Categories
Falsk Lære Mirakler

Bedraget af en østers

Engang for mange år siden var jeg i Lanquedoc, nede i Sydfrankrig. Der oplevede jeg for første gang i mit liv at spise østers. Appetitlige ser de jo ikke ud, når de ligger der i en rynket skal, og ser ret slimede ud. Men jeg har det sådan med mad, at jeg ønsker empirisk erfaring med om det er værd at spise eller ej. Der var tre ting som blev serveret her. Østers, citron og den lokale hvidvin. Jeg dryppede lidt citronsaft på, hældte østersen ned i munden og smagte på hvidvinen. Og der skete et så. Jeg fik en vidunderlig åbenbaring. Dette var simpelthen så smukt og skønt at jeg fik en følelse af, at jeg ikke havde brug for andet end disse tre ting resten af mit liv. Jeg kan ikke forklare med ord hvad der præcis skete, men det var en berusende og opløftende smagsoplevelse som slog benene væk under mig.

Men selvom jeg havde denne vidunderlige følelse af at jeg ikke havde brug for andet en østers, citron og hvidvin resten af mit liv, så vidste jeg godt med min forstand, at det ikke passede. Ligegyldigt hvor godt det end smagte, og hvor godt det end passede sammen, så ville det ikke være nogen god idé at nøjes med denne menu. Jeg ville dø af fejlernæring med tiden. Det ville altså være skæbnesvangert af mig at efterleve den “åbenbaring” jeg havde i Lanquedoc.

Kristenlivet
Sådan bør det også være med kristenlivet. Kristenlivet er ikke kun en følelse. Men det er det efterhånden blevet til for mange, og bliver også omtalt på den måde af nogen. For nogen er det ligefrem blevet til at hvis man ikke har nogen kraftige åndelige oplevelser, så er det tæt på at man bliver anset for ikke at være en kristen (hvilket er en gang ubibelsk vrøvl). At have en åndelig oplevelse er ikke nødvendigvis dårligt. At blive frelst og født på ny, er nemlig den ultimative største åndelige oplevelse man kan have som menneske. Men hvis den åndelige oplevelse ikke er i overenstemmelse med Guds ord, så er det kun en oplevelse, og ikke noget jeg kan bygge på. Ligegyldigt hvor stærkt den oplevelse så end var.

Her kunne jeg godt komme med mange eksempler, både gralle og skøre eksempler. Der er eksempelvis den med præsten der oplevede at gud sagde til ham, at Helvede ikke eksisterede alligevel. Men at alle mennesker kom i Himlen. Han var så overbevist om det, at det blev det han prædikede i kirken. Førhen havde han (så vidt vides) prædiket evangelisk. Hans menighed forsvandt ligeså stille og roligt, og til sidst måtte han lukke kirken. Men igen, hvorfor komme i kirke og høre om noget som ikke har den ringeste betydning alligevel. For hvis vi kommer i Himlen allesammen, så kan jeg jo leve mit liv som jeg selv vil. Jeg har ikke længere brug for en præst til at fortælle mig noget. Præsten her byggede mere på sin åbenbaring, end på Guds ord. Han ville ikke engang lade sin åbenbaring teste af Guds ord. Hans følelse mente han var mere troværdig.

Eller den med kvinden som i lang tid havde ønsket at Gud talte til hende. Hun tager så i sin afmagt med til at møde med en profet, som sjovt nok giver hende et ord, som han påstår var fra Herren. Hun bliver så glad, og begynder at stråle så meget at hendes præst spørger hende hvad der dog er sket. Hendes svar var at Gud havde talt til hende. Hvortil præsten svarede jamen det var da dejligt, hvad har Han så sagt til dig? Gud skulle så have sagt til hende at hun skulle blive missionær i et afrikansk land, og tage derned snart. Præstens fornuftige reaktion på det var: Det der er ikke fra Gud, og du skal omvende dig fra det. For kvinden var gift, havde hjemmeboende børn, og bibelen siger at hendes opgave var at tage sig af hendes opgaver som hustru og moder. Der var ikke noget der frigjorde hende fra hendes familie til at tage til Afrika.
Hendes første reaktion på denne formaning var vrede, for Gud HAVDE TALT. Men efter nogen dage vendte hun tilbage til sin præst og bad om tilgivelse. Hun kunne godt se, at det hele blot var en åndelig oplevelse (men ikke fra Helligånden). Men hun havde sådan gået og tørstet efter Guds tale. Men hendes kendskab til Guds ord, og en fornuftig frimodig præst, hjalp hende ind på rette spor.

