I min gennemgang af Mattæusevangeliet er jeg denne gang kommet til Johannes Døberens tjeneste. Hvad var årsagen til hans enorme succes? Det er ret interessant at finde ud af, da hans tjenestemetode burde have medført fiasko. Og hvordan kunne han tillade sig at kalde den tids hellige for øgleyngel, var det ikke lige voldsomt nok?
Desuden taler jeg lidt om forskellige spekulationer på hvad Jesus lavede i sin ungdom, og om vi overhovedet kan bruge disse spekulationer til noget?
Category: Evangelisation
I mange evangeliske kirker bruger man i dag den såkaldte ”synderens bøn”. Det foregår på den måde at folk har hørt et budskab, der som regel ikke er evangeliet, men i nogen få tilfælde faktisk er evangeliet. Herefter bliver folk indbudt til at bede en bøn som skal gentages efter prædikanten. Derefter siger man ofte til folk at de nu er blevet frelst. Men der er nogle store problemer involveret i at bruge denne frelsesbøn, eller synderens bøn som den også bliver kaldt. Den er nemlig ikke bibelsk funderet og er ligeså forkert at bruge som barnedåben, hvis man påstår at den er frelsende vel at mærke. Hverken barnedåb, eller synderens bøn er frelsende, og begge giver en forkert forståelse af hvordan et menneske bliver frelst.
Problem
De to største problemer ved denne bøn, er dels at påstå den kan frelse nogen, dels at den ikke er bibelsk funderet. Det er ikke alle der siger det helt således, der er nogen der nøjes med at påstå at nogen blev frelst fordi de bedte bønnen, men de er ikke i stand til at sige hvem og hvor mange. At den ikke er bibelsk funderet og der ikke kan findes nogen steder i bibelen hvor folk bliver frelst ved at gentage en bøn, viser at det ikke er en som er en del af historisk kristendom. Den er faktisk også kun noget vi ser i en meget kort periode i kirkehistorien og det er faktisk kun indenfor de sidste 70 år at den er slået virkelig igennem og har bredt sig.
Kan man frelses ved at tage en beslutning???
Den er baseret på vranglæren der hedder ”Decisional regeneration”. Det er en man kan finde i rigtig mange kirkeretninger, og går ud på at du kan blive kristen ved at tage en beslutning for Kristus. Det kan du ikke. Jesus siger selv meget klart at det ikke er menneskers værk at blive kristen, men Guds værk.
”Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham” Johannes 6.44.
Dertil siger bibelen også at ”Der er ingen forstandig, ingen, der søger Gud.” (Rom.3.11) og det er noget vi kan finde flere steder i bibelen, at det ikke er os der søgte Herren, men Ham der søgte os. Det betyder at vi ikke bare kan vælge at tage en beslutning og eksempelvis gentage en bøn og så blive frelst. Pga vores syndige natur som er i oprør og modstrid med Gud, så vælger vi ikke Ham. Men hvis og kun hvis Han søger os, så er vi i stand til at omvende os. Ja, omvendelsen er også en gave fra Gud, som vi ikke bare kan udføre i egen kraft. Kun når Gud giver nåde er vi i stand til at omvende os.
Med andre ord, jeg er ikke istand til at vælge at blive en kristen. Jeg kan heller ikke sige at den 7 januar 2016 kl.20.47 vil jeg blive en kristen. For det er ikke mig der vælger, det er Gud der gør det, og det er ret vigtigt. For det er Gud der skal have æren for ens frelse, ikke en selv, og heller ikke den prædikant man eventuelt hørte på da man blev en kristen.
Nu vi er ved prædikantens opgave, så er hans opgave at forkynde evangeliet, og lade Guds Helligånd drage på mennesker og overbevise om synd (som han har talt om og defineret). Vise at kun Kristus kan frelse en (hvilket prædikanten har gjort klart). For så er der to vidner som bibelen siger der skal være. Vores ord (som er fra bibelen) og Guds Ånd som virker og viser det er sandt. Det er også dette der er med til at vise at frelsen i sandhed ER OVERNATURLIG. Fordi det er Gud der overbeviser, og ikke folks evne til at manpulere med folks følelser. Så det er ikke bare en menneskelig valgt beslutning, men Gud der virker stærkt ved sin Ånd. Dem der ikke tror på det er sådan og påstår man skal bede en bøn, eller døbes for at blive frelst eller kommer med andre forslag på hvad man selv skal gøre, har ikke fattet Guds kraft. De tror ikke på Helligåndens virke og gør frelsen til menneskers værk i stedet. Hvilket er tragisk og ødelæggende for kirken, da det medfører at folk som man tror er kristne, reelt set er ufrelste men ude af stand til at forstå hvorfor de er ufrelst, og ude af stand til at se deres eget behov for frelse.
Men hvorfor må man så ikke få folk til at gentage en bøn?
Inden jeg svarer på dette, vil jeg slå fast at der er folk der er blevet frelst efter at have bedt en såkaldt frelsesbøn. Det er dog ikke en begrundelse for at bruge den. For lad mig gøre det helt klart, de blev ikke frelst fordi de bedte bønnen, men fordi Gud kaldte på dem, og de forstod Gud kaldte på dem da de var overbevist om synd, og kunne se deres behov for en frelser. Så Gud har frelst dem fordi Han gjorde det, ikke fordi nogen havde valgt at gentage en bøn. Men vi skal ikke få folk til at gentage en sådan bøn af årsagerne jeg har nævnt ovenfor. Dels fordi vi ikke har bibelsk hjemmel til at gøre det, og fordi det ikke er noget vi kan finde som værende normalt i snart 2000 års kirkehistorie.
Men et andet vigtigt argument er at en frelsesbøn giver folk en falsk frelsestryghed, ligesom barnedåben og tungetale kan være det. Jeg ved om mange som er kommet fra både den ene og den anden baggrund til deres pastor og sagt de var i tvivl om de virkelig var frelst. I stedet for at tage en sådan bekymring alvorlig, så er der en tendens til at spørge folk om følgende i stedet: Jamen er du ikke døbt? Jamen taler du da ikke i tunger? Jamen har du da ikke bedt bønnen?
