Mine børn skal lære om Gud. Derfor holder vi daglig bibelandagt. Det er ikke noget vi altid har gjort, fordi jeg i min uvidenhed ikke fandt det nødvendigt. Jeg mente at den slags skulle mine børn selv sørge for, når de fik “lyst” til det, og desuden fik de vel også en vis portion bibelundervisning i kirkens søndagsskole. Men jeg kunne godt høre på flere af de prædikanter jeg lyttede til, at det ikke var en måde at være far på. Jeg har et ansvar for at undervise min familie i Guds ord.
Det gælder hvad enten man er prædikant eller ej. Den kristne faders rolle er at give sin familie et godt og solidt indblik i Guds ord, så de kan vide hvad der står, og hvad det betyder. Det her handler ikke om at tvinge sine børn til at blive kristne. For jeg kan ikke frelse mine børn. Det er kun muligt for mine børn at blive kristne den dag Gud kalder på dem, og de da omvender sig til Jesus Kristus. Men det kan jeg til gengæld forberede dem på istedet.
Men hvorfor bruge tid på at undervise dem i ordet, hvis det ikke er med til at give dem frelse? Det tror jeg der er mange gode svar på. Men jeg kan for en gangs skyld pege på min egen oplevelse. Jeg er ikke opvokset i et kristent hjem. Min mor var romersk katolsk new age agtig, mens min far var ateist. Desuden var de skilt. Så ikke noget godt udgangspunkt for mig, for jeg voksede op i et hjem uden andagt. Men da jeg skulle finde en ny efterskole for 10ende klasse, fandt min mor en kristen efterskole til mig. Det blev Hedemølle i Bjerringbro. Udover at jeg der fik noget ret god faglig undervisning (Hedemølle har i dag en af de bedste gennemsnitskarakterer i Danmark) så fik jeg også en ret god bibelundervisning. Det var ikke altid jeg fandt den lige spændende, men jeg hørte efter og der var flere ting der satte sig fast.
Noget der særlig gjorde indtryk på mig var da vi skulle se John Bunuyans Pilgrimsvandringen som filmatisering. Den skar ind i mit hjerte, da den var så tydelig at jeg vidste præcis hvad den handlede om. Men efter et år på Hedemølle, var jeg stadig ikke en kristen. Jeg spildte istedet fem år af mit liv på hash og alkohol.
Men lad mig gøre en lang historie kort. Da Jesus så kaldte på mig, og jeg til sidst omvendte mig fra mit eget liv, og gav mig over i Hans hænder blev jeg født på ny og frelst. Jeg fik et helt nyt liv. To måneder senere tog jeg så på bibelskole (det var meget normalt dengang at man hurtigt kom på bibelskole hvis man var nyfrelst). Der gik jeg sammen med folk der både var vokset op i kristne kredse, og folk der som mig selv var nyfrelst. Her fandt jeg ud af at jeg faktisk kendte til de grundliggende byggesten for kristendom i forvejen. Noget som tilsyneladende ikke var så velkendt hos folk dengang. Jeg var selv lidt overrasket over at min viden om Gud, og om bibelen var af en sådan størrelse at jeg nemt kunne snakke med om teologiske emner. Ikke sådan at forstå at jeg havde dyb teologisk forståelse, nej men jeg havde et overblik.
Det skyldtes ikke mig selv at jeg havde det. Men at jeg før jeg blev frelst var blevet godt og grundigt introduceret for den kristne tro. Vel at mærke på en god måde der gav plads til selv at reflektere over det der står i bibelen. Jeg havde fået en god basis med som jeg kunne forholde mig til, og bruge til at spille bold op ad med de nye indtryk jeg fik som kristen.
Giv dem indsigt
Det er det samme som vi forældre kan give vore børn. Vi ved ikke hvornår Gud frelser dem. Men vi kan give dem et fundament at kende Gud på, så når de engang bliver kristne, også har en viden om Gud der gør at de har nemmere ved at vide hvad de tror på og hvorfor. Det sidste her tror jeg har større betydning end vi lige selv går og tror. For det er langt nemmere at holde fast i troen, hvis vi ved hvorfor den er sand, og hvorfor den er værd at holde fast i. Det er noget jeg ønsker at gøre mine børn parat til.
