner, Christian Hedegaard, Jens Garnfeldt og også Ulf Ekman og mange flere. Så det er naturligt at HN mener at kritikken fra halvfemserne var overdrevet. Det er trist at det er lykkedes så godt for HN og hans ligesindede at få folk til at tro trosbevægelsen er sendt af Gud. Når det som trosbevægelsen reelt har bidraget med er split, forvirring og falske profeter som forherliger sig selv i stedet for Kristus.

Godkender en falsk kirke på forkert grundlag
Men i slutningen af HNs leder finder man så ud af hvad årsagen er til at HN kan godkende ting som ikke er fra Gud, som om at de var fra Gud. Det sker i det afsnit hvori han fortæller hvordan han åbnede op for den romersk katolske kirke. Her skriver han:
”Men for mange år siden blev vores datter dødssyg af meningitis. Vi boede i en københavnsk forstad, hvor der var meget få troende. Tilfældigt kom vi i kontakt med nogle katolske søstre i et lille kloster. De bad – ligesom mange andre kristne – for vores datter, mens hun lå i koma. Mirakuløst blev hun rask – uden mén. Siden dengang har jeg betragtet troende katolikker som brødre og søstre – uanset at vi ikke er enige.”
Så på baggrund af en oplevelse, godkender HN den romersk katolske kirke. Han skriver ganske rigtigt at han ikke er enig, men det skrives på en måde som gør at det her er en uenighed der ikke har den store betydning. Det som er vigtigt at finde ud af her, er om det er i orden at acceptere nogen som kristne på baggrund af en oplevelse? I femte mosebog får vi faktisk at vide hvordan vi skal forholde os til overnaturlige fænomener som kommer fra folk som prædiker vranglære.

”Hvis der fremstår en profet eller en, der har drømmesyner, hos dig, og han giver dig et tegn eller et varsel, og det tegn eller varsel, han har givet, indtræffer, og han siger: »Lad os følge andre guder, som du ikke før har kendt, og dyrke dem,« da skal du ikke lytte til, hvad den profet eller den, der har drømmesyner, siger. Det er Herren jeres Gud, der sætter jer på prøve for at få at vide, om I elsker Herren jeres Gud af hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl. Herren jeres Gud skal I følge, ham skal I frygte, og hans befalinger skal I holde, ham skal I adlyde, ham skal I tjene, og ham skal I holde fast ved.” Femte mosebog 13.2-5

Dette er noget vi kan finde om flere steder. Og meningen her er at vi IKKE skal lade os lede af mirakler alene. Vi er nødt til at vurdere de ting der sker og det som folk siger i lyset af Guds ord. Ikke i lyset af hvad orakler, selvudnævte apostle, menneskeindsatte paver o.l. siger. Og lige præcis her begår HN en kæmpefejl. HN har også før udtalt at man kan være nødt til at nedtone teologien for at der må komme mirakler (Noget han udtalte til Dialogcentret for at forsvare mirakelmageren Charles Ndifon). Den udtalelse sammen med den ovenstående her, viser at HN ikke har ændret sig hvad dette angår. HN er mere fokuseret på oplevelser end han er fokuseret på hvad Gud har skrevet til ham. Det er jeg rigtig ærgerlig over for jeg kan godt huske mange af de gode ledere han skrev i halvfemserne hvor de havde kant, og hvor han turde tage afstand til falsk lære som kom i fåreklæder, og hvor han pegede på Jesus i stedet.
HN slutter sin artikel af med bl.a. at skrive:

“Vi skal ikke pantsætte vores åndelige frihed for at følge ét menneske, uanset hvor god en pave det er. ”I må ikke kalde nogen på jorden jeres Fader”, sagde Jesus.
Alligevel kan vi glæde os over, at Ekmans skridt vil betyde en større forståelse og enhed blandt troende kristne.”

Den første sætning er selvmodsigende. For Jesus advarsel om ikke at kalde nogen på jorder jeres Fader, er jo en soleklar advarsel imod at gå ind i kirker som har sådan en Fader over sig, som paven jo er. Men i næste sætning forklarer HN så hvorfor han synes det er en god ting der er sket. Og argumentet er ”Enhed” hvilket isoleret jo lyder smukt. Men det spørgsmål HN glemmer at stille her er om vi skal bygge enhed på enhed for enhedens skyld, eller om vi skal bygge enhed på sandheden. Hvis man vil bygge en enhed på sandheden kan man ikke bygge det sammen med en kirke som i sin teologi er falsk og som peger på mennesker i stedet for Kristus, og som har slået adskillige overgivne genfødte kristne ihjel p.g.a. deres tro etc. etc.
Du kan læse Henri Nissens artikel her: http://udfordringen.dk/2014/03/alle-skifter/
Se også følgende sider om den romersk katolske kirke:
https://sand.omvendelse.dk/den-romersk-katolske-kirkeverdens-storste-sekt-3575.htm
https://sand.omvendelse.dk/sola-scriptura-skriften-alene-betyder-ikke-skriften-og-noget-mere-4623.htm
Yderligere information kan findes hos http://carm.org/roman-catholicism

Categories
Falsk Lære Kommentar til medierne

Har Gud virkelig ledt Ulf Ekman til at blive romersk katolsk?