At sige ja til et af disse spørgsmål er absolut ingen sikkerhed for at man er frelst. Det er helt andre ting man skal vurdere det på, og jeg har lagt et par link nedenfor som kommer lidt ind på det. Men det er for meget at komme ind på her.
Nogen er så gået tilbage, og har valgt at forsøge at ignorere det som muligvis er Guds kald til dem. Da deres tvivl om de virkelig var frelst sagtens kan skyldes (mange gange tror jeg) at Gud kalder på dem. Så i stedet for at erkende at de har behov for at omvende sig og blive Guds barn, så har de nu fået en falsk tryghed som er blevet sanktificeret af deres pastor. Det svarer til at en blind leder en blind det her, og det er meget meget alvorligt.
Men hvad så med Romerbrevet 10.9-10?
De få gange jeg har fået et bud på et bibelsk argument for at få folk til et gentage en bøn, og at det skulle frelse en, så er folk kommet med dette vers:
”For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse.” Romerbrevet 10.9-10
Det er dejligt at der faktisk er folk der henviser til bibelen i deres forsvar for denne metode, for det er da bedre at høre på end de mange der argumenterer med at sådan har deres kirke gjort i mange år og mange andre kirker gør også, og så må det jo være rigtigt. Hvilket er et virkeligt dårligt argument, for kirkerne har igennem tiden godt nok begået mange dumheder, og bare fordi man begår en dumhed i lang tid, gør det ikke dumheden bedre. Men hvorfor kan vi så ikke bruge versene fra romerbrevet? Fordi vi er nødt til at forstå hvordan disse vers blev modtaget og forstået af dem som fik brevet. Og det kan vi godt finde ud af.
Brevet var til en kirke som var i Rom, og det var i romerrigets tid. De var udmærket godt klar over at denne bekendelse i sin yderste konsekvens (og den konsekvens var ofte ret tæt på dengang) kunne betyde at man måtte vælge imellem liv og død. At påstå og bekende at Jesus er Herre (græsk: kyrios), svarede dengang til at sige kejseren ikke var Herre. Det kunne meget nemt dengang betyde at man mistede hovedet (hvis man var romersk statsborger), eller blev smidt for løverne, korsfæstet eller fik en anden mere pinefuld død end halshugning fordi man ikke var romersk statsborger. Romerske statsborgere havde visse borgerrettigheder som ikkeborgere ikke havde. Paulus skriver ikke her at en enkel bekendelse som bare bliver sagt, eller for den sags skyld gentaget ikke har nogen frelsende effekt. Men en bekendelse som betød at man var parat til at ofre sit eget liv for at kunne tro på Kristus, en bekendelse som betød at man satte sit eget liv mindre værd end en mundtlig bekendelse, er en bekendelse som viser at man er frelst. Når man ved det, så ved man også at et hjerte som virkelig tror på Kristus, også er et hjerte som vil bekende sin tro på Kristus både under forfølgelse og når der ikke er modstand. En kristen som vil bekende Kristus under alle omstændigheder, besidder det hjerte der sidder i den den genfødte kristne. Det er derfor der står at man med hjertet tror til retfærdighed, og munden som viser hjertets indstilling.
Så at påstå at dette vers er en begrundelse for at bruge en frelsesbøn, er en misforståelse som minimerer og ignorerer kristne som har gået i døden fordi de kendte disse bibelvers, og forstod dem som de skulle forståes. At blive frelst er Guds værk, og til Guds ære. Jeg kan kun komme til Ham hvis Han kalder på mig, det er ikke noget hverken jeg eller noget andet menneske kan planlægge. Så prædikanten kan heller ikke frelse dig, ligesom han heller ikke kan lede dig til Kristus. Han kan fortælle om Kristus, og vise hvorfor vi har brug for Kristus. Han er kun manden med budskabet fra Herren. En bøn frelser mig ikke, en beslutning frelser mig ikke, og en dåb gør heller ikke. Der er kun eén der frelser, og det er Gud selv.
Men lad venligst være med kun at høre på hvad jeg har at sige om dette emne. Men hør hvad andre og klogere folk end jeg siger. Her er Paul Washer fra en af hans ret berømte prædikerner hvor han viser hvorfor han vil gå i krig med ”the sinners prayer”.
Og her er historien bag det vi i dag kalder synderens bøn, og det er ret vigtige informationer som bliver givet her, som burde være øjenåbnere for nogen.
Her er et indlæg som jeg skrev om tegn på at man er fyldt af Helligånden, som kort berørere et af emnerne ovenfor.
https://sand.omvendelse.dk/tegn-pa-at-man-har-helliganden-292.htm
På Facebook oplevede jeg for et par dage siden at se et billede fra et fængsel i Rumænien hvor Moses Hansen havde været at prædike. Det var også Moses Hansen som havde lagt billedet ud på sin facebook-profil. Ordene til billedet var følgende:
” Der var ca. 140 fanger, der rejste sig for at tage imod Jesus. De bad alle med på frelsesbønnen.”
Det bedrøvede mig at denne gamle evangelist faktisk troede at man bliver frelst af at gentage en bøn, som han så i dette tilfælde har kaldt frelsesbønnen. For der findes ikke en sådan frelsesbøn i bibelen. Der står ingen steder i bibelen at man skal gentage en bøn, og så bliver man frelst. Det er en idé som først er kommet ind i kirken indenfor de sidste 150 år, og er ikke en vi ellers finder i historisk kristendom. At påstå den frelser er ligeså dumt og ubibelsk som at påstå at barnedåben frelser. Derfor valgte jeg at give en kommentar til Moses Hansens billede som lød sådan her:
”Der står ikke noget i bibelen om at man bliver frelst ved at bede en bøn. Der står man skal omvende sig og få Jesus som Herre. At gentage en bøn er ikke en bibelsk måde at blive frelst på. Det svarer til at påstå dåb frelser. Vi er altså nødt til at lade bibelen definere hvordan man bliver en kristen, ikke vore traditioner.”