Kommende prædiken
På bibellejren som vi holdt i sommer, holdt Henrik Mortensen en undervisning om familiens bibelandagt. Noget jeg havde bedt ham om at gøre, da han på dette område har vist en stabilitet og disciplin som kun sjældent ses, og ikke er en jeg kan leve op til, men som jeg ser som forbilledlig. Den prædiken vil jeg se frem til at lægge ud her på bloggen, når den er færdigredigeret. Han kommer ind på dette desværre glemte emne på en langt bedre måde end jeg gør. Så den kan læserne se frem til at høre. Men indtil da, er du en far og er du kristen, så tag din bibel frem, og læs den med din familie. Bed med dem, syng med dem, og vis at du tager dit ansvar som far seriøst. Lad være med at vise dem at det er vigtigere for dig at se fjernsyn, end at fortælle dem om vores frelser. Det er den fejl jeg begik i alt for mange år. Men jeg viste jo reelt set at fjernsynet var vigtigere for mig, når jeg ikke tog tid til at gennemgå Guds ord med familien. Det var min fejl, og jeg takker Gud at Han har set i nåde til mig og vist mig min fejl her. For i dag er jeg rigtig glad for at bibelandagt er så integreret en del af vores families liv og hverdag.
I den karismatiske bevægelse i Danmark er Henrik Ølholm Csizmadia blevet et ret velkendt navn efterhånden. Engang var han kendt for at advare imod New Age, og det gjorde han ganske glimrende, mens han i dag taler rigtig meget om udfrielse og dæmonuddrivelse. Han var for 15-20 år siden, en af de mest eminente folk til at afsløre hvor tåbelig, usammenhængende og dæmonisk New Age bevægelsen er.
Noget som Henrik ofte er blevet urimelig kritiseret for er at han råber for meget, og er for bombastisk og voldsom. Ja, han er lidt speciel hvad det angår, men har vist altid været sådan lidt vild, også på en prædikestol. Men vi har forskellige personligheder, og hvis vi sammenligner apostlene, ser vi at der også hos dem var store forskelle i personlighederne. Mattæus siger nærmest ikke noget i evangelierne, mens Peter ikke holder sig tilbage fra at sige både det ene og det andet. Begge blev de brugt af Gud til at prædike evangeliet.
Hvordan kan man anbefale den slags?
Der hvor Henrik Ølholm Csizmadia er problematisk er at den lære han er inspireret af og bygger sin forkyndelse på, er af værste skuffe indenfor trosbevægelsen. Han tilhører ”Latter rain” segmentet. Det vil sige at han er inspireret af folk som Bob Jones , Patricia King og Rick Joyner m.fl. Det er ikke noget han bryder sig om at blive konfronteret med, da han fuldstændig ukritisk holder fast i at disse falske lærere skulle være fra Gud. Jeg har nu tænkt mig ikke længere at være stiltiende om dette, da jeg oplever at tiden er inde til at sætte ord og navne på dem fra trosbevægelsen i Danmark, som mange kirker giver plads til at sprede gift. Her er hvordan jeg blev opmærksom på at Henrik Ølholm Csizmadia var kommet på vildspor.
Jeg havde for et års tid siden på Facebook en ret typisk debat med nogle karismatikere. Det startede med at Henrik Ølholm Csizmadias havde lagt en video på sin facebook profil, med den falske profet Bob Jones. I videoen sagde Bob Jones noget fuldstændig tåbeligt om at kristne i september måned ville få magt til at gå ind i byer og kaste djævelen ud og gøre rent. Ikke noget med at prædike evangeliet, nej hellere gå rundt og udøve mærkværdige former for åndelig krigsførsel som ikke har sit udgangspunkt i bibelen.
Bob Jones er udover at have været mentor for Todd Bentley, en af de mest yderliggående af ekstreme karismatikere der sætter åbenbaring over Guds ord. Han påstår bl.a. at han kan tage til himlen og tilbage igen, når han selv vil. Noget som vi ikke ser nogen som helst i bibelen gøre. I bibelen ser vi kun at Gud har taget meget få personer op til Himlen, men ikke nogen der har gjort det efter egen beslutning. Bob Jones siger han gør det dagligt. Dertil har han et CV som burde forskrække enhver kirke med bare en lille smule fornuft. Men ikke nok til at forskrække Henrik. Jeg spurgte så Henrik om følgende på facebook:
”Henrik jeg har virkelig svært ved at fatte at du kan anbefale denne video. Bob Jones er om noget en falsk profet, der har langt mere til fælles med den New Age bevægelse Gud frelste dig fra engang. Bob Jones er en mand der bl.a. påstår at han kan tage til himlen og tilbage igen når HAN har lyst til det (Todd Bentley sagde i den forbindelse at det duftede af vanilje der, på en tur Bob Jones havde til ”himlen” med Todd). Han har haft de mest skøre profetier, har været Todd Bentleys mentor, og samarbejder med fru Karismaniac Patricia King. Bob Jones prædiker jo alt muligt andet end Jesus Kristus som korsfæstet død og opstanden. Er du helt sikker på at du virkelig vil anbefale den slags? Det er jo åbenbaring der bliver sat over skriften han reelt set står for. Bare fordi det lyder godt i ens ører, er det jo ikke ensbetydende med at det er sandt.”
