Category: Synd

Categories
Kommentar til medierne Synd

Albert Einstein var i virkeligheden dum

I den nyere verdenshistorie bliver Albert Einstein ofte anset for at være verdens klogeste mand. Nogle vil måske kun gå med til at han var en af verdens klogeste mænd, men om ikke andet så mener de fleste at han var ekstrem intelligent. Og ja, når man kigger på hans matematiske forståen og hans evner til at se hvordan den fysiske verden er bygget op i verdensrummet, så var han da ret intelligent. Han arbejdede med nogle differentialligninger som jeg ikke fatter, på trods af at jeg er matematiker (okay jeg kunne sikkert godt forstå dem hvis jeg gad bruge tid på det).

Men hvis man ser på det liv Albert Einstein levede, så var han ekstrem uintelligent. Bibelen siger faktisk at Albert Einstein var uden forstand.
Einstein var oprindelig gift med Mileva Maric og boede i Schweiz. De havde tre børn sammen, hvoraf den første døde meget ung (eller blev adopteret væk). Men de havde to sønner som blev voksne. Begge så de op til deres far, selvom det ikke var så meget de så ham. For han havde jo travlt. På et tidspunkt føler Einstein at han er nødt til at tage til Berlin for at arbejde med forskning der. Så han forlod sin kone og sine to sønner, men for at komme tilbage senere, eller få dem til Berlin senere hen.

Men det skulle ikke ske. Einstein startede i stedet en affære med sin egen kusine Elsa Einstein som også boede i Berlin. De var sammen i ret mange år, førend Einstein til sidst erkendte at ægteskabet med Mileva ikke var et ægteskab mere. Med andre ord, Albert Einstein begik ægteskabsbrud med sin egen kusine, og forlod sin kone og hans to sønner. Den ene søn endte sidenhen på et psykiatrisk hospital hvor han døde, den anden blev professor på et universitet i USA, men havde ikke rigtig nogen kontakt med sin far.

Faktisk var den familie Einstein efterlod sig rigtig sørgelig. Einstein valgte forskning og utroskab fremfor at tage sig af sin kone og sine børn. I ordsprogene 6.32 står der følgende:

”Den, der begår ægteskabsbrud, er uden forstand; sådan gør kun den, der vil ødelægge sig selv.”

Ligegyldig hvor faglig dygtig man end er, så viser bibelen at den mand som så mange mennesker ser op til, i virkeligheden var uden forstand.
Der er ting der er vigtigere end succes, penge, anerkendelse o.l. Intelligens ifølge Gud afhænger ikke af IQ, eller faglig dygtighed. Ikke at der er noget galt i at være faglig dygtig, og der er bestemt heller ikke noget galt i at have en høj IQ. Men jeg har mødt folk med en lavere IQ end gennemsnittet som er langt mere intelligente end mange jeg har mødt med en høj IQ. Fordi de tror på Guds ord, og holder sig til det. Folk der igennem hårde og nemme tider har holdt fast i bekendelsen, og ikke bare givet op fordi der kom nogle fristelser eller lidt modstand. Disse folk er er ifølge Gud fuld af forstand. Og er det ikke langt bedre at være fuld af forstand ifølge Gud, end ifølge mennesker?

Categories
Livet som kristen Synd

Når prestige styrer mere end Guds Ånd

Engang blev jeg kontaktet af en ung mand som var næste færdig med at oversætte en ret god bog som jeg selv havde læst på engelsk. Han ville godt finde ud af hvordan man kunne gøre den færdig og få den udgivet. Det ville jeg rigtig gerne støtte ham i. Oversættelsen manglede bare at blive færdigredigeret og lige få nogle få kapitler mere oversat, og så var den parat til at blive udgivet.  Den unge mand havde inden han fandt denne bog tilhørt en gruppe af mennesker som er lidt ligesom Torben Søndergaards ”The last reformation”, men bogen han havde fundet gjorde at han kunne se han var ledt på vildspor, og han gik derfor ud af denne gruppe. Efterfølgende brugte han tid på at oversætte bogen.

Men så skete der noget, lige pludselig begyndte den unge mand at trække i land. Var det nu også en god idé at udgive denne bog, og ville det være godt for ham at gøre det. Jeg undrede mig over hvad der skete og opmuntrede ham til at fortsætte, for det var en bog som både havde hjulpet ham ud af noget sekterisk, og evangeliet var tydeligt til stede i bogen.
Senere fandt jeg ud af hvorfor han ændrede mening. Han var blevet kontaktet af sin gamle gruppe, og selveste lederen var en af dem der havde talt med ham. Han var blevet tilbudt en plads i gruppen som kunne give ham en position som han åbenbart begærede. Og så fik jeg skæld ud for at have ledt ham på vildspor, fordi han ville have kunne få en endnu bedre position hvis han ikke havde været sådan i tvivl om han skulle fortsætte i gruppen (selvom jeg ikke kunne se det var min skyld). Ikke desto mindre valgte han positionen i stedet for at få udgivet en bog som kristne kunne have stor velsignelse af.

Jeg ved at det for resten efterfølgende ikke gik så godt i den gruppe han vendte tilbage til, og at han bagefter har forsøgt at sleske sig frem til lignende positioner andre steder ved at tale diverse præster efter munden og storrose dem.

Begæret efter prestige
Nu er det ikke første eller sidste gang jeg har oplevet folk være mere drevet af prestige, end af Guds Ånd. Og for at være helt ærlig, jeg forstår godt at man kan være fristet af dette. Men det gør det ikke mindre syndigt. Jeg har set kristne ødelægge deres liv med Gud fordi deres valg i livet handlede mere om at være sammen med ”de rigtige personer” eller ”rigtige netværk”, eller få den ”rigtige position” i kirken. Og nogen gjorde det i begæret efter at flere folk ville se op til dem. Men det kristne liv handler ikke om at få folk til at se op til en. Det handler om at vi skal se op til Jesus, og være 100 % afhængige af Ham. Det giver ikke prestige, og heller ikke mange penge. Men hvilket fantastisk liv det er når det ikke længere handler om mig, men om Jesus Kristus. Og hvor bliver livet meget nemmere når det ikke handler om at jeg skal have prestige og ære, for det er en skrue uden ende hvor man aldrig kan få nok. Det er langt bedre at Jesus får den fokus i stedet for.