I weekenden var den store skandinaviske frikirkenyhed, at den mand som engang blev påstået at være Nordens største apostel, nu havde valgt at gå over til den romersk katolske kirke. Manden jeg taler om er Ulf Ekman som har været leder af den kontroversielle kirke og bibelskole i Uppsala ”Livets ord”. Mange er blevet rystet over at en mand som de engang kendte som en klar modstander af romerkirken, i dag har valgt at blive en del af den selv samme kirke. Hertil siger Ulf Ekman selv følgende til den svenske avis Dagen:

”Jag upplever att Gud leder oss i detta.” http://m.dagen.se/nyheter/jesu-onskan-att-alla-ska-bli-ett/

Og så er spørgsmålet om det så er rigtigt. For hvordan kan det hænge sammen at Gud skulle lede en mand til at gå ind i en kirke som ikke prædiker Kristus alene, og ikke tror på vi er frelst af tro alene, men i stedet af gerninger og tro. Hvordan kan Gud lede en mand til at gå ind i en kirke, hvor man sætter pavens ord ligeså højt (men reelt set højere) end Guds ord? Ja, hvordan kan Gud lede en mand ind i en kirke som viser at den ikke tror på Jesu fuldbragte værk? For det mener den kirke ikke at Jesus gjorde, i og med at den romersk katolske kirke stadig tror på skærsilden. Et sted hvor folk kommer hen før de kommer til Himlen for at betale for den del af deres synder som Jesus ikke åbenbart ikke sonede. Skærsilden er vel at mærke ikke bibelsk funderet, men dæmonisk lærdom!

Ledt til løgnelære?
Har Gud virkelig ledt Ulf Ekman til den kirke? Svaret er nej, Gud leder ikke nogen til en falsk kirke. Men Gud har til gengæld prisgivet ham til en falsk kirke. Bibelen viser hvorfor det ikke er et stort spring for Ulf Ekman at overgå til en falsk kirke. Bibelen viser at hvis vi ikke finder kærlighed til sandheden, og det vil sige til den bibelske lære om Jesus og evangeliet, så prisgiver Gud os til det vi så elsker. Nemlig løgnen. Hvis vi ikke vil Guds sandhed, så er det fordi vi hellere vil djævelens løgne. Og Gud vil så i både sin vrede og nåde overgive os til løgnelære. Se anden thessaloniker 2.11-12.

”Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen, for at alle, der ikke er kommet til tro på sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden, skal blive dømt.”

Hvorfor det også er Guds nåde at gøre dette, vil jeg vende tilbage til i slutningen. Men det at Ulf Ekman nu går over til en kirke som har vist at den ikke prædiker evangeliet, og heller ikke har plads til evangeliet, er ikke et stort spring for Ulf. For det kendetegner også hans arbejde igennem de sidste 30 år. Ulf Ekman har forvansket evangeliet om Jesus Kristus med hans skandinavisering af Kenneth Hagins ubibelske lære. Ulf Ekman har tilmed fremhævet mennesker fremfor Kristus og i særdeleshed har han fremhævet sig selv. Ulf Ekman har profeteret de mest fantastiske budskaber om hvordan kirken skulle sejre og have fremgang i Europa. Men hans fantastiske budskaber er ikke blevet opfyldt. Jeg husker da jeg d.31/12 1989 hørte Ulf Ekman profetere fra kl.23.00 og næsten en time frem oppe på Livets ord i Uppsala. Det var de mest utrolige ting som den kristne kirke skulle opleve i halvfemserne. Det var virkelig profeti som var i overenstemmelse med fremgangsteologien, for det var godt nok fremgang der blev profeteret. Men i stedet for fremgang har kirken både i halvfemserne og i nullerne haft tilbagegang. Ulf Ekmans profeti dengang og dem han har kommet med senerehen som jeg kender til, har jeg ikke set skyggen af opfyldelse af. Hvilket er et typisk tegn på en falsk profet.

Ulf Ekman har igennem sin ”tjeneste” hos Livets ord, vist at han ikke elsker sandheden, men løgnen. Derfor er det ikke uforståeligt, at han nu vender sig til en kirke som igennem mange hundrede år har vist at den også elsker løgnen.

”Personlig tragedie”
Ulf Ekmans gamle fremgangsteologiske partner Åge Åleskjær fra Oslo Kristne Center har udtalt at det er en ”Personlig tragedie” for Ulf Ekman og hans kone. Desværre har Åge Åleskjær ikke selv forstået at han også er en personlig tragedie med hans fortsatte accept og anerkendelse af trosbevægelsen. Det kunne ligeså godt være Åge Åleskjær der var gået over til den romerske kirke, for han har også vist at han hader sandheden og elsker løgnen når han den dag i dag stadig viser at han og hans kirke holder fast i trosbevægelsens lære.