Jeg har kendt Henrik fra lang tid tilbage, og husker ham som en der gjorde lige lovlig meget ud af den karismatiske del. Men jeg husker også en kærlighed til Guds ord fra hans side. Derfor syntes jeg at det var på sin plads at stille dette spørgsmål. At en man kender (også kun overfladisk) og har anset for en broder, anbefaler en åbenlys falsk profet, vil jeg mene var forkert ikke at tage op. Jeg fik dog ikke noget svar fra Henrik, men i stedet blev min kommentar slettet. At en kommentar bliver slettet, behøver der ikke være noget forkert i. Slet ikke hvis jeg havde skrevet noget nedsættende om Henrik, eller lagt noget der virkede spamagtigt på. Men jeg havde henvendt mig med et spørgsmål jeg mente var vigtigt at få besvaret. For Henrik er en ret brugt prædikant i flere karismatiske menigheder, hvoraf flere nok har et ærligt ønske om at være bibelsk. Men hvis Henriks lære bygger på teologi som har samme kilde som Bob Jones her, så har vi at gøre med et alvorligt problem. For Bob Jones prædiker nemlig ikke kristendom, men noget der har langt mere til fælles med den okkulte verden, og hvis det er en af Henriks store inspirationskilder, så ville jeg passe rigtig godt på med at sætte Henrik på en prædikestol. Men lad mig gå videre med hvad der skete.
Jeg fik i første omgang ikke noget svar på hvorfor min kommentar var blevet slettet. Det virkede som om , at man ikke kunne tåle at blive modsagt, eller draget i tvivl. Derfor spurgte jeg dagen efter om det samme, samt hvorfor han slettede kommentaren, når det var et reelt spørgsmål jeg kom med. Så gik der hul på bylden fra ”the karismaniacs”, og tro mig jeg mener virkelig bylden.
For så begyndte folk at blive sure på mig fordi jeg kunne tillade mig at sætte tvivl om Bob Jones. Først var der den sædvanlige med: ”Pas på Rene…Den dom du dømmer med…bliver du selv dømt med ” som der 99 gange ud af 100 bliver taget ud af konteksten. Bibelen advarer os imod de falske profeter. Bob Jones er en falsk profet derfor skal han også bedømmes som en. Bibelen er fuld af bedømmelse, og kristne er også kaldet til at bedømme. Ikke at fordømme. Bibelverset som blev henvist til handler om hykleri, ikke om at vi ikke må bedømme.
Så fik jeg at vide af en kvinde at ”jeg skulle mærke efter i min ånd”. Så nu havde jeg ifølge hende ikke længere brug for bibelen. Jeg skulle i stedet mæææærke hvad der er sandhed. Hmm hvordan gør man det. Hvad med alle de guruer igennem tiden som har mærket sandheden og lokket folk vild? Eller Christian Hedegaard han føøølte da vist også at Gud sagde en masse underlige ting til ham.
Sådan fortsatte det lidt. Jeg skulle passe på at det ikke bare blev til kiv og strid, for det var ikke mit ønske. Men blot at vise at det ikke er i orden at promovere en åbenlys falsk profet. Men summa summarum, det jeg fik ud af diskussionen var at jeg var havnet i en debat med folk som jeg vil opfatte som karismaniacs. Det lyder måske voldsomt. Men jeg har kendt mange karismaniacs igennem tiden og de er nemme at genkende. De er ledt af oplevelser og ikke af Guds åbenbarede vilje igennem Hans ord. De har ikke brug for at teste noget ved Guds ord, de kan mærke om noget er i orden eller ej. Deres hjerter leder dem, selvom der i Jeremias 17.9 står at hjertet er bedragerisk. Men David siger i salme 119.105 at det er Guds ord der skal lede os. Man behøver bestemt ikke være en karismaniac bare fordi man er karismatiker. Men her var der en overflod af dem.