Categories
Evangelisation Overfladisk kristendom Synd

Det gider man da ikke høre på!

Der var engang en kvinde fra den karismatiske bevægelse der ringede til mig, og sagde at jeg gjorde det helt forkert. Hun sagde at min metode at forkynde evangeliet på skræmte folk væk. For der var alt for meget synd og Helvede i det, og hvem ville dog høre på det? Hun ville have jeg skulle prædike ligesom hun gjorde. ”En Jesus der elsker dig præcis som du er” var det budskab hun ville levere, selvom hun udemærket godt vidste at det ikke var sandt. Hun vidste nemlig godt at synd er brud mod Guds lov og at straffen var evig dom i Helvede. Men hun var overbevist om at det med forståelsen af at man var en synder, måtte komme efter man var blevet frelst. For sådan mente hun selv at hun var blevet frelst, og så måtte alle andre blive frelst på samme måde som hende. Men hvis Jesus elsker os præcis som vi er, så var det jo ikke nødvendigt for Ham at betale for vore synder på et kors, for så kunne Han jo bare elske os som vi var. Vi skal jo ikke glemme at korset viser at Gud netop ikke kan elske os som vi er, men for at give os sin kærlighed, måtte Han betale vores straf for at kunne fjerne det som adskiller os fra Ham.

Det gider man da ikke høre på!
Kvindens anklage gik på at ingen havde lyst til at høre at man var en synder, eller var på vej til Helvede. Så derfor måtte jeg da stoppe med det, når der ikke var nogen interesse for det. Hun kom også med det sædvanlige angreb som jeg har hørt fra andre før: Hvor mange er blevet frelst igennem det du gør? Her kunne jeg godt have givet hende nogle tal. Men det valgte jeg ikke i denne situation, dels fordi jeg ikke kender de eksakte tal. Der er også nogen jeg ikke ved om de er blevet frelst, eller om det kun var en overfladisk hændelse. Istedet for at give hende tal, spurgte jeg hende om hun dermed mente at det som Jeremias prædikede var forkert. For der var kun en enkelt skriver der ville høre på ham. Resten af befolkningen ville ikke have med ham at gøre. Så hvorfor lavede Jeremias ikke bare sit budskab om, så det lød lækkert i folks øre.

Jeg spurgte hende om Noa havde grebet det helt forkert an, siden det kun var hans sønner og deres hustruer der blev frelst i arken. For resten af verdens befolkning døde. Kunne Noah ikke have prædiket lidt mere smart og lækkert for dem, så de tog med i arken. Han kunne jo have sagt; kom med i den sjove ark, det bliver en rigtig spændende tur.
Hun ville dog ikke give mig noget svar på disse spørgsmål, for de passede hende ikke. Men jeg er ikke kaldet til at prædike et budskab som er tilpasset menneskers lyster. Jeg er kaldet til at prædike Guds ord. Det skal jeg gøre i tide og i utide. Om det resulterer i menneskers frelse eller ej, er ikke op til mig. Det er op til Gud og det enkelte menneske. Jeg kan ikke i mig selv frelse nogen, derfor kan jeg heller ikke på antallet af frelste argumentere at Gud er med mig. Det kan kun bedømmes ud fra Guds ord, ikke på baggrund af tal.

Hun troede ikke på Helligånden
Men hvorfor skrev jeg så at det var en karismatisk kvinde der kontaktede mig? Er det et problem at hun kom fra den karismatiske bevægelse da? Nej, det behøver der ikke være. For der er mange dejlige kristne i de miljøer. Men hende her som påstod at hun troede på Helligåndens virke, viste med hendes snak at hun netop ikke troede på Helligåndens virke. For hvis hun virkelig troede at Helligånden virker i dag, så burde hun af alle også tro på at det kun er ved Guds Ånds hjælp at folk er villige til at høre evangeliets sande budskab. For hun har jo ret i at menneskeligt set så ønsker vi ikke at vide vi er syndere og fortjener Helvedes straf. Det er da bestemt ikke rart at høre på. Men hvis Gud virker ved sin Ånd, så kan vi netop godt tage imod dette budskab, og Jesus siger det jo selv i Joh. 6.44:

”Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham”

Vi har altså netop brug for at Gud drager ved sin Ånd hvis vi skal være i stand til at tage imod budskabet om frelse fra Jesus Kristus. Desværre mente denne dame ikke at det var Helligåndens opgave, hun mente at det var noget ganske andet Helligånden skulle. Såsom underlige mærkværdige oplevelser som ikke er grundet i bibelen.
Men bibelen viser at Helligåndens opgave er at overbevise om synd, retfærdighed og dom og pege på Jesus, og vores opgave er også at tale om synd, retfærdighed og dom, og pege på Jesus. Så der er god grund til at vores forkyndelse skal være bibelsk også selvom det kan være svær at høre på. For hvis Helligånden samtidig virker så kan det betyde at Gud frelser mennesker. Og er det ikke det vi ønsker?

Categories
Synd

Er jeg virkelig en synder?

De fleste mennesker i Danmark opfatter ikke sig selv som syndere. De fleste af os synes jo, at vi er gode mennesker. Specielt når vi sammenligner os med naboen eller hende på arbejdet, der altid bagtaler andre eller ham Peter Madsen, der sidder i fængsel for et mord begået på en ubåd. Vi kan jo altid finde nogen der er værre end os selv, og det må jo så betyde at vi er gode nok. Eller hvad?

For at finde ud af, om man er et godt menneske, er det ikke godt nok at sammenligne sig selv med andre mennesker. Vi er nødt til at sammenligne os selv med Guds lov. Den kan vi se i “De ti bud”.

