Author: René Vester

Omvendelse.dk styres af René Vester. Siden vil informere om hvad der er bibelsk kristendom, og afsløre hvad der er ubibelsk. Alt for mange kirker i dag, er mere påvirkede af deres egen kirkekultur, end af Guds ord. Nogle kirker er endog mere påvirkede af denne verden, end af Guds sande ord.
Derfor vil der sandsynligvis være nogle der vil føle sig trådt på efter at have læst det der står her på bloggen, og på omvendelse.dk.
Det er dog ikke for at træde på nogen, at denne hjemmeside er oprettet, men udelukkende for at fremme de bibelske sandheder.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kommentere mine blogs, eller sende en mail til info@omvendelse.dk.

Categories
Troens forsvar

Vi skal ikke bygge på kristne vandrehistorier

Nogen gange opstår der historier hos os kristne, som vi synes viser at vi er dem der har tjek på det, og dem der ikke er kristne har ikke tjek på noget som helst. Mange af de historier fungerer som vandrehistorier, og er ret dårlige.Der eksempelvis den om Charles Darwin der på sit dødsleje skulle have sagt at det hele bare var løgn. Det er sandt at darvinismen er baseret på løgn, men Darwin fornægtede ikke sin lære på dødslejet. Folk bliver så skuffede når jeg fortæller dem det, men hvorfor skulle vi argumentere på udokumenterede historier, som ikke har den ringeste betydning alligevel?

Så er der også den vandrehistorie hvor man i NASA ikke kunne forstå hvorfor der manglede en dag i solsystemet. Indtil en sagde at der i Josuas bog stod at solen stod stille til Josua havde vundet en kamp. Og så indstillede man angiveligt datamaskinerne efter den information og fik det til at passe. Også det er en vandrehistorie som ikke har noget på sig. Hvis den har, så vil jeg vide hvem der sagde det, og hvem der ellers var til den beregning hos NASA. For det er de informationer som mangler her.

Men her er så en nyere af disse vandrehistorier. Det skulle være et argument for Guds eksistens. Jeg er glad for folk der kan komme med gode argumenter for Guds eksistens. Men denne her er decideret dum, og hører bestemt ikke til i gruppen af dem jeg vil bruge. Se om du kan finde ud af hvorfor.

Categories
Bibelen Falsk Lære Forvirret lære Mirakler

De forkerte vers som bliver misbrugt

Da jeg var på Shepherds Conference i år, sad jeg og ventede spændt som en lille dreng til det allerførste møde. For hvilket kontroversielt, men bibelsk rigtigt emne ville John MacArthur indlede det første møde med. Det er efterhånden en tradition for ham, at starte denne pastorkonference op med et emne som vil skabe debat og skille vandene. Og boy oh boy jeg fik virkelig mine forventninger opfyldt. Normalt er det ikke noget man tænker om MacArthur, da han jo bare plejer at holde gode prædikener. Men af en eller anden årsag mener han det er godt at få pastorer til at tænke lidt dybere over visse emner, så det er måske derfor han også denne gang valgte at starte med at smide en “bombe”.

Hvorfor skal man prædike over en bibeltekst som ikke skal stå i bibelen?
Det var det store spørgsmål han indledte med, og hvor kom der dog også en debat ud af det, bl.a. på min egen facebook-profil, hvor folk var på nippet til at påstå at MacArthur bare ville redigere den karismatiske side af bibelen ud. Hvilket ikke var MacArthurs hensigt, men en fordom folk har om ham. Så lad os se lidt på hvad det var han sagde og hvorfor han har ret.
I slutningen af Markusevangeliet står der i de fleste bibler, at de sidste 11 vers ikke står i de ældste håndtekster. De menes altså at være blevet tilføjet senerehen, og er derfor ikke noget der tilhører den oprindelige del som forfatteren Markus har skrevet. Det er ikke noget vi finder i de gamle tekster, og det er også tydeligt at se at måden det er skrevet på er forskellig fra Markus. Læg dertil at teologien i de vers er forskellig fra normal kristendom. Men at påstå det, betyder at mange vil blive vrede og nogle vil tilmed påstå, at det er fordi man ikke har åndelig forståelse for hvad der står.

MacArthur beskriver i sin prædiken hvorfor det ikke giver mening det står der, og hvorfor det giver langt mere mening at Markus stopper et umiddelbart underligt sted i 16.9. Det beskriver MacArthur på den vidunderligste måde, og jeg har derfor lagt et direkte link til prædiken nedenunder her. Mange af de ting han beskriver der, vil jeg ikke komme nærmere ind på. Hør dem selv.

Misbruget
Men jeg vil komme ind på dette i stedet. Hvorfor medfører det misforståelser og vildledelse at bruge skrifsteder fra de sidste vers i Markus-evangeliet? To som jeg umiddelbart husker har misbrugt disse vers er særlig Christian Hedegaard og Torben Søndergaard. De er bestemt ikke de eneste der har misbrugt dem, men dem som har været mest fremme de seneste år til at gøre det. Begge har de brugt følgende vers til at dokumentere at de var fra Gud, og at det de gjorde skal alle kristne gøre. Lad os se hvad det er de citerer:

”Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.” Markus 17.17-18

Disse vers er blevet misbrugt til at påstå at hvis man ikke beder for syge, så er man ikke en ordentlig kristen. Der har ovenikøbet været tendenser til (hvis det ikke er sagt direkte), at man har påstået at hvis ikke man oplevede folk blive raske, så var man sikkert ikke en kristen. Det er noget af et ubehageligt gerningepres at lægge på folk der elsker Herren. Men det allerværste er at når folk bruger lige netop disse vers til at påstå at alle kristne skal bede for syge og lægge hænderne på dem, så viser de samtidig at de ikke lever op til det de selv påstår at leve op til.