Vildledte får
Det mest bedrøvelige ved den debat jeg havde her, var ikke den uenighed som vi havde. Men at iagttage hvor langt disse folk var kommet væk fra at leve med Guds ord som autoriteten. Folk som tydeligvis alle var påvirket af Henrik Ølholm Csizmadias ubibelske lære. Det var blevet oplevelsen forud for skriften, og jeg skal love for at disse folk forsvarede den holdning med næb og kløer. Jeg har gemt debatten, så jeg kan dokumentere ovenstående.
Du er giftig
Jeg fik dog et svar til sidst fra Henrik, efter at han endnu engang havde slettet mine kommentarer. Denne gang fortalte han hvorfor han havde fjernet dem. Han kaldte dem for det rene gift. Det kan jeg godt forstå han synes de er, for de var i hvert fald i direkte modstrid med hvad han stod for. Og så skal han have ret til at slette dem. Det er jeg ikke vred over. Men så fortsatte han med at forsvare sig sådan her: ” – Jeg kryber ikke udenom, men jeg tror ikke rigtigt, det nytter noget at have dialog – eller jeg skulle måske snarere sige “diskutere” eller “mundhugges” – med dig, da jeg tror vi på dette område er for langt fra hinanden – og du har jo allerede kommet med konklusionen: “De er falske profeter, færdig!” Jeg kunne godt komme med en lang og grundig begrundelse og underbyggelse af min holdning, men jeg tror ikke rigtig vi kommer nogen vegne – vi kunne fortsætte i det uendelige og diskutere frem og tilbage – og jeg er bange for at det ikke bliver afsluttet før vi giver dig 100% ret og siger: “Okay, Rene, Bob Jones er en falsk profet!”
Her glemte Henrik bare at jeg havde vist hvorfor Bob Jones er en falsk profet, det er jo slet ikke svært. Så det var ikke en påstand jeg havde taget ud af intet. Jeg havde hørt hvad han havde sagt (og hørt ham indtil flere gange) læst hans historie, og sammenlignet med bibelen. Det Henrik manglede at gøre var at sammenligne Bob Jones udtalelser med bibelen. Han gjorde som sine efterfølgere, istedet for at forsvare udfra bibelen at Bob Jones skulle være sand, så blev det istedet Henriks personlige overbevisning der blev det afgørende. Ikke en objektiv bibelsk vurdering.
Efter den debat med Henrik valgte jeg at høre lidt af hans forkyndelse. Jeg håbede virkelig at der måske var noget godt at hente stadigvæk i hans forkyndelse. For jeg husker at han også havde en evne til at prædike engang. Det viste sig at være noget af det allerværste jeg længe havde hørt i Danmark. Det var fra en af deres sommerkonferencer i Thisted. Den vil jeg tage op næste gang jeg skriver om Henrik i et snarligt indlæg.
Hvis du ønsker at høre den skøre profet Bob Jones, og den falske profetinde Patricia King, kan du se videoen her, hvor de taler med Todd Bentley om at tage frem og tilbage til himlen.
I videoen her kan du høre Bob Jones udtale sig om hvad der skulle ske september 2010 (hmm det skete vist ikke) 7-10 minutter inde i videoen. Hvad han ellers siger er det rene og skære overåndelige vrøvl. Vrøvl som vel at mærke er noget som taler til kødet hos en vis gruppe af kirkegængere. Her er hvad Henrik skrev som indledning til videoen:
“Se dette – stærkt profetisk ord om at fra september og frem vil Guds autoritet blive forløst stærkere på jorden og løven (af Juda) vil begynde at brøle på jorden, som vi aldrig har set før – og vi troende skal ved Guds finger kaste Satan ud af vores kirker, familier og byer!”
En dag skal jeg ikke være her mere. Jeg skal hjem til min Far i Himlen. Jeg skal være sammen med Ham i al evighed. Himlen er ikke bare et sted hvor der er godt at være. Det er ikke bare et sted hvor jeg kan være sammen med mange af dem jeg holdt af at bruge tid med på jorden. Det er meget mere end et sted hvor gaderne er lavet af guld, og portene af ædelstene. Alt det vil der være i himlen. Nej det allerstørste, det absolut bedste, det mest vidunderlige af alt, er at jeg skal være sammen med Ham. For jeg elsker Ham der tog min synd på sig, selvom jeg levede som fjende af Gud. Han har udvalgt mig til at være sammen med Ham i al evighed.