De ti bud er Guds standard for, hvordan et menneske skal leve. Hvis man har overholdt dem alle, så er man god nok til at komme i himmelen, hvis ikke er man ifølge bibelen en synder, og så er man dømt til helvede som er det sted hvor der er evig pine, evig straf og intet håb om at komme ud derfra. Så find ud af, om du er god nok til at komme i himmelen, eller om du er dømt til evig fortabelse i helvede.

Budene
Lad os prøve at gennemgå nogle af budene. Der står i de ti bud, at du ikke må lyve. Har du nogensinde løjet? Hvis du har, er du så ikke en løgner? Jamen, tænker du måske, det er da ikke så alvorligt at lyve engang imellem. Men bibelen siger, at alle løgnere skal dømmes til evig ild (Åb. 21.8).

Der står også, at du ikke må stjæle. Har du nogensinde stjålet? Det er lige meget, om det er en stor eller lille ting, du har stjålet. Hvis du har stjålet, så er du en tyv. Narrh, tænker du måske, det var jo lang tid siden, jeg gjorde det, det er jo ikke noget, jeg gør mere. Desværre er du stadigvæk skyldig – en morder er stadig en morder, selvom det er ti år siden, han har begået mord. Ligeledes er det også med tyveri. Så har du stjålet, så er du en tyv.

Der står i de ti bud, at du ikke må begå ægteskabsbrud/utugt. Men Jesus siger, at bare man har kigget på en anden med lyst, så har man begået utugt i sit hjerte og står ligeså skyldig overfor Gud, som hvis man reelt set havde dyrket utugt.
Selvom der er flere bud, så tror jeg at alle der har læst det her, kan se at de har brudt Guds bud. Der skal ikke meget til førend det bliver tydeligt at se vi alle har overtrådt Guds hellige lov, men selvom vi alle har gjort det, så står vi personlig til ansvar overfor Gud. Vi kan ikke bare sige; Jamen det er der så mange andre der også har gjort”. At overtræde Guds lov er alvorligt.

Et andet ord for synd
Det græske ord for synd er hamartia (det nye testamente er skrevet på græsk). Hamartia kan udover synd også oversættes til fornærmelse, krænkelse og lovovertrædelse. Der er nogle præster, der fejlagtigt siger, at harmatia skal oversættes til at ramme ved siden af. Ligesom hvis man spiller dart, og så rammer ved siden af skiven. Men det er det græske ord hamartano, der betyder dette. Hamartano er ganske rigtigt hamartias grammatiske rod, så de er i familie med hinanden. Men synd er ikke kun at ramme ved siden af. Synd er at fornærme og krænke Gud og at overtræde hans lov.

Det er præcis derfor at synd er meget alvorligt i Guds øjne. Når vi synder, overtræder vi Guds lov og fornærmer ham ved at signalere, at hans lov ikke betyder noget. Vi gør med andre ord os selv til Gud, hvilket også er en overtrædelse af hans lov, for vi må ikke have andre guder end Ham.

Hvad skal jeg så gøre?
Hvis du godt kan se, at du er en synder i Guds øjne, og at du står skyldig overfor ham. Så er du nødt til at omvende dig og tro på, at Jesus Kristus døde for dine synder på korset. Du kan ikke nøjes med at tro på, at Jesus døde for dig, du kan heller ikke nøjes med at bede Jesus komme ind i dit hjerte. Du er nødt til at omvende dig fra dit eget liv, som er et oprør imod Gud. Har du svært ved at gøre dette, så er det fordi du ligesom jeg har brug for hjælp til at omvende dig, og den der vil hjælpe os er Gud selv. Så vi har brug for at omvende os, fordi vi er syndere og forbrydere overfor Gud, og vi har tilmed brug for at Gud hjælper os dermed. Så kom til Ham mens du kan, Han er en kærlig og nådig Gud som vil frelse og omvende os hvis vi vender om til Ham og erkender vore synder.

Categories
Overfladisk kristendom Synd

Det “kristne Danmark” bygger på de forkerte mirakler

Ifølge historien blev Danmark ”kristnet” af Harald Blåtand, da han blev overbevist af et guddommeligt mirakel udført af præsten Poppo. Det siges at Harald Blåtand havde brug for et mirakel til at overbevise ham om at den kristne Gud var bedre end de nordiske, og dengang troede man på at man ved at bære jernbyrd, kunne vise at Gud eller guderne var med en. Jernbyrd bestod i at man med sine bare hænder bar en klump rødglødende jern, og derefter skulle man vise sine hænder frem. Hvis der så ikke var sår, så var det et mirakel og man havde ret, men hvis man fik betændte sår, så havde man uret. Legenden siger at Poppo ikke viste tegn på at være blevet brændt af den rødglødende jernklump, og derfor lod Harald Blåtand sig døbe og erklære danerne kristne.
Ja, smuk historie, lidt ligesom et eventyr faktisk. Men der mangler noget, og så er historien tilmed symptomatisk for visse dele af kirkelivet i dagens danmark. For intetsteds i historiebøgerne hører vi om at præsten Poppo skulle have antydet hvad synd er for noget, og slet ikke noget om at syndens løn er døden og hvis vi dør uden Gud er der kun fortabelsen i vente for os. Intet sted i historien hører vi noget om at Harald Blåtand burde omvende sig fra sin synd og give sit liv til Jesus Kristus. Vi hører om noget så simpelt som et mirakel, og ved ikke engang om historien er sand eller ej. Om den er det er sådan set også sagen ligegyldig, for det var ikke Guds ord der overbeviste Harald Blåtand, men noget andet. Nogle mener det var politiske og økonomiske årsager der overbeviste Harald, og det er der bestemt også noget der tyder på.

