Categories
Kirke Overfladisk kristendom Prædikener

Træk en prædiken

Min kone og jeg sad og talte om at der er en mangel på bedømmelse i kirkerne. Det er som om man nogen steder bare synes at alt er godt. Så kommer der en prædikant og siger det ene, og så kommer en prædikant og siger det andet, og de to prædikanter modsiger reelt set hinanden. Men alligevel tror folk at det hele er fra Herren. Det er som om man har en naiv tro på, at alt der bliver sagt fra en prædikestol er godt.

På en måde er det jo en god holdning at have. For det burde være sådan at alt der blev sagt fra en prædikestol var godt. Men sådan er det ikke. Og vi bliver også i bibelen bedt om at bedømme hvad folk lærer os. Samtidig er der også rigtig mange steder i bibelen, hvor der står meget klart, at vi ikke skal åbne op for nogen der prædiker en anden Jesus. Men det bliver der i dag. Men folk i kirkerne har svært ved at se det. Folk i kirkerne kan ikke høre at det ofte er en anden Jesus der bliver forkyndt. Hvorfor kan de ikke høre det?

Fordi vi i mange år har levet med en forkyndelse der er blevet mere og mere udvandet. Efterhånden som det er sket, er vores viden om hvem Jesus er blevet mindre og mindre, og til sidst kan vi ikke se forskel på det sande og de falske evangelier. Vi har mistet bedømmelsesevnen. Vi trækker en prædiken og håber den er god. Og hvis vi ikke syntes den var god nok, trækker vi en ny. Vi kan ikke finde på at sige til dem der talte den at der var problemer og mangler. For hvem er vi at skulle kunne bedømme den slags? Hvad skulle gøre os i stand til at kunne bedømme en forkynders forkyndelse?

Vi trænger til at folk tør rejse sig op og sige fra. Vi trænger ikke til at folk går ud af kirken og lever små dumme kristenliv isoleret fra kirken, fordi de er utilfredse med kirken. Hvilket jeg vil komme ind på snart igen. For jeg er ikke modstander af menigheden, for den er på trods af kirkernes tilstand i dag, stadig Guds gave til de kristne.

Men vi har brug for at kristne tør rejse sig op, og med bibelen i hånden vise når der foregår noget forkert. Der er brug for at kristne tør bedømme igen, og kan gøre det fordi de kender Guds ord. Kristne som ikke tror på man bare kan trække en prædiken, men kan se at der er brug for forkyndere der prædiker et ord der er drevet af ordet, bygget på ordet, og viser at ordets betydning er ordet. Men hvor er de forkyndere henne som kan (og tør) prædike sådan?

Categories
Bibelen Kirke Overfladisk kristendom podcast Prædikener vækkelse videoer

300.000 kr om året og fri bil. Podcast

Så skete det endeligt. Den prædiken som jeg i et længere stykke tid har haft lyst til at prædike, fik jeg mulighed for at prædike i går. Jeg starter prædikenen med følgende:

“Dette er en udlægning af en underlig historie som vi finder i Dommerbogens kapitel 17 og 18. At den overhovedet er at finde i dommerbogen er mærkværdigt, for den handler slet ikke om en dommer, men i stedet om noget der foregik under dommernes tid i Israel. I den hører vi om en mand ved navn Mika, som har stjålet nogen penge fra sin mor, som han giver hende tilbage, så får han lavet et gudebillede som han sætter i sit gudshus, og ansætter en præst. Et stykke tid efter kommer nogen og spørger præsten om det vil gå dem godt, Det siger han ja til, og de samme mennesker kommer senere og tager ham med som deres nye præst, og han forlader derfor sin første præstegerning, for han har fundet en ny.
Det er en mærkværdig historie flere steder, fordi den afviger fra det vi ellers plejer at finde i bibelen. Men ikke desto mindre er der et vigtigt budskab, som vi kan finde i lige netop denne histore.”

Det er en prædiken som besvarer hvad der skal til for at vi må få vækkelse. Hvad er forskellen på en god og en dårlig præst, og hvad der kan ske når Guds folk ikke følger Guds plan, selvom de ved hvad Guds plan for dem er. Det er en af de vigtigste prædikener jeg har holdt (tror jeg). Men bedøm selv.

