Steven Lawson som er en af mine store forbilleder når det drejer sig om forkyndelse, talte i dag over første korinterbrevs andet kapitel. Et af mine ynglingskapitler i bibelen. Hvad han sagde kan opsummeres til følgende:
En prædikant der ikke prædiker evangeliet om Kristus som den centrale og naturlige del af budskabet, er som en frisør der ikke klipper hår. Ligegyldig hvad han gør og prøver, så er han ikke en frisør hvis ikke han klipper folks hår.
Ligeledes er den prædikant der ikke prædiker et klart evangelium, ikke en prædikant, ligegyldigt hvad han ellers prædiker.
Month: March 2012
Voddie Baucham talte i dag på Shepherds Conference om hvor vigtigt det er at dem der tjener særlig med ordets forkyndelse, også er gode fædre og ægtemænd. Dejligt at lige præcis sådan et emne bliver taget op på en prædikantkonference. Jeg husker da jeg for ca 20 år siden som ung mand rejste rundt med et evangelisations og forkynderteam. Da boede vi ofte hos pastorerne og deres familier. Det bedrøvede mig dengang at se hvor mange af de pastorfamilier der så perfekte ud på overfladen, som bag facaderne viste sig at være ruiner af noget der skulle have været smukt og velholdt. Hustruer som blev tilsidesat og børn der måtte klare sig selv i fars fravær. Jeg husker at jeg ofte tænkte at sådan skulle min familie ikke være, når jeg engang fik en. Der var dog også nogen som skilte sig positivt ud og viste sig at være familier som levede det ud som blev prædiket. Det var en velsignelse at bo ved dem og se hvordan deres liv ærede Jesus.Der var særlig en familie som skilte sig helt specielt ud her, som jeg fik stor respekt for.
Men flere år efter hvor jeg så havde fået en familie, og havde en tjeneste, fandt jeg langsomt ud af at jeg var blevet som dem jeg ikke ønskede at blive som. På trods af at jeg prædikede evangeliet, på trods af at jeg gjorde meget ud af at forkynde evangeliet klart og på trods af at jeg udadtil havde en brand for Jesus, så havde jeg mit hjerte og fokus det forkerte sted. Jeg forsømte min kone, da jeg anså tjenesten som mere værdifuld end hende, selvom hun var en vidunderlig personlig gave fra Gud til mig. Jeg brugte for lidt tid på børnene da jeg mente det var vigtigere at have styr på min tjeneste, og havde muligvis en id’e om at Gud ville velsigne børnene fordi jeg tjente Ham.Men sandheden var at jeg levede som en hykler, i og med at jeg havde det i munden, men ikke i mit hjerte. Den slags er ikke i orden selvom teologien er nok så korrekt.
Det er noget jeg prøver at være opmærksom på i dag. Jeg fejler stadig, og ved jeg også vil gøre det i fremtiden. Men jeg har også erkendt hvor vigtigt det er først og fremmest at være ægtemand og far, og ved jeg skal være lydhør her. Hvis jeg ikke er opmærksom på det, så ville jeg være en fiasko som prædikant ligemeget hvad. Det kan være så nemt at blive for fokuseret på ens tjeneste at man glemmer dem der er nær en, og er dem man skulle tjene først og fremmest.
VIP
Jeg vil ikke skrive mere om det nu, men sige at når videoen med Voddie Baucham kommer ud skal jeg huske at poste den her. Den er en must see for enhver der er kaldet til at stå i tjeneste med at forkynde.Havde forresten et møde i en af VIP rummene med Voddie Baucham. Hvilket var ret morsomt at prøve. For jeg bliver normalt anset for at være en VAP (Very Annoying Person) i visse kredse, men åbentbart ikke her. Vi havde en snak med Voddie om at komme igen til Danmark, det vil han rigtig gerne hvilket også er specielt. For han er ifølge flere virkelig vanskelig at få fat i. Men han vil gerne til Danmark, og kommer sommeren 2013. I år får vi Phil Johnson på besøg, og ham skal jeg også have et VIP møde med i morgen. Og lad mig bare være ærlig, Jeg føler mig ikke særlig vigtig, men ydmyg over at så gode og anerkendte bibelundervisere og pastorer, vil bruge tid på at snakke med mig og tage helt over til vort lille land. Overvejer du at tage med på lejren til sommer, så læs mere om den på www.tilbagetilbibelen.dk.