Men det største problem her er at legenden her bilder folk ind at det skal være den slags mirakler der overbeviser folk om kristendommen. Det er en historie som nærmest kunne være blevet fortalt af vor tids diverse ”mirakelmagere. For de fokuserer heller ikke på at give folk et klart Guds ord som leder til omvendelse. Nej, de tror det er mirakler der skal overbevise folk om at tro på Jesus. Men de glemmer de vigtigste mirakler, hvis det endelig er at de vil bruge mirakler til dette. De bruger nemlig ikke megen tid på at omtale miraklet at Gud blev menneske og bøjede sig helt ned til os, vandrede med os, blev dømt uskyldigt til at dø en forbryders død på et kors, og der sonede vore synder, og fordi Han var syndfri og Guds søn, opstod fra de døde på tredjedagen og viste at Han har brudt dødens og syndens magt. Det mirakel er langt mere værd at se på, end at en hovedpine eller en smerte i knæet forsvinder kortvarigt (hvilket ikke engang er et mirakel).
Forstå mig ret, jeg har intet problem i at vi beder for syge, for det er bibelsk, og jeg tror også på at Gud helbreder i dag, for jeg har set det, og det er også bibelsk. Men jeg tror ikke på at det er den slags mirakler vi skal bruge til at overbevise folk om hvorfor de må give deres liv til Jesus. Vi har brug for at prædike Kristus for dem, så de kan se hvem Han er og hvorfor de har brug for at give deres liv til Ham. Ellers får vi kun falske omvendelser som Harald Blåtands og andre som valgte kristendommen af de forkerte årsager. Lad os prædike Guds ord så når folk giver deres liv til Kristus, så gør de det af de rigtige grunde, og ikke de forkerte. Lad os prædike Guds ord som Guds ord er, og ikke som vi selv ønsker det er.

Categories
Evig dom Synd

Kirkens opgave er et advare imod synd, og pege på Kristus

En kirke der ikke advarer imod synd, er en kirke som lader folk gå vild. Konsekvensen af dette er at folk går fortabt fordi de ikke er blevet advaret imod den kommende dom. En advarsel som præsterne er kaldet til at give. Men som kun få præster er gudsfrygtige nok til at efterleve. Men udover at folk går fortabt, så medfører det også at kirkerne bliver fyldt op af folk der lever i synd og ikke bærer sandt vidnesbyrd om Kristus. Det er ikke uden grund at folk i verden kalder kristne for hyklere.

En kirke der ikke prædiker imod synd, er ikke en kirke der står fast på Guds ord. På trods af at præsten kan se meget religøs ud, og holde meget fine og smukke prædikerner om skønheden i livet og hvad man ellers kan sige som lyder godt, men ikke har evangelisk indhold. Det er ikke nok at kirken peger på Jesus, vi skal også vide hvorfor der er brug for at pege på Jesus. Ellers giver budskabet om Jesus ikke mening. Men når kirken som en helt naturlig del af forkyndelsen advarer imod synd, og advarer imod syndens løn, så giver det mening at pege på Jesus. For der er det at vi kan forstå hvorfor vi har brug for at Jesus frelser os.

Categories
Bibelen Prædikener Synd

Hvorfor kan vi læse om voldtægt, mord og krig i bibelen?

Første gang jeg læste dommerbogen som en ung kristen, lagde jeg mærke til at den indeholdt nogle meget voldsomme historier. Historier som var så brutale og ubehagelige at man nok kan konkludere at det ikke er alle historier i bibelen som er børnevenlige. Ikke desto mindre står det der, og børnene skal også orienteres på et eller andet tidspunkt om de dele af bibelen.
Men i dommerbogens sidste tre kapitler sker der nogle helt forfærdelige ting, som jeg som ung kristen ikke kunne forstå skulle være en del af Guds ord. For der var ikke noget forbilledligt at finde der. En konkubine forlader sin mand, bliver hentet igen hos sin far, overnatter i en by hvor hun bliver smidt ud til en flok lystfyldte mænd som voldtager hende til døde, hun bliver derefter skåret op og sendt ud til alle dele af Israel, hvorefter jøderne vælger at hævne sig på den ugerning der er blevet begået og udrydder derefter næsten hele Benjamins stamme. De få fra den stamme der overlever, giver man lov til at kidnappe unge piger der er på vej til en fest i Shilo.
Alt virker forkert i den historie, som jo er sket i virkeligheden og tilmed er en del af Guds ord. Så hvorfor står det der. Nøglen til at forstå historien, er den samme nøgle som lukker mange andre af historierne fra dommerbogen op. Det er det der står i både starten og i slutningen af Dommerbogen. Der står i kapitel 21 vers 25: På den tid var der ingen konge i Israel. Enhver gjorde, hvad han fandt for godt.
Det skriftsted sammen med en klar forståelse af at skriften peger på Jesus, og at evangeliet derfor er at finde også i denne tekst, lukker skriften op så vi kan se hvad Guds hensigt er i at fortælle os denne historie.
Jeg er ellers i gang med at prædike mig igennem Mattæus evangeliet. Men jeg ved bare at jeg er nødt til at tage en kort pause og tage den her historie op og gennemgå på søndag i kirken. Hvis det bliver godt nok, vil jeg lægge prædikenen ud på websitet her, og nok også på vores kirkes hjemmeside. Men indtil videre kan jeg invitere dig der læser dette til at deltage på søndag hvor jeg prædiker over de sidste, men også blodige og skræmmende tre kapitler i dommerbogen.
Det sker i Rødkærsbro Frikirke kl.11.00 på Havrevej 4. Jeg tror det bliver et meget relevant budskab til kirken af i dag. For der er desværre alt for mange ligheder.

Categories
Evangelisation Hvem er Gud? Livet som kristen Omvendelse Synd

Prædiker vi evangeliets pris?

Jesus sagde at ”den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd”. Første gang jeg læste det, tænkte jeg at så hårdt mente Jesus det nok ikke. Men efterhånden som jeg læste videre i bibelen, fandt jeg ud af at det virkelig var sandt, og Han mente det meget alvorligt. På det tidspunkt havde jeg ikke taget mit kors op. Jeg havde heller ikke valgt at følge Jesus. Jeg levede mit eget liv, derfor var det også hårdt for mig at læse. Men jeg kaldte mig alligevel for en kristen. Men Gud vidste bedre, og viste mig at jeg tog fejl og at jeg ikke tilhørte Ham. Netop fordi jeg ikke havde omvendt mig, og betalt den pris det koster at være en kristen.