Guds nåde
Men hvorfor er det så Guds nåde at prisgive folk til løgnen? Der er to ting her. Dels er det retfærdigt af Gud. Fordi hvis vi viser at vi ikke vil sandheden (og der er kun en sandhed) så har vi vist at vi hellere vil løgnen. Og så må Gud godt sige, værsgo så tag for dig af alle de løgne du vil have i stedet for, fordi du ikke fandt kærlighed til sandheden. Men der er også en Guds nåde i dette. For desto mere at folk vil komme ud i løgnen, fordi Guds prisgiver dem til løgnen, desto mere vil det også blive tydeligt for både dem selv og andre at der er noget galt. Desto mere tydeligt det bliver at man er kommet ud i noget der ikke hænger sammen, og reelt set er løgn, vil for nogle også betyde at man kan se noget er galt. Nogen af dem vil begynde at søge Gud fordi synden og løgnen bliver så meget mere tydelig for dem. Det er Guds nåde at synden bliver tydelig for os, så vi vender om til Ham.
Om det lige sker for Ulf Ekman ved jeg ikke. Han har vist kærlighed til løgnen ret lang tid nu, og der er ikke noget der ser ud til at have ændret derpå. Tværtimod. Han har for resten også sagt følgende om hvorfor han tror det er godt at blive romersk katolsk:

”Jeg tror det er Jesu ønske at alle skal bli ett, og den enheten skal være konkret. Og jeg tror at Den katolske kirke har det mest fullkomne uttrykket for den enheten.” http://www.vl.no/troogkirke/den-katolske-kirke-har-det-mest-fullkomne-uttrykket-for-kristen-enhet/

Desværre for Ulf Ekman, så har det udtryk for enhed som den romersk katolske kirke har, ikke sit udgangspunkt i Kristus. Det har udgangspunkt i løgnelære som ikke er bibelsk. Desværre tror jeg ikke at dette nødvendigvis betyder at frikirker vil holde op med at invitere Ulf Ekman til at forkynde. For mange frikirker har jo i forvejen ikke noget problem med at invitere folk fra den kirke og sætte dem på deres prædikestol. Men når man gør det, så viser man også at man ikke forstår evangeliet om Jesus Kristus. For hvis man virkelig har grebet evangeliet, så vil man ikke kunne sætte folk fra en kirke som offentligt har vist at den ikke forstår evangeliet. Noget som den har vist igennem hundredvis af år, og også stadig viser. Der er stadig ikke nogen pave der har gået ud og bedt om tilgivelse for al den løgnelære som den kirke har stået for igennem tiden. Og heller ikke nogen paver der har gået ud og bedt om tilgivelse for alle de kristne som den romerske kirke har tortureret og slået ihjel på grund af deres tro. Hvorfor skulle man gå ind i en sådan kirke?

Categories
Falsk Lære Forvirret lære Kommentar til medierne Korset

Åh nej Svend Løbner kritiserer apostlen Torben Søndergaard

I kirkeavisen Udfordringen havde den selvudnævnte apostel Torben Søndergaard i januar en kronik om hvordan man bliver frelst. Det var interessant at læse for mig, da den endnu engang viste, at lige præcis de ting som jeg har kritiseret Torben Søndergaard for igennem flere år er sande. Nemlig at Torben Søndergaard ikke prædiker et evangelium der er i overenstemmelse med et af de vigtigste doktriner i den kristne tro. Nemlig doktrinen frelst af tro alene. Det er noget jeg har debatteret med Torben Søndergaard personligt, og noget jeg har dokumenteret at han har sagt og skrevet, og nu igen viser han at det er præcis det han mener.

I kronikken gør Torben opmærksom på at han tilhører den gruppe af folk som lægger noget til evangeliet. Han kan ikke sige og mene “Frelst af tro alene”. Han siger i stedet “Frelst af tro og noget mere”. Dette er meget farligt, da det betyder at man lægger noget til evangeliet, og bevæger sig over i gerninger. Hvilket er lige præcis det som Paulus gør skarpt op med i Galaterbrevet.
I kronikken viser Torben klart og tydeligt at han mener man skal døbes og tale i tunger for at være gennemfrelst. Det medfører nogen voldsomme problematikker som går ud over dels frelsen, eller skaber et system af over og underkristne, eller medfører en for stor fokus på hvad vi skal gøre, i stedet for at fokusere på det Jesus allerede har gjort. Det har jeg skrevet mere forklarende om i de indlæg som ligger på disse link: https://sand.omvendelse.dk/torben-sondergaard-praediker-skadelig-befrielsesteologi-4614.htm og dette link hvor jeg analyserer en af hans prædikener: https://sand.omvendelse.dk/hvad-er-der-galt-med-torben-sondergaards-forkyndelse-og-laere-4592.htm.

Svend Løbner overtræder det 11 bud
Det 11 bud som heldigvis ikke findes i bibelen er “Thou must not critizice”, og det bud overtræder Svend Løbner godt og grundigt i hans reaktion på Torben Søndergaards kronik. Det gør han i læserbrevet “Søndergaards krogede veje til frelse”. Det er interessant at se at det er Svend Løbner som kritiserer Torben. For Svend Løbner har selv været med til at promovere Torben Søndergaard i andre ukritiske artikler. Selvom det Torben skriver i kronikken har været noget han også mente dengang. Det er også interessant at se Svend Løbner kritiske læserbrev i lyset af at han samtidig kan anerkende og anbefale folk som Johannes Møllehave o.l. Samt at Svend Løbner jo er synkretist og mener at man kan finde Jesus i verdensreligionerne. Noget som urkirken var voldsomt imod at man gjorde og var medvirkende til at forfølgelsen af de kristne i Romerriget medførte mange henrettelser.