To vidner
Vi kan ikke forlade os alene på åndelige oplevelser. Her er det ligegyldig hvor stærke de end kan være, for jeg ved om mange der har haft meget voldsomme oplevelser, som har været dæmoniske. Deres styrke er ikke med til at godkende dem. Vi er nødt til at have en rettesnor, til at vurdere de ting der opleves, og det er Guds ord. Følelser alene gør det ikke, men hvis følelsen er i overenstemmelse med de troværdige skrifter, så har vi noget vi kan bygge på. Der skal være to vidner, som skriften også gentagne gange siger.

Categories
Kirke Synd

Når kirken ikke advarer imod synd

En kirke der ikke advarer imod synd, er en kirke som lader folk gå vild. Konsekvensen af dette er at folk som tror de er frelst, går fortabt fordi de ikke er blevet advaret imod den kommende dom. En advarsel som præsterne er kaldet til at give. Men som kun få af dem er gudsfrygtige nok til at kunne. Men udover at folk går fortabt, så medfører det også at kirkerne bliver fyldt op af folk der lever i synd, og ikke bærer sandt vidnesbyrd om Kristus. Det er ikke uden grund at folk i verden kalder kristne for hyklere.

En kirke der ikke prædiker imod synd, er ikke en kirke der står fast på Guds ord. På trods af at præsten kan se meget religøs ud, og holde meget fine og smukke prædikener om skønheden i livet og hvad man ellers kan sige som lyder godt, men ikke har evangelisk indhold. Hvis præsten ikke prædiker om de ting som Helligånden blev sendt for at overbevise os om, så er det ikke en præst der er ledt af Gud, men sit eget kød. De ting som Helligånden skal overbevise os om, er synd, dom og retfærdighed. Uden en overbevisning om disse, er der ikke nogen grund til at omvende sig. Uden nogen grund til at omvende sig, er der ikke nogen grund til at være en kristen. Uden grund til at være en kristen, er der ikke nogen grund til at have en kirke. Disse kirker som ikke prædiker synd, dom og retfærdighed, er måske kirker i menneskers øjne. Men er det ikke langt vigtigere at være en kirke der lader Guds vilje være afgørende for forkyndelsen, istedet for menneskers ønsker? Er det ikke vigtigere at kirken er ledt af præster der frygter Gud, og ikke mennesker?

Categories
Falsk Lære Kirke

Tozer om moderne tro

Der er sket noget med den lære om retfærdiggørelse ved tro, som Luther overleverede os. Hvad det er, der i virkeligheden er sket, er vanskelig at blive klar over. Det træder ikke klart frem som et ja eller nej, et tydeligt sort eller hvidt. Det er meget vanskeligt virkelig at få fat på, men det, der er sket, er så alvorligt og væsentligt, at det har forandret eller er på vej til at forandre hele det evangeliske syn. Hvis det får lov at fortsætte, kan det meget vel vende helt op og ned på kristendommen og i stedet for vore fædres tro sætte noget helt andet ind. Alt dette kommer så gradvist og fremtræder så uskyldigt, så det vanskeligt bliver bemærket. Enhver, som vil bekæmpe det, vil blive beskyldt for at kæmpe mod vindmøller som Don Quixote.

Den “revolution”, som stille, men sikkert har sneget sig ind, har bevirket, at ordet “tro” har fået en helt anden betydning. Lidt efter lidt har ordet skiftet mening fra, hvad det oprindeligt stod for, til det, vi ser nu. Forandringen er så snigende, at den næppe bliver erkendt, og ikke én rejser sig mod den og advarer. Men de tragiske følger ser vi rundt om os.

