Categories
evolution eller intelligent design

Lone Frank er sjov

Jeg har netop set Deadline på DR2 her fredag d. 6 februar. Der havde den glimrende vært på programmet Adam Holm, den såkaldte videnskabsjournalist som gæst. Lone Frank er kendt for at være bekæmper af folk som mig der tror på Intelligent Design. Hun mener vist nok vi er farlige. Det kan man jo så grine af.

Hvad der også var sjovt var en af de nyeste anklager mod os kreationister. Engang var det nemlig sådan, at man anklagede os for at være dumme, fordi vi ikke ville tro på darwinismen. Da det ikke virkede begyndte man at kalde os farlige (vist nok startet af Richard Dawkins, men jeg kan tage fejl her). Det har man nu fundet ud af heller ikke virker, så nu har man fundet på en ny anklage. Vi skulle åbenbart bestå af et stort verdensomspændende netværk, og der står store pengemænd bag os. Det måtte jeg godt nok grine af, da jeg første gang hørte det. Det var også noget man postulerede på DR2 da de i søndags sendte et program om darwinismen og dens modstandere.

At Lone Frank og hendes medtroende der hader Gud, er kommet så langt ud i dæmoniseringen af folk der tror på der står en Gud bag skabelsen, er så grinagtig og tåbelig at det viser mere om dem, end det gør om os. Det er rigtigt når Lone Frank o.l. siger at det er flere forskellige folk der er tilhængere af ID. Det går lige fra ateister, hinduer, muslimer, kristne m.m. Det er sandt nok en broget forsamling (og ja du læste rigtigt, der skulle ifølge nogle IDtilhængere findes enkelte ateister der tror på ID, de tror bare ikke det er en Gud der står bag). Men ligefrem at beskrive os ID-tilhængere som om vi er medlemmer af en stor konspirationel organisation, er godt nok at gå planken ud.

Nu har jeg været tilhænger af ID siden 1987, hvilket vil sige før jeg blev kristen. Jeg har brugt tid på at promovere ID i ca 2 år, og sjovt nok har jeg aldrig fået nogen penge for det. Jeg kender flere andre der også promoverer ID, og ingen af dem er støttet af en pengestærk organisation. Nogle af dem lever faktisk for meget lave indtægter.Men det kan være Lone Frank kan fortælle mig hvorhenne jeg kan få støtte til fortsat at vise at darwinisme er utroværdig.

Men det var nu morsomt at se Lone Frank anklage os ID-folk og den “konspiration” der står bag os for at være skyld i at flere er begyndt at afvise darwinisme. Specielt når det er tydeligt at darwinisterne får tildelt langt større beløb end ID-tilhængerne gør. Måske skyldes vores fremgang at det er langt mere rationelt og troværdigt at der står en skaber bag skabelsen. End det er at tro at det skyldes et stort brag for lang tid siden, som ingen har observeret.

Nåh derudover kom Lone Frank med de sædvanlige anklager som er brug så mange gange før, selvom de ikke er brugbare. Så den del var sådan set ret kedelig at se på, der var ikke noget nyt under solen der. Heldigvis var Adam Holm rigtig dygtig til at stille hende de rigtige spørgsmål som hun mudrede sig igennem. Der var dog et spørgsmål som han glemte at stille hende. Han kunne have spurgt hende om hvordan livet opstod, det er nemlig sådan en sjov ting at spørge såkaldte evolutionister om.

Categories
evolution eller intelligent design

Darwinismen er en teori på vildspor

I kristeligt dagblad kunne man forleden læse et meget spændende læserbrev vedr. darwinismens hullede teori. Nogle huller som darwinisterne gerne vil have folk holder op med at pege på. Hvilket jeg ser som en af årsagerne til at EU på mærkværdigste vis bekæmper antidarwinisme. Jeg bringer her et uddrag af læserbrevet af Søren Harslund:

“Den centrale tese i den moderne udgave af evolutionsteorien går ud på, at arter kan omdannes til andre arter i kraft af naturlig selektion (udvælgelse), som virker på tilfældige mutationer. Mutationer er fejl i DNA-molekylerne i forbindelse med celledelingen, og DNA-molekylerne indeholder de ”koder” , som styrer det enkelte individs udvikling. Genernes DNA-koder er således unikke, ikke kun for det enkelte individ, men også for den enkelte art. Forskningen viser, at sådanne mutationer enten er uden betydning (neutrale) eller skadelige (sygdomsfremkaldende). Der er aldrig fundet eksempler på mutationer, som er gunstige i den forstand, darwinisterne har brug for i deres argumentation.