Men Svend Løbner har faktisk ramt rigtigt i hans overskrift hvor han anklager Torben Søndergaard for at gøre Herrens veje krogede. For det er lige præcis det som Torben gør, og som er meget alvorligt.
Efterfølgende har der været en del debat om Torben og Svend i Udfordringen og det er desværre deprimerende læsning for det meste. For alt for mange falder på halen for Torben Søndergaard og godkender dermed hans falske lære, for det meste pga Torbens opreklamerede mirakler som ikke tåler at blive bedømt. Og så er der dem der kritiserer Torben for den del han trods alt skrev som var rigtigt, som at man ikke bliver frelst af at gentage en bøn. Men der mangler noget. Der mangler en bibelsk forklaring på hvad tro er, og hvorfor det er troen der frelser, og ikke vore gerninger, og det er det mest triste at dette ikke kommer frem i debatten. Så lad mig prøve her kort at forklare hvorfor vi er frelst af tro alene og hvad det er for en tro der frelser.

Hvad er det for en tro som frelser?
Er det nok at tro på Gud for at være frelst? Svaret er et klart nej. Folk der siger at det er nok at tro, bruger bibelen fragmentarisk. Forstået på den måde at de tager udvalgte bibelvers ud, og bygger en teologi udelukkende på dem. Men det er ikke en rigtig måde at læse bibelen på. Det er ikke meningen at man skal tage et bibelvers og sætte op imod et andet. Bibelen skal forstås og læses som en helhed.

Men for at gå tilbage til starten, så er det ikke nok at tro, for det gør de onde ånder også, og skælver (Jak 2.19). Så vi kan altså ikke nøjes med at bruge Johannes 3.16, og sige at det er nok at tro. Vi må finde ud af hvad det er for en tro der kendetegner den kristne. Det finder vi faktisk ud af hved at læse de første 21 vers i Johannes kapitel 3.

Der kommer en farisæer ved navn Nikodemus ind til Jesus om natten. Nikodemus siger at de er nogle som ved at Jesus er fra Gud, for det kan de se på Hans gerninger. Med dette ser vi at Nikodemus har en tro på Jesus. Men det er ikke en tro som Jesus godkender. For Jesus siger ikke; Hvor er jeg glad for at du tror på mig Nikodemus. Du er nu frelst og har en plads i Himlen. Nej istedet siger Jesus:

“Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.” Johannes 3.3

Det bliver Nikodemus lidt stødt over, og siger at man jo ikke kan komme ind i sin moders liv og blive født igen, hvorefter Jesus forklarer lidt mere. Men læg mærke til at Jesus i den sætning som står herover, går ind og definerer hvad det er for en tro, den der er frelst har. Det er en tro, fra en der er født på ny.

Det er altså ikke nok, bare at have en eller anden tro på Gud. Det er heller ikke nok at have en stor viden om Gud. For Nikodemus får i samme kapitel at vide, af Jesus at selvom Nikodemus er lærer i ordet, så tror han ikke sådan som en der virkelig er frelst ville gøre. Så Nikodemuses visdom er ikke nok. Hans tro er ikke nok. Ikke engang det at han opsøger Jesus midt om natten er nok. For han må fødes på ny først.

Troen fra Gud
Alt for mange kender Johannes 3.16, uden at kende de vers der står rundt om det. Vi kender ikke Johannes 3.15 og heller ikke 3.17. Vi burde lære hele kapitlet at kende, for ellers kan vi ikke forstå hvad det er for en tro Jesus taler om. Men den tro Jesus taler om her, og den tro vi kan læse om i hebræerbrevets 11 kapitel er en speciel tro. Det er den tro som Gud giver til den som tilhører Ham. Det er ikke en tro som vi kan gøre os fortjent til, eller som vi kan træne os til at få. Nej, det er den tro som Gud giver til dem som Gud har kaldet på, og som erkender deres synd, og omvender sig fra sig selv og i stedet giver deres liv til Jesus. Det er ikke det at vi erkender synden der frelser, heller ikke at vi omvender os der frelser (selvom den omvendelse også kun er mulig pga Guds kald). For erkendelse i sig selv er ikke noget værd uden Gud, og omvendelse i egen kraft er heller ikke noget værd. Masser af mennesker har jo forsøgt at ændre på deres liv, uden at det har medført frelse. Men når Gud kalder på e’en og man tager imod kaldet, så vil Gud give e’en en særlig tro. Det er den tro der overvinder denne verden. Det er den tro som gør at vi selv når vi falder, rejser os op igen. Det er den tro som gør at vi under forfølgelse kan holde fast i troen. Men allermest så er det den tro der gør at vi glæder os over så stor en frelse vi har fået pga Jesu offer på korset da Han sonede vores straf. Og en tro der fryder sig over at Jesu offer er fuldbragt i og med at Han opstod fra de døde fordi Han havde betalt den fulde pris. Den tro er gudgiven, og ikke en tilfældig tro. Det er også en tro som vi kun kan give Gud æren for, og ikke os selv. Og det gør så at vi kan henvise til endnu en af de vigtigste doktriner, nemlig “til Guds ære alene”. For ikke engang den tro som frelser kan vi tage æren for, den er jo givet af Gud.

