Categories
Kirke Omvendelse Synd vækkelse

Konsekvensen af at sige nej til forkyndelsen af evangeliet

Jeg har lovet at skrive hvorfor jeg har gjort så meget ud af aflysningen af Paul Washer på Pinsevækkelsens sommercamp. Det har ikke været noget jeg har haft lyst til at skrive om, så derfor har jeg kommet til at udsætte det nogen gange. For hvad jeg skriver her, ved jeg at der er nogen der vil misforstå. De vil tro at jeg er særlig ude efter pinsevækkelsen, og efter at sætte dem i et dårligt lys. Jeg kan ikke forhindre folk i at komme med sådanne anklager, men det er ikke min hensigt at være specielt efter pinsevækkelsen. Der findes gode kristne i den kirkeretning, og sagen er at jeg ved at det jeg skriver om pinsevækkelsen her, ligeså godt kunne være sket i andre kirkesamfund i dag. For dette er en tendens der ikke kun finder sted i pinsekredse.

Vi kan umiddelbart sige at lederne af pinsevækkelsens Sommercamp (PS) har ret til at vælge hvem de vil have. Men de har et ansvar som ledere. Det ansvar går ud på at give kristne som kommer på lejren god solid kristen undervisning og forkyndelse. Det har der været mangel på i flere år på PS. De gode forkyndere er langsomt blevet sat ud på et sidespor, og pt er der næsten ikke plads til de solide forkyndere på PS mere. Det er ikke kun mig der siger det, jeg ved at mange andre i pinsevækkelsen siger det samme.

Men når der kommer en som Paul Washer, der er kendt for at prædike det fulde evangelium, og man så vælger at aflyse det, så har det faktisk konsekvenser. Det viser bibelen, og det viser historien også. Som jeg har skrevet om i nogle indlæg for nylig (se her og her), så er en afvisning af en der forkynder evangeliet, ikke bare en afvisning af personen. Det er en afvisning af Jesus kristus, og hele evangeliet. Konsekvensen af at afvise evangeliet, er at man får noget andet. Så lad os se på hvad man kan få istedet.

“Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig og siddet i sæk og aske. Men det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere ved dommen end jer. Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! Den, der hører jer, hører mig, og den, der forkaster jer, forkaster mig. Men den, der forkaster mig, forkaster ham, som har udsendt mig” Lukas 10.13-16

De tre byer som Jesus her omtaler, lå ved Genesaret sø. Læg mærke til at jeg skrev lå. For de er der ikke mere. Man har fundet ruinerne af byerne, men der bor ikke nogen mere. Til gengæld er der en anden by som stadig ligger der. Det er Tiberias. Den kan man læse om i Johannes 6, og der kan man se at i den by, tog folk imod ordet, de fulgte Jesus. De forkastede Ham ikke, men tog imod Ham. At lige præcis den by stadig ligger der, mens de andre som Jesus kom med veråb over ikke findes mere, viser at der er konsekvenser. Men nu ved jeg, at der er nogen som mener at det ikke er nok bare at se på hvad bibelen siger. De vil se at det også gælder i dag, for at kunne tro det. Så lad os se lidt på det.

Vækkelsen man kunne have fået
Denne historie er gengivet fra en gammel prædiken fra 1991af den nu afdøde evangelist Aril Edvardsen. I Sydtyskland engang sidst i tyverne eller starten af trediverne, var der en pastor som begyndte at prædike evangeliet klart og tydeligt. Det medførte at der brød en vækkelse ud der. Folk omvendte sig og begyndte at tage deres liv med Gud meget alvorligt. Men da kirkens overordnede ledere fandt ud af hvad der foregik dernede i Sydtyskland, besluttede man sig for at stoppe det. Man forbød præsten at prædike som han gjorde, hvortil præsten spurgte om de da ikke var interesserede i vækkelse. Det var de ganske vist, men de sagde at det ikke var den slags vækkelse som de ville have. De ville have en vækkelse der var fokuseret på det nationale istedet. Man skal ikke have fulgt meget med i historietimerne for at kunne regne ud, at de fik national vækkelse. De fik en nationalsocialistisk vækkelse, og det var ødelæggende for ikke bare Tyskland, men hele Europa og mere til.