Så kom den sædvanlige bunke af religiøse bemærkninger fra folk som er så blinde overfor at denne idé er mere traditions baseret, end den er bibelbaseret. Det havde jeg sådan set forventet, folk bryder sig som regel ikke om at få noget modsat at vide i forhold til det man er vant til at høre i kirke. Særlig ikke hvis man får at vide at det man bygger på er baseret på menneskers ideer og ikke på Guds. Jeg forsøgte i debatten at gøre opmærksom på problematikkerne ved at bruge denne såkaldte frelsesbøn, da den kan give folk en falsk tryghed. En tryghed som visse præster ovenikøbet prøver at prakke folk på. Jeg ved om folk der har gået til deres kirkeleder og sagt de var i tvivl om de var kristne, og så blevet spurgt om de da ikke havde bedt frelsesbønnen, som om den skulle frelse nogen.
Men så kom Moses Hansen også med en kommentar. I stedet for at svare på det jeg kommenterede på, så talte han dog udenom, og viste at han ikke havde til hensigt at forholde sig til om frelsesbønnen var bibelsk eller ubibelsk. Senerehen begyndte han at komme med stråmænd som dem her:
”Rene, da du ved, hvordan det skal gøres 100% rigtigt, så tag du til Rumænien og gør det på den perfekte måde.
Du må undskylde, at jeg bare er et skrøbeligt lerkar med hjerte- og lungeproblemer, der rejser til Rumænien og forkynder Evangeliet for fanger.”
Det er desværre et ret typisk svar det her. I stedet for at forholde sig til skriften så får man at vide ”ja når du nu gør det på den 100 % rigtige måde så kan du jo gøre det”. Undskyld mig, men jeg bliver altså målløs når jeg hører eller ser en der kalder sig en Jesu tjener og som skulle have tjent Herren i flere årtier bruge så lavt et argument. Det er et tegn på mangel på modenhed i tjenesten. For sagen er ganske enkelt den at jeg på intet tidspunkt har erklæret at jeg gør tingene 100 % rigtig. Men jeg har skrevet dette, at frelsesbønnen er en ubibelsk metode og den skal ikke bruges. Men det ville Moses ikke forholde sig til. Nu bliver jeg i stedet anklaget for at det er det rene vanvid jeg skriver, men ok Moses vil ikke forholde sig til hvad skriften viser, og har i stedet vist at han er langt mere drevet af den traditionelle måde at gøre det på, end af bibelens forskrifter. Jeg vidste i forvejen godt at Moses er lige lovlig ekstrem i nogen henseender, og det synes jeg egentlig også der må være plads til, til en vis grænse. Men når det så tydeligt er kirketradtion over bibelen som bestemmer hvordan han prædiker for folk, det havde jeg i min naivitet ikke regnet med.
I debatten var der nu en masse rygklappere som gav Moses det ene skulderklap efter det andet, han er åbenbart for hellig til at man kan give en bibelsk kritik. Men der var dog også en anden person som skrev noget fornuftigt og kunne forklare hvorfor denne frelsesbøn ikke er bibelsk funderet, hvilket var en glæde at læse. Til ham skrev Moses endnu et forsvar for hans metode (dog uden bruge af bibelen i hans argument), og sluttede så af med spørgsmålet:
”Har DU da noget bedre forslag at gøre det på?
Det er det spørgsmål jeg vil give Moses Hansen svar på her.
Kære Moses
Der er en bestemt metode som er et bedre forslag end den med frelsesbøn som du har brugt over for de fanger i det rumæsnke fængsel. Men lad mig lige starte med at gøre opmærksom på at jeg ikke har noget problem i at tro at nogen af de fanger blev frelst, men ikke på grund af frelsesbønne, men i stedet på trods af. Men det er ikke en undskyldning for at bruge den, så lad os istedet finde ud af hvad Gud mener vi skal gøre.
Det er enkelt at finde ud af hvad vi skal gøre for vi kan gå til bibelen og se det der. Vi skal gøre som Jesus siger, og som Paulus, Peter og de andre apostle og disciple gjorde. Her er hvad der står Paulus og Barnabas gjorde i apostlenes gerninger 14.21:
”De forkyndte også evangeliet i denne by og fik mange gjort til disciple. Så rejste de tilbage til Lystra, Ikonion og Antiokia.”
De forkyndte evangeliet, og hvis du har en god bibelordbog så prøv at slå evangeliet op som ord, og se eksempelvis hvor mange gange det dukker op I apostlenes gerninger, og se hvor tit der bare står at de forkyndte evangeliet.
Der stod ikke nogen steder at de fik folk til at bede en frelsesbøn. Der står de forkyndte evangeliet. Hvorfor så det? Fordi det er den del der er de kristnes opgave, men at frelse er Guds opgave. Du Moses kan ikke lede nogen til frelse, og det kan jeg heller ikke. Det er kun Guds ånd der kan gøre det. Men vi kan noget andet og det er det vi er blevet befalet at gøre, nemlig prædike evangeliet.
Men nu kan jeg godt forstå at du så er lidt i en ”men hvad skal jeg så gøre for at få dem frelst?”. Forstår godt din nød for dem, den er god og behold endelig den! Men du kan kun prædike evangeliet og være god imod dem og høre på dem hvis de vil tale med dig, men du må stole på at Gud virker ved sin Helligånd og lader Ham drage på dem, overbevise om synd og lade dem forstå at kun ved omvendelse til Jesus Kristus kan de få deres synder forladt. Kun ved at tro på Jesu fuldbragte offer på korset og få Jesus som Herre kan de få lov at leve det nye liv i Kristus og få en frihed der er større end den de har både i og udenfor det fysiske fængsel.
Kære Moses Hansen, du kalder dig selv en karismatisk kristen. Hvis du virkelig mener du er det, så vis du stoler så meget på Helligånden at du tror Guds ord nok til at din opgave er at prædike evangeliet, og så vil Gud gøre resten igennem Hans ånd. Hvor mange der så bliver frelst er hverken din eller min sag at vurdere, det ved Gud langt bedre end os.