Hyklerisk?
Hvorfor så det? Meget enkelt, når man bruger disse vers til at påstå alle kristne skal bede for syge, så vælger både Christian Hedegaard og Torben Søndergaard at undlade at tage de andre elementer fra versene med. For hvis de virkelig mener det de siger, hvorfor drikker de så ikke gift? Hvorfor tager de ikke slanger på sig? For det er jo også en del af disse vers. Men det ser vi ikke at de gør (hvilket jeg da bestemt er glad for at de også afholder sig fra). Men hvis de virkelig mener at kristne skal lægge hænderne på syge og de skal blive raske, og at DET skulle være et tegn på at de er kristne, så skal de også leve op til de to andre krav. For der er ikke noget der kontekstuelt tyder på at disse to ting skal nedjusteres, og heller ikke på at de to dele skal forståes billedligt, hvis de andre skal forståes bogstaveligt. Tværtimod, de fremtræder jo som helt centrale i disse to vers, og bør derfor være ligeså vægtige tegn som at bede for syge, hvis man kan stole på versene.

Lad os lige få en ting på det rene. Det her betyder ikke at det er forkert at bede for syge. For vi kan finde andre vers som taler om dette. Vers som vel at mærke også er en del af de oprindelige tekster, og ikke er noget der er blevet tilskrevet senerehen. Lad os endelig bruge dem, og lad os endelige prædike udfra dem. Men at bruge 11 vers, som først er tilført lang tid efter forfatterens død, er ikke god bibelforståelse. Og det er slet ikke god bibelforståelse at bygge en hel kristen livsstil på dem. Sådan forstået at man bruger det til at presse folk til at udøve visse gerninger som skulle bevise deres tro på Gud. Det er jo heller ikke vore gerninger vi kan vise frem for at dokumentere vi er kristne. Gerningerne er en følge af at man er kristen. Det er ikke en dokumentation for at være kristen.

Konsekvenser
Det har da også konsekvenser at føre den form for lære. Man kan jo bare se hvad konsekvensen har været for Christian Hedegaard, hans imperium er da faldet fra hinanden, selvom han prøver at få det til at se anderledes ud. Torben Søndergaard ser ud til at følge pænt efter, jeg ved godt hvorfor han forsøger at få sit arbejde eksponeret i andre lande, som han forsøger på lige nu. Det er en ret typisk strategi, når den indenlandske efterspørgsel daler. Det går nemlig ikke så godt her i Danmark, selvom han forsøger at få alt hvad han laver til at ligne en succeshistorie. Hvilket er ret nemt at finde ud af, men det vil jeg vende tilbage med en anden gang.

Åhh du forstår ikke René
Konklusionen er at kristne med bare en rimelig bibelforståelse, burde afholde sig fra at prædike udfra vers som står i bibelen, men som historien og bibelforskningen har fundet ud af ikke burde være der. Desværre er der nogen der falder for fristelsen og bruger den slags vers for at bakke op om deres egen agenda. Jeg ved godt hvad tilhængerne af versene vil konkludere nu. For jeg har hørt deres argumenter. De kan lyde sådan her:

• Du har ikke åndelig forståelse for de her vers.
• De er indblæst af Guds Ånd siden de nu er der.
• Du er bare imod alt der lyder karismatisk.
• Det er fordi du ikke er ledt af ånden du kan sige sådan.
• Hvis du bare kunne forstå det på det niveau vi forstår det på.
• Du har ikke hjertet med.

Ja, jeg har godt nok hørt mange dumme argumenter som lugter af stråmand, og jeg mener at have hørt alle ovenstående. Det kan være du kender til nogle flere. Jeg ville ønske folk kendte deres bibel bedre, og havde en god forståelse for at læse den i den kontekst den står i, så man ikke blev så forvirret over at høre folk som Hedegaard og Søndergaard. Jeg mødte engang en omrejsende prædikant fra det lutherske miljø. Han sagde at hans største kamp var at rydde op i al den forvirring der var efter folk havde været til et møde med Christian Hedegaard. Jeg er sikker på mange mener det samme om folk efter de har været til møde med Torben Søndergaard. Jeg har ihvertfald ofte taget mig til hovedet når jeg har mødt folk efter de har fået “et møde med Torben”.

Hvorfra har jeg så fra at de misbruger disse vers? De har begge brugt dem når de har været i fjernsynet, både nationalt som regionalt. De har brugt dem i deres bøger. Her er hvad Christian Hedegaard skrev om Helligåndens dåb:
” Og tegnene på at vi er levende kristne, som repræsenterer Jehova den levende Gud, er at vi taler i tunger, uddriver onde ånder og helbreder syge.
Så lad os lige få tingene på det rette. Hvis disse tegn ikke følger dit liv, så er du ikke troende, så er du håbende, men troende nej: Glem det Kaj…”
Det her er ikke et citat fra bibelen, men bygger uden tvivl på Markus 16.17-18. Vers som vel at mærke ikke hører til i bibelen, men som her bliver misbrugt på det groveste, til at fratage kristne der ikke lige lever et eller andet ekstremt liv som Hedegaard deres status som børn af Gud. Hvad bilder han sig ind at skrive sådan? Hvordan kan folk følge sådan nogen der siger ”Hvis du ikke lever ligesom mig, og føler lige som mig, og oplever de samme ting som mig, så er du ikke en kristen”? Kristendom handler ikke om at leve et liv med mirakler hvad enten de er påståede, opreklamerede eller ej. At være en kristen handler om at lægge sit liv ned for Gud og leve til Hans ære, men samtidig leve i en overbevisning om at vi ikke er i stand til at leve det liv. Men leve i erkendelsen af at Jesus har levet det perfekte liv i vores sted, og at Han har taget vores straf på sig da han døde på et kors i vort sted. Påstår man at kristne skal leve sådan, så prædiker man loven, og glemmer at prædike nåden. For så er kristendom blevet til en gerningsreligion, og det er ikke Guds mening!