Har du tænkt på hvor forskelligt dette er fra alt anden religion? Det er rigtig svært at finde en religion som omtaler tilværelsen efter døden som tæt fællesskab med Gud. Muslimernes himmel er ikke et sted hvor Gud er. Det er et sted hvor de bare har det godt og bliver serviceret af nogle jomfruer. Ikke engang de dårlige kopier af kristendom, har en himmel hvor de har fællesskab med Gud. Jehovas vidners himmel er et sted hvor Jehovas vidner render rundt i jakkesæt og kjoler i al evighed, og har det godt med hinanden. Mormonernes himmel går på at et mormonsk ægtepar får tildelt en planet, som de så skal opfylde med børn. Men Gud er der ikke. Årsagen til at andre religioner har himle eller evigheder uden Gud, er den at alle mennesker gerne vil i Himlen. De ønsker bare ikke at Gud er der. For de er fjender af Gud. Fordi de ikke er født på ny, de har ikke fået del i Guds natur. De har i stedet en kødelig natur som kæmper imod Gud, og gør at de flygter fra Ham i stedet for at søge Ham.
Men hvorfor glæder jeg mig så? Jeg var jo også engang fjende af Gud, hvad gør at jeg er anderledes? Svaret er at Gud drog på mig, og viste mig sin kærlighed til mig igennem Hans fuldbragte værk på korset. Han forvandlede mig da jeg omvendte mig, og gav mit liv til Ham. Siden den dag har der været noget i mig, der gør at jeg længes efter at komme hjem til Ham der frelste mig. En dag skal jeg hjem, og det er en dag jeg ser frem til. Jeg lever ikke mit bedste liv nu, det har jeg tilgode hjemme hos min frelser i Himlen.
I USAs valgkamp er en af kanditaterne mormon. Det er ikke første gang det er sket, men denne gang har Joel Osteen som er præst for den næststørste kirke i USA, udtalt sig om Mitt Romney at han anser ham for en kristen. Fordi som han siger, anser han mormoner for kristne. Det har skabt stor debat i USA, både i medierne og i blogosfæren. Hvilket man egentlig burde undre sig over. For det er jo ikke noget nyt Joel Osteen har sagt her. Eneste forskel er at han siger det en lille smule mere klart end før.
Men det er som om det først nu er ved at gå op for visse folk, at Joel Osteen kun har et kendskab til bibelsk sandhed som reelt set kan ligge på en 25øre. Det mest utrolige er så hvor meget vranglære der så stadig er plads til på den 25øre. Han har ikke en “højere åbenbaring” som visse folk påstår, men på vildspor.
Folk vælger deres egne falske profeter
Jeg tror ikke det vil betyde det store for Joel Osteens popularitet om han ikke kan se forskel på kristendom og mormonisme. For jeg synes der er en tendens til at folk vil følge Joel Osteen nærmest lige gyldig hvad han siger. Man vælger sine falske profeter, også selvom det de siger er i direkte modstrid med bibelen. Joel Osteen formår bare at gøre det med et stort bredt smil.
Er Rick Warrens “åbenbaring” bedre end Joel Osteens?
Men det som jeg undrer mig over, er at folk godt kan acceptere at Rick Warren godkender mormonisme, men Joel Osteen må ikke. For begge to har før godkendt mormonerne. Joel Osteen gjorde det i et Larry King show, hvilket der kom meget debat ud af for nogle år siden. Mens Rick Warren gjorde det i et interview til USA TODAY. Argumenterne de brugte var de samme. Joel Osteen sagde i ovenstående video at han ikke anser mormonisme som den reneste form for kristendom. Mens Rick Warren kaldte forskellene mellem mormonisme og kristendom som “the non-essentials”. Rick Warren (som er manden bag den største kirke i USA, da den har overhalet Joel Osteens) sagde dette da han blev spurgt hvordan han kunne acceptere at der var mormoner med på hans kirkevækstkonferencer.
Lige nu ser det ud til at mange folk er parate til at smide Joel Osteens bøger ud af kirken, og forhåbentlig lige ned i skraldespanden. Men hvorfor er folk ikke parate til at gøre det samme med Rick Warrens bøger, når han udover at godkende mormonisme, også giver plads til New Age og misbruger Guds ord ved at give dem en helt anden betydning? Det er da hykleri, er det ikke?
I søndags holdt jeg en prædiken i min serie om de Jesu syv breve til menighederne. Denne gang kom jeg til Sardes-menigheden. En menighed som var kendt for at være en levende kirke, men Jesus kendte den, og sagde den var død. Dette er en meget alvorlig advarsel til kirker i dag også. For hvor nemt er det ikke at leve i et selvbedrag om at man er en del af en levende kirke, fordi mennesker anser den som levende? Det er så vigtigt at vi finder ud af om vores kirke følger Guds ord, eller menneskers.