Mens jeg er i Californien på en bibelsk funderet konference (Shepherds Conference), så afholder pinsevækkelsen en lederkonference i Mariager. Nu ville det nok være usandsynligt at pinsevækkelsen inviterede mig til at stille spørgsmål til deres mærkværdige valg af en hovedtaler. Men så kan jeg jo stille dem fuldstændig offentligt istedet. Det kunne jo være at der fandtes et par pinseprædikanter der havde modet til at stille Ulf Ekman disse spørgsmål som kun få åbenbart tør spørge ham om. Men lad os prøve at se om de er så farlige at stille. Jeg har ikke så god mulighed for at linke til dokumentation for alle spørgsmål med mine elektroniske remedier her i Californien. Så søg dem selv hvis du ikke tror jeg har ret, eller anklag mig for at lyve. Noget af det kan du finde på Ulf Ekmans egen blog.
Ulf Ekman er for dem der ikke har hørt om ham, den mest fremtrædende leder indenfor trosbevægelsen i skandinavien, og samarbejder offentligt med den romersk katolske kirke. Hver af de to ting burde enkeltvis være et argument for ikke at invitere ham. Men det er måske bare mig der tager min bibel for seriøst, hvilket åbenbart ikke er så moderne mere. Men her er spørgsmåene så:
1) Ulf Ekman mener du det er vranglære at sige frelst af tro alene? Hvis dit svar er ja, så er det vel derfor du ikke har et problem med at arbejde sammen med den romersk katolske kirke. Hvis det er nej, og du dermed går indfor at kristne er frelst ved tro alene, så kan jeg ikke forstå du kan samarbejde med den romerske kirke. De siger jo i Trent (som de ikke har eller vil trække tilbage) at hvis man siger frelst af tro alene, så er man forbandet. Det virker da ikke som nogen man kan arbejde sammen med, medmindre man mener reformationen var syndig.
2) Ulf Ekman mener du det er forkert at tro på skærsilden? Hvis ja, hvordan kan du så samarbejde og godkende den romersk katolske kirke, når den siger at vi først skal i skærsilden for selv at betale nogle synder som Jesus åbenbart ikke tog på korset for dem der tilhører Ham. Og hvis du tror på skærsilden, er det så ikke en ret lille Jesus du tror på, siden han ikke var i stand til at tage al vor synd på korset?
3) Mener du stadig Ulf Ekman at du er Nordens største apostel? For det stod der jo på praktisk talt på bagsiden af alle de bøger du udgav i starten af halvfemserne. Hvis du i dag mener det var forkert at skrive du var Nordens største apostel, hvorhenne kan jeg så se at du har trukkent det statement tilbage, og er du parat til at trække dine bøger tilbage fra den tid? De var jo også fyldt med vranglære i forvejen som var inspireret af Kenneth Hagins lære.
4) Nu vi er ved halvfemserne så kan jeg huske at du den 31\12 1989 kl.23.00 og frem til kl. 00.00 gav en laaaaaaang profeti om hvad Gud ville gøre i det næste årti. Da de ting du profeterede ikke har fundet sted, vil jeg gerne spørge dig om det var en falsk profeti. Og hvis du siger nej så kunne jeg virkelig godt tænke mig at få en bibelsk forklaring som viser at det er i orden at du profeterer ting der ikke sker. Men du har måske en særlig og personlig tilladelse fra Gud til det? I så fald vil jeg gerne se den og finde ud af hvordan man kan få sådan en, for det må da være lidt sjovt at få lov til at profetere hvad man nu har lyst til at profetere uden at stå til ansvar for det. Nåh glem bare den sidste jeg vil nu godt være ansvarlig. Synes det har en vis værdi, jeg har også en vis mistanke om at Gud ikke giver profeter carte blanch til at profetere ting der ikke bliver opfyldt. Men igen det er jo nok bare mig der tror lidt for meget på min bibel og er aaaaalt for kritisk overfor profetier der lover guld og grønne skove.
5) Hvis du anerkender at det var en falsk profeti den nytårsaften, var du så ikke en falsk profet dengang? Og i så fald ville jeg gerne vide hvorfor det ikke også er tilfældet i dag?