Men nu behøver der jo ikke bryde verdenskrig ud hver gang nogen siger nej til evangeliet. Det fungerer også på lavere niveauer. Jeg har arbejdet i flere kristne organisationer. Et af stederne, hvor jeg også prædikede som en del af min ansættelse, fandt man ud af at den måde jeg prædikede på ikke passede ind i den sædvanlige forkyndelse. Det der ellers blev forkyndt der, var diverse former for kristusløs kristendom. Sådan lidt “Jesus er din Dude” og “Gud elsker dig som du er” (hvilket jo skulle betyde at Jesus ikke havde brug for at sone vore synder på korset), eller “du behøver ikke læse i din bibel, for Gud taler til os igennem naturen og film i biografen” o.l.

Der prædikede jeg evangeliet så godt som jeg kunne, og Gud brugte det. For folk kom i syndenød, og spurgte “hvad skal jeg gøre for at blive frelst” og folk der troede de var frelst, fordi de havde gentaget en bøn ved et møde engang, begyndte at ransage sig selv for at finde ud af om de virkelig var frelst. Jeg har fået at vide at folk græd over deres egen synd, og at flere begyndte at tage deres kristenliv langt mere seriøst. Men der var også nogen som ikke mente at det var deres Gud jeg prædikede, for det var ikke den form for forkyndelse de var vant til. Det var specielt blandt personalet at man mente det. For at gøre en lang historie kort, så blev det besluttet at jeg ikke længere måtte forkynde om Jesus, eller undervise i kristendom. Man ville ikke afskedige mig, fordi man vist var godt tilfreds med det andet arbejde jeg udførte der. Forbudet mod fortsat undervisning og forkyndelse, skete på trods af at jeg havde prædiket og undervist i kristendom i flere år det sted. Man kunne ikke give mig en teologisk begrundelse, man sagde bare at man ikke brød sig om det. Og særligt ønskede man ikke at folk skulle få det dårligt med sig selv. Med andre ord de måtte ikke komme i syndenød, man ville hellere have en “glad kristendom”. Sagen var at jeg selvfølgelig ikke kunne være på en arbejdsplads der kaldte sig kristen, hvor der ikke var plads til at prædike historisk kristendom. Så jeg fandt et andet job istedet.

Jeg kan nu godt klare at blive modsagt, så jeg tager det ikke personligt at jeg blev forhindret i at prædike. Jeg har jo selv været med til at vælge en “branche” hvor man kan risikere at blive stenet. Og så galt var det jo ikke endt her. Men det sted har konsekvenserne af at afvise evangeliet, da det endelig blev forkyndt igen, vist sig tydeligt. Den arbejdsplads har i dag fået noget andet, fordi de sagde nej til evangeliet. Det de har fået er synd som de ikke kan få styr på. Jeg ved fra folk der fortsatte med at arbejde der, at man i dag ser at der er problemer med at folk der taler meget grimt, der er mangel på respekt for dem der har et ansvarsområde og der bliver taget stoffer og der er sexuel umoral, som jeg ikke ønsker at uddybe. Samtidig er der ingen konsekvenser af dette, for stedet fungerer ifølge nogen, som om der ikke er nogen lov. De ansatte melder sig syge og siger deres job op i stor stil, fordi det ikke længere er til at holde ud at være ansat der. De havde sagt nej til evangeliet da de hørte det, og fik noget andet.

Hvad har det med Sommercamp at gøre?
Det er lige præcis det der skræmmer mig ved at lederne af PS aflyser besøget af Paul Washer. Når den overordnede ledergruppe for PS vælger at få møderne med ham aflyst, så er det fordi de har undersøgt hvem han er, og jeg gruer for hvad det er de får istedet nu. For det er i forvejen ikke særligt godt det der bliver leveret på den camp, og det kan jeg dokumentere. Når der så kommer noget godt, vil man ikke have det. Man vil hellere have en “glad og frisk kristendom”. Men sandheden er at de får noget helt andet. Hvad der skete på min gamle arbejdsplads vil ske for mange i pinsevækkelsen snart. Fordi de sagde nej til evangeliet, får de istedet kaos. Ikke fordi jeg er en profet, men fordi bibelen og historien viser at det er konsekvensen.

Pinsevækkelsen som engang var kendt for at være en hellighedsvækkelse, vil udvikle sig til det modsatte. Der vil komme problemer med seksuel synd i menghederne, misbrug af stoffer og alkohol, mangel på respekt for lederne, og mangel på respekt for evangeliet. Og det vil ske fordi de ledere man har indsat, ikke kender evangeliet når de hører det, men istedet afviser det. For afvisning af evangeliet har en konsekvens, hvad enten vi vil det eller ej. Men læg mærke til hvad der vil ske i pinsevækkelsen igennem de næste tre år. Du vil blive overrasket hvor hurtigt frafaldet vil være.