Links til den omtalte sag og Svend Løbners synkretisme kan ses her nedenunder:

http://udfordringen.dk/2014/01/hvordan-bliver-man-egentlig-frelst/

http://udfordringen.dk/2014/01/hvordan-bliver-man-egentlig-frelst/

https://sand.omvendelse.dk/svend-l%C3%B8bner-madsen-viser-sit-sande-jeg-1458.htm

https://sand.omvendelse.dk/svar-til-svend-l%c3%b8bner-madsen-1907.htm

Categories
Bibelen Falsk Lære

Jamen “Mack the Knife” er jo en trist sang

I sidste uge da jeg sad og arbejdede med noget, hørte jeg på DRs Jazz kanal i hovedtelefonerne. Jeg synes nogen gange at jazz og bossa nova er rart at arbejde til. På et tidspunkt hørte jeg så en ret god fortolkning af Bertold Brecht og Kurt Veills “Mack the Knife” som er fra deres teaterstykke “Threepenny opera” også kendt som “Laser og pjalter” på dansk. Så jeg gik ind på youtube for at høre andre udgaver af denne berømte sang fra 1928. Her gik det pludselig op for mig af at nogen havde fuldstændig misforstået denne sang, hvilket jeg ikke havde tænkt over før. Jeg startede med at finde en version sunget af den ellers talentfulde Ella FitzGerald. Men hun sang den som en glad jazzsang. Det samme gjorde Frank Sinatra, og den mest glade happy clappy version var af Robbie Williams hvor jeg nærmest faldt ned af stolen. Det var de samme toner, de samme ord så ja det var den samme sang. Men den fik en helt anden betydning end den oprindelige fra Bertold Brecht og Kurt Veills side.

I den oprindelige historie handler den om en morder som har fået tilnavnet “Mack the Knife” som færdes i Londons gader og gør livet utryg. Sangen lægger en tone for hele teaterstykket som dermed går ind og er med til at fortolke Brecht og Veill. Jeg er ikke enig med Brecht og Veill i deres politiske budskab i stykket, men ikke desto mindre har jeg respekt for Brecht og Veill som kunstnere. Derfor tror jeg også at de ville undre sig meget over at denne sang har undergået så stor forandring at den i dag af mange forståes som en glad sang. Det var jo en sang om en frygtet morder der gjorde Londons gader utrygge.

Det er ikke unormalt at nogen ting ændrer betydning som tiden går. Og sandheden er da også at det ikke er ødelæggende for ens liv, (heller ikke mit) at man har misforstået “Mack the Knife”. Men hvad nu når det samme sker med Guds ord? Hvad er konsekvensen af forkyndere som ændrer på Guds ords mening, ved at citere skriften rigtigt, men siger det på en måde og forklare det på en måde så meningen bliver den fuldstændig modsatte? Lad mig give dig et par eksempler.

“Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft.”
Sådan skriver Paulus til filliperne i det fjerde kapitel. Dette vers er blevet misbrugt til at give os magt, og evne til at gøre både det ene og det andet. Vi er i stand til at få succes, blive rige, blive til det vi har lyst til etc. Men hvis man læser det i konteksten og tager hensyn til hvornår det er skrevet og af hvem, så giver det en helt anden og mere rigtig betydning. For Paulus sad jo spærret inde i et romersk fængsel mens han skrev brevet. Ikke noget der insinuerer at han havde succes, eller kunne blive hvad han havde lyst til, eller lignende. Det Paulus talte om var at selv når der er modstand, så formår den genfødte kristne at gå igennem det, fordi Gud giver os styrke. Hvordan kan det ellers være at kristne som er blevet tortureret til at fornægte deres tro, alligevel har holdt fast i både bekendelsen og troen på Kristus? Fordi de levede dette skriftsted ud, og Gud gav dem styrke til det.

Eller hvad med den her fra Apostlenes gerninger 2.38:”Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave.” Den har diverse folk misbrugt til at sige at man SKAL døbes for at blive frelst. Hvilket er en farlig mistolkning af skriften. For vi er nødt til at forstå skriften i lyset af andre skriftsteder som handler om det samme. Lige præcis derfor er det at reformationen nåede frem til et af de fem solaer: “Frelst af TRO alene”. Det var ikke tro og dåb man fik skrevet sammen her, men TRO alene. Reformatorerne havde forstået at hvis man begyndte at fokusere på dåb som en del af det frelsende element, så ville man gå over og gøre frelsen til en religiøs gerning som man fik igennem en ydre handling. Dåb er vigtigt, men ikke frelsende. Det er en symbolsk handling som viser overfor Gud og en selv at man har begravet sit gamle liv, og opstået til et nyt. Der er ikke noget magisk i dåben som nogle folk ellers påstår. Jeg undsiger ikke hermed dåben, men siger blot at dåben er en adlydelseshandling, som er symbolsk og som Jesus har sagt kristne skal gennemgå. Men frelsende er den ikke.

