Den i verdens forstand store tænker Herbert Spencer, er ikke kendt som en af kristendommens bedste venner. Så hvordan kan denne mand der var med til at godkende og udbrede darwinismen, være bibelsk? Udover at han var en synder som alle os andre der trængte til at omvende sig, så udviklede han en spændende teori som videnskaben dengang (og i dag) hylder ham for.
Herbert havde efter mange tanker nået frem til at konkudere at alt der eksister i universet, eksisterer i en af fem kategorier. De fem kategorier er: Tid, kraft, handling/aktion, rum og masse. Hans forklaring på dette var godt funderet, og videnskaben var glade for, at der endelig var en der havde nået frem til, at kunne inddele det eksisterende, og det der kom til at eksistere, i disse fem kategorier.
Men lad os se om der var noget nyt under solen i denne konklusion. Måske vi kunne finde noget i bibelen om det? Hov ja det kunne vi, allerede i første mosebog, første kapitel, første vers står der følgende:
“I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.”
Lad os prøve at se hvordan det hænger sammen med Herbert Spencers konklusion:
“I begyndelsen (tid) skabte (handling) Gud (kraft) himlen (rum) og jorden (masse).”
Så han var altså ret godt i overenstemmelse med bibelen. Ja ikke bare med elementerne, selv rækkefølgen som han satte kategorierne i, passer med bibelen. Så vidt jeg er orienteret står det nemlig sådan her i grundteksten. “I begyndelsen Gud skabte Himlen og Jorden”. Lad os lige tage den med Spencers bidrag og se om den passer med hans rækkefølge: “I begyndelsen (tid) Gud (kraft), skabte (handling) Himlen (rum) og jorden (masse)”. Jeg vil da gerne medgive at Herbert Spencer havde ramt ret godt plet her. Men måske skulle nogen have fortalt ham, og de videnskabsmænd der hyldede ham, at de burde tage og hylde bibelen istedet, for i den var det allerede nedskrevet i forvejen. Ovenikøbet helt fra begyndelsen af.
Dette er en nyhed som der endnu ikke er så meget om endnu på nettet. Men den kan ses på Todd Bentleys hjemmeside www.freshfire.ca. Todd og hans kone Shonnah er blevet separeret, og ifølge canadisk lov betyder det at der er startet en ni måneders proces mod en skilsmisse. Det vil jeg gerne starte med at bekende at det bedrøver mig meget. Det er meget trist for dem at de går fra hinanden. Jeg ønsker ikke på nogen måde at bruge dette til at vise Todd Bentley som et dårligere menneske, end mig selv, for det er han ikke. Det betyder ikke at jeg er enig i deres beslutning, for jeg kan tydeligt se på deres begrundelse for at søge om skilsmisse, ikke er bibelsk begrundet. Det er istedet nogle helt andre tanker jeg får i denne henseende som jeg godt kunne tænke mig at komme ind på.
Der er nogle som er bekymrede over hvad det vil betyde for den såkaldte “vækkelse” som Todd Bentley har været en del af. Man er bekymret for om dette kan betyde at Todd Bentleys “kaldelse” ikke længere vil være brugbar. Nu skal der jo ikke herske nogen tvivl om at jeg ikke anser det der er sket for en vækkelse. For den er så langt væk fra historisk vækkelse som noget kan være. Det er mærkværdigheder der er foregået til de møder i Lakeland, der har ikke været en klar forkyndelse af Jesus Kristus.
Men dem der er bekymret over om dette betyder enden for Todd Bentley, kan roligt slappe af. For skilsmisser i de kredse har før på trods af at det er imod Guds lov, vist sig at være med til at booste ens tjeneste. Se blot på Paula White der for et år siden blev skilt fra sin mand. Hendes tjeneste er i dag vokset udover det sædvanlige. Hun er nu endnu mere populær end før. Man taler ovenikøbet om at hun er blevet frigjort fra sin mand. Desværre viser hendes forkyndelse sig også at være ligeså forkert, som den officielle begrundelse for deres skilsmisse. Det er et, tro på Jesus og bliv rig og succesfuld evangelium, hun prædiker. Plakaten nedenunder viser lidt om hvor jeg-fokuseret hendes budskab er.
Så nej, Todd Benleys skilsmisse som ikke er bibelsk begrundet behøver ikke stoppe den mand, fra at prædike et andet evangelium. Det har man før set kan lade sig gøre. Specielt i kredse som er mere persondyrkende end bibellæsende.