Torben Søndergaard har også misbrugt dette flere gange. Dels i hans bog ”Kristen, discipel eller slave” hvor han i afsnittet om Helligåndens dåb citerer versene og bagefter skriver: ” Man kan også sige, at disse tegn følger dem, der er døbt med Helligånden.” Hmm, Torben drikker du så også gift og bruger det som tegn på at du er døbt med Helligånden? Tager du slanger på dig for at vise du er en kristen? Nej selvfølgelig gør han ikke det, men så burde han også være klog nok til ikke at bruge disse vers. Hans bøger kan jeg da heller ikke anbefale, hans undervisning bygger på nogle isolerede skriftsteder, som han ikke tolker ved hjælp af skriften, men ved hjælp af hans egne oplevelser. Hvilket nærmest er symptomatisk for Torben. Noget man skal passe meget på med. Derudover har han også misbrugt de samme vers i fjernsynet til at forsvare hans forståelse.

Ret skal være ret
Ok måske er jeg lidt hård ved Hedegaard og Søndergaard her. For sandheden er jo at de bare er produkter af dårlig teologi som de har fået. Hedegaard har været på KBCs bibelskole under Jens Garnfeldt, og Søndergaard startede i en ekstrem del af den karismatiske kirke i Brande (sådan var den ihvertfald i halvfemserne). Så hvis du er en af dem der påstår at dårlig teologi ikke gør så meget, så prøv lige at tænk dig om en gang til. På trods af dette er både Hedegaard og Søndergaard selv ansvarlige for det de gør, for de har Guds ord til at vurdere deres lære, men desværre bruger de mere deres egne følelser og oplevelser til at vurdere hvad der er rigtigt.

Må jeg bede for syge?
Hvis du vil argumentere for at bede for syge (og det er da slet ikke forkert at bede for syge) så gør det udfra skriftsteder som er underbyggede, som er accepteret, og som kan forståes i forening med andre skrifststeder som taler om det samme. Så vil din forståelse også blive bibelsk, og ikke inficeret af folks subjektive meninger og oplevelser.

Hvis du vil høre en som er et produkt af god teologi, og som er i stand til at prædike udfra skriften, og gøre det så det giver mening, så kan jeg anbefale dig at høre MacArthurs prædiken her. Jeg må dog indrømme at han her bruger lige lovlig meget introduktion før han går i gang. Det er lidt usædvanligt han gør det, men skyldes muligvis at det var åbningsmødet til konferencen. Men det er en fejl jeg bestemt godt kan leve med. Særlig når undervisningen er så god!

Categories
Endetiden

Avengers prædikenserie og Mer Sex. Hallo hvad sker der lige?

Hvad gør man når der er kommet en blockbustermovie ud som de unge bare vælter ind for at se? Man laver da en prædikenserie som er baseret på den film, for så går de jo lige fra biografen og ind i kirken. Og så gør det da ikke noget at vi ikke lige får givet dem et klart evangelium, bare de kommer ind i kirken, så skal de nok lære at blive kristne bagefter.

For det er jo bare noget man lærer. Nej, ikke noget med forvandling ved omvendelse fra døde gerninger og sådan. Hellere sørge for at folk har en god oplevelse og noget at snakke om, og så lige sig Jesus en gang imellem, så bliver de nok kristne.
Her er videoen som er en teaser for en prædikenserie udfra den nye avengers movie som bl.a. har en afgud med der hedder Thor, og musikken er af Black Sabbath som var så klart okkulte, at man bare kan undre sig over at man vil bruge både en hedensk film og hedensk musik til at få folk ind i kirken. Jeg tager mig til hovedet.

I Danmark
Det er sandelig godt at vi er meget mere fornuftige her i Danmark. Vi kunne da ikke finde på at tage en ny film med skandinaviske afguder, og bruge den i en prædikenserie. Nej da, vi vil hellere tiltrække folk ved at tale om sex. Hvilket man så har valgt at gøre i Vejle Pinsekirkes ungdomsafdeling. Der skal Daniel Ringsmose tale om sex for de unge. Jamen dog hvorfor gjorde Paulus ikke bare det dengang? Han var virkelig passe når han syntes det var så vigtigt at prædike Jesus, istedet for hvordan man kan få et bedre og større sexliv. Kristendom ville have været laaaangt mere indflydelsesrig, hvis Paulus havde været lidt mere vis, sådan som man eksempelvis er det i Vejle Pinsekirke. Sex det er altid en sællert. Men the Avengers det er jo bare en modedille som er oppe lige nu. Så hellere holde os til noget med sex.
Se artikel her: http://www.vejleamtsfolkeblad.dk/artikel/439464:Vejle–Mer–sex-i-kirken

Og Dominos artikel her: http://www.domino-online.dk/?p=7474

Categories
Kirke

Når kirken træder på folk

Noget af det mest triste, er antallet af skuffede kristne som har mistet tilliden til kirken. Jeg møder dem ofte, og deres historier ligner hinanden. Man brændte for Jesus, og kunne se at det der skete i kirken, ofte ikke havde noget at gøre med Jesus. Det var bare en masse aktiviteter uden åndelig indhold. Når man så gjorde opmærksom på det, eller begyndte at starte noget op som havde åndeligt indhold, så fik man kun modstand fra ledelsen istedet for opbakning. Dertil så ledelsen også på disse mennesker som om de var oprørske, eller lavede undergravende virksomhed, bare fordi man ikke lige kunne stå fuldt ud inde for den “vision” som ledelsen havde valgt. Så har man måske forsøgt at skifte kirke, i håbet om at det var bedre andre steder (hvad det også kan være nogen gange). Men ofte har man så opdaget at det var det samme der skete det nye sted.

Konsekvensen er at mange folk som har oplevet lignende ting, har mistet tillid til kirken, og til kirkens ledelse. Det synes jeg er så utrolig trist, fordi en kristen er en der tilhører en menighed, og dermed også fungerer under en kristen ledelse. Men jeg kan godt forstå dem der har det sådan, selvom jeg ikke støtter dem i deres fravalg af kirke. Jeg kan godt forstå deres angst for at blive manipuleret, talt ned til, set ned på osv. Men jeg tror ikke på det er Guds vilje at Hans folk skal ligge ødelagt og spredt ud over en slagmark . Jeg tror det er Guds vilje at Hans folk skal fungere som et legeme. Det tror jeg er muligt hvis kirken går tilbage og erkender at dens autoritet ikke er præster, ikke er strategi- og organisationsbøger, ikke er folks meninger, og heller ikke “profeters” åbenbaringer, men at kirkens autoritet er bibelen.