For resten hvis du ikke kender “Mack the Knife” kan du høre den her i den originale version.

Robin Williams mere glade version kan du ser her, det er nærmest en helt anden sang kan du høre på trods af at det er samme toner, samme ord og samme sangtitel.

 

Categories
Falsk Lære Kommentar til medierne

Åh nej Pavens fredsduer fik ikke fred

En underlig nyhed som man kan læse flere steder i dag, er den om Pave Frans og hans fredsduer. Pave Frans er manden som man nærmest skulle tro har hypnotiske evner, eftersom nærmest enhver falder for ham i disse dage. Både ateister og protestantiske kirker (der ellers pr definition burde være imod pavedømmet og derfor også paven) lovpriser denne mand som ikke har ændret en tøddel på den romersk katolske lære. En lære som ikke bygger på bibelen, men på menneskeværk. Se eksempelvis videoen på dette link: http://www.youtube.com/watch?v=VClgYQnT7Z8

Nu er der jo pt uroligheder i Ukraine, og det er bestemt alvorligt. At paven ønsker at blande sig deri, er der vel ikke noget galt i. Han er jo leder af den lille Vatikanstat, der ligger inde i Rom. Den er godt nok ikke stor, men indflydesmæssigt fylder den jo ganske meget. Så at en statsleder ønsker at hjælpe med til at løse den gordiske knude i Ukraine er ikke forkert. Men hvad er det han har fundet på den kære Pave Frans? Jo, han fandt to såkaldte fredsduer (der selvfølgelig var hvide), som han ville slippe løs fra sit vindue. Da jeg hørte det var der et eller andet i mit hoved der sagde ”Boingooi”. For hvordan skulle to hvide duer der bliver sluppet løs fra et vindue overhovedet have en chance for at skabe fred i Ukraine, medmindre de er magiske eller manden der slipper dem løs har magiske evner? Det giver absolut ingen mening. Men det lyder til gengæld meget religiøst. For vi ser jo hvide duer i bibelen, men det er i sammenhænge hvor det faktisk giver mening. Paven har ikke forstået at den fred som bibelen taler om er fred i mennesker der har Guds velbehag. Den fred kan folk få hvis de hører evangeliet, og forstår de har brug for at omvende sig fra deres synder, og give deres liv til den frelser der sonede straffen for dem der vil tilhøre Ham. Den fred taler Pave Frans dog ikke om. Han har en anden fred end den bibelske som han vil tale om i stedet, og tilmed gøre det på en måde som ikke er bibelsk funderet, men i stedet bibelsk forvirrende.

Desværre for duerne blev de efterfølgende angrebet af en måge, og en krage som bed og hakkede de to hvide fredsduer. De blev sendt ud som fred, men blev plukket i stedet for. Det får nok ikke den store betydning for Pave Frans popularitet. Selv Moses Hansen og lederen af Frikirkenet er jo også faldet for ham, foruden Ulf Ekman, som ellers i halvfemserne gik meget kraftigt imod den romersk katolske kirke. Så jeg tror faktisk ikke at selv den næste underlige gerning som Pave Frans har brug for vise omverdenen for at føre sig frem som hellig mand, vil ændre på folks beundring af denne mand. Men hvor ville det dog være godt hvis vi ikke bare nøjedes med at bedømme folk på hvor flinke de ser ud til at være, men også gjorde det på om den lære det står for er i orden eller ej.

Du kan se historien om Pavens stakkes duer her: http://nyhederne.tv2.dk/udland/2014-01-27-paven-sendte-fredsduer-ud-men-s%C3%A5-skete-dette%E2%80%A6 

Moses Hansen og Frikirkenets leder Lars Bo Olesens godkendelse af Pave Frans kan du læse her: https://sand.omvendelse.dk/abent-brev-til-moses-hansen-og-frikirkenets-formand-lars-bo-olesen-4729.htm

Categories
Falsk Lære Kirke

Må man kritisere sin pastor?

I nogen kirkesamfund er det ikke tilladt at kritisere den ledelse som er indsat. Det mener man er ubibelsk og har også nogle bibelhenvisninger som skulle begrunde det. Men en sådan holdning medfører nogle farlige faldgruber som gør at jeg kan se at der er noget galt i denne begrundelse. For i disse kirkesamfund, er det ofte lederen af kirken der siger “Du skal ikke kritisere mig, for kritiserer du mig, så kritiserer du Gud. Du skal jo vide at JEG er indsat af Gud!”. At tro på at dette er i orden, er samtidig også at give lederne et carte blanche til at vildlede og misbruge kirkemedlemmernes tillid. Det er ikke Guds vilje. Det har jeg tænkt lidt over og forsøgt at finde ud af hvad der er bibelsk og hvad der er ubibelsk.