Hvis du har adgang til Facebook, kan du se hele tråden her: https://www.facebook.com/#!/photo.php?fbid=10150981612559206&set=a.10150974654849206.441492.666864205&type=3&theater
I dag tog jeg sammen med nogen studerende fra The Masters Seminary ud til evangelisationsorganisationen Living Waters. Vi fik en god rundtur, og det var rigtig spændende at se denne lille ydmyge organisation, i et hus der ikke var kæmpestort og heller ikke luxuriøst, var i stand til at have så stor en tjeneste og så stor en indflydelse. Her fik de redigeret Way of the Master udsendelserne, de har også herfra lavet radioudsendelserne (som nu bliver sendt et andet stedsfra), og det er også herfra bøger og traktater og videoer bliver solgt. Foruden deres næsten daglige liveudsendelse “On the Box” som de også sender live herfra.
I dag fik vi lov at være med som publikum til udsendelsen hvor de gennemgik otte spørgsmål om evangelisation, og særlig den metode som Ray Comfort er kendt for at benytte sig af, nemlig den bibelske. Jeg havde chokolade med til dem, og da Ray Comfort fandt ud af at der var nogen der havde fået chokolade, var jeg nødt til at sende chokolade over til dem. Hvis du ser det meste af udsendelsen her nedenunder kan du se Ray Comfort lave gratis reklame indtil flere gange for TOMS GULDBAR. Tro mig dansk chokolade er et hit herovre, de har åbenbart svært ved at finde tilfredsstillende chokolade som ikke bliver grynet i munden. Noget som ifølge nogen er tilfældet for en af de største chokolademærker herovre (Hersheys).
Efter at have overværet liveudsendelsen fik vi et middagsmøde med Ray Comfort, Tony Miano og EZ (Email Zwayne). EZ er ikke så kendt som de to andre, men en mand som jeg har stor respekt for. Han er en glimrende open air prædikant, han har kone og fem børn og et brændende ønske om at blive en bedre far og tænker meget på hvordan han kan give sine børn en kærlig, god og sund opdragelse, hvor han peger på Jesus og hvad Han har gjort for os på korset. Han ved godt at han ikke kan frelse sine børn, men at det er Gud der frelser, og vælger hvornår Han vil frelse dem. Men ved også at som fader har man et ansvar for at give evangeliet på en god og sund måde til sine børn, og være der som en far, og som et forbillede for sine børn. Ham fik jeg en god snak med og gav ham lidt af det ekstra gode chokolade jeg havde med.
Så var der den sædvanlige insiderviden som vi fik som jeg selvfølgelig ikke kan dele offentligt (he he). Den før man jo også når man besøger politikere og andre der har fremtrædende positioner, men det er næsten altid spændende at høre. Og bare rolig det var ikke bagtalelse, men positive ting om hvad der sker i amerikansk politik lige nu. Alt i alt var det en fornøjelse at møde flere af de folk som Gud har brugt til at få mig til at vågne op af en tornerosesøvn. Da det var Ray Comforts enkle måde at vise hvordan evangeliet skal forkyndes så det giver mening og er i overenstemmelse med Guds ord, som åbnede mine øjne op for hvad det rene evangelium er, og hvad det ikke er.
Her er forresten en video med en open air forkyndelse af EZ:
I morgen starter den første dag på Shepherds Conference. Det er John MacArthur der starter med den første undervisning, han er kendt for at tage et kontroversielle, men vigtige emner op på åbningsmøderne. Nogen gange har disse emner medført diskussioner i flere år bagefter hvor folk argumenterede for om de var enige med ham eller ej, så hvad det bliver i morgen bliver spændende at høre. Om ikke andet er jeg ganske sikker på at det er et evangelisk budskab han kommer med, hvor evangeliet er centralt. Og det er det vigtigste for en prædiken. Evangeliet skal og må være centralt for at en prædiken er god, også selvom den er til kristne.
I går startede jeg dagen med at få kaffe og blåbærmuffin på en kaffebar af evangelist og skuespiller Kirk Cameron. Åbenbart på hans ynglingskaffebar som ikke var Starbucks (med al deres aromatiserede kaffe), men et sted kaldet Peets Coffee & Tea. Han spurgte om jeg ville have en stor, og blev bagefter mindet om at man altid skal være varsom med at sige stor herovre. For stor betyder gigantisk. Så pludselig stod jeg med en enorm kaffekop som så ud til at indeholde mindst en halv liter kaffe, og tænkte om jeg overhovedet blev færdig med den inden den blev bitter.
Men vi satte os udenfor i det gode californiske vejr og havde en snak om alt lige fra hans nye film Monumental til evangelisations, og om hvordan man kan gøre kirken til et sted hvor folk ved de kan komme og snakke om de ting som man har problemer med. Den vender jeg lige tilbage til lidt senere.
Det var virkelig en velsignelse at møde en mand som er så aktiv i et stort arbejde her i USA med evangelisation og med at lave film udfra en kristen synsvinkel (som faktisk klarer sig ganske godt, filmen Fireproof blev et hit herovre hvilket kom bag på den sekulære verden ) og afholder flere seminarer om ægteskab om ugen rundtomkring.
Det var nu ikke et møde jeg selv havde planlagt, men Cameron som jeg besøger herovre i LA før Shepherds Conference. Han har et ret spændende netværk herovre, så han syntes jeg skulle møde en Hollywoodstjerne som ikke længerne lever for sin egenberømtheds skyld, men for at få budskabet om Jesus Kristus ud til folk der er fortabte. Og han var virkelig ikke selvhøjtidelig.men ydmyg, rar og særdeles humoristisk.
Det var en glæde at fortælle ham hvor meget hans arbejde havde betydet forhvordan mit kristne liv udviklede sig for ca 5 år siden nu, og hvor meget pris min kone og jeg sætter på hans film Fireproof. Men tilbage til det jeg ville vende tilbage til.