6) Hvordan kan du den ene dag skrive på din blog at Benny Hinns undervisning på Livets ord (vist nok sidste år) var gnostisk og farlig, og så den næste dag skrive hvor fantastisk det var senere at se Gud bruge Benny Hinn? Er gnosticisme da ikke en vranglære så alvorlig at man ikke kan godkende folk der prædiker gnosticisme?
7) Hvad er evangeliet? Og hvis du faktisk er i stand til at give et tilfredsstillende svar her, hvorfor er det så, så svært at finde forkyndelse og undervisning hos dig hvor evangeliet er centralt og normalt?
Hvis du er parat og villig til bare at svare p tre af de spørgsmål ville jeg sætte pris på det.
Her er linket om hans besøg på fredag og lørdag: http://www.domino-online.dk/?p=7071
I dag tog jeg sammen med nogen studerende fra The Masters Seminary ud til evangelisationsorganisationen Living Waters. Vi fik en god rundtur, og det var rigtig spændende at se denne lille ydmyge organisation, i et hus der ikke var kæmpestort og heller ikke luxuriøst, var i stand til at have så stor en tjeneste og så stor en indflydelse. Her fik de redigeret Way of the Master udsendelserne, de har også herfra lavet radioudsendelserne (som nu bliver sendt et andet stedsfra), og det er også herfra bøger og traktater og videoer bliver solgt. Foruden deres næsten daglige liveudsendelse “On the Box” som de også sender live herfra.
I dag fik vi lov at være med som publikum til udsendelsen hvor de gennemgik otte spørgsmål om evangelisation, og særlig den metode som Ray Comfort er kendt for at benytte sig af, nemlig den bibelske. Jeg havde chokolade med til dem, og da Ray Comfort fandt ud af at der var nogen der havde fået chokolade, var jeg nødt til at sende chokolade over til dem. Hvis du ser det meste af udsendelsen her nedenunder kan du se Ray Comfort lave gratis reklame indtil flere gange for TOMS GULDBAR. Tro mig dansk chokolade er et hit herovre, de har åbenbart svært ved at finde tilfredsstillende chokolade som ikke bliver grynet i munden. Noget som ifølge nogen er tilfældet for en af de største chokolademærker herovre (Hersheys).
Efter at have overværet liveudsendelsen fik vi et middagsmøde med Ray Comfort, Tony Miano og EZ (Email Zwayne). EZ er ikke så kendt som de to andre, men en mand som jeg har stor respekt for. Han er en glimrende open air prædikant, han har kone og fem børn og et brændende ønske om at blive en bedre far og tænker meget på hvordan han kan give sine børn en kærlig, god og sund opdragelse, hvor han peger på Jesus og hvad Han har gjort for os på korset. Han ved godt at han ikke kan frelse sine børn, men at det er Gud der frelser, og vælger hvornår Han vil frelse dem. Men ved også at som fader har man et ansvar for at give evangeliet på en god og sund måde til sine børn, og være der som en far, og som et forbillede for sine børn. Ham fik jeg en god snak med og gav ham lidt af det ekstra gode chokolade jeg havde med.
Så var der den sædvanlige insiderviden som vi fik som jeg selvfølgelig ikke kan dele offentligt (he he). Den før man jo også når man besøger politikere og andre der har fremtrædende positioner, men det er næsten altid spændende at høre. Og bare rolig det var ikke bagtalelse, men positive ting om hvad der sker i amerikansk politik lige nu. Alt i alt var det en fornøjelse at møde flere af de folk som Gud har brugt til at få mig til at vågne op af en tornerosesøvn. Da det var Ray Comforts enkle måde at vise hvordan evangeliet skal forkyndes så det giver mening og er i overenstemmelse med Guds ord, som åbnede mine øjne op for hvad det rene evangelium er, og hvad det ikke er.
Her er forresten en video med en open air forkyndelse af EZ:
I morgen starter den første dag på Shepherds Conference. Det er John MacArthur der starter med den første undervisning, han er kendt for at tage et kontroversielle, men vigtige emner op på åbningsmøderne. Nogen gange har disse emner medført diskussioner i flere år bagefter hvor folk argumenterede for om de var enige med ham eller ej, så hvad det bliver i morgen bliver spændende at høre. Om ikke andet er jeg ganske sikker på at det er et evangelisk budskab han kommer med, hvor evangeliet er centralt. Og det er det vigtigste for en prædiken. Evangeliet skal og må være centralt for at en prædiken er god, også selvom den er til kristne.