Koster ikke Gratis?
Men hov, er frelsen da ikke gratis? Til dels ja, og til dels nej. Ja, den er gratis fordi vi får den fuldstændig ufortjent, og kan ikke gøre noget for at få den selv. Det er Gud der tilbyder os den, og vi kan ikke få den hvis ikke Gud kalder på os og derved tilbyder os frelsen. Men samtidig har den en pris, for vi kan ikke få den hvis ikke vi vender om fra os selv og giver vore liv til Jesus. Prisen for at blive et Guds barn er at vi ikke længere tilhører os selv, men Jesus Kristus. Vi skal altså betale med vore egne liv. Det er faktisk en ret stor pris. Den var stor for mig da jeg omvendte mig, på trods af at det liv jeg levede var ynkeligt, syndigt og fortabt på samme tid. Jeg var ikke en der var værd at sætte sine penge på, for jeg så ikke ud til at have en fremtid. Alligevel syntes jeg det var en stor pris at betale, for jeg elskede mit eget liv.
Jeg elskede min synd, men jeg kunne også godt se at den synd jeg elskede gjorde at jeg var adskilt fra Jesus som jeg ellers snakkede så meget om. Men om vi lever et liv i succes og rigdom, eller i gennemsnits omstændigheder med et gennemsnitligt job og en gennemsnitsløn, eller lever på bunden af samfundet, så føles det at vende sig fra sit eget liv altid som en stor pris at betale.

“Nævn prisen”
Jesus sagde det havde en pris, og det skal vi også sige. Men hvis vi ikke siger det har en pris, eller vi ikke mener det er nødvendigt at fortælle om den pris, så bedrager vi os selv. Men vi bedrager også dem som hører på os, hvis vi ikke sørger for at gøre opmærksom på den pris det er at følge Jesus. Vi giver dem billig nåde, uden omkostninger. Noget som vi ikke er blevet bedt om at prædike. Det kan godt være folk prøver at forhandle med Gud om de ikke kan betale en mindre pris. Det er ikke unormalt at folk gør det, det gjorde jeg selv, men fandt ud af at på det område var der ikke noget at forhandle om!

Køb ikke en dårlig kopivare
Noget jeg har tænkt over på det sidste er hvor nemt det er at glemme dette. Vi har en tendens til at sige god for den ene og den anden forkynder som formår at prædike på en ny og mere moderne måde. De kan måske prædike så kristendom bliver et logisk valg, en fornuftig beslutning, det sidste du lige mangler at gøre for at få et komplet liv og andre lignende argumenter. Men ofte bliver den slags forkyndelse til et billigt evangelium, for det koster ikke noget.

Men evangeliet koster. Jesus Kristus udgød sit blod og betalte med sit liv da Han blev knust af den vrede som Gud ville sende over mig, hvis jeg skulle stå alene foran Ham på dommens dag. Det var den højeste pris Jesus betalte og den blev betalt på Golgatas kors! Hvis Jesus var parat til at betale så høj en pris, burde vi så ikke også være istand til at betale den pris vi skal betale? Nemlig vore ynkelige og syndige liv. Hvad enten vi er taberagtige eller ej i verdens øjne, så er det en lav pris at betale i forhold til Hans pris.

Til dig der er i tvivl om du har betalt prisen Hvis du ikke er sikker på om du er en kristen, eller hvis du synes det er hårde ord jeg kommer med her, eller du måske bare synes at der er noget her du ikke helt forstår. Så vil jeg anbefale dig at høre den måske vigtigste prædiken jeg har holdt. Jeg har prædiket mange gange, men hvis jeg vidste at jeg kun havde en prædiken tilbage, så ville jeg prædike den her. Du kan høre den på dette link og jeg håber du får de svar du mangler. Men hør den kun hvis du er parat til at overveje den pris det har at blive en kristen. Ellers ville det være bedre om du aldrig hørte den. Her er linket: https://sand.omvendelse.dk/hvad-er-vigtigt-82.htm

Categories
Falsk Lære Overfladisk kristendom Synd

Mark Driscoll er en løgner og en tyv

 

Den efterhånden velkendte prædikant fra Seattle Mark Driscoll, har jeg igennem mange år ment var et dårligt forbillede og en dårlig præst. Jeg er ofte forbløffet over at se hvor mange danske prædikanter der både anbefaler og ser op til denne mand. For det er ofte unge prædikanter fra særlig den karismatiske side af kirkelivet som anser Mark Driscoll for at være en de kan se op til. Hertil ser jeg at der også endda er nogen som virker forholdsvis fornuftige som anbefaler Mark Driscoll, hvilket jeg ikke ville tro var sket hvis det ikke var fordi John Piper også hører til en af dem som fejlagtigt anbefaler Driscoll.

Hvad er godt?
Lad mig starte med at gøre opmærksom på at Mark Driscoll har sagt ting der er gode og rigtige, og han kan faktisk også godt prædike evangeliet til tider. Han kan tilmed være rigtig skarp og ramme plet i sin forkyndelse. Men en ting er om man siger det rigtige. For det er ikke nok at ”talk the walk”, hvis man ikke samtidig viser at man kan ”walk the talk”. Det er lige præcis her og på flere andre punkter at Mark Driscoll har undergravet sin egen troværdighed. Men det er som om han pga hans status som celebritypastor kan få lov at gå på vandet. Personlig ser jeg ikke det at han er celebritypastor som et problem, for hvis man er en god pastor og samtidig en celebrity, så er det jo fint. Men desværre medfører en celebritypastor status at nogen mener at man så kan tillade sig at bryde regler, som gælder for alle andre, men ikke for dem med den ”rigtige” status. Dertil er der en tendens hos mange celebritypastorer til at de mener de kan tillade sig at leve med en anden moral, end den de prædiker.