Af A. W. Tozer.

Categories
Falsk Lære

Joel Osteen spiser ikke grise

En af mine venner på Facebook, gjorde opmærksom på denne video, hvor vi endnu engang ser Joel Osteen misbruge prædikestolen. Med misbrug mener jeg at han bruger den til al mulig andet end at prædike evangeliet om Jesus Kristus. Han har denne gang ført os tilbage til moseloven istedet. For denne gang handler det om at man ikke skal spise svinekød. Det kan godt være at han har nogle argumenter her som lyder godt. Men det viser desværre at Joel Osteen har mere forstand på grises fordøjelsessystem, end han har tjeck på bibelen. For kendte han sin bibel burde han vide, at kristne kan spise både grise, okse, kanin, og ja selv krokodillekød i dag. Og gøre det med god samvittighed. Vi er ikke under loven mere, og da slet ikke moseloven.

Jeg ved om flere der har set GodChannel, som er blevet påvirket af disse forkvaklede forsøg på at få kristne tilbage til loven. For det er ikke første gang at man kan høre en trosprædikant tale om dette emne. Her ser vi Benny Hinn gå planken lidt længere ud i hans forsøg på at få kristendom til at handle om alt muligt andet end kristendom. Jeg kan kun undre mig over at folk anser disse mænd for at have en større tro end andre. Der er jo reel ikke nogen forskel på det de siger, og det man kan høre hos Oprah Winfrey og Dr. Phil.

Min ven Cameron Buettel bliver nogen gange kritiseret for at gøre det modsatte af Joel Osteen og Benny Hinn. Han blver nemlig anklaget for at prædike for bibelsk. Men er det da ikke at foretrække frem for at få os tilbage til loviskhed? Du kan høre et eksemepl på Camerons bibelfunderede forkyndelse på dette link: Cameron Buettel.

Categories
Evig dom Hvem er Gud? Korset Omvendelse podcast Prædikener

Cameron Buettels prædiken på Oaselejr

Der er flere der har undret sig over at se Cameron Buettel på prædikantlisten til Oaselejr i år. Oase gik jo offentligt ud i 2006 og sagde at retfærdiggørelse af tro ikke var et vigtigt område (som svar på kritik af at de havde inviteret in romersk katolsk forkynder). Dem der kender Cameron ved at han lægger stor vægt på retfærdiggørelse af tro, og bestemt ikke anser den for uvigtig. Så hvad prædiker man sådan et sted hvis man er evangelisk? Evangeliet selvfølgelig, og da jeg har fået mulighed for at viderebringe prædikenen, kan du nu høre hvordan Cameron gjorde det.

Hvis du ønsker at høre mere af Cameron, ligger der 2 prædikener omkristne myter på dette link: 10 kristne myter.

Categories
Bibelen Livet som kristen

De gode nyheder er klare 4. Hvilken glæde?

I de foregående af snit har jeg gennemgået hvordan vi skal forstå den bibelske fred og frihed. At beskrive den bibelske glæde kræver lidt mere. For her er der faktisk tale om en reel følelse. Men samtidig er det en følelse som kan være både bibelsk baseret og forkert baseret. Lad os starte med at se på den bibelske. Johannes skriver i første Johannes 1.1-4 følgende:

“Det, som var fra begyndelsen, det, som vi har hørt, det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og vore hænder rørte ved: livets ord – og livet blev åbenbaret, og vi har set det og vidner om det og forkynder jer det evige liv, som var hos Faderen og blev åbenbaret for os – det, som vi har set og hørt, forkynder vi også for jer, for at også I kan have fællesskab med os; og vort fællesskab er med Faderen og med hans søn, Jesus Kristus. Dette skriver vi, for at vor glæde kan være fuldkommen.”