I går startede jeg dagen med at få kaffe og blåbærmuffin på en kaffebar af evangelist og skuespiller Kirk Cameron. Åbenbart på hans ynglingskaffebar som ikke var Starbucks (med al deres aromatiserede kaffe), men et sted kaldet Peets Coffee & Tea. Han spurgte om jeg ville have en stor, og blev bagefter mindet om at man altid skal være varsom med at sige stor herovre. For stor betyder gigantisk. Så pludselig stod jeg med en enorm kaffekop som så ud til at indeholde mindst en halv liter kaffe, og tænkte om jeg overhovedet blev færdig med den inden den blev bitter.
Men vi satte os udenfor i det gode californiske vejr og havde en snak om alt lige fra hans nye film Monumental til evangelisations, og om hvordan man kan gøre kirken til et sted hvor folk ved de kan komme og snakke om de ting som man har problemer med. Den vender jeg lige tilbage til lidt senere.
Det var virkelig en velsignelse at møde en mand som er så aktiv i et stort arbejde her i USA med evangelisation og med at lave film udfra en kristen synsvinkel (som faktisk klarer sig ganske godt, filmen Fireproof blev et hit herovre hvilket kom bag på den sekulære verden ) og afholder flere seminarer om ægteskab om ugen rundtomkring.
Det var nu ikke et møde jeg selv havde planlagt, men Cameron som jeg besøger herovre i LA før Shepherds Conference. Han har et ret spændende netværk herovre, så han syntes jeg skulle møde en Hollywoodstjerne som ikke længerne lever for sin egenberømtheds skyld, men for at få budskabet om Jesus Kristus ud til folk der er fortabte. Og han var virkelig ikke selvhøjtidelig.men ydmyg, rar og særdeles humoristisk.
Det var en glæde at fortælle ham hvor meget hans arbejde havde betydet forhvordan mit kristne liv udviklede sig for ca 5 år siden nu, og hvor meget pris min kone og jeg sætter på hans film Fireproof. Men tilbage til det jeg ville vende tilbage til.
Kirk Cameron er en mand som mange enten hader eller elsker. Todd Friel fra Wretchedradio kan ikke forstå at nogen kan hade Kirk, da han er noget af det mest flinke og rare man kan møde, og det tror jeg han har ret i. Men hadet skyldes i store træk at Kirk er en person som ofte er i medierneog bliver spurgt om kontroversielle spørgsmål.
Og hvis man så tør give svar som er bibelsk baserede og derfor ikke altid er i overenstemmelse med tidsånden, ja så kan man godt blive ret upopulær i vissekredse. P.t. Er Kirk blevet målskive fra dele af de homoseksuelle interesseorganisationer, hvor de forsøger at få ham til at se homofobisk ud i medierne. At han skulle være homofobisk er simpelthen en ekstrem malplaceret og forkert anklage, som blot viser at visse folk ikke har den fjerneste forståelse for hvad homofobi betyder. Det betyder jo “en sygelig angst for homoseksuelle”! Hvilket jeg ved Kirk ikke er. Han har gode venner som er homoseksuelle, og har ikke noget imod at være sammen med homoseksuelle, men han tror på at det Bibelen siger om synd hvad enten det er tyveri, promiskuøsitet eller løgn m.v. er synd i Guds øjne. Men det er der nogen der mener at man skal passe på med at sige. Men så må løsningen for dem være at de er nødt til at få Bibelen gjort forbudt, det er der jo nogen lande hvor den er. Jeg regner faktisk ikke med at det er lande hvor nogen af Kirk Camerons modstandere har lyst til at bo (Nordkorea er ikke så dejligt et sted skulle jeg hilse og sige).
Kirk fortalte om nogen af de tanker han havde for tiden om hvordan kirken bør blive bedre til at blive et sted hvor folk ved de kan komme og tale om de ting de kæmper med. Han havde det dårligt med at nogen folk der kæmpede med eksempelvis homoksuelle tanker. Ofte var bange for at tale med kristne om det, fordi de var bange for hvordan det ville blive modtaget. Og istedet for at gå til kirken, som man var bange for at tale med, endte man måske istedet i et snusket sted som det eneste sted hvor man syntes der var nogen man kunne snakke med. Men hvor der ikke var nogen hjælp at få, kun en udlevelse af de tanker man egentlig havde kampe med. Men samtidig skulle kirken også være et sted hvor det er Guds ord der er autoriteten og ikke folks meninger og følelser som visse folk gør det til.