Grimt sprog og godkendelse af vranglærere
Lad mig give dig nogen eksempler på Mark Driscolls mangel på moral, før jeg går videre og fortæller hvorfor han både er en løgner og en tyv. Mark Driscoll har i den sækulære presse fået øgenavnet ”Den bandende pastor”. Det skyldes hans ordbrug både fra prædikestolen og i tv-interviews, men også hans eksplicitte snakke om sex fra prædikestolen. Han har et dårligt sprog, noget som ikke bør være kendetegnende for en pastor. Selv har han påstået at det er fordi han bor i Seattle, hvor man er nødt til at tale sådan for at nå folk. Det statement kan jeg kun undre mig over, da jeg ved om flere der har været i Seattle, som der har haft samtale med folk uden at det har medført at man skulle være parat til at høre de ene bandeord efter det andet. Jeg har engang ventet i tre timer i Seattle lufthavn og jeg mindes heller ikke at folk talte grimt der. Og selvom de havde gjort det, så er det ikke et bibelsk argument for selv at tale grimt.

For det andet, så bør man spørge sig selv om hvordan det kan være i orden at invitere en mand som T. D. Jakes som er modalist og som dermed fornægter treenigheden, og samtidig tilhører trosbevægelsen. En bevægelse som påstår at man kan bekende sig til både den ene og den anden velsignelse bare man ”tror nok”. At man inviterer T. D. Jakes til at tale offentligt ved et rundbord ( i The Elephant Room 2) hvor Mark Driscoll og James MacDonald godkender Jakes som en kristen broder, på trods af at Jakes er en af de mest velkendte vranglærere i amerikansk kirkekultur, uden at det har konsekvenser for Mark Driscoll er skræmmende. For hvis andre gjorde noget lignende, så ville de både miste anerkendelse og troværdighed. Men Mark Driscoll er ikke blevet ekskluderet fra de evangeliske organisationer han er med i (så vidt jeg er orienteret9. Jeg kan ikke se andet argument end at det er fordi han er en celebrity, og at der gælder andre regler for celebritipastorer. For teologisk hænger det ikke sammen.

Partycrasher
For nylig crashede Mark Driscoll og hans ven fra før James MacDonalds, den Strange Fire Conference som John MacArthur holdt i LA. Der blev de godt modtaget selvom de ikke var inviteret eller havde tilmeldt sig. Mark Driscoll påstod ellers at de blev negativt modtaget, selvom videooptagelser viser det modsatte. Mark Driscoll begyndte så at uddele hans egne bøger på konferencens område, hvilket han fik at vide ikke var i orden, da det som blev uddelt og solgt først skulle godkendes. En sådan godkendelse havde Mark Driscoll ikke. Han fik at vide af vagterne at de ville hjælpe ham med at bære hans bøger tilbage til hans bil, hvortil at Mark Driscoll svarede at han ville forære dem til Grace Community Church. Det fik han at vide flere gange at de ikke kunne give dem videre uden at de blev godkendt først, men da Driscoll fortsatte med at insistere, valgte man at tage imod dem. Bagefter skrev Mark Driscoll på sin Twitter-profil at sikkerhedsfolkene havde konfiskeret hans bøger.

Videooptagelser fra konferencen viser med al tydelighed at Mark Driscoll lyver med det statement, og selvom der er dokumentation for at det er løgn at sikkerhedsfolk konfiskerede hans bøger, så står det indtil videre stadig på hans Twitter-profil. https://twitter.com/PastorMark/status/391269038057619457

Så Mark Driscoll har åbenbart valgt at fortsætte med at lyve, og har ikke engang trukket sin falske anklage tilbage. Så derfor har jeg ikke noget problem i at kalde ham en løgner. Men hvorfor så kalde ham en tyv?

Mark Driscoll er en tyv
Tjah, efter episoden på Strange Fire Conferencen, blev Mark Driscoll interviewet af Janet Mefferd som har et kristent radioprogram. Her talte hun bl.a. om episoden på Strange Fire Conferencen, hvor Driscoll hårdnakket fortsattte med at påstå at sikkerhedsfolk konfiskerede hans bøger. På trods af videoptagelser der viser det fuldstændig modsatte. Janet Mefferd valgte at gå ufortrødent videre og ignorere at han ikke forholdt sig til sandheden hvad det angik. Hun havde andre faktuelle anklager imod Mark Driscoll. Hun begyndte så i stedet at spørge ham hvorfor Driscoll havde kopieret store dele af forfatterne Peter Jones og D. A. Carsons materiale ind i Driscolls bøger uden at vise at det var citater fra deres bøger. Men i stedet viste Driscolls bøger det som om det var Driscoll selv der havde skrevet det. Den havde Driscoll ikke lige set komme, og han prøvede at undvige spørgsmålene i bedste Morten Bødskov stil, og afslutningen på den del af radioshowet var ikke så positivt som det kunne have været.

Efterfølgende lægger Janet Mefferd dokumenter ud på hendes hjemmeside hvor man kan få syn for sagn på hvad det er for materiale som Mark Driscoll har direkte kopieret fra andre forfattere uden at give dem kredit for det. Der er ikke nogen fodnoter eller citationstegn eller noget som helst der bare kunne antyde at det er noget han har læst i andre bøger. Nej, Mark Driscoll tager æren for andres arbejde. Den slags har et navn, det hedder intellektuel tyveri, og er strafbart.

Så viser det sig nogen dage efter dette er sket, at Janet Mefferd offentligt giver Mark Driscoll en undskyldning og trækker den udsendelse tilbage hvori hun havde Mark Driscoll på besøg, og hun fjerner sine dokumenter vedr, hans plagiering. Desværre virker den slags ikke så godt mere, for folk har det med at tage kopier af alting på nettet, og man kan derfor finde både udsendelse og dokumenterne flere andre steder i dag. Janet Mefferds assistent Ingrid Schlueter vælger derefter at sige sin stilling op, og går offentligt ud og siger at Janet Mefferd var presset af Tyndale House, som er det forlag som udgiver Mark Driscolls bøger. Så hvis Ingrid Schlueter har ret, så har Tyndale House forsøgt at fjerne belastende materiale vedr. en af deres forfattere, for at beskytte en forfatter som har tyvstjålet flere dele af sit materiale. Hvad de burde  have gjort var at gå til Mark Driscoll og få ham til at gå ud og bekende sin synd. Nu fik man budbringeren til at ”bekende” sin synd i stedet.