Mange kirker har kritiseret den katolske kirke for at give paven en status af at være perfekt. Det kan jeg heller ikke se på nogen måde er i orden, for paven er jo et menneske ligesom du og jeg. Men de kirker jeg indledte med at beskrive gør den præcis samme fejl som den katolske kirke gør, når de forbyder nogen at kritisere en ledelse.

Nu skal jeg ikke her sige at vi skal kritisere vores ledelser i tide og utide. Det er noget jeg mener man kun sjældent burde gøre, og kun i tilfælde hvor det bliver anset for at være vigtigt. Jeg gider ikke beklage mig fordi en forkynder har sagt en enkelt sætning som der kan være nogle småteologiske fejl i. Jeg kan jo også komme til at sige noget som jeg ikke lige har tænkt nok over. Men når en pastor begynder at forkynde om ting der ikke er bibelske, og nogle af hans kilder stammer fra falske profeter, så er det også i orden at henvende sig til ens pastor, og dokumentere og vise hvorfor det var forkert.

Hvad er begrundelserne for at man ikke må kritisere, hvor har de den fra? Der er flere, men her er en af dem. I fjerde mosebog kapitel 16 (læs hele kapitlet) står der om Datan og Kora, at de gjorde oprør mod Moses og Aron. Det kom der en strid ud af hvor, man skulle finde ud af hvem Gud var med. Det viste sig klart at være Moses og Aron, siden jorden åbnede sig under Datan og Kora og slugte dem. Denne begivenhed samt andre lignende har man i nogle sammenhæng misbrugt til at undgå at menighedens ledelse blev kritiseret. Men hvis man læser hele kapitlet ordentligt igennem vil man se at årsagen til at Datan og Kora kritiserede Moses og Aron var pga misundelse. De ønskede selv den tjeneste som Moses og Aron havde fået. De havde altså ikke fundet noget bibelsk forkert hos dem, de var istedet drevet af deres syndige begær efter at få en tjeneste i menigheden.

Her er noget meget vigtigt at erkende. Hvis man kritiserer, så må man granske sit hjerte for at finde ud af med hvilken ånd man kritiserer i. Er det i en misundelsens ånd, eller en bitter ånd, eller en løgne ånd, så kan jeg kun anbefale at man omvender sig med det samme og undlader at kritisere. Men kommer man i Guds ånd, så vil ens drivkraft være en helt anden. Profeten Natan gjorde eksempelvis dette som vi ser i anden Samuelsbog kapitel 12.

Kong David har haft en affære med Urias hustru. Hun er blevet gravid, og det er sket mens Urias er i krig, så Urias kan ikke være faderen. David får da sørget for, at Urias får en post i krigen som vil medføre en hurtig død, hvilket også sker. Deraf navnet uriaspost. Der er ingen tvivl om det David har gjort er en skændsel i både Guds og menneskers øjne.  Men David prøver at skjule det. Han bliver gift med Urias enke, og tænkte sikkert; puha nu slap jeg for at blive snuppet i det her. Men profeten Natan kommer til Kong David og fortæller ham denne historie:

“Der var to mænd i samme by; den ene var rig, den anden fattig. Den rige havde får og køer i mængde, den fattige havde kun et eneste lille lam, som han havde købt. Han tog sig godt af det, det voksede sig stort hjemme hos ham og børnene. Det spiste af hans brød, det drak af hans bæger, og det lå i hans skød, som om det var hans datter. En dag fik den rige besøg, men han nænnede ikke at tage af sine egne får eller okser og tilberede det til den vejfarende, der var kommet til ham. Så tog han den fattige mands lam og tilberedte det til manden, der var kommet.” Anden Samuel 12.1-4

Da David har hørt den historie udbryder han at den mand der gør sådan skal dø. Til det svarer Natan at den mand er Kong David selv. Til den anklage erkender David “Jeg har syndet mod Herren” (læs gerne hele kapitel 12 og tjek det efter). Dette skriftsted bruge vi ofte til at dokumentere Guds nåde, det har jeg selv gjort, og jeg vil gøre det igen. Men vi glemmer at der var en der turde gå til kongen med en ret farlig kritik. En kritik han ikke kom med for at gøre sig bedre, heller ikke fordi han var misundelig på Davids kongelige embede, og heller ikke fordi han var en bitter mand. Han kom med kritikken fordi han ikke mente at det var i orden at kongen havde brudt Guds lov, og prøvede at skjule det. Vi glemmer også tit at Natans anklage var meget farlig. For hvad nu hvis David ikke ville indrømme sin synd. Hvad kunne han så have fundet på for at forsvare sin ære? Havde han ikke ret til at dømme Natan til døden for en så kraftig anklage? Natan turde stille sig på en plads hvor han blev meget sårbar, og der sige sandheden om Davids synd.

David var en leder. Han var leder af Israel, og Israel bliver ofte brugt som billede på menigheden. Der er formentlig ikke nogen bibeltroende ledere i kirkerne der vil beskylde Natan for at have talt imod Gud da han påtalte Davids synd. Men der findes ledere som mener at man ikke må kritisere dem, men dermed siger de også at man ikke må påtale deres synd. Og der er ledere i nogle kirker der har større synd end David. Hvordan det kan lade sig gøre, og hvad det er for synd,og hvad man kan finde af eksempler på dette i bibelen, vil jeg snart vende tilbage til i et senere indlæg.