En anden tanke jeg har, er om nogle af dem der nu trækker deres lovprisningsord tilbage om Todd Bentley. At nogle erkender at det var en fejl at støtte og godkende Todd, kan jeg selvfølgelig godt tilslutte mig. Man skal have lov til at ændre mening, hvis man ser at man tog fejl. Men der er andre som prøver at ændre forståelsen af det de har sagt. En af dem er Peter Wagner, som ellers offentligt er gået ud og støttet Todd. Han var ovenikøbet med til at indsætte Todd Bentley i hans “apostolske” indsættelse. Han skriver følgende om det han har sagt før:
“I need to explain a couple of things at this point, because it turns out that some have misunderstood what I have just said. Some have thought that Todd is aligned with me, which is not the case. He is not a member of ICA. We are barely aquainted.
Please note that purposely I have never come out and defended Todd against any of the accusations. I have attempted to maintain neutrality in order to deal with the issues as objectively as possible.
Some have said that my very appearance in the ceremony constituted a de facto endorsement of the Lakeland Outpouring. I anticipated that this would be the case, and I felt I had to take the risk because I knew of no other way to proceed.
So while it was an endorsement, I in no way meant it to imply that I was endorsing Lakelands’s side of the controversial issues. For one thing I couldn’t do that because I had not yet investigated them as I am doing now. I felt that the proper protocol was alignment first.
However, I did feel, and still do, that what was wrong with the Outpouring should be corrected if at all possible rather than rejected out of hand. “
Hvis du ønsker at høre hvad han sagde ved den tossede apostoliske indsættelse, kan du se det her. Så kan du jo selv bedømme om det var til at misforstå hvad Peter Wagner sagde.
Hvad der er speciel trist ved den måde som Peter Wagner forsøger på at finde smuthuller i hans udtalelser, vil jeg gerne vende tilbage til i mere generelle termer på fredag. For det er ikke noget nyt, at ledere ikke vil indrømme når de har begået fejl. Hvad bibelen siger om dette og hvad det er for en slags ydmyghed der er tale om her vil jeg godt fokusere lidt på.
Hvor er synd dog farligt. Selvom vi kender og har smagt konsekvenserne af synden, så har den stadigvæk sin tiltrækningskraft. Selvom man ved at det kan have forfærdelige konsekvenser, har synden stadig en evne til at lokke. På Politikens hjemmeside kan man i dag se, at pigen som de allerfleste af os kender som Christiane F, er vendt tilbage til stoffernes verden. Filmen af samme navn handler om hende selv, og bliver spillet af hende selv. Den viser en historie om en ung teenagepige som prostituerer sig selv, for at få råd til heroin. Filmen viser også konsekvenserne af det liv hun dengang førte, et liv som ingen har lyst til at leve, fordi det var så lavt og nedværdigende.
Man kan derfor undre sig over, at hun i dag er vendt tilbage til stofferne. Hun er ellers mor til en søn på 12 år, hvilket burde give hende en vis ansvarsfølelse, men den dreng er i dag blevet tvangsfjernet pga stofferne som ødelægger hende. Sagen er den at stofferne stadig har deres tiltrækningskraft i hendes liv. Jeg har kendt flere narkomaner som i årevis har været stoffri, som lige pludselig kunne dreje på en tallerken, og vende tilbage til deres usle liv som narkoman igen. Jeg har kendt alkoholikere som efter lang tid som ædru, pludselig giver deres liv til flasken igen. Alle havde de oplevet at narkoen og alkoholen havde konsekvenser for dem i form af ødelagte liv, men alligevel valgte de at falde tilbage.
I Hebræerne 12.1 står der:
“Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os.”
Synden omklamrer os så let, står der. I den norske oversættelse står der at den klæber sig til os. Selvom man er kristen kan man ikke tage let på synden, for den vil klamre sig til os, hvis vi ikke frigør os fra den. Vi skal ikke lade den herske i vores liv. Nogle kristne siger at vi ikke længere skal tage synd alvorligt efter vi er blevet kristne, de tager grusomt fejl. For de siger faktisk at vi skal ignorere dette bibelvers. Vi har ikke nogen ret til at gøre os bedre end andre, bare fordi vi er kristne. For synden har også stadig en tiltrækningskraft hos os. Det er vi nødt til at tage alvorligt og være opmærksom på. For hvis vi ikke er opmærksom på synd i vore liv, så er vi som den dumme tjener der sov da hans Herre kom selvom han havde fået besked på at være vågen.
På trods af at vi kender syndens konsekvenser, og selvom vi måske har mærket konsekvenserne ligeså tæt på som Christiane F, så er vi stadig nødt til at være varsom. For synd har stadig en farlig lækker smag, en smag så lækker at mennesker er parater til at spise den, på trods af at de er fuldt ud vidende om hvad smagen medfører.
På Politikens hjemmeside kan man i dag læse, at den mest populære banansort er blevet truet af en muteret skimmelsvamp. Den slags nyheder får man efterhånden ofte. Ændringer i naturens balance bliver fremført som om det var en dårlig udvikling. Så er det dræbersneglen vi har problemer med, så er det dræbergoplen, og så er det fugleinfluenza. Personlig er jeg da også irriteret over dræbersnegle, og har heller ikke noget ønske om at blive ramt af fugleinfluenza. Men dem der er tilhængere af evolutionsteorien burde egentlig være glade, for er det ikke “survival of the fittest” i sin renhed?