Johannes siger her at vores glæde kan være fuldkommen. Samtidig har han beskrevet hvorfor den kan være fuldkommen. Det skyldes nemlig budskabet vi har fået, evangeliet. Det at vi har fået fællesskab med Gud igen, at vi er kommet tilbage til vores oprindelige formål, nemlig at leve for Gud og tilhøre Gud, og være sammen med Ham i al evighed. At vi har fået det, er der grund til at glæde sig over. Samtidig er glæden også en af åndens frugter, som vi kan læse i Galaterne 5. Så det er ikke bare noget vi kan gøre til et juridisk begreb som vi kan bygge på. Der er tale om en reel følelse af glæde. Men der er også den forkerte glæde. Den finder vi i Jesu fortælling om sædemanden. Hvor Han fortæller om de korn der blev kastet på klippegrund, som voksede hurtigt op, men blev svedet af solen. Der står om dem at:

“Det, som blev sået på klippegrund, det er ham, der straks tager imod ordet med glæde, når han hører det; men han har ikke rod i sig, han holder kun ud en tid, og når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder han straks fra.”

Noget som man burde lægge mærke til her, er det at de STRAKS tager imod ordet med glæde. Der er ikke tale om at de har nogen form for reflektion. Der har ikke været nogen tid til at tænke over hvad det indebærer at tage imod ordet. Man tager blot imod det, fordi det lyder godt, og tænk man får endda glæde, fred og frihed, for det er man jo blevet lovet, (kunne være et argument for sådan en hurtig omvendelse). Men som Jesus siger, når trænglser og forfølgelse kommer, så falder de straks fra. Ligeså hurtig som de tog imod ordet. Ligeså hurtig falder de fra. Lyder desværre meget som en stor del af dem der bliver “frelst” på de store vækkelsesmøder. For der er næsten aldrig nogen af dem der kommer næste søndag i kirken. Og dem der kommer næste søndag bliver der meget ofte kun en kort tid. Dem der forbliver i kirken efter disse vækkelsesmøder, er kun ganske få. Størstedelen falder fra når der kommer trængsler og modstand.

Men Jesus har selv forklaret hvad der er galt her. Disse mennesker har ikke vurderet omkostningerne, de tager for hurtigt imod, og lader ikke ordet og budskabet få rod. Jesus siger jo selv at hvis man skal gå i krig, så må man vurdere om man har råd til omkostningerne ved den krig. Eller at hvis man vil bygge et tårn, at man så skal vurdere om man har ressourcerne til at bygge det (Lukas 14.28-33). Sådan er det også med kristenlivet. Hvis vi ikke har tænkt over om vi er parat til at betale de omkostninger det indebærer at være en kristen, så bør vi tænke lidt mere over det før vi vælger Kristus. Det er en vigtig beslutning, som man godt må tænke ordentligt igennem. Ikke dermed sagt at man skal blive ved med at udskyde det, men få tænkt godt igennem hvorfor vi bør give os selv til Ham, også selvom det indebærer nogen timelige omkostninger.

For omkostningerne er kun timelige. De er der kun en kort stund, sammenlignet med evigheden. Men når vi har evigheden for øje, så er det faktisk ikke nogen særlig høj pris vi betaler. Og når vi har evigheden for øje, og kan se hvilken evighed det er vi har fået med Ham, så er der grund til virkelig at glæde sig!

Categories
Bibelen Korset Livet som kristen Synd

De gode nyheder er klare 3. Frihed til hvad? (eller fra)

Begrebet “Frihed i Kristus” er efterhånden blevet så udvandet, at vi ikke ved hvad det er for en frihed vi har i Ham. Det er blevet til en følelse af frihed, som vi kan få til at betyde næsten hvad som helst. Et eksempel på det er når man står og synger med på Hillsongs “I am free”. Deri synger man i omkvædet følgende:

“I am free to run
(I am free to run)
I am free to dance
(I am free to dance)
I am free to live for you
(I am free to live for you)
I am free
(I am free).”