Kirk Cameron er en mand som mange enten hader eller elsker. Todd Friel fra Wretchedradio kan ikke forstå at nogen kan hade Kirk, da han er noget af det mest flinke og rare man kan møde, og det tror jeg han har ret i. Men hadet skyldes i store træk at Kirk er en person som ofte er i medierneog bliver spurgt om kontroversielle spørgsmål.
Og hvis man så tør give svar som er bibelsk baserede og derfor ikke altid er i overenstemmelse med tidsånden, ja så kan man godt blive ret upopulær i vissekredse. P.t. Er Kirk blevet målskive fra dele af de homoseksuelle interesseorganisationer, hvor de forsøger at få ham til at se homofobisk ud i medierne. At han skulle være homofobisk er simpelthen en ekstrem malplaceret og forkert anklage, som blot viser at visse folk ikke har den fjerneste forståelse for hvad homofobi betyder. Det betyder jo “en sygelig angst for homoseksuelle”! Hvilket jeg ved Kirk ikke er. Han har gode venner som er homoseksuelle, og har ikke noget imod at være sammen med homoseksuelle, men han tror på at det Bibelen siger om synd hvad enten det er tyveri, promiskuøsitet eller løgn m.v. er synd i Guds øjne. Men det er der nogen der mener at man skal passe på med at sige. Men så må løsningen for dem være at de er nødt til at få Bibelen gjort forbudt, det er der jo nogen lande hvor den er. Jeg regner faktisk ikke med at det er lande hvor nogen af Kirk Camerons modstandere har lyst til at bo (Nordkorea er ikke så dejligt et sted skulle jeg hilse og sige).
Kirk fortalte om nogen af de tanker han havde for tiden om hvordan kirken bør blive bedre til at blive et sted hvor folk ved de kan komme og tale om de ting de kæmper med. Han havde det dårligt med at nogen folk der kæmpede med eksempelvis homoksuelle tanker. Ofte var bange for at tale med kristne om det, fordi de var bange for hvordan det ville blive modtaget. Og istedet for at gå til kirken, som man var bange for at tale med, endte man måske istedet i et snusket sted som det eneste sted hvor man syntes der var nogen man kunne snakke med. Men hvor der ikke var nogen hjælp at få, kun en udlevelse af de tanker man egentlig havde kampe med. Men samtidig skulle kirken også være et sted hvor det er Guds ord der er autoriteten og ikke folks meninger og følelser som visse folk gør det til.
At høre Kirk tale om dette og om hvordan hans syntes det var svært at finde en løsning, så kirken blev kendt for at være et sted hvor man kunne tale om det man kæmpede med, syntes jeg viste en mand med barmhjertighed, og kærlighed til mennesker, og ikke bare en mand som brugte Guds ord til at hamre folk ned med, som nogen anklager Kirk og hans ligesindede for? Jeg synes det er nogen tanker der er værd at give videre, da de er relevante at tage op. Folk. Kom jo til Jesus, fordi de følte sig velkomne hos Ham . Han gav dem sandheden og holdt den ikke tilbage, og alligevel kom folk til Ham. Så det kan lade sig gøre, det er ikke en utopisk tanke som ikke kan finde stedMin kaffe som forresten nåede at blive kold (på trods af at det her er Californien) blev ikke bitter! Men smagte helt fantastisk hele vejen igennem den halve liter. Det gjorde den lækre svampede blåbærmuffin nu også. Petes coffee og Kirk Cameron får begge seks stjerner ud af seks stjerner her i Californien.
Du kan se et interview med Kirk Cameron om hans liv før og efter han blev en kristen på denne video:
I dag skal jeg ud til Living Waters ,og senere på den kristne fast fod restaurant Chick fil a, som er kendt for at have lukket om søndagen. Det er jo hviledag.
Overskriften her skulle angiveligt være blevet sagt af Frans af Asissi. Her er der bare et problem. Det er ikke muligt at dokumentere at han nogensinde har sagt det. Med andre ord, det er en sætning der er blevet lagt i hans mund. Den sætning er så sidenhen blevet til en myte som der ikke er noget belæg for at skulle tro på. Det virker også noget mystisk at en mand der prædikede evangeliet så meget, skulle have sagt noget så selvmodsigende.
Vi kan ikke prædike Guds ord uden at åbne munden og tale det. Det er selvfølgelig vigtigt at vores liv også viser, at det vi siger, også er noget vi viser med vores handlinger. Derom skal der ikke være tvivl. Men at påstå at vi ikke skal prædike evangeliet med ord, er ikke bibelsk. Og dog, der findes da få steder i bibelen hvor der står, at i bestemte situationer, såsom arbejdsforhold og i ægteskab med ikketroende, der kan det være bedre at være stille, og vise sit kristenliv med sine gerninger. Men det er vel at mærke afgrænsede situationer. Folk vil ikke lære Jesus at kende, og heller ikke give deres liv til Ham, medmindre de får at vide hvem Han er, og hvorfor vi har brug for Ham. Som Paulus skriver til romerne:
“Men hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker?” Romerne 10.14
Jeg spurgte engang en kvindelig prædikant om hvorfor hun ikke mente at vi skulle advare om Helvedes dom. For jeg syntes det var meget mystisk, at hun kunne påstå at det var forkert at tale om Helvede når Jesus er den i bibelen der talte allermest om netop det. Er Jesus ikke vores forbillede i forkyndelsen? Skal vi ikke gøre de samme ting som Jesus, og dermed også sige de samme ting? For det har Han jo selv befalet os? Det fik jeg ikke noget svar på, og jeg tror heller ikke hun var istand til at komme med noget bibelsk svar til det.
Jeg blev frelst som en følge af at der var nogen der turde fortælle mig sandheden. De fortalte mig ikke sandheden for at blive populære i mine øjne. For så havde de sagt noget andet. Men de sagde det for at advare mig imod den kommende dom. Derfor er jeg også nødt til at advare andre imod den kommende dom. Det kan jeg ikke nøjes med at gøre, ved at være “en flink fyr”. Jeg er nødt til at gøre brug af Guds ord. For det er skarpere end noget tveægget sværd. Det skærer i vores hjerter, når vi hører det. Og det hjælper os til omvendelse. Så brug Guds ord når du fortæller andre om vores vidunderlige frelser. Og brug ord, for det har Gud befalet os at gøre.