Jeg håber og tror at der vil være menigheder i pinsevækkelsen, som vil vende sig bort fra denne udvikling. Menigheder som kan se at der er noget galt, og ikke længere kan se igennem fingre med det forfald som sker og vil ske. Men det kræver også at de melder ud at de ikke kan støtte den linie som mange af lederne i pinsevækkelsen desværre står for. Hvad angår den arbejdsgruppe som står for PS, så kan jeg ikke udtale mig om hvem af dem der kan høre Guds stemme, og hvem der ikke kan. Men dem som kan se at der er noget galt, burde tage sig sammen og vise deres modvilje og afsky for det der sker. Også selvom det kan betyde at de mister deres position og indflydelse i den gruppe. For det er langt vigtigere at kunne forsvare evangeliet, end at beholde sin “taburet”.

Categories
Evangelisation Kirke Synd

Tegn på en kirke drevet af Helligånden 2

Det første tegn på at kirken er drevet af Helligånden viste jeg i første del (se her). Der var forkyndelsen og dens indhold. Det hænger fint sammen med det næste tegn på at kirken er drevet af Helligånden. For hvis forkyndelsen er baseret på Guds ord, og peger klart på Jesus. Så vil det også få en betydning for dem der hører det. Det er hvad vi ser der sker efter Peters prædiken på pinsedag. Der står:

“Da de hørte det, stak det dem i hjertet, og de spurgte Peter og de andre apostle: »Hvad skal vi gøre, brødre?” Apostlenes gerninger 2.37

De var ikke upåvirkede af det de hørte. Det stak dem i hjerterne. De så hvem de selv var, syndere der havde brudt Guds lov, og stod strafskyldige overfor Ham. De oplevede det som sker under rigtige vækkelser, de så at de i sig selv var uden håb. “Hvad skal vi gøre?” er et af de mest normale spørgsmål som folk giver hvis de er i syndenød, fordi Gud drager på dem. Hvordan kan jeg undgå Guds straf, hvordan kan jeg få tilgivelse, og kan Gud overhovedet tilgive en som mig. Det er spørgsmål som vil dukke op hos folk i en kirke der er drevet af Helligånden. Både hos besøgende og faste kirkegængere. For Guds ånd blev sendt for at overbevise om synd. Og når Guds ånd virker sammen med ordet, så vil folk se at de er elendige, og uden håb i sig selv. For kun der kan de se at deres eneste håb er Jesus Kristus. Der kan man se behovet for omvendelse.

Man vil også se noget andet som vi ikke ser skrevet om på pinsedag, men andre gange at evangeliet bliver prædiket i bibelen. Man vil se at folk vil blive vrede, irriterede, fornægtende o.l. Et sted hvor vi kan se det er i Lukas 7.30 hvor Jesus siger.

“Men farisæerne og de lovkyndige forkastede Guds plan med dem og lod sig ikke døbe af ham.”

Dette blev sagt i relation til Johannes Døberen og hans forkyndelse. Den måde det bliver sagt på, viser at farisæerne faktisk vidste hvad Guds plan var for dem. Dvs at de vidste godt at Gud kaldte på dem. Men Jesus siger at de forkastede den plan. Det er også hvad folk der har fået evangeliet at vide klart og tydeligt, men som vælger at overhøre det gør. De siger nej til Guds plan. Det kan godt være de kalder sig kristne, men hvis de har sagt nej til Guds plan, så vil det ikke hjælpe dem på dommens dag. De er som farisæerne Jesus omtalte. Der er ikke nogen forskel.

Hvis evangeliet bliver forkyndt ordentligt i en kirke, så vil det også have denne effekt. Fordi Gud har valgt at virke ved sin ånd, når Hans ord bliver forkyndt. Det er nemlig et ord som man er nødt til at tage stilling til. Ikke sådan at forstå at folk skal tage en beslutning på stedet. Folk må godt få tid til at lade ordet virke i dem. Men det vil virke, og det vil medføre at folk enten siger ja til Guds plan, eller nej til Guds plan. Men for at kunne gøre det, skal man også vide hvad Guds plan er, og det er forkynderens opgave at gøre rede for det. Og så er vi jo tilbage ved første del af serien igen.