Hillsong (eller Jared Anderson) har her valgt at give en fokus på frihed til at løbe, danse og leve (for Jesus vil de vil sige), og så lidt mere frihed igen. Men deres definition af frihed er diffus, og ikke engang tæt på den frihed som Kristus kaldte os til. For det har aldrig nogensinde været en frihed som gav os ret til at løbe og danse. Hvilket i sig selv er et rigtig dårligt argument for at takke for frihed. “Hurra jeg er fri til at løbe” er ikke et godt argument, men noget der er godt til at bruge til at manipulere en forsamlings lyst til at leve sig ind i en sang. Jeg har før set unge folk stå og løbe på stedet, mens de sang disse strofer om en diffus frihed.

Nej, Den frihed Kristus har kaldet os til må vi finde i bibelen. Når vi læser om den frihed, bliver den eksempelvis gange sat i forbindelse med det modsatte af frihed nemlig trælleåg. Som her hvor Peter i hans andet brev kapitel 2.17-20 skriver:

“Disse mennesker er udtørrede kilder og tåger, der jages af stormen, og dystert mørke venter dem. De bruger opblæste og tomme ord, og ved hjælp af deres udsvævelser forfører de i kødeligt begær andre, som lige har gjort sig fri af de folk, der lever i vildfarelsen; de lover dem frihed, skønt de selv er slaver af fordærvelsen; for det, man ligger under for, er man slave af. Hvis mennesker gennem erkendelsen af vor Herre og frelser, Jesus Kristus, har gjort sig fri af verdens urenhed, men igen lader sig besnære og overvinde af den, er det sidste værre for dem end det første.”

Her taler Peter om de falske profeter, og advarer imod dem. De falske profeter lover godt nok frihed, men reelt set er det trælleåg man kommer ind over. Vi ser også at Peter siger at noget af det vi er sat fri af, er verdens urenhed. Da Kristus har gjort os fri af verdens urenhed. Så der er altså tale om noget med synd her.Paulus taler også en del om friheden i Kristus. Det ser vi særlig i Galaterbrevet hvor han skriver:

“Til den frihed har Kristus befriet os. Stå derfor fast, og lad jer ikke atter tvinge under trælleåg!” Galaterne 5.1

Den frihed som Paulus omtaler her, er den vi har når vi er er født og lever i den pagt som Gud har tilvejebragt for os. En frihed hvor vi ikke længere er under trælleåg. Trælleåg som viser sig ved nærmere gennemsyn, at have at gøre med loven, og synden. For da vi ikke tilhørte Jesus, men var djævelens børn, var vi dels slaver af synden, og ville blive dømt under loven. Ikke nogen god sammensætning. Tænk engang at være slave af at bryde Guds lov, og så samtidig være tvunget til at blive dømt under den lov. Det var en situation som kun ville blive værre og værre for os. Men når vi har omvendt os til Kristus, og vores liv tilhører Ham, så har vi udover frelsen, også fået del i to vigtige ting.

Dels er vi ikke længere slaver under synden. Ikke dermed at forstå at vi ikke kan synde og fejle mere. Men vi kan ikke leve i synd, og svælge os i den som vi gjorde før. Vi har ikke længere lyst til det, fordi vi har fået en ny natur i Kristus. (se mere her).Og dels skal vi ikke længere dømmes under loven. Hvis vi er i Kristus (dvs tilhører Ham, og Han er vores Herre) så har Han taget vores straf på sig. Vi står ikke længere alene på dommens dag. Vi kan ikke længere blive anklaget, For Jesus har betalt vores straf, og betalt den fuldt ud. Vi er altså frie fra at blive dømt under loven. Og det giver en enorm frihed. Ikke til at synde som Paulus advarer os om, men til at leve som Gud har kaldet os til. Det betyder heller ikke ligesom antinomianisterne siger at der ikke er nogen lov mere. Men at vi har fået frihed til at fejle, forsøge og leve som børn af Gud, der prøver med alle de fejl vi nu engang har. Det er ikke en diffus frihed, som jeg skal forsøge at gøre til en frihed til at løbe og danse eller lignende forkvaklede forsøg på at beskrive friheden i Kristus. Det er en konkret frihed som gør at jeg ved hvad jeg har at glæde mig over.