At høre Kirk tale om dette og om hvordan hans syntes det var svært at finde en løsning, så kirken blev kendt for at være et sted hvor man kunne tale om det man kæmpede med, syntes jeg viste en mand med barmhjertighed, og kærlighed til mennesker, og ikke bare en mand som brugte Guds ord til at hamre folk ned med, som nogen anklager Kirk og hans ligesindede for? Jeg synes det er nogen tanker der er værd at give videre, da de er relevante at tage op. Folk. Kom jo til Jesus, fordi de følte sig velkomne hos Ham . Han gav dem sandheden og holdt den ikke tilbage, og alligevel kom folk til Ham. Så det kan lade sig gøre, det er ikke en utopisk tanke som ikke kan finde stedMin kaffe som forresten nåede at blive kold (på trods af at det her er Californien) blev ikke bitter! Men smagte helt fantastisk hele vejen igennem den halve liter. Det gjorde den lækre svampede blåbærmuffin nu også. Petes coffee og Kirk Cameron får begge seks stjerner ud af seks stjerner her i Californien.
Du kan se et interview med Kirk Cameron om hans liv før og efter han blev en kristen på denne video:
I dag skal jeg ud til Living Waters ,og senere på den kristne fast fod restaurant Chick fil a, som er kendt for at have lukket om søndagen. Det er jo hviledag.
Jeg er p.t. i LA California og startede søndagen med to møder i Grace to You Church (John MacArthurs kirke). I det første møde talte en af ældstebrødrene Chris Hamilton om hvad det indebar at være en ældste, og sammenlignede det med at være en far. Her er lidt af de tanker som jeg går rundt med efter at have hørt det.
Det som jeg siger til mine børn, og det liv jeg lever må stemme overens med hinanden. Hvis ikke det gør det, så giver jeg mine børn to valg. “Skal jeg vælge at følge far i det han siger, eller skal jeg vælge det liv far han lever?” Med andre ord, hvis min bekendelse er markant højere og forskellig fra det liv jeg lever, så er mine børn også i stand til at se at der er en modsætning her. Hvilken del af det jeg viser skal de så tro på, og hvilken skal de ikke?
Det her er kollosalt vigtigt at være opmærksom på, for ellers viser jeg mine børn at det er i orden at leve som hykler. Det ønsker jeg ikke at vise dem, for det er forkert og hykleri sender folk til Helvede. Ikke nok med det, hykleri er også et stort selvbedrag. Farisæerne var kendt for at leve i et sådant selvbedrag og Jesus viste dem det. Han gjorde flere gange opmærksom på at de levede i hykleri og at det ville sende dem til evig fortabelse.
Overfladisk kold kærlighed
To forskellige bekendelser som kommer til udtryk ved at vise det ene, men gøre det andet, viser også at det kærlighedsforhold man påstår at have til Guds ord, ikke er andet end tomme ord. Ord er ikke nok hvis man siger man elsker nogen. Handling hører sammen med den bekendelse, ellers er det en kold og overfladisk kærlighed som reelt set ikke er kærlighed. Hvis det er den slags falsk kærlighed jeg viser overfor Guds ord, så vil mine børn fatte det. De vil kunne se at far har det mere i munden, end han har i hjertet.
Her tænker jeg at det her har også betydning for hvad jeg kan tillade mig at tale om, og hvordan jeg taler om det. Hvis jeg står på en prædikestol og taler over et emne som ikke fungerer særlig godt i mit eget liv, så skal jeg passe rigtig godt på med hvordan jeg siger det. For hvis jeg siger tingene hårdt og ikke selv efterlever det, så bliver jeg som farisæerne der krævede en masse af andre, men ikke selv ville løfte en finger for det. Som Jesus anklagede dem for.
Men hvis det jeg taler om også er noget jeg lever i, og det vel at mærke bygger på Guds ord, så er der også større kraft og autoritet i det jeg siger. Spørg dig selv hvorfor er der så stor kraft i eksempelvis Paul Washers, Voddie Bauchams, og Leonard Ravenhills forkyndelse? Det er ikke kun fordi der er en god teologi bag forkyndelsen (hvilket der SKAL være). Men også fordi deres liv afspejler det de prædiker. Paul Washer taler meget om at prædike evangeliet og betale den pris det har at være en kristen. Det er noget han lever i. Voddie Baucham taler meget om det kristne familieliv og opdragelse af børnene. Det er noget han lever i. Leonard Ravenhill talte meget om bøn og leve overgivent til Gud. Det var noget han levede i.