Jesus sagde at ”den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd”. Første gang jeg læste det, tænkte jeg at så hårdt mente Jesus det nok ikke. Men efterhånden som jeg læste videre i bibelen, fandt jeg ud af at det virkelig var sandt. På det tidspunkt havde jeg ikke taget mit kors op. Jeg havde heller ikke valgt at følge Jesus. Jeg levede mit eget liv, derfor var det også hårdt for mig at læse. Men jeg kaldte mig alligevel for en kristen.
Gud vidste bedre, og viste mig at jeg tog fejl og at jeg ikke tilhørte Ham. Netop fordi jeg ikke havde omvendt mig, og betalt den pris det koster at være en kristen.
Koster ikke Gratis?
Men hov, er frelsen da ikke gratis? Til dels ja, og til dels nej. Ja, den er gratis fordi vi får den fuldstændig ufortjent, og kan ikke gøre noget for at få den selv. Det er Gud der tilbyder os den, og vi kan ikke få den hvis ikke Gud kalder på os og derved tilbyder os frelsen. Men samtidig har den en pris, for vi kan ikke få den hvis ikke vi vender om fra os selv og giver os til Jesus. Prisen for at blive et Guds barn er at vi ikke længere tilhører os selv, men Jesus Kristus. Vi skal altså betale med vore egne liv.
Det er faktisk en ret stor pris. Den var stor for mig da jeg omvendte mig, på trods af at det liv jeg levede var ynkeligt, syndigt og taberagtigt på samme tid. Jeg var ikke en der var værd at sætte sine penge på, for jeg så ikke ud til at have en fremtid. Alligevel syntes jeg det var en stor pris at betale, for jeg elskede mit eget liv. Jeg elskede min synd, men jeg kunne også godt se at den synd jeg elskede gjorde at jeg var adskilt fra Jesus som jeg ellers snakkede så meget om.
Men om vi lever et liv i succes og rigdom, eller i gennemsnits omstændigheder med et gennemsnitligt job og en gennemsnitsløn, eller lever på bunden af samfundet, så føles det at vende sig fra sit eget liv altid som en stor pris at betale.
“Nævn prisen”
Jesus sagde det havde en pris, og det skal vi også sige. Men hvis vi ikke siger det har en pris, eller vi ikke mener det er nødvendigt at fortælle om den pris, så bedrager vi os selv. Men vi bedrager også dem som hører på os, hvis vi ikke sørger for at gøre opmærksom på den pris det er at følge Jesus. Vi giver dem billig nåde, uden omkostninger. Noget som vi ikke er blevet bedt om at prædike. Det kan godt være folk prøver at forhandle med Gud om de ikke kan betale en mindre pris. Det er ikke unormalt at folk gør det, det gjorde jeg selv, men fandt ud af at på det område var der ikke noget at forhandle om!
Køb ikke en dårlig kopivare
Noget jeg har tænkt over på det sidste er hvor nemt det er at glemme dette. Vi har en tendens til at sige god for den ene og den anden forkynder som formår at prædike på en ny og mere moderne måde. De kan måske prædike så kristendom bliver et logisk valg, en fornuftig beslutning, det sidste du lige mangler at gøre for at få et komplet liv og andre lignende argumenter. Men ofte bliver den slags forkyndelse til et billigt evangelium, for det koster ikke noget.
Men evangeliet koster. Jesus Kristus udgød sit blod og betalte med sit liv da Han blev knust af den vrede som Gud ville sende over mig, hvis jeg skulle stå alene foran Ham på dommens dag. Det var den højeste pris Jesus betalte og den blev betalt på Golgatas kors! Hvis Jesus var parat til at betale så høj en pris, burde vi så ikke også være istand til at betale den pris vi skal betale? Nemlig vore ynkelige og syndige liv. Hvad enten vi er taberagtige eller ej i verdens øjne, så er det en lav pris at betale i forhold til Hans pris.
Til dig der er i tvivl om du har betalt prisen
Hvis du ikke er sikker på om du er en kristen, eller hvis du synes det er hårde ord jeg kommer med her, eller du måske bare synes at der er noget her du ikke helt forstår. Så vil jeg anbefale dig at høre den måske vigtigste prædiken jeg nogensinde har holdt. Jeg har prædiket mange gange, men hvis jeg vidste at jeg kun havde en prædiken tilbage, så ville jeg prædike den her. Du kan høre den på dette link og jeg håber du får de svar du mangler. Men hør den kun hvis du er parat til at overveje den pris det har at blive en kristen. Ellers ville det være bedre om du aldrig hørte den. Her er linket: https://sand.omvendelse.dk/hvad-er-vigtigt-82.htm
Hvad sker der hvis man blander bibelske forkyndere sammen med folk der prædiker et andet evangelium? Svaret på det kan for tiden ses i en af USA’s megakirker Elevation Church. Den er ledt af Steven Furtick som er en af de mest selvcentrerede søgervenlige trendy pastorer i USA. Han fik for nylig den idé at ville invitere en bred række af forkyndere til noget han kaldte ”Code Orange Revival” som er i gang lige nu. 12 forkyndere over 12 dage. De fleste af forkynderne er noget af det værste der har stået på en prædikestol. Som manden der ikke tror på en treenig Gud T. D. Jakes, den oversexfokuserede Ed Young (manden der holdt en kampagne hvor han ville have ægtepar til at dyrke sex hver dag i syv dage), Christine Caine fra Hillsong der ikke prædiker evangeliet men kun taler om hende selv, og mange andre der heller ikke prædiker evangeliet.