Men en kirke hvor forkyndelsen ikke stikker i hjertet, hvor der ikke længere bliver prædiket omvendelse fra synd, til Jesus. Det er også en kirke som ikke er drevet af Helligånden. For enten er man drevet af Helligånden, eller også er man ikke.

Categories
Evangelisation

Løbet tør for traktater

OBS: Dette indlæg kan godt misforståes som basunblæsning. Men det skal kun ses som en inspiration til at give evangeliet videre til andre. Jeg er ikke selv en udpræget evangelisttype. Det ved jeg fordi jeg kender folk som virkelig er evangelister med stort E. Men om man er evangelist eller ej, så kan man godt evangelisere. Vi behøver ikke alle gøre det lige meget, eller på samme måde. Men da jeg selv har brug for at blive opmuntret til evangelisation, tænkte jeg at dette indlæg kunne være med til inspirere andre.

Jeg var græsenke nogle dage i sidste uge. Så jeg havde alle tre børn alene hjemme, og tænkte jeg vi skulle tage ud og opleve noget udenfor huset. Så jeg sagde til dem at vi skulle en tur ned til havnen så de måtte tage noget tøj på der passede dertil. For det var ret blæsende den dag. Jeg selv tog en (synes jeg selv) pæn skindjakke på, som jeg ikke havde brugt i et stykke tid. Jeg plejer at have en pæn habitjakke på for tiden, som jeg føler mig godt tilpas i. Den er også fyldt op med de ting jeg plejer at have brug for. Som tegnedreng, kuglepen, traktater og businesscards etc. Men nu havde jeg min skindjakke på, og taget min tegnedreng med i dens lomme.

Efter turen på havnen og en is, spurgte jeg børnene om de ville med op og se et historisk sted som lå i nærheden. Det ville de gerne og så tog vi afsted. Efter at have undersøgt det historiske sted, kiggede vi på udstillingen. Der var ikke andre på det tidspunkt, det er ikke et historisk sted der bliver besøgt så meget udenfor turistsæsonen. Men så kom der en bus, fyldt med pensionister. En af de der busture for primært ældre folk der gerne vil have en tur, hvor de kan drikke noget kaffe, spise en kage, og måske få en lille snaps i kaffen (og det fik de). Så pludselig er der en stor mængde mennesker omkring mig, som alt andet lige er taget afsted på tur for at få tiden til at gå. Jeg tænkte automatisk at min gode ven Cameron som er udpræget evangelist, ville rende rundt og give traktater, da det var så åbenlys en god mulighed for at gøre dette. Men nu var Cameron ikke lige med. Der var kun mig. Så jeg stikker hånden ned i min højre brystlomme, hvor jeg plejer at have mine traktater. Der fandt jeg EN traktat. Der var kun EN enkelt tilbage. Det synes jeg jo var lidt slapt, når der nu var så mange mennesker. Så jeg lod børnene lege lidt mere og sagde så til dem at nu skulle vi hjem. Jeg satte dem ind i bilen og kiggede så efter i bildøren om der ikke var flere traktater der. Jeg plejer at have en god bunke der, men der var kun fire tilbage. Nåh det var da bedre end en. Så nu kunne jeg gå hen til nogle af dem og give dem nogle traktater så der var flere der kunne få, og så gjorde jeg det. “Hej og håber I nyder det dejlige vejr. Jeg har nogle gåder her som jeg godt vil give jer, og som kan give jer lidt at tænke over”. Fortalte dem ganske kort hvad det drejede sig om, og tog så og kørte hjem med børnene. Traktaten de fik er som regel en folk plejer at vise videre til andre. Så jeg havde det fint med at kunne give fire traktater ud. (Jeg beholdt den femte, for man ved aldrig om man møder en som man bare er nødt til at give en traktat).

Vær beredt
Men det var helt underligt pludselig at finde ud af, at man var ved at løbe tør for traktater. I de fleste af mine jakker er der traktater i, så jeg ikke behøver tænke på det. De er der bare. Men her kom jeg til at tage en jakke som ikke havde fået fyldt lommerne op for nylig, og ikke nok med det. Sidedøren i bilen var også ved at være løbet tør. Det var faktisk en ubehagelig situation. Sørg for altid at have en traktat på dig, du ved aldrig hvem du møder, og så er det godt at kunne give en evangelie-præsentation, som de kan tage med sig og læse, og som er lavet på en læsbar måde. Hov det mínder mig om at jeg har glemt at fylde bilen op. Sidedøren er stadig tom for traktater, det skal der lige gøres noget ved.