At naturlig selektion er en kendsgerning har man altid vidst: Syge eller utilpasningsdygtige eller uheldige individer kan dø, før de når at formere sig.

Det kritiske punkt for evolutionsteoriens troværdighed i denne sammenhæng er, at den naturlige selektion ganske vist kan indebære, at individer og arter forsvinder af forskellige grunde, men det er aldrig påvist, at selektionen kan fremme dannelsen af nye arter på grundlag af gunstige mutationer.”

Læs resten af læserbrevet her.

Categories
evolution eller intelligent design

Den farlige Ishango knogle

I 1960 fandt en belgisk geolog med det sjove navn Jean de Heinzelin de Braucourt, den berømte Ishango knogle. Okay, det er ikke alle den er kendt for, men i visse kredse bl.a. matematiske, er den knogle ret velkendt. Hvorfor så det? Ja, lad os starte med at se hvordan den ser ud.

Denne knogle har interesse, fordi den er det første eksplicitte fund, som viser at mennesket har været i stand til at tælle i mange år. For de ridser som er skåret ind i Ishangoknoglen er ikke tilfældige. De er lavet i et bestemt system. 60 ridser på den ene side, og 60 ridser på den anden side. Man mener ikke at ridserne er blevet lavet som en del af et ritual, men som en måde at tælle på. Det er med andre ord et-taller vi har med at gøre her. 120 et-taller ialt. Der er nogle der mener at stedet hvor Ishango knoglen blev fundet, også er der hvor ettallet stammer fra. Hvorvidt det sidste er rigtigt, kan der være uenighed omkring.

MEN
Hvad der ikke er uenighed omkring, er at denne knogle er blevet tilskåret af intelligente væsener. Den er ikke opstået af sig selv. Den er heller ikke opstået ved en tilfældighed. Man mener nemlig at de 60 ridser på hver af de to af sider, kun kan opstå hvis den der ridsede den havde lært at tælle. Med andre ord, en der ikke kan tælle, ville ikke kunne producere Ishangoknoglen.

Primitiv eller avanceret?
Hvad der kan undre en, er de mange forskere som godt kan se at Ishango knoglen er udviklet af intelligente designere. Men som ikke vil erkende at livet er så ekstremt avanceret at det ALDRIG kunne opstå ved en tilfældighed. På andre områder kan de måske vise at de har stor forståelse, men når noget begynder at pege på Gud, så er det som om de bliver blinde for virkeligheden. De vil hellere tro på ammestuehistorier som ikke har noget troværdigt fundament. Men sammenlign selv. I denne animerede video, kan du se hvor kollosal avanceret den levende celle er bygget op (animationene starter ca 1 minut inde i filmen. Cellen er så fremragende et ingeniørværk, at man må nå til samme konklusion som den forhenværende ateist Anthony Flew. Han sagde at designet i naturen, særlig DNAet i cellerne, ledte til at der måtte have været en der stod bag.

Om man er evolutionist eller ej, så burde man da nå til den konklusion at der er langt mere troværdigt at sige at Ishango knoglen er en tilfældighed, end livets opståen. For den første celle skal også kunne reproducere sig selv. Og det er som videoen viser ret avanceret, når det sker.