Men Matt Chandler var også på. Chandler kender evangeliet, prædiker evangeliet, men bliver tit inviteret til steder hvor han ikke passer ind. Årsagen er, at han er pastor i en kirke som vokser, og som tilmed har mange unge. Det har givet ham adgang til mange steder hvor evangeliet ellers ikke bliver prædiket. Og lige præcis på det punkt er Chandler et forbillede. For Matt Chandler tænker ikke at han hellere må prædike på en måde så han bliver inviteret igen. Det er ikke drivkraften for ham. Han har en brand efter at prædike Jesus og det var præcis hvad han gjorde på den ellers fuldstændig åndsforladte og vildfarne Code Orange Revival.
Hvad skete der så?
Dagen efter Chandler havde været på om aftenen, var det meningen at man skulle kunne se genudsendelser af prædikenen dagen efter på nettet. Det var sket med alle de andre prædikanter. Men ikke Chandlers. Den var blevet redigeret ud af programmet. Der kom en del klager over dette, for folk ville høre den igen, eller havde hørt om den og ville se den. Derefter kom den så på igen dagen efter. Det var ellers blevet muligt at se den på youtube. Men her skete der det at den blev fjernet igen og igen og igen pga pres fra Steven Furticks kirke.
Mange undrede sig over hvad der var sket, og en tekniker fra Elevation church skrev hvorfor.
Geoff Schultz er teknikeren, og hans svar skaber mange spørgsmål. For det første det når man siger man ville have noget mere Jesus fokuseret, hvorfor satte man så noget på som efter sigende ikke var Jesus fokuseret. For det andet var Chandlers prædiken den første der virkelig var Jesus centreret. For det tredje så kunne jeg godt tænke mig at vide hvilken ånd der ”ledte” dem til at fjerne videoen, og hvilken ånd der ”ledte” dem til at sætte videoen på igen. Det kan da ikke være den samme ånd, for Helligånden modsiger ikke sig selv. Så for det fjerde er de overhovedet ledt af ånden, er det ikke istedet Steven Furtick de er ledt af?
Shakespeares Julius Cæsar
Hvad har det her så at gøre med Julius Cæsar? De af læserne som kender Shakespeares teaterstykke Julius Cæsar kender også Mark Antonys tale efter mordet på Julius Cæsar. Den tale mistænker jeg kraftigt Matt Chandler for at være ret inspireret af. For han bruger præcis de samme virkemidler. Lad mig forklare.
Efter at Julius Cæsar er blevet knivstukket til døde af flere mordere (herilblandt Brutus) får Julius Cæsars højre hånd Mark Antony lov til at tale til folket. Cæsars mordere er bange for Mark Antony siger noget negativt om morderne, men Mark Antony lover at han kun vil omtale dem positivt. Han får så lov til at tale lige efter Brutus har talt til folket om hvorfor de myrdede Cæsar. Denne tale er berømt, for den ene gang efter den anden omtaler Mark Antony morderne som ”Disse ærefulde mænd”. Og i starten lyder det som om han mener det, og han kan med det han siger heller ikke anklages for at omtale dem negativt. Men det får en anden effekt. Folk fatter godt hans hentydninger og det ender med et opgør med Julius Cæsars mordere i stedet. Det så ellers ud til at morderne i starten havde folkets yndest.
Matt Chandler gør akkurat det samme i hans prædiken. Han omtaler Steven Furtick i meget positive vendinger, men hans budskab er det diamentrale modstykke til Furticks og de andres budskaber. Chandler viser at evangeliet ikke handler om os, men om hvad Jesus har gjort for os. Og det gør han så klart og tydeligt, at der ikke er nogen tvivl om at enten er det Chandler siger sandt, og i så fald er det Furtick og de andre siger løgn. Eller også er det Furtick siger sandt, og i så fald er det Chandler siger løgn. Hvis du er i tvivl, så tag din bibel frem og find ud af om Chandler prædiker evangeliet, og find også ud af hvorfor Steven Furtick har haft meget svært ved at finde ud af hvordan han skal håndtere det her. For nu er evangeliet blevet forkyndt i hans kirke, og folk har hørt det sande evangelium. Hvordan kan han nu fortsætte med sit vrøvl om ham selv, uden at blive konfronteret med Chandlers Jesus-rettede budskab? Se videoen her mens den er der stadig (ellers uploader jeg den til sidens server hvis den bliver ved med at blive fjernet (de må da give op på et tidspunkt).
Samtidig er det heller ikke muligt for Steven Furtick at sige noget som helst negativt om Chandler. Han kan ikke sige at Chandler kritiserede ham, for Chandler omtalte ham meget positivt, han kan ikke sige han prædikede et forkert budskab, for det var så tydeligt rigtigt hvad Chandler prædikede at kun en total idiot ville påstå noget sådan.
Her er forresten den berømte tale af Mark Antony. Det er lige efter mordet og morderne har orienteret folket om hvorfor de dræbte Cæsar. Et halvt minut efter start kommer Mark Antony på, og han kan omtale folk som ærefulde og give det en helt modsat betydning.
Jeg har forresten kort omtalt Steven Furtick før. Man kan se indlægget her: https://sand.omvendelse.dk/stephen-furtick-hader-men-ser-lidt-smart-ud-samtidig-3601.htm
Jeg har hørt mange kommentarer til denne juleprædiken, som jeg holdt for to år siden. Selv folk der ofte er uenige med mig, har sagt at de ville ønske det var den slags der blev prædiket i deres kirke. Eller at det er den bedste juleprædiken de har hørt. Så god er den nu ikke, jeg har hørt langt bedre fra andre. Men det er den bedste jeg har holdt, og jeg har på intet tidspunkt fortrudt jeg holdte den, selvom det medførte at det blev besluttet at jeg ikke længere kunne prædike i den kirke (heldigvis fandt jeg en anden hvor man faktisk stadig tror på at bibelen er troværdig og tilstrækkelig). Man mente åbenbart ikke at evangeliet og juleevangeliet er det samme budskab. Jeg glæder mig over at dem som kom i kirke den dag, og som ikke var vant til at komme, fik evangeliet så det var forståeligt, og gav grund til at omvende sig til vores frelser der valgte at bøje sig helt ned til os, da vi ikke var i stand til at komme til Ham. For det er så vigtigt at få sagt, så folk kan se konsekvenserne af deres synd, og hvorfor vi har brug for Jesus som vores frelser!