Her er Trish som er tilknyttet Way of the Master. Hun er i udpræget grad evangelist. Hun har gjort sin bil til en velsmurt traktatmaskine. Hun har måske gjort lidt meget ud af det, vil nogen nok synes. Men hun er ihvertfald beredt til tænderne med traktater. Du behøver nok ikke gøre ligesåmeget ud af det som hun gør. Men mon ikke vi er nogen som kunne trænge til at blive lidt inspireret af hendes begejstring for at forkynde evangeliet til de unådede?

Categories
Bibelen Kirke Prædikener

Tegn på en kirke drevet af Helligånden 1

Pinsen som vi fejrer i disse dage, er en fejring af kirkens fødsel. Det var på pinsedag for små 2000 år siden at Gud udgød sin ånd over de discipl,e der var samlet for at vente på Åndens komme. Det skete ret voldsomt, ved at der kom tunger af ild, og satte sig på hvert enkelt af dem. Så begyndte de at tale på andre tungemål, uden at vide hvad det var de egentlig sagde. Men folk som kom fra andre lande, kunne høre at de priste Gud på deres sprog, og de undrede sig. Nogle mente at de var fulde, fordi det virkede så vildt. Men så er det at Peter træder frem, og holder sin berømte pinsetale. Det er Peters tale der er værd at lægge mærke til, hvad angår tegn på at være en kirke der er drevet af Helligånden. Alt for mange har troet eller tror, at tegnet på at være en kirke drevet af Helligånden er at man taler i tunger. Dem der siger sådan glemmer at kigge på hvad det var Peter prædikede på pinsedag, for det er det sande tegn på at man er en Helligåndsdrevet kirke.

Hvad sagde han så?
Han prædikede Guds ord. Peter træder frem og siger at det der er sket, er hvad der er forudsagt i profeten Joels bog, og så citerer han fem vers fra Joels bog. Derefter fortæller han at Jesus som Gud havde sendt, havde de korsfæstet, og efter Han var død, oprejste Gud Ham fra de døde. Det bruger han så noget fra en salme af David til at underbygge, og forklare.Og så slutter han af med at sige:

“Så skal da hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I har korsfæstet, har Gud gjort både til Herre og til Kristus.” Apostlenes gerninger 2.36

Hvad var det så der var så specielt ved Peters tale? For det første så var forkyndelsen drevet og bygget op af Guds ord. Men det var samtidig et målrettet ord, for hans forkyndelse pegede på Jesus, og viste hvem Jesus er. Peter kom ikke med en masse filosoferen over hvordan Gud måske kunne være. Han begyndte heller ikke at tale om hvor mange gange Gud havde brugt ham til at helbrede folk, og hvor mange penge folk gav ham fordi de ville støtte en Guds mand. Han brugte heller ikke tid på at forklare at hvis man ikke talte i tunger ligesom han nu gjorde, så var man ikke en ordentlig kristen. Han talte slet ikke om at livet handlede om at have et mål, eller at man havde brug for at frigøre sit potentiale. Og absolut ingenting om at vi ikke ved hvad Gud mener fordi det skulle være svært at forstå Guds ord.

Istedet var det et klart og tydeligt Guds ord der blev forkyndt. Han holdt ikke noget tilbage, de fik at vide hvem Jesus er, og at de havde korsfæstet ham, og var skyldige i at have slået Guds søn ihjel. Altsammen baseret på det der stod i Guds ord i forvejen. Det at Peter brugte skriften som han gjorde, og viste at skriften peger på Jesus, og selv pegede på Jesus, er de primære tegn på at man er drevet af Helligånden. En kirke som ikke gør det, er ikke drevet af Helligånden, men noget andet. Eksemplerne som jeg kom med foroven illustrerer det fint kirker som ikke er drevet af Helligånden. Folk kan tale i tunger fra nu og og ti år frem, uden at der er noget Helligånd i det. Paulus selv taler imod at man skal gøre det, for han mente jo selv at det var vigtigere at undervise i ordet, end at tale i tunger (se første korinterbrev 14).

Første tegn
Så første tegn på at man er en kirke der er drevet af Helligånden er en forkyndelse der er bygget på Guds ord, viser hvad Guds ord siger og viser at ordet peger på Jesus og viser os hvem Han er. Men der er også et andet tegn på at man er en kirke drevet af Helligånden, og det tegn vil jeg vende tilbage til i næste afsnit i denne miniserie.