Når kirken erkender at bibelen er dens autoritet, og lever efter det, så vil det også medføre at alle i kirken kan blive bedømt efter bibelens ord. Det giver en helt anden frihed. For i så fald, kan ingen præst eller ledelse køre på frihjul fordi de har lederstatus, og dermed påstå at de ikke må bedømmes. Det kan det menige medlem nu heller ikke. Nu er det alle der kan bedømmes. Det er en kirke hvor alle er lige, også selvom der er en ledelse. Det er ikke en utopisk kirke, for vi har faktisk fået at vide hvordan den kirke skal køres. Det står skrevet i ordet, og vi kan faktisk finde to kirker blandt de syv kirker Jesus skrev til i Johannes åbenbaringen, som kun fik ros, og ingen kritik. Det betyder det kan lade sig gøre at have en kirke efter Jesu hjerte, og dermed komme i en kirke der vil Guds vilje.

Nb: Dette er ikke en godkendelse af alle “kirkeløse kristne”. Der er mange af dem som er blevet kirkeløse, fordi de ikke ønsker at blive bedømt, eller irettesat o.l. Det er ikke dem jeg vil forsvare i dette indlæg. Det må de selv gøre på dommens dag.

Categories
Bibelen Synd

Hvorfor havde Kong Salomon tusind hustruer?

Der står i bibelen at man kun skal have en kone (1 mosebog 2.24). MenDavids søn Kong salomon havde flere hundrede. Men reelt set ca. tusind hvis man medregnede hans konkubiner. Dertil var mange af hans hustruer hedninger, selvom Gud havde forbudt at indgå ægteskab med dem? Hvordan det kan være at denne kloge mand undlod at følge Guds ord, har jeg måske et svar på. Forestil dig at Salomon dengang han var en dreng havde spurgt sin far, Kong David, om hvordan han mødte Salomons mor. Måske kunne samtalen have set sådan her ud.

Salomon (S): Far hvordan mødte du mor?

Kong David (D): Jo, jeg gik engang rundt på taget og kom til at se på en kvinde der var på taget af et andet hus, som så meget smuk ud.

S: Hvad skete der så far?

D: Joe hun var på vej i bad og øh,,,

S: Men så kiggede du jo bare den anden vej ikk’os’ far?

D: Nej, jeg kom til at se på hende, og så inviterede jeg hende over til mig, og så blev hun gravid.

S: Og så blev I gift ikk’os’ far?

D: Nej, ikke med det samme for hun var gift med en anden mand.

S: Var hun gift med en anden mand? Jamen så kunne i da ikke blive gift.

D:Nej, men manden døde.

S: Han var nok en ond mand så, var han ikke far?

D: Nej, han var faktisk en rigtig god mand. Jeg kan faktisk ikke finde noget ondt at sige om ham.

S: Jamen hvorfor døde han så far?

D: Jeg sørgede for at han fik en farlig post i hæren, som ville medføre at han døde hurtigt.

S: Men far det er da at gå langt over stregen far? Kunne du ikke løse det på en bedre måde?

D: Joøh jeg prøvede at drikke ham fuld så han kunne gå hjem og være sammen med din mor, så det kunne se ud som om det var ham der var faren.

S: Drak du ham fuld?

D: Ja, men det virkede ikke, selvom han havde fået lidt meget at drikke ville han ikke gå hjem til sin kone, for han syntes det var uretfærdigt overfor de soldater der var ude i krigen. Han mente ikke at han kunnet tillade sig at hygge sig med sin kone, når de andre soldater havde det så hårdt ude ved fronten.

S: Far, han lyder da som en rigtig god mand, hvordan kunne du slå ham ihjel?

D: Jaeh det har jeg det også rigtig dårligt med, men nu er jeg jo gift med din mor og du skal jo være konge efter mig så skal vi ikke snakke om noget andet søn?

Om de har haft samtalen sådan her, eller om Salomon bare har hørt fra andre hvordan det foregik, vides selvfølgelig ikke. Men hvad jeg gerne vil sige med dette, er at synd har konsekvenser. Selvom der er tilgivelse at få fra Gud, hvis og når vi omvender os, så har synden stadigvæk konsekvenser, også i vores nytestamentlige tid. Salomon kunne se at hans far på et tidspunkt ikke havde taget det med sex indenfor ægteskabet så alvorligt som Gud ønsker. Så hvorfor skulle han så tage det alvorligt? Han burde da også have visse privilegier som konge af Israel. En sådan åbning for synd, var muligvis med til, at han ikke kunne se at det ville skabe problemer for ham at blive gift, med kvinder som ikke var af israelsk herkomst. Det vil billedligt set sige, at han blev gift med en der ikke var en troende. Disse hedningekvinder som havde en anden tro fik overtalt Kong Salomon til at tilbede andre guder end Israels Gud. Han blev ledt i frafald.

Jeg sige ikke at fordi David syndede, så syndede Salomon også, for vi står til ansvar for vores egne handlinger. Men det er muligt at Salomon brugte Davids synd, til at sige at så galt var Salomon ikke selv på den. Han slog trods alt ikke andre koners mænd ihjel for at blive gift med dem. Så han var da ikke en så stor synder som David, tænkte han måske. Og David var jo en mand efter Guds hjerte. Ja undskyldningerne for synd er mange, men overfor Gud har vi ikke nogen undskyldning, når vi skal stå overfor Ham på dommens dag. Da vil vort eneste håb være Jesus Kristus.
Hvis du ønsker at læse den oprindelige historie om Davids affære med Urias hustru Batseba kan du læse den i Anden Samuelsbog 11.

Categories
Uncategorized

Hvorfor bruger kirker sekternes metoder?