Categories
evolution eller intelligent design

Richard Dawkins tror på Intelligent Design

Ja du så rigtigt. I filmen Expelled, som jeg har set for nylig, og kan anbefale. Der var der en afslutningsscene som var rigtig interessant. Du kan se den nedenunder her. Her stiller Ben Stein nogle spørgsmål til Superateisten Richard Dawkins. Spørgsmål som har gjort at Dawkins angiveligt har fortrudt at han medvirkede i filmen. For han siger faktisk at han tror på intelligent design. Han vil bare ikke tro på, at det er en Gud der står bag designet. Han vil hellere have at det er nogle væsener fra det ydre rum, som har efterladt liv hos os. Så med andre ord er Professor Richard Dawkins så dum, at han hellere vil tro på Science Fiction, end han ønsker at tro på der er en guddommelig skaber. Man kunne forledes til at anbefale ham Scientology, for de lever da op til det kritierie. Men derudover kan man ikke bruge hans svar til noget. For hvis livet blot kom fra det ydre rum, hvor kom det liv så fra?

Videoen har været vist for nylig på apologetik.dk. Der er det interessant at se den diskussion der her har været med min gode IDmodstander, underviser i fysik ved Københavns Universitet Kristoffer Haldrup. For sandheden er at han her kommer til kort. Det synes jeg nu er sket flere gange, men det er for nogen en vurderingssag.

Men Kristoffer vil ikke forholde sig konkret til at Richard Dawkins tror på Intelligent Design. Han undviger, taler udenom og viser meget klart, at på trods af at han som fysiker kender Guds fysiske love, så ønsker han ikke at forholde sig til Ham som har skabt de fysiske love.  Det er samtidig interessant at observere at Kristoffer Haldrup ikke engang er interesseret i at undersøge Intelligent Design. Han ønsker ikke at forholde sig til ID-data, til  ID-dokumentation, eller film der beviser Guds eksistens. Han siger at han ikke ønsker at bruge tid på det. Det er da i orden han skriver det, og jeg mener heller ikke at han skal læse alt der er tilgængeligt på området. Det virker blot somom han end ikke orker at sætte sig ind i det. Jeg synes bare det er underligt at han bruger så frygtelig mange kræfter på os der tror påIntelligent Design, og samtidig kender Designeren. Hvis han virkelig ikke vil undersøge disse ting tilfredsstillende, hvordan skulle jeg så tage ham alvorligt?
Hmm, måske fordi at han som alle andre ateister, og folk som ikke er født på ny, er på vej mod evig fortabelse hvis han ikke vender om fra sit eget liv, og overgiver sig til Jesus Kristus.

Categories
evolution eller intelligent design

DVDer for kristne med dansk tekst

Der mangler god bibelsk undervisning på dansk. Det kan skaffes, men det er ikke overvældende hvad der er at få. På bogmarkedet er det stadig muligt at finde noget godt. Men på DVD området kan det i dag være rigtigt svært. Prøv blot at gå ind i en kristen boghandel og se hvad man har der. Sidste gang jeg gik ind i en, fandt jeg “Evan den almægtige” en blasfemisk komediefilm, og “Det Syvende segl” af Ingmar Bergman, en mand der gentagne gange har vist sin foragt for kristendom, og bl.a. har gjort det med denne film.

Der er dog lyspunkter. Så derfor en lille reklame for Ole Michaelsens hjemmeside oprindelse.dk. For der kan du få DVDer med god undervisning. Pt er det mest om evolution kontra skabelse, men der er også bibelundervisning. Det jeg har set af det er godt og gennemarbejdet, og kan anbefales rigtig meget. Ole har sørget for at oversætte videoerne og sætte tekst på. Så nu kan du få god undervisning af bl.a. Roger Oakland som er en ret anerkendt bibellærer. Som har en utrolig stor viden som enhver kristen kan få glæde af at få del i. Jeg ved at der vil komme flere videoer på om andre emner med tiden.

Har du lyst til at få fat i denne undervisning, kan du bestille DVDerne på denne hjemmeside:Oprindelse.dk.

Categories
evolution eller intelligent design

Hvor er transitionerne? Eller de tusindvis af missing links?

I http://politiken.dk/udland/article598981.ece står der i dag, at man er kommet tættere på en forklaring på at fuglene skulle nedstamme fra dinosaurerne. Jamen dog, det er jo lidt interessant at læse at der står “kommet nærmere en forklaring”. For i den samme sætning siger man samtidig at man egenlig ikke har nogen ordentlig forklaring. Og at grundlaget for at skulle tro på at fuglene stammer fra dinosaurerne, er ret løsagtig.