Det var et lidt sværere emne at prædike over end jeg regnede med, og det tager lige en fem minutters tid inden jeg kommer rigtig i gang (min egen vurdering). Det er ikke den prædiken jeg synes var iblandt de bedste i denne serie, men god nok til at komme på her. De bedste i denne prædikenserie kan man høre på disse links:
I mit forrige indlæg blev trosbevægelsen afsløret som værende fuldstændig ubibelsk, og ødelæggende for den kristne tro. Det skabte en del debat på Facebook at jeg (og Justin Peters) kunne være så arrogante at påstå noget sådant. Men det eneste der blev gjort for at vise at trosbevægelsen er ubibelsk, var at sammenligne trosbevægelsens lære med bibelen. Det blev gjort ved at høre og se på hvad folk som Benny Hinn, Kenneth Copeland, Joel Osteen m.fl. har sagt.
Flere af trosbevægelsens folk kan ellers godt lide at blive set på som dygtige bibelkendere, men ved nærmere eftersyn viser de sig i bedste faldt at være bibelanalfabeter. Jeg skriver i bedste fald, for hvis de ikke er bibelanalfabeter, så må de være bibelmisbrugere. Dvs at de misbruger bibelen ved at tage fragmenter ud af den, som de giver en anden betydning end den oprindelige.
Er åbenbaring over skriften?
En ting som kom frem i debatten herom var den sædvanlige: ”De har en åbenbaring”. Hvor har jeg hørt den mange gange før, og hvor har jeg også tit spurgt folk hvordan de kan godkende en åbenbaring der er i modstrid med bibelen? Gud giver ikke nogen en åbenbaring som er i modstrid med det Han allerede har åbenbaret. Men det er åbenbart tilladt når man støtter trosbevægelsen.
Det er interessant at iagttage at det samme var gældende i gnosticismen. Der handlede det faktisk om at få ”en særlig åbenbaring”. Det betød ikke så meget om det var en åbenbaring der var i tråd med sandheden. Bare det var en åbenbaring, som kunne gøre folk lidt mere åndelige bevidste, og give dem en højere ”erkendelse”. Den slags finder vi flere steder i trosbevægelsen. Og der hvor man ikke finder den direkte, så henviser man i stedet ukritisk til folk som har den der ”højere åbenbaring”.
Nu er det tid til at tale ud
Nu er tiden kommet til at jeg ikke længere vil holde mig tilbage hvad angår trosbevægelsen. Jeg har været stille længe nok, om flere personer i det danske kirkeliv, som tror de har fået carte blanch til at blande kristen lære med trosbevægelseslære. Mit ønske er at flere må få mod til at gøre det samme, og ikke holde sig tilbage fra at spørge deres ledere og pastorer hvordan i alverden de kan give plads til den og den prædikant, og de og de bøger, når det er så tydeligt at det ikke er kristendom, men noget der leder væk fra Kristus og evangeliet.
Hvordan er det kommet så vidt?
Hvem det er jeg vil tale om, må vente til senere. Lad os først se på hvorfor det er gået så vidt. Engang var trosbevægelsens lære noget man bare holdt udenfor. Men der er sket noget igennem de senere år. Det er blevet i orden at blande tingene sammen, efter eget velbefindende. Man tager lidt her, og tager lidt der, men bare man har en nogenlunde reelt forståelse af evangeliet, så tror man det nok går. Det er ikke kun emergent church folkene i dag der blander ting sammen, nej nu er det også folk som udadtil virker evangeliske, men reelt set er postmoderne. Det er simpelthen en af de værste misforståelser, som har ødelagt ganske meget, og skabt masser splittelse. Paulus advarer om dette i romerbrevet 16.17-18:
”Jeg formaner jer, brødre, til at holde øje med dem, der i modstrid med den lære, I har taget imod, skaber splittelse og fører andre til fald. Hold jer fra dem! Den slags mennesker tjener ikke vor Herre Kristus, men deres egen bug, og med søde og indsmigrende ord forleder de troskyldige mennesker.”
Dette er folk som er kommet ind i menigheden, og som prøver at blande ”deres lære” med den kristne lære. Ellers ville deres lære jo ikke have nogen chance, hvis de bare sagde straight out at deres lære var anderledes. Nej, de blander den sammen. Nogen gange med vilje, andre gange pga uvidenhed. I begge tilfælde skal det afvises.