Hvordan kommer folk ind i en sekt? Det burde da være sådan at man med det blotte øje vil kunne se at det en sekt står for, er det rene vrøvl. Tag bare Scientology, Moon-bevægelsen og Guds børn. Alle sammen står de for noget forvrøvlet sludder som tydeligt er dumt. Alligevel formår de at rekrutere folk. Det gør de dog ikke ved at være ærlige med at fortælle hvad de står for.
Sekterne er ofte så intelligente at de lokker med aktiviteter, socialt fællesskab, relevante foredrag, sex (hvilket Guds børn gør), personlighedsanalyser, og mange andre oplevelser som man kan bruge som fiskekrog til at få fat i folk. Først når man er kommet tilpas meget indenfor, begynder de at åbne op og fortælle hvad de virkelig står for. Nogle folk vil føle sig snydt nu og det er de også. Men andre vil være lullet i en åndelig søvn hvor deres oplevelse af velvære sammen med de flinke mennesker, er det der afgør om de bliver eller ej. Bare de har det godt, så må det være rigtigt, også selvom det er en tåbelig lære der er i organisationen.

Desværre ser man den samme metode bliver brugt i evangeliske kredse. Hvor mange gange ser vi ikke at man i forsøget på at tiltrække folk til kirkerne benytter sig af metoder som rockkoncerter, teatergudstjenester (som næsten aldrig peger på den bibelske Jesus, men har et udvandet feelgood budskab istedet), foredrag om hvordan man får succes og et lykkeligt liv, ungdomslejre som bliver promoveret med indholdet af mudderglidebaner, diskotek og en tur til Fårup Sommerland, men måske til nød indeholder et tegneserieagtigt møde om at Jesus er “sej”?

Ja, jeg kunne blive ved et stykke tid her. Jeg tror du fatter pointen. Nogen af aktiviteterne man bruger kan såmænd være gode isoleret set. Men hvis det er dem der bliver brugt for at få folk ind i kirken, og folk først efter et stykke tid under en eller anden lidt dybere undervisning, får at vide hvad kristendom virkelig er, så er kirken gået i sekternes fodspor.Jeg ved om folk der troede de var kristne, men først efter at komme på bibelskole fandt ud af hvad det egentlig var de troede på, og for flere af dem var det en forskrækkelse at finde ud af, at Gud knuste sin egen søn i vores sted for at vi måtte få fred med Gud. For mange har den information været i modstrid med det de troede var kristendom. Det var ikke det billede de havde af Gud. Folk der oplever dette, kan meget nemt føle sig snydt ind i Guds rige. Og det er jo sandt, det er jo hvad de har oplevet.
Sådan skal en sand Guds kirke ikke gøre. Gud har valgt at bruge forkyndelsens dårskab til at tiltrække Hans udvalgte. At påstå at man skal bruge sekternes og verdens metoder til at samle Guds udvalgte er blasfemisk og en betvivlelse af Guds magt. Tror vi Gud har magt til at kalde på folk, ved at benytte os af de redskaber Han har sagt vi skal bruge, eller tror vi på at vores redskaber er bedre? Tror vi på vi skal benytte sekternes metode til rekruttering, eller tror vi at Guds retningslinier er de rigtige?Her er det nemt at komme med det rigtige svar, som mange vil give. Men det er svært at finde nogen der praktiserer det svar og ikke istedet praktiserer det modsatte.
Konklusionen må så være at enten er rigtig mange blinde overfor det der sker i deres kirker. Eller også forsøger folk at hykle sig igennem tilværelsen ved at undlade at gøre noget ved problemet, og dermed fastholde kirken i en tilstand hvor den holder sandheden om evangeliet tilbage for at tiltrække folk.

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Kirke Mirakler podcast

Hvem var Josef? Anden del af prædikenserien igennem Mattæus-evangeliet

Hvem var Josef, og hvorfor udvalgte Gud ham til at være papfar for Jesus? Dette og hvorfor jomfrufødslen er vigtig, og hvordan Gud taler til os mennesker så vi kan være sikre på hvad Han mener, kommer jeg ind på i denne prædiken. Herunder viser jeg hvordan den nyreligiøse verdens forståelse af hvordan gud taler, er markant forskellig fra kristendommens måde at forstå dette på. Hvad et syvkantet stykke metal har med det at gøre, må du selv høre for at finde ud af.
Men også om kristne må være bitre, og om det er i orden at føle lyst til hævn er noget der bliver berørt.

Dette er anden del af en planlagt gennemgang af hele Mattæusevangeliet. Jeg synes selv at det blev en god prædiken som havde evangeliet som en central pointe, og det er også mit ønske at lige gyldigt hvilke skriftsteder man prædiker over, så er evangeliet indeholdt naturligt i det.

Categories
Himlen

Hjemme hos min Far i Himlen

Tænk engang, en dag skal jeg ikke være her mere. Jeg skal hjem til min Far i Himlen. Jeg skal være sammen med Ham i al evighed. Himlen er ikke bare et sted hvor der er godt at være. Det er ikke bare et sted hvor jeg kan være sammen med mange af dem jeg holdt af at bruge tid med på jorden. Det er meget mere end et sted hvor gaderne er lavet af guld, og portene af ædelstene. Alt det vil der være i himlen. Men det allerstørste, det absolut bedste, det mest vidunderlige er at jeg skal være sammen med Ham. For jeg elsker Ham der tog min synd på sig, selvom jeg levede som fjende af Gud. Han har udvalgt mig til at være sammen med Ham i al evighed.

Har du tænkt på hvor forskelligt dette er fra alt anden religion? Det er rigtig svært at finde en religion som omtaler tilværelsen efter døden som et tæt fællesskab med Gud. Muslimernes himmel er ikke et sted hvor Gud er. Det er et sted hvor de bare har det godt, og bliver serviceret af nogle jomfruer. Men fællesskabet med Gud er ikke noget de har der. Ikke engang de dårlige kopier af kristendom, har en himmel hvor de har fællesskab med Gud. Jehovas vidners himmel er et sted hvor Jehovas vidner render rundt i jakkesæt og kjoler i al evighed, og har det godt med hinanden. Mormonernes himmel går på at et mormonsk ægtepar får tildelt en planet, som de så skal opfylde med børn. Men Gud er der ikke.