Lad mig slutte af med dette. Friheden i Kristus er så stor, at vi nu har kollosal (ja nærmest ufattelig) meget plads til at fejle, samtidig med at det ikke er en frihed til at leve i synd. Præsten Johannes Møllehave tror jo faktisk på at Jesu kors giver ham frihed til at leve i promiskuøsitet. Så selv præsteuddannede kan have et forkert syn her. Men når jeg skriver at der er meget plads til at fejle, så er det fordi at vi nogen gange kan indskrænke friheden i Kristus, til en frihed der giver os mulighed til at prøve at leve så godt vi nu kan. Men hvis det var tilfældet, så ville vi alle være fortabt. For hvem af os har virkelig (ja, jeg mener virkelig) gjort alt hvad vi kan, for at leve som gode mennesker? Har det ikke altid været muligt for os at gøre det bare lidt bedre? Og hvis vi havde muligheden for det, så er det fordi vi ikke har gjort vort bedste. Sandheden er at det er ufattelig sjældent, hvis det overhovedet nogensinde er sket, at jeg har gjort mit absolut alleryderste bedste. Så jeg har i sandhed grund til at takke Gud for den frihed jeg har i Kristus, og for at den kan defineres, så den kan forståes og efterleves.

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Livet som kristen Omvendelse

De gode nyheder er klare 2. Fred med Gud

Fred kan være mange ting. Vi kan tale om fred i verden, fred i hverdagen, fred på arbejdspladsen osv. Men den bibelske fred er vigtig at kunne kende fra andre typer af fred. For det er den type fred mennesket har brug for. Lad os starte med at se på hvorfor vi har brug for fred ifølge bibelen.

At lyve
Enhver der er født i denne verden, bliver født med et oprør imod Gud. En lyst til at gøre hvad vi selv vil, og ikke ære Ham der har givet os liv. Et sådan liv medfører brud på Guds lov, og gør os til skyldige forbrydere overfor Gud. Vi kan måske sige “jamen det er da ikke så galt med mig. Jeg har måske løjet nogle gange, men det er da ikke noget særligt”. Vi har en tendens til at gøre løgn til en mindre synd, som gør at vi måske kan have svært ved at se os selv som forbrydere i Guds øjne. Men det er fordi vi har en forkert forståelse af hvad løgn er.

Lad mig komme med en illustration. Hvis jeg lyver overfor mine børn, så bliver de måske sure på mig. Hvis jeg lyver overfor min hustru, så kan det være at jeg kommer til at sove på sofaen istedet. Hvis jeg lyver overfor min arbejdsgiver, kan han fyre mig. Hvis jeg lyver overfor en dommer, kan han sætte mig i fængsel. Men hvis jeg lyver overfor Gud, så kan Han sende mig til evig straf i Helvede. Desværre fungerer løgn således at en løgn overfor mennesker, også er en løgn overfor Gud. Dertil viser bibelen også at Gud tager løgn meget alvorligt. Se blot på ægteparret Ananias og Safira der løj overfor Peter i apostlenes gerninger 5.1-12. De døde på stedet da deres synd blev afsløret. Det var vel at mærke under den nye pagt dette skete. Så Gud tager løgn meget alvorligt, også under den nye pagt. Så alvorligt at løgnere bliver anset som fjender af Ham, ikke som venner. Ellers ville Han jo ikke putte løgnere i samme kategori som mordere, troldmænd og utugtige, som der står i Johannes Åbenbaringen 21.8:

“Men de feje og troløse og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne skal få deres lod i søen, der brænder med ild og svovl; det er den anden død.”