Har du endnu ikke hørt denne korte juleprædiken, så benyt dig af chancen her. Og send den gerne til folk som du ved trænger at høre evangeliet. Download den, overspil den til DVD og giv den væk hvis du vil. Juleevangeliet er folk faktisk villig til at høre, særlig når det ikke tager længere tid end denne her.
Læserne her på siden ønskes en velsignet jul, hvor vi kan glæde os over at Ordet som var Gud, blev kød og tog bolig iblandt os (sammendrag af Johannesevangeliet 1.1-14)
Mine børn skal lære om Gud. Derfor holder vi daglig bibelandagt. Det er ikke noget vi altid har gjort, fordi jeg i min uvidenhed ikke fandt det nødvendigt. Jeg mente at den slags skulle mine børn selv sørge for, når de fik “lyst” til det, og desuden fik de vel også en vis portion bibelundervisning i kirkens søndagsskole. Men jeg kunne godt høre på flere af de prædikanter jeg lyttede til, at det ikke var en måde at være far på. Jeg har et ansvar for at undervise min familie i Guds ord.
Det gælder hvad enten man er prædikant eller ej. Den kristne faders rolle er at give sin familie et godt og solidt indblik i Guds ord, så de kan vide hvad der står, og hvad det betyder. Det her handler ikke om at tvinge sine børn til at blive kristne. For jeg kan ikke frelse mine børn. Det er kun muligt for mine børn at blive kristne den dag Gud kalder på dem, og de da omvender sig til Jesus Kristus. Men det kan jeg til gengæld forberede dem på istedet.
Men hvorfor bruge tid på at undervise dem i ordet, hvis det ikke er med til at give dem frelse? Det tror jeg der er mange gode svar på. Men jeg kan for en gangs skyld pege på min egen oplevelse. Jeg er ikke opvokset i et kristent hjem. Min mor var romersk katolsk new age agtig, mens min far var ateist. Desuden var de skilt. Så ikke noget godt udgangspunkt for mig, for jeg voksede op i et hjem uden andagt. Men da jeg skulle finde en ny efterskole for 10ende klasse, fandt min mor en kristen efterskole til mig. Det blev Hedemølle i Bjerringbro. Udover at jeg der fik noget ret god faglig undervisning (Hedemølle har i dag en af de bedste gennemsnitskarakterer i Danmark) så fik jeg også en ret god bibelundervisning. Det var ikke altid jeg fandt den lige spændende, men jeg hørte efter og der var flere ting der satte sig fast.
Noget der særlig gjorde indtryk på mig var da vi skulle se John Bunuyans Pilgrimsvandringen som filmatisering. Den skar ind i mit hjerte, da den var så tydelig at jeg vidste præcis hvad den handlede om. Men efter et år på Hedemølle, var jeg stadig ikke en kristen. Jeg spildte istedet fem år af mit liv på hash og alkohol.
Men lad mig gøre en lang historie kort. Da Jesus så kaldte på mig, og jeg til sidst omvendte mig fra mit eget liv, og gav mig over i Hans hænder blev jeg født på ny og frelst. Jeg fik et helt nyt liv. To måneder senere tog jeg så på bibelskole (det var meget normalt dengang at man hurtigt kom på bibelskole hvis man var nyfrelst). Der gik jeg sammen med folk der både var vokset op i kristne kredse, og folk der som mig selv var nyfrelst. Her fandt jeg ud af at jeg faktisk kendte til de grundliggende byggesten for kristendom i forvejen. Noget som tilsyneladende ikke var så velkendt hos folk dengang. Jeg var selv lidt overrasket over at min viden om Gud, og om bibelen var af en sådan størrelse at jeg nemt kunne snakke med om teologiske emner. Ikke sådan at forstå at jeg havde dyb teologisk forståelse, nej men jeg havde et overblik.
Det skyldtes ikke mig selv at jeg havde det. Men at jeg før jeg blev frelst var blevet godt og grundigt introduceret for den kristne tro. Vel at mærke på en god måde der gav plads til selv at reflektere over det der står i bibelen. Jeg havde fået en god basis med som jeg kunne forholde mig til, og bruge til at spille bold op ad med de nye indtryk jeg fik som kristen.
Giv dem indsigt
Det er det samme som vi forældre kan give vore børn. Vi ved ikke hvornår Gud frelser dem. Men vi kan give dem et fundament at kende Gud på, så når de engang bliver kristne, også har en viden om Gud der gør at de har nemmere ved at vide hvad de tror på og hvorfor. Det sidste her tror jeg har større betydning end vi lige selv går og tror. For det er langt nemmere at holde fast i troen, hvis vi ved hvorfor den er sand, og hvorfor den er værd at holde fast i. Det er noget jeg ønsker at gøre mine børn parat til.
Kommende prædiken
På bibellejren som vi holdt i sommer, holdt Henrik Mortensen en undervisning om familiens bibelandagt. Noget jeg havde bedt ham om at gøre, da han på dette område har vist en stabilitet og disciplin som kun sjældent ses, og ikke er en jeg kan leve op til, men som jeg ser som forbilledlig. Den prædiken vil jeg se frem til at lægge ud her på bloggen, når den er færdigredigeret. Han kommer ind på dette desværre glemte emne på en langt bedre måde end jeg gør. Så den kan læserne se frem til at høre. Men indtil da, er du en far og er du kristen, så tag din bibel frem, og læs den med din familie. Bed med dem, syng med dem, og vis at du tager dit ansvar som far seriøst. Lad være med at vise dem at det er vigtigere for dig at se fjernsyn, end at fortælle dem om vores frelser. Det er den fejl jeg begik i alt for mange år. Men jeg viste jo reelt set at fjernsynet var vigtigere for mig, når jeg ikke tog tid til at gennemgå Guds ord med familien. Det var min fejl, og jeg takker Gud at Han har set i nåde til mig og vist mig min fejl her. For i dag er jeg rigtig glad for at bibelandagt er så integreret en del af vores families liv og hverdag.