 Årsagen til at andre religioner har himle eller evigheder uden Gud, er den at alle mennesker gerne vil i Himlen. De ønsker bare ikke at Gud er der. For vi er reelt set fjender af Gud, også selvom vi ikke vil erkende det. Hvis vi ikke er født på ny, og dermed ikke har fået del i Guds natur, så bliver vi set på som fjender af Gud. Fordi mennesket har en kødelig natur som kæmper imod Gud, og gør at vi flygter fra Ham i stedet for at søge Ham. Derfor vælger vi i de andre religioner frelseshistorier som er uden fællesskabet med Gud. Men et sted hvor vi kan være for os selv, uden Guds indblanding.

Men hvorfor glæder jeg mig så? Jeg var jo også engang fjende af Gud, hvad gør at jeg er anderledes? Svaret er at Gud drog på mig, og viste mig sin kærlighed til mig igennem Hans fuldbragte værk på korset. Han forvandlede mig da jeg omvendte mig, og gav mit liv til Ham. Siden den dag har der været noget i mig, der gør at jeg længes efter at komme hjem til Ham der frelste mig. En dag skal jeg hjem, og det er en dag jeg ser frem til!

Categories
Brevkassen

Gud vil tilbedes i ånd og sandhed. Hvordan gør jeg lige det?

For nylig skrev jeg på facebook at Gud vil tilbedes i ånd og sandhed, og det medfører at vi ikke kan tilbede Gud som vi selv vil. Det medførte en del debat og en del spørgsmål. Flere spurgte mig hvad det egentlig betyder at vi skal tilbede Gud i ånd OG sandhed? Så jeg vil her forsøge at give et svar.
For det første er det ikke noget man behøver blive sur over at få at vide, hvilket flere underligt nok blev. For den der sagde det var Jesus selv. Det gjorde Han overfor den samaritanske kvinde ved brønden i Johannes 4.23-24. Der står der følgende:

”Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.”

Så det er altså ikke noget mennesker har bestemt, men Herren selv. Men hvad indebærer det så? Betyder det virkelig at jeg ikke bare kan tillade mig at tilbede Gud på den måde jeg kan lide, og hvad er det for noget med ånden, og det der med sandhed?
Den at Gud vil tilbedes i ånd, er desværre en sandhed som er blevet misbrugt af visse dele af den karismatiske bevægelse. Torontovækkelsen og folk som Todd Bentley og Christian Hedegaard m.fl. har om nogen misbrugt det her. Og gjort det at tilbede i ånden som noget ustyrligt og ekstatisk. Det er ikke bibelsk baseret teologi, og slet ikke hvad Jesus mener. Det er meget mere enkelt. Hvem kan tilbede Herren, og hvem modtager Herren tilbedelse fra? Det gør Gud fra dem der tilhører Ham. Kun dem der tilhører Ham, vil Han modtage tilbedelse fra. Se blot på Kain og Abel, der var kun en af dem som Gud modtog tilbedelse fra.
Dem som tilhører Gud, er også dem som har fået Guds ånd. Jesus siger det implicit i Johannes 14.23 at det forholder sig således:

” Jesus svarede ham: »Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.”

Gud tager bolig i dem der tilhører Ham, og det gør Han ved sin Helligånd. Så sand tilbedelse er kun mulig når den kommer fra en kristen, det vil sige en der tilhører Jesus og ikke tilhører sig selv. Men er en født på ny kristen. Det handler ikke om man taler i tunger eller har modtaget en såkaldt ”anden velsignelse” som nogen ekstreme karismatikere prøver at bilde folk ind. Er man en kristen, så har man Guds ånd. Jeg er selv karismatiker, men mener at det er frygtelig arrogant at påstå at folk der ikke er hvad de kalder åndsdøbt, ikke har fået Helligånden. Det er en farisæerisk og eksklusiv tankegang at have!
Men hvad så med sandheden? Kan vi tilbede Gud i både ånd og sandhed? Ja, det kan vi, for det er hvad Jesus siger vi skal, og så kan det jo også lade sig gøre, når Han siger det på den måde. Men hvordan finder vi sandheden, og hvordan skal vi bruge den? Jesus er sandheden siger Han om sig selv, og sandheden om Ham, finder vi i Hans åbenbarede vilje som er Guds ord. Jeg ved godt nogen vil påstå at det er arrogant at påstå at man kan kende sandheden om Gud. Men det er reelt set en arrogant holdning at have overfor Gud. For i det man påstår det, så påstår man jo at Gud ikke er i stand til at vise hvem Han er.
Men Gud er i stand til at vise hvem Han er, og har gjort det med menneskeord i bibelen. Så vi kan kende Gud i dag, og vi kan tilbede Ham som den Han er, fordi vi kan læse om hvem Han er. Vi behøver ikke længere være i tvivl om hvem Gud er, og hvad Han står for. Vi kan bede til Ham i fuld tillid til at hvis vi tilhører Ham, og derfor har Hans ånd, og hvis vi kender Hans vilje, som er åbenbaret i skriften, så vil Han også tage imod vores tilbedelse.

Så alt dette er den positive side af at Gud vil tilbedes i ånd og sandhed. Men meget ofte vil vi ikke acceptere dette, og dermed ender vi mennesker ofte på den negative side af dette. For mange mennesker også i kirkerne, vælger i stedet at tilbede gud på deres egen måde. De vil hellere bruge metoder fra de hedenske ritualer, i stedet for det som Gud har bestemt i sit ord. Man vil dyrke meditation for at søge gud, eller danse cirkeldans, eller dyrke Taize eller hvad man nu kan finde på som ikke er defineret i skriften. Når man gør det, så begår man samme fejl som Arons sønner der bar fremmed ild for Herren.