Men hvem af os kan sige at vi aldrig har løjet? Og har man en gang løjet, så er man en løgner, og dermed fjende af Gud. Desværre for mig er Gud en almægtig Gud, og derfor en modstander som jeg ikke har skyggen af en chance for at overvinde. Jeg har tabt på forhånd. Jeg har kun en mulighed, og det er at få fred med Ham. Men da Gud også er en retfærdig Gud, kan Han ikke bare stifte fred med mig, og se igennem mine forbrydelser. Gud kræver retfærdighed. Men samtidig ved Gud også at jeg ikke på nogen måde vil være i stand til at betale den straf som jeg fortjener. Derfor har Han skaffet mig adgang til fred med Ham, ved Jesu stedfortrædende offer på korset. Jesus tog min straf der, og betalte for mig, så hvis jeg tilhører Ham, er min synd betalt fuldstændig. Det bliver til realitet i mit liv, den dag jeg har givet mit liv til Jesus Kristus. Så mit liv ikke længere tilhører mig selv, istedet er Han blevet min Herre.

Når Han er min Herre, og jeg lever med Ham som Herre, så har jeg fået fred med Gud. Så er der ikke længere fjendskab mellem Ham og mig. Også selvom der er noget i mit kød der stritter imod. For på trods af det, så tilhører jeg Ham, og har fået fred.

” Men nu, da I er i Kristus Jesus, er I, som engang var langt borte, ved Kristi blod kommet nær. For han er vor fred. Han gjorde de to parter til ét, og med sin legemlige død nedrev han den mur af fjendskab, som skilte os.” Efeserbrevet 2.13-14

Så den fred bibelen omtaler, er ikke en diffus fred. Heller ikke blot en følelse af fred, som nogen gør det til. Det er en konkret fred jeg har fået med Gud, fordi jeg ikke længere er fjende af Ham. Jeg er Hans barn istedet, og har fundet tryghed hos Ham.

Categories
Bibelen Livet som kristen Troens forsvar

De gode nyheder er klare 1. Ikke kun en følelse

Frihed, glæde og fred i Kristus er blevet sådan nogle floskler, som vi siger uden at definere hvad det er for en frihed, glæde og fred vi har fået i Ham. Men hvis vi ikke kan forklare disse begreber og hvorfor vi har fået dem i Ham, så bliver det kun til diffuse følelser som ikke giver mening. Kun en en subjektiv en. En subjektiv følelse er vel at mærke ikke en der er troværdig, eller egnet at bygge på for andre. Bare fordi jeg har oplevet noget, behøver det ikke være rigtigt. For i så fald vil de folk som har åndelige oplevelser i New Age bevægelsen have en ligeså god argumentation for at deres overbevisning er sand, som den kristne har. Vi vil da være i en relativistisk problemstilling, fordi vi vil sige at alt hvad vi oplever vil være sandt. Også selvom det vi hver især oplever vil modsigelse hinanden. Men det kan ikke være alt der er sandt, slet ikke når en stor del af det er modsigelser.

Så hvis jeg siger at jeg har fundet frihed, glæde og fred i Kristus, så er det ikke troværdigt hvis jeg kun har fået det som en ren følelsesmæssig tilstand. Det er troværdigt fordi jeg kan finde ud af hvordan jeg har fået det, hvorfor jeg har fået det, og hvad det betyder at jeg har fået det. Det kan jeg kun finde ud af ved at søge i bibelen. Når jeg kan gøre det, og ikke kun pege på det som en personlig oplevelse jeg har haft, så kan vi tale om at det skaber en troværdighed. Fordi vi nu har to vidner. Os selv og Guds ord.
Jeg vil i de næste indlæg definere hvorfor jeg har fundet fred med Kristus, hvad det er for en glæde jeg har fået i Kristus og hvordan jeg skal forstå den frihed jeg har fået i Kristus.Det er reelt set ikke stor teologi, men noget enhver genfødt kristen som har studeret Guds ord, burde kunne forklare. Desværre har vi mange steder glemt dem og gjort dem til floskler istedet. Faren ved det er at vi mister evnen til at kunne forsvare, og forklare det vi tror på. Men det er faktisk noget vi er kaldet til at vide, som Peter skriver i første Peters brev 3.15:

“men I skal hellige Herren Kristus i jeres hjerte og altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har”

Næste del bliver om den fred vi har fået i Kristus.