Hvorfor viser evolutionisterne ikke glæde når en skimmelsvamp muterer og ødelægger en banansort. For det viser jo at det er den stærke der vinder, og handler evolutionsteorien ikke om at det er den stærke der vinder, og overtager en plads fra de dårligere stillede. Underligt nok er der ikke nogen evolutionister der klapper i deres små hænder over denne lille muterede skimmelsvamp, som er ved at vinde over bananen. De synes vel ligesom mig at det er en dårlig udvikling. Det er faktisk interessant at se, hvor få evolutionister der er glade for det som ligner evolution når det kommer til stykket. Måske er det fordi de godt inderst inde ved at der er noget ved evolutionsteorien, som ikke er helt så sand som man gerne vil have.
Når folk kommer svært til skade, sker det at hjernen vælger at frigøre endorfiner. Disse endorfiner er smertedæmpende, og har den samme virkning som morfin. Endorfiner er et naturligt stof som findes i os, men kun er til brug i nødsituationer. Det er ganske fornuftigt at Gud har udstyret os med smertedæmpende funktioner. Men endorfiner findes kun i denne verden.
Jeg har flere gange mødt folk som har erkendt at de er på vej til Helvede. Men alligevel ikke vil vende om til Jesus og frasige sig deres syndige livsstil. De samme mennesker kan godt finde på at sige, at de nok vænner sig til varmen. Eller det er jo der deres venner er, så de kan vel ligeså godt tage derned og hygge sig. En har ovenikøbet givet beggrundelsen at hans humor ikke passer til Himlen, men mere til Helvede. Problemet er blot at intet af dette vil komme til at passe for nogen af dem.
I Helvede er der ikke nogen der taler sammen, hygger sig, eller fortæller sjofle vittigheder. Dertil er der ingen der nogensinde vil vænne sig til varmen. For der står i Åbenbaringen 14.11:
“Og røgen fra deres pinsler stiger op i evighedernes evigheder, og de har ingen hvile, hverken dag eller nat”
Og i Mattæus 10.28 står der:
“Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.”
Det er altså mere end blot en sjælelig tilværelse man har i fortabelsen. Det er ligeså meget en fysisk tilværelse, og den er forfærdelig. Man vil blive pint i al evighed og man vil aldrig finde hvile. Der er ikke længere nogen endorfiner som dæmper smerten for dem der er i Helvede. Helvede er for dem der valgte deres egen vej, og kun ville have Guds gaver, men ikke ville kende gavegiveren. De viste at de hellere ville leve uden gavegiveren, og de har fået det de ønskede. En evighed uden Gud, men de har også fået en evighed uden Guds velsignelser og gaver. De har fundet ud af at alt det de elskede i denne verden, kunne de ikke tage med i Helvede. Med undtagelse af en ting måske, deres syndige begær. Men i Helvede kan de aldrig nogensinde få dette begær opfyldt. Der er kun plads til at fokusere på smerten og fortvivlelsen over ikke at have taget imod det kald fra Jesus, som de fik da de gik på jorden. En smerte og fortvivlelse som vil kunne mærkes til fulde, for fortabelsen er et sted helt uden endorfiner, et sted uden hvile.
Fortvivl ikke mere, for nu er dit problem løst. Du kan nu få lov til at bruge et produkt der er skabt af kristne, til kristne. Kristen strækmærke-reduktionssættet. Du slipper for at købe verdslige produkter som lover reduktion af strækmærker. Produkter som du ikke ved om de er produceret i synd. Dette er produktet du kan købe med god samvittighed.
Nu er det jo nok sådan at det kristne strækmærkereduktionssæt mest er henvendt til kvinder. Men måske bliver jeg en dag så heldig at jeg kan få en kristen fedtsugning. Min kone synes jeg er lidt overvægtig, og det er jo ikke så godt. Men jeg har det altså ikke godt med at gå til en fedtsuger, som kun vil suge mit fedt ud for ussel mammons skyld. Jeg vil da hellere gå til en der vil gøre det fordi han er en kristen. For så kan jeg få en fedtsugning med god samvittighed, og have det godt med mig selv. Og er det ikke det det hele handler om, at have det godt med sig selv, eller er det muligt jeg har misforstået noget et eller andet sted?