“Men Arons sønner Nadab og Abihu tog hver sit fyrbækken, gjorde ild på dem og lagde røgelse på ilden; de frembar uhellig ild for Herrens ansigt, og det havde han forbudt dem. En ild slog ud fra Herren og fortærede dem, så de døde for Herrens ansigt.” Tredie mosebog 10.1-2

Arons sønner havde valgt at bære fremmed ild fremfor Herren. Noget som skriften viser at Gud ikke havde påbudt dem. Men Nadab og Abihu havde en anden mening. De ville “tilbede” Gud på deres egen måde. Noget som blev skæbnesvangert for dem. Det må have skabt stor gudsfrygt at se disse to blive fortæret af ild, fordi de bar fremmed ild for Herren. Men det bør det også gøre i dag for os. For det nye testamente viser at Gud stadig har valgt hvordan Han vil tilbedes. Det er altså ikke noget vi selv bestemmer. Så heller ikke i den nye pagt vil Gud tillade at blive tilbedt i kød og løgn. Der er nemlig ikke nogen forskel på den Gud vi finder i det gamle testamente og det nye. Det er den samme Gud. Ikke dermed at forstå at vi skal leve op til moselovens ca. 670 lovbud, men at den Gud som er retfærdig, kærlig, nådig og vred med mere, også er den Gud vi får beskrevet i det nye testamente. Så hvis Gud kunne vælge at straffe folk for at tilbede Ham på en forkert måde i den gamle pagt, så kan Han også i dag. Ananias og Safira fra apostlenes gerninger kapitel 5 viser også dette. De troede at Gud tog imod et løgneoffer, men blev slået døde af Gud, da deres synd blev afsløret. Så det er altså af største vigtighed at man finder ud af hvordan Gud vil tilbedes.

Der er flere ting som jeg ikke kommer ind på her. Men jeg har nu aldrig troet at jeg kunne udtømme disse emner fuldstændig. Men områder der også er relevante er at tilbedelsen ikke længere handler om ofringer, overtroiske ritualer, eller ceremonielle rensninger med videre. Men det kan man jo selv tænke videre over.

Hvis du er interesseret i at høre mere om hvorledes Gud vil tilbedes og ikke tilbedes kan du høre denne prædiken som jeg holdt  2010.

Categories
Livet som kristen Synd

Er gengiftning tilladt eller forbudt?

Engang var det at gengifte folk noget som var nærmest ikke-eksisterende i bibeltro kirker. Det samme er også tilfældet i dag. Forskellen er blot den at de kirker som engang var bibeltro, men i dag gengifter, ikke er bibeltro mere. På trods af at de kalder sig bibeltro. At man siger man er bibeltro, men med sine gerninger viser at man er imod hvad bibelen siger, hænger ganske enkelt ikke sammen.

Men lad os kigge på hvad bibelen siger, og lad os forsøge at lade være med at fortolke det udfra vores egen tids forståelse. Jesus svarede nogen farisæere i Mattæus 19 at det kun er tilladt at skille sig af følgende årsag:

”Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.”

For at forstå dette korrekt skal vi se på bibelen som helhed, og her må vi kigge på de vers som, også kommer ind på dette. Det finder vi i Markus 10.11-12:

”og han sagde til dem: »Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud mod hende; og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud.”

Vi skal lige vide at dengang var det ganske normalt at skille sig, af både den ene og den anden grund. Var man utilfreds med den mad som ens hustru lavede, så blev det anset som skilsmissegrund. Kom ens hustru til at tale med en fremmed mand, så var det skilsmissegrund. Eller hvis hun talte med disrespekt til sin mand, så kunne det også være skilsmissegrund. Ja, der var tilmed rabbier der mente at hvis man fandt at en anden kvinde var mere dejlig end sin hustru, så kunne det være skilsmissegrund. Oveni det var der også mere firkantede holdninger såsom at det kun var ved utroskab at skilsmisse kunne accepteres. Alt i alt var det altså et område som skilte vandene selv dengang. Der er altså ikke så meget nyt under solen hvad det angår.

Farisæerne ville med deres spørgsmål til Jesus om hvornår man kan skille sig fra sin hustru, finde noget som de kunne anklage Ham for. Ville Jesus tale imod Moses eller ej? Men Jesus viser at årsagen til at Gud igennem Moses gav dem lov at blive skilt ved hjælp af et skilsmissebrev var at de havde hårde hjerter (se link her Hårde hjerter)
Jesus fortæller dem hvad Guds oprindelige mening med ægteskabet var, og viste samtidig at det stadig er Guds mening. Hvad Gud har sammenføjet må mennesker ikke adskille. Man kan læse dette i Markus 10.1-12 hvor Jesus forklarer sammenhængen, som jeg forventer at de fleste af bloggens læsere er bekendt med. Men tilbage til spørgsmålet om man så kan blive gift hvis man er blevet skilt?

Et gran salt
Lad mig starte med at erklære, at det jeg her skriver ikke er en lære som er velkendt for tiden. Det er kun meget få steder jeg har set den, og det bør betyde at det jeg her skriver skal tages med et gran salt! Måske tager jeg fejl, når det kun er noget man hører om så sjældent også i bibeltro menigheder. Ikke desto mindre ved jeg det er noget der er blevet praktiseret før også i bibeltro menigheder som har taget ægteskabet seriøst, og mennesker seriøst. Men tag lige et kig på fodnoten til dette indlæg nederst, for en sekulær vinkel på dette.
Lad os lige se hvad der stod endnu engang: Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud mod hende; og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud.
En god ting ved dette skriftsted er at den ikke gør forskel på mænd og kvinder. Her kan man tydeligt se at hver af parterne kan begå ægteskabsbrud. Men hvem er det synden henvises til? Det er den skyldige part. ”DEN der skiller sig fra sin hustru” står der. Der stod ikke at den som bliver forladt, eller den som utroskabet bliver begået imod begår ægteskabsbrud. Nej det er ganske tydeligt at det er den skyldige som der peges på her, og ikke den forurettede.
Desværre har man tit gjort det til at begge parter nu ikke længere kunne finde sig en ny partner. Men det stod der ikke noget om. Jeg kan i hvert fald ikke læse at det skulle være tilfældet. Jeg ved at nogen kirker der mener det er tilfældet, og jeg har respekt for at de tager ægteskabet så alvorligt, i modsætning til visse andre som bare lader alt sejle. Men det er som om det er at lægge lige lovlig meget ned i skriften at sige at en forurettet part ikke kan gifte sig igen uden at begå ægteskabsbrud.
Nogen gange skal det så lige siges, kan det være vanskeligt at finde ud af om begge parter var skyld i det eller ej, men der findes også tilfælde hvor det er ganske nemt at finde ud af hvem der var skyld i et ægteskabsbrud. Men det bliver for omstændigt at komme ind på her. Men det var så den del som man kan tage med et gran salt, da det ikke er så brugt en tilgang (men se lige fodnoten). Men lad os nu gå videre med den del hvor der ikke burde være nogen som helst form for tvivl.