Categories
Falsk Lære Korset

Når legalisme bliver til kristendom

Legalisme har altid været en fare for kirken. Den lære der siger at vi i egen kraft kan gøre os gode nok til Gud. Noget som mange nok i sit klare udtryk vil afvise. Men det er ikke altid den er så klar i sit mæle, den kommer ofte ganske subtilt. Så den kan være svær at vurdere lige på stedet. Men hvordan kan den så se ud?

Legalismen fokuserer på gerninger, men kan få det til at lyde som om det er hellighed der er tale om. Men hellighed kommer fra Herren, hvilket bringer gode gerninger i den der er født på ny. Men gerninger som skal få os til at se ud som om vi er hellige, er en form for bestikkelse man forsøger at give til Gud. Da Gud er en retfærdig og Hellig dommer, kan Han ikke tage imod bestikkelse. For Ham vil det svare til at Han er nødt til at øge sin straf, siden man kunne tro at Han kunne bestikkes.

Nu mener jeg ikke at det er forkert at fokusere på den kristnes gerninger. Så længe korset er en central del af forkyndelsen. Men hvis korset ikke er en del af forkyndelsen, og der er meget fokus på gerninger (som kan lyde hellige), så har forkyndelsen fejlet og istedet blevet legalistisk. Her skal genfødte omvendte kristne passe på, hvad de tager for gode varer. For mange af os der faktisk er forvandlede, og tilhører Jesus Kristus, vi savner at se mere hellighed i vore egne, andres og i menighedernes liv. Så når vi hører en tale om hellighed, kan vi nemt blive for begejstrede. Det må vi bestemt også godt blive begejstrede over at høre. Jeg har glædet mig de gange jeg har hørt forkyndere tale om hellighed, og gjort det godt. Det har været meget opbyggende at høre den slags, særlig hvis man ikke var vant til at høre den slags i kirken. Men hvis der er tale om en hellighed som ikke fokuserer på Jesu kors, eller minimerer Jesu kors, så er vi i problemer.

Eksempel
Jeg vil gerne illustrere med et eksempel. John Bevere som lige har været i Danmark synes jeg desværre er et lidt for godt eksempel herpå. Bevere er uden tvivl ret vidende om mange ting i bibelen. Men reelt set er det legalisme han prædiker. Han er en del af trosbevægelsen, hvilket er nok til at han ikke skal inviteres til evangeliske kirker, eftersom trosbevægesen bygger på falsk lære. Bevere er dog nem at forfalde til hos overgivne kristne, da han lyder lidt som trosbevægelsens svar på Paul Washer. Der er faktisk flere af de samme elementer i begges forkyndelse. Vel at mærke posistive elementer. Men hvor Paul Washer forkyndelse har en klar fokus på Jesus og Hans værk på korset, så har Beveres forkyndelse en uhyggelig fokus på vores liv, og hvordan vi skal leve det. Det er tankevækkende at vide at flere af de kirker som godt vil have John Bevere til at komme, ofte er dem som taler imod at bruge loven i evangelisationsøjemed. Alligevel vil de gerne have en mand der bruger loven i ekstrem grad, men har et meget lavt forbrug af evangeliet. Efter at have hørt John Bevere, og særlig efter at have hørt en prædiken der hedder Works, er jeg faktisk ret rystet over hvor langt væk Beveres forkyndelse er fra doktrinen retfærdiggørelse af tro. En doktrin som reformatorerne var villige til at dø for.
Hvis man ikke vil høre en hel prædiken med ham, men se et klip hvor han fokuserer på hellighed, med manglende fokus på evangeliet, kan man se et klip her. Udover at forkyndelsen er legalistisk, er han også manipulerende med alt hans forsøg på at få respons fra publikum. Men det er nok noget der kommer fra hans trosbevægelsesbaggrund.

Hvis man ønsker at høre prædikenen “Works” kan den høres på dette link:Works af John Bevere