Jeg har bare et eneste spørgsmål som man burde svare på i de palæontologiske kredse:

Hvor er transitionerne henne?

Det er lige netop her evolutionsteorien har sit allerstørste problem. Charles Darwin sagde før hans død at man indenfor kort fremtid ville finde de overgangsformer (dvs de tusindvis af missing links som man har brug for til at underbygge evolutionsteorien). Men man har stadig ikke fundet nogen. Der er ikke bevis for makroevolution, hvilket vil sige at en kat kan udvikle sig til en hund, eller omvendt. Mikroevolution er forsvarligt og dokumenteret, hvilket vil sige evolution indenfor arten. Fx stammer alle katte fra en katterace. Det er der intet galt i. Men makroevolution er udokumenteret teori!

Kom nu vis mig de transitioner. Lad os få nogle knogler på bordet. For det eneste evolutionisterne har i dag er nogle sjove tegninger som er baseret på hvad mennesker der kalder sig eksperter har udtænkt. Hov forresten har den slags eksperter taget fejl mange gange før. Det viser historien. Så hvorfor skulle det ikke være muligt at de tog fejl her også?

Læs mere om intelligent design her eller klik dig ind på kategorien Evolution eller intelligent design.

Categories
evolution eller intelligent design

Venomfangx er tilbage

Den unge apologetiker venomfangx som jeg før har vist (se her), har fået nyt optageudstyr. Han spurgte på youtube om der var nogen der havde lyst til at give ham noget nyt optageudstyr, for det han brugte var af en kvalitet der svarede til noget han havde købt i en Tiger-butik. En af hans seere gav ham et 800$ High Definition kamera, og nu er han igen Kørende.

Venomfangx tror og forsvarer intelligent design. Han er blevet truet med at holde op med at vise hans videoer, Han er blevet hængt kraftigt ud på nettet, og hans videoer er blevet kopieret og manipuleret med af hans modstandere. Han stoppede på et tidspunkt pga truslerne, men jeg tror han har det ligesom mig. Guds Ånd driver os til at gøre det vi gør.

Her er han igen, med endnu et kapitel om Intelligent Design. En designer du og jeg en dag skal stå til ansvar overfor.

Categories
evolution eller intelligent design

Kunstigt hjerte viser at der er en Gud

Her i weekenden har der i medierne været fokus på at en svensker har fået et kunstigt hjerte (se artikel her). Indtil manden får et nyt hjerte fra en donor skal en flere hundrede kilo avanceret pumpemaskine holde ham i gang. For det kunstige hjerte kan i sig selv ikke fungere, uden et kæmpeapparat ved siden af. Nu lever vi i 2008 og dette kunstige hjerte burde være state of the art. Alligevel kan det ikke leve op til menneskets hjerte.

Tænk at man kan påstå at noget der er så avanceret skabt som hjerte, og som man ikke engang i vores teknologiske højtudviklede tidsalder kan genskabe bare nogenlunde efficient, skulle være opstået som en tilfældighed. Jeg ved godt der sidder enn eller anden evolutionist og siger at det er selektiv udvikling der er sket. Men det hjælper ikke på det overhovedet. Hjertet kan ikke blive til det det er, uden at der har været en intelligent designer bag. Og her taler vi om en virkelig intelligent designer. Vi kan ikke genskabe en så fin pumpemaskine som samtidig kan holde i næsten hundrede år.

Avanceret teknik kan ikke opstå af sig selv, og hjertet er særdeles avanceret. Jeg kan kun nå frem til to begrundelser til at man ikke vil indrømme at der er en intelligent designer bag. Den ene er total dumhed og ignorering af facts. Den anden er at man ikke ønsker at stå til regnskab overfor den designer en dag. For de ved godt inderst inde hvem den designer er. Ham skal vi nemlig alle stå til regnskab for en dag.

“Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. De hævdede at være vise, men blev tåber” Romerbrevet 1.19-22

Categories
evolution eller intelligent design

Richard Dawkins fumler rundt i det, men ender med at godkende Intelligent Design

Dette klip fra filmen Expelled af Ben Stein er rigtig spændende. For det første kan Richard Dawkins ikke svare på simple spørgsmål, men prøver at tale udenom. Ikke særligt professoragtigt vel? Han ender dog med at erkende at det muligvis er en form for intelligent design der ligger bag livets opståen. Problemet er at han bare ikke vil kalde den intelligente designer for Gud. Så hellere kalde det for en fremmed livsform, som om det skulle forklare nogetsomhelst.

At Richard Dawkins har fået retten til at kalde sig professor er ganske enkelt en skandale, for disse forklaringer han kommer med er hverken akademiske eller videnskabelige. De kunne være sagt af en andenrangs science fiction forfatter. Men vurder selv.

Categories
evolution eller intelligent design Kirke Kommentar til medierne

Den engelske statskirke falder på halen

I Kristeligt Dagblad og Politiken står der at en talsmand for den engelske statskirke har valgt at sige undskyld til Darwin. De er åbenbart kommet til den overbevisning at Darwin skulle have haft ret. Hvor er det trist at dem som skulle varetage forkyndelsen af Guds ord, nu går ud og forsøger at undergrave Guds ord istedet. At Guds ord ikke kan undergraves når det kommer til stykket, skal de nok finde ud af på et tidspunkt. For der står i skriften at Guds ord består, og i det kan man også udlede at Darwins lære vil forgå. Den engelske statskirke er åbenbart fuld af folk som ikke har et ordentligt kendskab til Guds ord, og heller ikke til den koloenorme mangel på bevisførelse som evolutionisterne påstår de har.

Hvor er transitionerne?
Darwin sagde selv da han levede, at man i løbet af kort tid pga udgravninger ville finde millioner af transitioner som ville dokumentere hans påstande. Nu er der gået langt over 100 år, og man har stadig ikke fundet noget. Hver eneste gang man har fundet noget der ligner, har det enten vist sig at være et falsum, eller en forfalskning, ja endog ekstreme overdrivelser. Tag bare eksemplet med Nebraska Man som man var sikker på var en transition mellem mennesket og chimpansen. Nebraska Man viste sig at være baseret på en tand fra en afdød griseart.
Og der er stadigvæk en total mangel på transitioner imellem arterne. Indenfor arterne er der rigtignok transitioner, hvilket jeg bestemt ikke har noget problem med. Men hvad angår de påståede transitioner som skulle være mellem arterne kan jeg kun sige dette: Show me the evidence!

Det har vi set før
Det burde den engelske statskirke også gøre. Men istedet har de sagt ja til en teori der medfører at der ikke var noget syndefald. En teori som dermed også får Jesus til bare at være et menneske. For hvis der ikke var noget syndefald, og mennesket ikke har en falden syndig natur som gør at vi er blevet til lovbrydere, så var der ikke nogen straf at påtage sig på korset, og så døde og opstod Jesus til ingen nytte.
Den engelske statskirke gør sig istedet skyldig i at bøje Guds ord, og gøre det virkningsløst. Det er nu ikke første gang de har gjort det. Den egentlige årsag til at man startede den engelske kirke var jo ikke først og fremmest et opgør med katolicismen, men fordi Henrik d. 8nde ville skilles fra sin kone, og giftes med Anne Boleyn. Da den katolske kirke ikke ville gå med til det, valgte Henrik d. 8nde at frigøre den engelske kirke fra katolicismen, og indføre en ny som han var overhoved for. Han ansatte derefter folk der ville tale ham efter munden, og vupti havde han kirkens velsignelse over hans skilsmisse, så han kunne blive gift med Anne Boleyn. (Hun mistede forresten hovedet senere). Så ja, denne kirke fører traditionen videre, og bruger det i Guds ord de godt kan lide, men ignorerer resten. Hvad mon Gud vil sige til de præster når de en dag skal stå overfor Ham? Hvad vil de sige til at møde skriftens Gud, og ikke den gud som de havde dannet i deres hoveder, baseret på deres ønsker om hvordan Gud skulle være?