Men hvad så når utroskab ikke er årsagen?
Det sker desværre meget ofte i dag, at folk der kalder sig kristne bliver skilt uden anden årsag end den man ser i det sekulære. Folk vokser fra hinanden, eller synes de er gået i stå, de er ikke lykkelige mere, eller hvad de nu har af argumenter. Ingen af disse argumenter er brugbare. Har man brugt et sådan argument for at blive skilt, har man ganske enkelt ikke ret til at blive gift igen. Medmindre den anden part går hen og dør, eller i fald den anden part vælger at blive gift til anden side (hvilket er utroskab). Der er selvfølgelig også muligheden at man kunne finde sammen igen, hvilket jo er sket for nogen.
Jesus er helt klar på dette område, i fald man bliver gift igen, uden at årsagen er at ens forhenværende ægtefælle var utro, så begår man hor. Og ikke bare det, man indgår et institutionelt fælleskab som bygger på synd, og dermed vil man binde sig selv og hinanden på et liv i synd. Det er virkelig alvorligt.

Men en ting er at folk vælger at leve sådan. Det kan ikke hindres og vi lever i et frit samfund hvad det angår. Men det betyder ikke at man som kirke skal støtte det. Men lige præcis her er der sket et enormt skred. Kirker som før var meget klare på dette område vælger i dag at gengifte folk der er blevet skilt uden nogen som helst form for bibelsk argumentation. Når man vælger som præst og kirke at vie folk som dermed ifølge Jesu lære indgår et forhold der bygger på hor, så vælger den præst og den kirke at velsigne noget som i Guds øjne er en vederstyggelighed. Ofte vil man kunne iagttage at de samme præster og kirker kan gå hårdt frem imod tilladelsen af at homoseksuelle kan blive viet. Men det at de tager den del alvorligt, men ikke det om gengiftning viser en ubehagelig homofobisk holdning, som gør forskel på mennesker. For hvis Jesus taler skarpt og klart imod gengiftning af folk der er blevet skilt uden det skyldtes utroskab, og man ikke tager det alvorligt, men i stedet tager dele af Paulus breve (foruden visse dele af det gamle testamente) alvorligt viser at man kun vil tage imod den del som man godt kan lide alvorligt, men ikke det som man ikke lige bryder sig om. Man er blevet en selektiv kirke, som kun tager det af Guds ord, som man har det godt med, og ikke de dele som er mindst ligeså vægtige, men bare ikke så populære. Hvad man så burde gøre ved disse præster og hvem nogen af dem er, vil jeg komme ind på næste gang.

Men alt i alt tror jeg godt det kan lade sig gøre at både have en bibelsk tilgang til ægteskab og skilsmisse og have en menneskelig side ind over uden at det er problematisk. Men man kan ikke bare nøjes med at se tillade alt og ikke tage gengiftning meget alvorligt. Så min holdning er at hvis en part ikke kan klandres for at være medskyldig i at den anden ægtefælle er utro, og der opstår en skilsmisse, så kan jeg ikke se bibelen viser noget skulle hindre den person i at blive gift igen. Men hvis det ikke er utroskab som er årsagen, så vil jeg være EKSTREM tilbageholdende med at give folk lov til at blive gift igen, det vil sige jeg er reelt set imod. Og til det har jeg både bibelske og personlige iagttagelser at gøre brug af, som jeg måske vil komme ind på en anden gang.

Fodnote:
At skilsmisse kun er tilladt i fald at en af ægtefællerne har været utro, har engang været det eneste argument for at få lov til at foretage en skilsmisse i flere samfund, og er det måske stadigvæk nogen steder. Det betød at hvis man kunne finde ud af at ens ægtefælle havde været utro, så havde man ret til at blive skilt fra den person. Men også blive gift igen. Det betød desværre at der gik hen og blev en lille industri blandt velhavende personer, som gik ud på at hvis man ville skilles, kunne man arrangere kunstige affærer. Man tog hen et feriested, og ansatte en person som man skulle blive set sammen med, så ens ferie kunne se ud som om man havde en affære med en anden person. Man skulle sørge for at få nogen til at dokumentere dette, og så kunne man sørge for at ens ægtefælle fik nys om sagen, og på den måde ville det medføre at man blev skilt. Alt dette er ganske humoristisk fortalt i den kendte Fred Astaire og Ginger Rogers film ”The gay divorce”, og nej det betyder ikke den bøssede skilsmisse, men den sjove skilsmisse. Det er en komedie. Men i trediverne havde gay ikke den betydning det har i dag. Filmen handler (som så mange andre Astaire og Rogers film) om at Fred Astaire vil giftes med Ginger Rogers, men denne gang er hun gift med en anden mand. Men hun er træt af ham og vil skille sig fra ham. Måden hun vil gøre det på er ved ovenstående metode. Så engang i England og også USA (så vidt vides) var skilsmisse kun i orden hvis utroskab var inde over. Ellers var det noget man så ned på. Men hvis det var verden der så sådan på det dengang, hvordan står det ikke til i dag, når ikke engang kirken kan finde ud af at tage ægteskabet seriøst?
Her er et lille klip fra filmen med den velkendte sang “Night and Day”.