Jeg har lagt den ud som videoprædiken her, men hvis du ønsker at se den i en bedre billedkvalitet, kan den downloades på: http://www.sendspace.com/file/cyn5uc
Den vil dog forsvinde ag sig selv efter en måneds tid. Hvis den ikke er der mere, kan man kontakte mig på info@omvendelse.dk for at få den i god billedkvalitet. Den kan også høres som mp3-fil nedenunder.

Dette er en prædiken som mange præster og forkyndere i dag har brug for at høre. Så hvis du kender nogen som du tror kunne have brug for den her. Så send den til dem, og spørg dem hvad de mener om budskabet. Men spørg dem med respekt, der står jo i ordet at vi skal henvende os med respekt for dem der er sat som ledere, også selvom man kan være uenige med dem. Men samtidig man også et ansvar for at gøre opmærksom på når der er noget galt. Og dette kunne være en måde at gøre opmærksom på dette.

Categories
Evangelisation Prædikener videoer

Paul Washer prædiker Open Air

Paul Washer som er sat på som taler på en af pinsekirkernes ungdomscamp (se forrige indlæg her), er også en gimrende Open Air forkynder. Mange kender ham mest som en radikal bibelfunderet forkynder af ordet til folk i kirkerne. Men hans kald er at prædike for de unåede. Og en måde at gøre det på, er ved at prædike på gader og stræder. Ligesom man gjorde i det gamle testamente, og i det nye testamente. Der står ikke nogen steder i bibelen at vi skal gøre kirken smart og lækker, for at få verdens folk til at komme i kirke. Nej det er os der skal gå ud til dem. Og hvis jeg sagde det i en kirke ville jeg gerne høre et AMEN til det.

Engang var Open Air ikke noget odiøst i Danmark. Jeg har været med til rigtig mange Open Air møder i min spæde ungdom. Men det er først på det sidste at jeg har fået øjnene op for hvordan Open Air virkelig skal være. Det skal være klar og tydelig forkyndelse af evangeliet. For det er en Guds kraft til frelse. I den her video vil du kunne se Paul Washer prædike på spansk i Peru. Det er tekstet til engelsk, så det er til at forstå hvad han siger. Du vil måske undre dig over at der er så mange der hører på ham i videoen. Årsagen er enkel. Udover at der er et lille antal tilhørere som er der til at skabe opmærksomhed på forkyndelsen i forvejen. Så kan der ske det til Open Air, at Gud sørger for at mennesker bliver opmærksomme, fordi de hører Guds ord klart og tydeligt, og samtidig virker Han ved sin Helligånd. Når ordet virker sammen med Ånden, så kan mennesker mærke at Gud taler og drager på dem. Open Air er ikke noget der kun duede under Jesu tid, og i middelalderlige samfund. Det er også brugbart i dag, og her er en lille inspiration til dig der overvejer at komme i gang.

Categories
Prædikener

Paul Washer er sat på til at prædike på pinsekirkernes ungdomscamp

OBS: Paul Washers besøg på CampZero er aflyst. Se mere om det på dette link

Jeg var inde på pinsekirkernes sommercamp hjemmeside. Der så jeg et link til en af de ungdomscamps som de afholder. Der kunne jeg se at på Campzero er Paul Washer sat på som en af gæstetalerne. Jeg kender ikke den anden som står på som er på som gæstetaler. Men jeg glæder mig ihvertfald over at man på siden kan se at Paul Washer er en af dem der er annonceret til at give evangeliet til de unge der. For jeg ved at han er rigtig god til at give evangeliet klart og tydeligt. Og det er der mange af de unge der, der har brug for.

Jeg har flere gange været forbi Pinsevækkelsens sommercamp igennem årene. Og gæstetalernes kvalitet har svinget op og ned. Men annonceringen af Paul Washer er hvad jeg vil kalde et toppunkt. Det er muligt at det er den bedste gæstetaler som er inviteret igennem de sidste tyve år. Også selvom det kun er på en af de mindre møder han er sat på til at prædike. Selvom jeg skal være sammen med Paul Washer nogen af de dage han er her, har jeg ikke haft noget at gøre med at få ham på som taler nogen steder. Jeg havde håbet at det var muligt at få ham på programmet på en bibelcamping, men ville helst undgå at blive indblandet i det arbejde, da jeg har været nødt til at prioritere min tid lidt anderledes end jeg selv kunne ønske.