John MacArthur bliver interviewet i nedenstående video om det man i USA kalder ”The young restless and reformed”. I den beskriver han problemet med at vi tror vi kan få lov at blande tingene sammen, bare fordi vi har en nogenlunde forståelse af evangeliet. Men det vi reelt set får, er en teologi, som ikke har nogen sammenhængskraft, og derfor også er ødelæggende for folks tro. Det er også i denne video at MacArthur siger sin helt klare mening om John Pipers samarbejde med Rick Warren. Rick Warren er ganske rigtig ikke trosbevægelsesmand (men har inviteret folk fra trosbevægelsen), men problemet er det samme. Man blander evangeliet sammen med anden lære, som ikke har sit udgangspunkt i skriften, og det er meget alvorligt.
En af de største problemer i kirken af i dag, er at man mange steder ikke er i stand til at vurdere hvad der er bibelsk og hvad der er ubibelsk. Man har svært ved at vurdere hvilken lære der hører indenfor kirkens rammer, og hvilke der ikke gør. Det har ellers altid været en naturlig del af kirkens opgave at holde sig til den sunde lære, og afvise den usunde. Det er også noget der har været gældende for kirkefædrene. Eksempelvis var kirkefaderen Irenæus kendt for særlig at tage opgøret med gnosticismen meget alvorligt. Ham kan man læse mere om her: Irenaeus.
Men i dag, er det som om det ikke er noget man ønsker at gøre. Man ser istedetfor igennem fingre med vranglære, og siger i stedet: “Lad os lære noget af dem”. Et af de områder hvor vi i særlig grad har set igennem alt for mange beskidte fingre, er hos trosbevægelsen. Jeg har flere gange taget det frem før at trosbevægelsen har ødelagt mangt og meget kirkeliv i Danmark. Men lad os nu en gang for alle, få vist hvorfor trosbevægelsen er en bevægelse der er ubibelsk, og farlig for den kristne kirke.
En af de bedste til at vise dette er Justin Peters som har en mastergrad i trosbevægelsen. Hans måde at afsløre trosbevægelsen på er ved at tage frem hvad folk som Kenneth Hagin, Benny Hinn, Kenneth Copeland m.fl siger. Disse folks lære er ikke kun noget folk som Jens Garnfeldt, David Hansen, og Ulf Ekman er inspireret af, men også mange andre som folk ellers anser som moderate balancerede forkyndere. Men som reelt set er blevet inficeret i deres forkyndelse af trosbevægelsen. Men lad os se Justin Peters gennemgang, som for nylig er blevet lagt ud i sin helhed på Youtube.
I den første video vil han gennemgå hvordan trosbevægelsens doktriner afviger fra bibelsk kristendom.
I den anden vil han gennemgå hvordan trosbevægelsens manifestationer afviger fra bibelske manifestationer. Nogle af disse manifestationer bruger trosbevægelsen til at argumentere for at Gud er med dem. Men ved nærmere granskning og sammenligning med bibelen, viser det sig at være noget ganske andet.
I den tredje video tager han trosbevægelsens hellige ko frem: Har alle kristne ret til at blive helbredt? Og hvad er omkostningerne ved at påstå at alle kristne kan blive helbredt? Det er ret store trosmæssige omkostninger det her giver, som man ikke taler højt om. Men hvad sker der med evangeliet, når der kommer en alt for stor fokus på helbredelse?
Næste søndag er jeg kommet til Jesus femte brev til de syv menigheder i Johannes Åbenbaringen. Her er et uddrag af prædikenen:
Af de syv kirker Jesus skriver til er Sardes menigheden den værste kirke overhovedet. To kirker får ros, fem får formaninger og kritik. Men ingen bliver formanet og kritiseret så voldsomt som Sardes.
”Jeg kender dine gerninger. Du har ord for at leve, men er død.” Johannes åbenbaringen 3.1
Hvor forfærdeligt må det ikke være at man er kendt for at være en levende kirke, og måske tilmed bruger det som et argument for at man er en del af en god kirke. Du har måske hørt folk sige ”Jeg kommer i en levende kirke” som om det er et argument for at man er på rette vej. Når det reelt set er en falsk tryghed som bygger på hvad mennesker siger og mener. Tænk at være en del af noget som er kendt for at være godt i mennerskers øjne, men som Herren over kirken anser som værende død.