Forskellig moral for ledere?
Alligevel er der folk der fortsat forsvarer Driscoll. Folk der har valgt at sætte ham på en piedestal, og vil på trods af al sund fornuft fortsætte med det. Det synes jeg nok er det allermest triste ved dette. At folk i kirkerne vælger at lægge deres hjerner hen på hylden, på trods af den ene smoking gun efter den anden. Jeg tror ikke dette vil gavne kirkens renomme hverken i det sekulære såvel som det kirkelige. Hvis man ønsker at gavne kirkens renomme, så bør kristne holde op med at give visse folk ekstra løse tøjler bare fordi de har en særlig status. Den kristne moral gælder for alle kristne, og det at man er leder af en kirke, bør ikke betyde at moral betyder mindre. Tværtimod, det bør betyde mere.

Jeg har her nedenunder lagt diverse link som dokumenterer ovenstående. En som jeg er ret inspireret af i dette, men som jeg ikke har kopieret, er Carl Trueman, og hans artikel om celebritypastorer. Den vil jeg starte med at anbefale at læse før nogen af de andre links:

http://www.reformation21.org/blog/2013/11/if-the-top-men-take-over-who-w.php

 

http://jonathanmerritt.religionnews.com/2013/11/22/mark-driscoll-accused-plagiarism-radio-host/

 

Links med dokumentationerne for Mark Driscolls plagieringer: http://asecondslice.blogspot.dk/2013/12/evidence-of-plagiarism-or-swatting-at.html

 

Videoen hvor Mark Driscoll forærer bøgerne som han påstår blev konfiskeret:

http://www.youtube.com/watch?v=L-EfqJ0vMpE

Janet Mefferds interview med Mark Driscoll: http://www.youtube.com/watch?v=8hFtskK6g6g

Sådan kunne jeg fortsætte, men hvis ikke ovenstående er nok til at dokumentere at Mark Driscoll ikke er værdig til at fungere som pastor, så ser jeg ikke nogen grund til at fortsætte med at finde dokumentation for Driscolls mangel på moral. Jeg vil dog anbefale enhver der kan se at det her er et stort problem, og som kender til folk som er Driscoll tilhængere at gå til dem og vise dem “the smoking guns” og spørge på en god måde hvordan man kan anbefale en sådan mand? En mand som sætter sin egen ære højere end at underligge sig Jesu krav til en kirkelig leder.

 

Categories
Endetiden Falsk Lære Synd

Frikirkenet vil have venskab med verden

Nogen gange når jeg ser på paraplyorganisationen Frikirkenet, så undrer jeg mig over hvor meget og hvor mange gange denne forsamling af kirker går direkte imod Guds ord, og i stedet lader sig styre af tidsånden. For nogen år siden skrev jeg nogle indlæg om at Frikirkenet havde inviteret en New Age filosof Professor Steen Hildebrandt til at tale til deres lederkonference (Se link her). Og jeg har også vist eksempler på hvor lidt der er plads til evangeliet hos Frikirkenet, men plads til andet i stedet for (Se eksempel på dette link).

Denne gang har Frikirkenet til deres Lederkonference i november, valgt at invitere kulturministeren fra det radikale venstre Marianne Jelved, hvilket kan ses på Dominos hjemmeside. Jeg er ikke i tvivl om at Marianne Jelved er en intelligent dame som har stor politisk indsigt, og jeg ved at hun faktisk kan være ret humoristisk, og at hun i sine foredrag når hun kommer ud til folk, åbner mere op end hun gør i fjernsynet. Med andre ord, jeg har respekt for damen, hendes politiske tæft, og hendes evne til at tale til folk på en forståelig måde.
Men ingen af disse parametre kan være argumenter for at sætte hende til at tale til præster fra Frikirkenet. At Frikirkenet viser at de kan finde på at sætte Marianne Jelved på deres talerstol, viser at de enten ikke kender deres bibel, eller også (hvad jeg desværre finder mere troværdigt) ikke vil stole på deres bibel. For dels er Marianne Jelved en kvinde, og dels er hun ikke kristen. Hun kommer oven i købet fra en af de mest antikristelige partier i folketinget. Faktisk det antikristelige parti, som har haft med succes med at udøve skadelig virksomhed på kirkedanmark, hvilket er en hel historie i sig selv. Så her har vi bare tre tydelige ting som viser at kirker som tilhører Gud, ikke skal sætte en sådan person på deres talerstol!

Læg mærke til at jeg ikke påstår at man ikke må tale med folk som har sådanne holdninger. Det må man bestemt (og skal). Jeg siger heller ikke at Marianne Jelved er mindreværdig fordi hun er kvinde, for det mener jeg bestemt ikke hun er. Men hvad jeg siger er, at bibelen meget klart og tydeligt viser, at kvinder ikke skal sættes til at tale til mænd. Det er faktisk rigtigt svært at nå frem til noget andet resultat når man læser bibelen end at præstegerningen og det at undervise andre mænd, ikke er noget som er en kvindes arbejde. Heller ikke selvom det er en kristen kvinde. Mænd og kvinder har ifølge bibelen forskellige kald, og enten kan vi vælge at tro på at hele bibelen er sand, eller også må vi vælge at tage de dele ud vi ikke kan lide og så kalde resten sande. Men hvis vi ikke tror på alle de kanoniske skrifter i bibelen er sande, har vi så overhovedet noget vi kan bygge vores tro på?

Den anden del er at Marianne Jelved slet ikke er en kristen. Hun har aldrig givet udtryk for at være en genfødt kristen, og det vil jeg ikke klandre hende for. Men hvorfor overhovedet sætte en på en prædikestol som slet ikke er kristen? Det giver ingen mening. Og for det tredje så har det radikale venstre fra sin start og helt frem til nu, været et parti som har bekæmpet kirken i Danmark. Man ønsker ikke at være et land som er påvirket af troen på Jesus Kristus. Hvilket har været gældende siden Georg og Edward Brandes.