Alle tre prædikanter talte med kraft og autoritet. Ikke deres egen, men en kraft og autoritet de havde fået i Kristus pga Hans værk på korset. For det er stadigvæk af nåde vi får den kraft, selvom vi efterlever det vi prædiker.
Alt dette handler ikke om at leve perfekte liv. Det er jo ikke muligt for os, men Jesus har gjort det i vores sted. Men det handler om at vi erkender vores egen utilstrækkelighed og samtidig Guds vilje og gerninger for og i vores liv. Og leve liv der peger på Kristus og ikke os selv, og ikke gøre det på en hyklerisk måde der gør os selv bedre end vi er, men samtidig lever med Guds ord som autoriteten for vore liv så vi ikke lever i lovløshed og skam.
Men alt taget i betragtning, så står jeg tilbage med disse tanker: hvis jeg ønsker at tale og skrive med større kraft og autoritet, er jeg så parat til at betale den pris det koster?
Jeg tror det svar er værd at tænke ordentligt igennem inden jeg bare giver et svar. For hvad hvis jeg ikke er parat til det, er det så ikke bedre at tænke det ordentligt igennem først, før jeg giver et svar?
Omvendelse er ikke kun en engangsaffære. Der er en afgørende omvendelse på et tidspunkt i ens liv, men hvis den omvendelse ikke indebærer en fortsat række af omvendelser, så er det slet ikke sikkert at man var omvendt i første omgang. Derfor er dette også spørgsmål som man ikke skal tage alt for let på.
Overskriften her skulle angiveligt være blevet sagt af Frans af Asissi. Her er der bare et problem. Det er ikke muligt at dokumentere at han nogensinde har sagt det. Med andre ord, det er en sætning der er blevet lagt i hans mund. Den sætning er så sidenhen blevet til en myte som der ikke er noget belæg for at skulle tro på. Det virker også noget mystisk at en mand der prædikede evangeliet så meget, skulle have sagt noget så selvmodsigende.
Vi kan ikke prædike Guds ord uden at åbne munden og tale det. Det er selvfølgelig vigtigt at vores liv også viser, at det vi siger, også er noget vi viser med vores handlinger. Derom skal der ikke være tvivl. Men at påstå at vi ikke skal prædike evangeliet med ord, er ikke bibelsk. Og dog, der findes da få steder i bibelen hvor der står, at i bestemte situationer, såsom arbejdsforhold og i ægteskab med ikketroende, der kan det være bedre at være stille, og vise sit kristenliv med sine gerninger. Men det er vel at mærke afgrænsede situationer. Folk vil ikke lære Jesus at kende, og heller ikke give deres liv til Ham, medmindre de får at vide hvem Han er, og hvorfor vi har brug for Ham. Som Paulus skriver til romerne:
“Men hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker?” Romerne 10.14
Jeg spurgte engang en kvindelig prædikant om hvorfor hun ikke mente at vi skulle advare om Helvedes dom. For jeg syntes det var meget mystisk, at hun kunne påstå at det var forkert at tale om Helvede når Jesus er den i bibelen der talte allermest om netop det. Er Jesus ikke vores forbillede i forkyndelsen? Skal vi ikke gøre de samme ting som Jesus, og dermed også sige de samme ting? For det har Han jo selv befalet os? Det fik jeg ikke noget svar på, og jeg tror heller ikke hun var istand til at komme med noget bibelsk svar til det.
Jeg blev frelst som en følge af at der var nogen der turde fortælle mig sandheden. De fortalte mig ikke sandheden for at blive populære i mine øjne. For så havde de sagt noget andet. Men de sagde det for at advare mig imod den kommende dom. Derfor er jeg også nødt til at advare andre imod den kommende dom. Det kan jeg ikke nøjes med at gøre, ved at være “en flink fyr”. Jeg er nødt til at gøre brug af Guds ord. For det er skarpere end noget tveægget sværd. Det skærer i vores hjerter, når vi hører det. Og det hjælper os til omvendelse. Så brug Guds ord når du fortæller andre om vores vidunderlige frelser. Og brug ord, for det har Gud befalet os at gøre.