At leve i et sådant selvbedrag kan nemt blive fatalt. Men det kan være svært at man lever i et bedrag. For det er jo meget rart at være populær. Vi kan da godt lide at være nogen man ser op til og taler godt om. Det opmuntrer vores kød. Og kødet kan godt bedrage os. Medmindre vi spejler os i Guds ord.
“Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. Den, der er ordets hører, men ikke dets gører, ligner en, som betragter sit eget ansigt i et spejl: Han betragter nok sig selv, men går bort og har straks glemt, hvordan han så ud. Men den, der fordyber sig i frihedens fuldkomne lov og bliver ved den og ikke er en glemsom hører, men en gerningens gører, han skal være salig ved det, han gør. Jakob 1.22-25
Når vi sørger for at holde os ajour med Guds ord, og sammenligner både vort eget liv, og vores kirkes liv med Guds åbenbarede fuldkomne vilje, så kan vi minimere tendensen til at leve i selvbedrag. Og hvor er der mange der har brug for det.
Og jeg kender det fra mig selv. Det er så nemt at bare nøjes med at læse i skriften, og så lægge den væk og sige ”det var det nu har jeg læst hvad jeg skulle læse i dag”. Det er så nemt at nøjes med at læse, men i stedet blive en glemsom hører, og ikke en gører. Vi kan glemme at spejle os i skriften.
Engang var bibelen lukket land for normale mennesker. Det var kun de færreste der fik lov at læse i den, for man mente ikke at det var godt for folk selv at kunne læse i den. På den måde indespærrede den romersk katolske kirke Guds velsignede ord i århundreder. Men ikke alle mente det var en god idé. En af dem var teologen William Tyndale som i smug oversatte bibelen til engelsk og fik den trykt ulovligt.
Han var en overgang den mest eftersøgte mand i Europa. Kirken mente han havde begået helligbrøde. Ikke kun fordi han havde oversat bibelen, men fordi han troede på frelse ved tro alene og ikke ved gerninger. Noget som den romerske kirke den dag i dag stadig ikke godkender. Den siger stadig at det er tro og gerninger der frelser, hvilket er farlig vranglære.
Her er filmatiseringen om Tyndales liv. En mand som tydeligt er drevet af Gud, og ikke af berømmelse, penge og andet kødeligt begær. Dette er den sande historie om en Guds mand der gik hele vejen. Han endte også på bålet fordi han havde gjort Guds ord tilgængeligt for folket. Man mente også at han skabte splittelse i kirken, hvilket man ikke brød sig om. At sandheden blev holdt indespærret, var den pris man mente var nødvendigt for at bevare kirkens indflydelse blandt folket. I dag holder mange kirker også sandheden indespærret ved at prædike et andet budskab end bibelens, men forsømmer at prædike korsets evangelium om omvendelse til Jesus Kristus. Men se denne sande historie om en mand som stadig har et stærkt relevant budskab til kirken af i dag. Et budskab om at prædike det fulde evangelium.
Til eventuelle folk der tænker på at prædike open-air er der i første del af videoen en scene hvor han prædiker under åben himmel, og det er fantastisk at høre hvor skarpt han prædiker for folket (og kirken) der. Men også chokerende at se kirkens reaktion på den forkyndelse.
Thomas Holden Jensen fra Østerlars kirke, prædiker her over teksten hvor Jesus helbreder en døvstum mand. Istedet for at få teksten til at handle om at vi også skal gå ud og helbrede, gør Thomas det rette ved at vise evangeliet i teksten. Det bør være en forkynders vigtigste opgave, istedetfor at gøre bibelen til en masse “jeg skal gøre”.
Men hvordan kan man så prædike evangeliet udfra denne tekst? Det handler i bund og grund om tre ting der skal være på plads. For det første skal man være en genfødt kristen, og dermed også åndsfyldt (de to ting hænger sammen, der er ikke nogen såkaldt “second blessing”). For det andet skal man kende evangeliet og have forståelse for hvor vigtigt det budskab er. For det tredie skal man læse bibelteksten ordentligt, og kende Guds ord godt i forvejen for at kunne forstå helheden i Guds ord. Og nej det er ikke ensbetydende med at vi skal kunne forstå alt i bibelen, men have overblik og godt kendskab til bibelen.
Hvis man stadig synes det er svært, så skal man selvfølgelig høre på andre der kan finde ud af at se evangeliet i bibelens tekster. Og hvad det angår kan jeg anbefale Thomas Holden Jensens prædiken her over Markus 7.31-37. Hør den her nedenunder eller download den på: http://www.archive.org/details/2011_09_12SoendagEfterTrinitatis_1tr