Johannes skrev i andet Johannes brev vers 10-11 følgende:

”Hvis nogen kommer til jer og ikke fører denne lære, så tag ikke imod ham i jeres hus, og byd ham ikke velkommen; for den, der byder ham velkommen, gør sig delagtig i hans onde gerninger.”

Dengang var det sådan (ligesom nu) at der var flere omrejsende prædikanter, men ikke alle sammen var sendt af Gud. Dem der ikke var sendt af Gud, førte ikke bibelens lære, og dem befaler Johannes at vi ikke skal tage imod. At de ikke måtte komme ind i huset, skal ikke forståes sådan at vi ikke må invitere folk ind i vore hjem, som har en anden overbevisning end den kristne. Men det skal forståes udfra den tids kontekst. For dengang var størstedelen af kirker jo noget der foregik i hjemmene. Så der er tale om at man ikke skal invitere dem ind og tale i de menigheder som de havde i hjemmene.
Men det har Frikirkenet nu gjort på en værre måde, end dem som Johannes taler til her. For under Johannes tid, kom disse folk selv til en, og sagde man var en omvandrende forkynder. Her er det i stedet Frikirkenet, der inviterer en der ikke prædiker Kristi lære til at tale til kirkernes ledere. Det er altså med direkte overlæg at man inviterer en der dels er kvinde, dels ikke er kristen, og dels kommer fra et antikristeligt parti.

Argumenterne imod det jeg skriver her, kender jeg allerede. For ligesom man ved invitationen af New Age filosoffen Steen Hildebrandt sagde at det jo ikke var en forkyndelse han skulle stå for, så er det jo også tilfældet her. I artiklen på Dominos hjemmeside argumenterer man for at kunne invitere folk der ikke er kristne med følgende:

”Talere, som kan udvide konferencedeltagerens tænkning og dermed give inspiration til forskellige måder at forkynde evangeliet på. Disse talere kan være politikere, foreningsfolk, fremtidsforskere, samfundsdebattører med flere.” http://www.domino-online.dk/?p=8056

Det er som taget ud af en Bill Hybels undervisning. Han har i årevis inviteret folk uden kristen baggrund til at tale på hans lederkonferencer, men han mangler stadig at prædike evangeliet som en naturlig del af sin forkyndelse. Bill Hybels tankegang har desværre fået rigtig meget indflydelse i kirkedanmark. Og umiddelbart kan det da også lyde flot og godt. Hvis dette havde at gøre med hvordan man organisere en verdslig organisation bedre, eller hvordan man markedsfører et produkt mere effektivt, eller hvordan man får udført sine politiske ideer mere effektivt, ja så kan det godt være en god idé at invitere folk udefra for at få inspiration. Men Guds kirke har aldrig fået at vide at man skal udvikle sig på den måde. Nærmest tværtimod. Vi finder eksempler på at når Israel begyndte at lade sig inspirere af andre folkeslag, så var det ikke noget som Gud bifaldt. Han blev vred over at Israel søgte ”inspiration” fra andre folkeslag. Han ville have at israelitterne var helliget Ham. Ligeledes er det i dag. Vi må godt se hvordan man gør i verden, vi må godt vide hvordan man gør forskellige ting i verden. Men vi skal ikke invitere verden indenfor i kirken. Det er vores opgave at gå til dem der er i verden. Det er ikke vores opgave at give verden en talerstol i kirken.

Frikirkenet inviterer verden ind i kirken og giver dem en talerstol. De kan kalde det hvad de vil, men i bund og grund er det hvad de gør, hvad enten de kalder det dialog, eller inspiration etc.

Hvad nu hvis det Marianne Jelved siger er godt?
Hvad Marianne Jelved siger af ting og sager er faktisk ikke særlig interessant. Personlig tror jeg hun vil sige nogle banaliteter som de alle kan sige ja til og grine af, mens hun kommer med en sjov vinkel på tingene (ja, det kan hun faktisk gøre). Jeg tror ikke hun vil komme med de store provokationer, hun vil måske endda tale dem lidt efter munden og fortælle at hun har så og så meget respekt for deres arbejde o.l. Om hun siger sådan eller om hun siger noget der er helt forkert i stedet for, ændrer ikke på at hun er en kvinde man har sat på en talerstol til at tale til kirkeledere. Det ændrer ikke på at hun ikke er kristen (mon hun overhovedet får evangeliet at vide af nogen på den konference?). Det ændrer heller ikke på at hun kommer fra et parti, som har bekæmpet kirkedanmark siden partiet startede.

 

EPILOG

Er det altid en dårlig idé at invitere folk udefra?
Personlig mener jeg man skal passe på med hvem man inviterer. Men jeg synes der kan være tilfælde hvor det kan være en rigtig god ting at invitere folk fra det politiske miljø. Et eksempel jeg selv synes kan bruges var da pinsekirkerne i København startede KKR (Kristent lokaltv i København). Det var tilbage i 80erne (eller starten af halvfemserne). Der havde man til receptionen inviteret daværende kirkeminister Torben Rechendorf. Jeg ved ikke om Rechendorf var en kristen eller ej. Han havde en tro på Gud, men om det var den sande tro er jeg uvidende om. Den invitation var til en fest, som han var blevet inviteret med til. Og han fik lov at fortælle hvorfor han syntes at KKR var en god idé. Det gjorde han ganske godt. Men det var altså en reception som var lidt festagtig, ikke en lederkonference, og der er altså forskel på den slags. Han blev ikke inviteret til at tale til pinsekirkernes præstesamlinger (og hvis man havde gjort det ville det dengang have medført ramaskrig). Det var i stedet ganske afslappet og meget behageligt. At KKR så ikke har været så god til at sende noget ordentligt tv er så en anden historie. Men der har vel også været nogle enkelte udsendelser der har været gode, og det skam man jo også glæde sig over.

Hvis du er uforstående overfor den skelnen jeg viser omkring emnet kvindelige præster her, kan jeg anbefale at høre Mikkel Vigelius undervisning om emnet på dette link: https://sand.omvendelse.dk/kvinden-og-mandens-plads-i-hjem-og-menighed-3751.htm hvor man vil høre en god bibelsk og balanceret udlæggelse af dette emne.