Categories
Falsk Lære Forvirret lære Kommentar til medierne

Christian Hedegaards dage er forbi, eller er de?

I kristelig dagblad kunne man i tirsdags læse en interessant artikel om Christian Hedegaards organisation Evangelist. Den havde fået den rammende titel “Evangelist er en skygge af sig selv”. I den kunne man læse det som mange i forvejen havde en mistanke om. Nemlig at Christian Hedegaard ikke længere kan samle samle store skarer, men istedet for kun har en 10-15 stykker tilbage som mødes privat. Dertil kunne man også læse at han ikke længere er til at finde i landet, (han er formentlig emigreret til Florida).

At folk ikke længere flokkes om Christian Hedegaard, er en god ting. Han har ødelagt mange folks liv med hans forvanskning af kristendom, som han fik til at handle mere om ham selv, om mirakler og om at få penge, i stedet for vise kristendom handler om at pege på Jesus.

I artiklen kan man læse om hvordan Evangelist igennem de sidste fire år har haft oplevet en deroute med folk der forlod organisationen. Ofte er det sket pga stridigheder med særlig lederen Christian Hedegaard. Istedet er flere af dem der har været indenfor Evangelist før, nu gået tilbage i menighederne.
Isoleret set er det en god ting at folk vender tilbage til kirkerne, istedet for at samles om noget der ligner en personkult. Men desværre tager disse folk noget med sig fra deres tid hos Evangelist. De tager læren med. De har ikke forstået at det ikke kun var personen Christian Hedegaard som var et problem. Men selve den teologi som han stod for, var farlig og ødelæggende. Det er nemlig en lære som kildrer mere i ørerne og plejer det kød som stadig findes i kristne. Men som vi nogen gange kan tro er ånden. Tag eksempelvis en udtalelse som den her som Hedegaard er kommet med:

” Når vi har 10 centre, begynder det offentlige at sende folk til os. Når vi har 20, kommer vi på finansloven, og når vi har 50 centre, bestemmer vi sociallovgivningen i det her land!”.

En udtalelse han kom med til Kristeligt Dagblad i 2004, som handlede om de socialcentre Evangelist kørte. Det er udtalelser som disse som taler kraftigt til det jeg vil kalde “de kristnes kød”. Kristne har også noget kød, selvom vi er døde fra synden. Vi har ovenikøbet noget kød som vi kan forveksle med åndelighed, men som reelt set handler om at vi godt kan lide historier eller fremtidsscenarier hvor det er kristne som har respekt og indflydelse i landet. En udtalelse som ovenstående er vand på den mølle. For det lyder godt at sige “så bestemmer VI sociallovgivningen i Danmark”.
Sådanne udtalelser er desværre noget man nemt høre hos visse ledere i den karismatiske del af kirken (ikke alle). Men vi kan finde lignende bombastiske udtalelser hos folk som Moses Hansen, Ruth Evensen og Jens Garnfeldt. Noget de kan sige med sådan en personlig overbevisning at folk tror på dem. Desværre er det eneste der ofte har vægt i deres udtalelse netop deres egen overbevisning, som Gud ikke har givet dem.

Et af de tydeligste eksempler på folk som har forladt Evangelist, men har beholdt læren er Lena Løbner. Selvom hun i dag ikke har noget med Evangelist at gøre, så er det de samme ting hun siger og gør, og det er lige så skadeligt som før. Men folk tror desværre at det kun var personen Christian Hedegaard der var noget galt med. Lena Løbner kan mange godt acceptere, for hun er jo så pæn og venlig og rar at høre på.
Eller hvad med Bruno Knutzon som en overgang var leder af Evangelists Powerschool? Hans holdning var også at det var personen og ledelsesmetoden hos Hedegaard der var noget galt med. Men den lære Hedegaard stod for, var han selv med til at lære andre, og det fortsætter han jo med den dag i dag. Her skal det dog retfærdigvis nævnes at Brunos kendskab til bibelen, tydeligvis er markant større og bedre end Hedegaards.
Jeg er bange for at vi har for nemt ved at tro på at nu er vi blevet klogere efter Hedegaards er taget til Florida. For han og folk som ham, har efterladt noget i særlig de karismatiske menigheder. Nemlig en dårlig teologi, som ødelægger folks tro. Hvordan den gør det, vil jeg komme ind på meget snart. Men den anden side er også at der er folk der er ved at overtage Hedegaards rolle ret så kraftigt, og begår mange af de samme fejl som Hedegaard. Tag blot den forføreriske selvudnævnte apostel Torben Søndergaard. Efter folk har forladt Hedegaard, har Torben Søndergaard fået ret mange tilhørere. På trods af at hans lære er mindst lige så skadelig som Hedegaards var. Så det kan godt være at Hedegaards dage er forbi, men hans lære fortsætter med at skade folks tro, og skade menighederne med forvirring.

Se Kristelig Dagblads artikler her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/540093:Kirke—tro–Evangelist-er-en-skygge-af-sig-selv

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/540084:Kirke—tro–Historien-om-evangelisternes-deroute