Uden at blive annonceret, og næsten uden at det er blevet bemærket, har der i moderne tider kommet et nyt kors ind i populære evangeliske kredse. Den er som det gamle kors, men bare forskellig. Lighederne er overfladiske, forskellighederne fundamentale. Fra dette nye kors har der udsprunget en ny filosofi om det kristne liv, og fra denne nye filosofi er der kommet en ny evangelisk teknik. En ny type møder og en ny type af forkyndelse. Denne nye metode bruger det samme sprog som den man plejede at bruge. Men dens indhold er ikke det samme, og dens vægt ikke som før.
Det gamle kors ville ikke have en lastbil med verden. For Adams stolte kød, betød det enden på rejsen. Men det nye kors er ikke imod den menneskelige natur. Den er derimod en behagelig ven, og hvis forstået korrekt, er det en kilde til masser af sjov og uskyldig nydelse. Den lader den gamle Adam leve videre uden indblanding. Hans livs motivation er uforandret. Han lever stadig for hans egen nydelse, nu får han bare sin fornøjelse ved at synge salmer og se religiøse film, istedet for sjofle sange og druk. Betoningen er stadig fornøjelse, men fornøjelsen sker nu på et højere moralsk plan, hvis det ikke er intellektuelt. (Frit oversat til dansk)
Her er originalen fra A. W. Tozer, Man, the Dwelling Place of God, 1966:
“All unanounced and mostly undetected there has come in modern times a new cross into popular evangelical circles. It is like the old cross, but different: the likenesses are superficial; the differences, fundamental.From this new cross has sprung a new philosophy of the Christian life, and from that new philosophy has come a new evangelical technique-a new type of meeting and a new kind of preaching. This new evangelism employs the same language as the old, but its content is not the same and its emphasis not as before.The old cross would have no truck with the world. For Adam’s proud flesh it meant the end of the journey. It carried into effect the sentence imposed by the law of Sinai. The new cross is not opposed to the human race; rather, it is a friendly pal and, if understood aright, it is the source of oceans of good clean fun and innocent enjoyment. It lets Adam live without interference. His life motivation is unchanged; he still lives for his own pleasure, only now he takes delight in singing choruses and watching religious movies instead of singing bawdy songs and drinking hard liquor. The accent is still on enjoyment, though the fun is now on a higher plane morally if not intellectually.”
Denne video som jeg ved mange kristne så i 80erne og starten af halvfemserne indeholder viden som mange kristne i dag er fuldstændig uvidende omkring. Det kan undre en, for man skal ikke mere end 15 år tilbage i tiden så var en stor del af det videoen omhandler, normal viden for mange kristne.
I dag har vi istedet fået uvidende kirker hvor man dyrker yoga, som hos Doug Pagitt kirke her. Eller Rob Bell der anbefaler okkulte åndredrætsøvelser her.
Dette er en længere video, men den kan ses i bidder. Den er lavet tilbage i 84, og har tendenser til at være propagandaagtige. Det er en svaghed. Men derudover er den godt dokumenteret og viser hvad det er der er sket med vores samfund, og hvad der er på vej til at ske med vores samfund, hvis vi ikke tør stå op og sige stop.
Det tager forresten lige 13-14 sekunder inden videoen starter.
Jeg skrev for nylig et indlæg hvor der var en video med nogle af Brian McLarens udtalelser. De var så tåbelige at de i sig selv gjorde at man kun kunne undre sig over at folk i kirkerne kan kalde den mand kristen. For det er noget helt andet han står for. Det er så tydeligt et andet evangelium. Alligevel bliver hans tossede bøger solgt i kristne bogbutikker. De burde nærmere blive solgt i New Age butikker, for det er der de hører hjemme.
Mange synes dog at det er svært at vurdere Brian McLarens bøger. De siger at han skriver så interessant, og det er som om han er enig med alle. Ja, lige netop. Prøv at se forsiden af denne bog som han har skrevet. Læs specielt det der står nedenunder billedet af manden.
Til dem der har svært ved at læse de små bogstaver, er her hvad han skriver om indholdet i bogen:
“Why I Am a Missional, Evangelical, Post/Protestant, Liberal/Conservative, Mystical/Poetic, Biblical, Charismatic/Contemplative, Fundamentalist/Calvinist, Anabaptist/Anglican, Methodist, Catholic, Green, Incarnational, Depressed-yet-Hopeful, Emergent, Unfinished CHRISTIAN”
Alene den bekendelse burde være mere end nok til at man i boghandlen ville lægge den bog væk igen. Eller også burde man spørge indehaveren (hvis det er en kristen boghandler) hvordan man dog kan sælge sådan en bog, som så tydeligt leder væk fra den sunde lære?
Brian Mclaren har dog ikke formået at gøre mig tilfreds. Men skidt nu med mig, det er meget vigtigere for ham at blive accepteret af Gud, end af mennesker. Som det ser ud nu, er det mennesker McLaren ønsker at blive accepteret af. Men bibelen siger stadigvæk at det ikke er nok at vinde verden, hvis man mister sin sjæl istedet.