Campzeros hjemmeside kan man læse følgende om Paul Washer:

“Paul Washer er missionær for Heartcry Mission, som han også har stiftet. Heartcry er dedikeret til at støtte indfødte missionærer så de kan evangelisere deres egne nationer. Paul Washer er kendt for at prædike et brændende evangelistisk budskab og er en af de mest downloadede prædikanter på Youtube.”

Den mest dowloadede af dem kan man se her nedenunder. Den er nu set over 1.000.000 gange på youtube, og af næsten ligeså mange på Gudtube og Sermonaudio.com:

Man kan se andre videoprædikener med Paul Washer på dette link: Youtube videoer med Paul Washer

Categories
Bibelen Livet som kristen Prædikener videoer

Phil Johnson om forkyndelsens renhed og det modsatte

Denne weekends prædiken er blevet det store taleemne på mange kristne blogs. Phil Johnson som er John MacArthurs højre hånd, og manden bag www.spurgeon.org, holdte til en pastorkonference denne prædiken. I den taler han om hvor vigtigt det er at forkyndere bruger Guds ord med respekt, og selv taler et ordentligt og sobert sprog. Et meget tiltrængt budskab. For det er ikke usædvanligt at mange ungsmarte forkyndere (nej jeg skrev ikke unge, for det er ikke alle unge forkyndere der gør dette, men forkyndere der forsøger at være “ung”) bruger ord i deres forkyndelse som ikke skal høres fra en kristens mund. Og jeg ønsker ikke at nævne eksempler på det her. Phil Johnson tager selv nogle eksempler frem, og det er de milde han tager frem, og de er gale nok.Han ser ikke noget behov for at komme med de allerværste. Han kalder det der sker for pornoficeringen af prædikestolen, og det er ikke en udokumenteret anklage han kommer med!

Der er nogle forkyndere der tror at man skal provokere folk med dumsmarte ord, der kan få folk op af stolene. Forkyndere der tror dette har ikke fattet kraften i Guds ord, og de trænger til at omvende sig, og studere Guds ord ordentligt. For bibelen viser at dens budskab er provokerende nok i sig selv. Så provokerende at folk der har prædiket det er blevet slået ihjel af samme årsag. Hvis det virkelig er provokationen disse ungsmarte forkyndere ønsker, så er det den metode de skal benytte sig af! Men det kan jo være at de ikke er villige til at gå så langt for deres tro, som dem der er gået forud for os. Phil Johnson fortæller også hvad der er galt med Mark Driscoll, som er blevet kendt som “den bandende pastor”, og kommer med eksempler som går langt udover det tilladte for en pastor. Men hør selv denne prædiken enten på video eller på mp3.

Her er linket til mp3 filen. Klik for at høre den nu, eller højreklik og tryk gem som for at downloade den. Mp3-filen bliver introduceret af John MacArthur, mens videoen starter hurtigere med Phil Johnsons prædiken.

Categories
Bibelen Livet som kristen podcast Prædikener

Samsons vigtigste budskab. Podcast fra Omvendelse.dk

Historien om Samson er kendt for de fleste. Man kan læse om den i Dommerbogen kapitel 13-16. Det er en fascinerende historie som jeg har prædiket over flere gange. Jeg har opdaget at der er et budskab som vi ofte overser når vi taler om Samson. Ikke fordi det er noget der er skjult i teksten, men nok fordi mange ikke ønsker at fokusere på netop dette. Hør selv hvad det drejer sig om.

Samson har et meget vigtigt budskab til mange som kalder sig kristne i dag. Et budskab som viser hvem vi mennesker er, og hvad der skal til førend man kan konkludere at man er født på ny. Hvordan jeg er nået frem til det ved at læse om Samson, er ganske enkelt sket ved at læse ud af bibelen, og ikke ved at forsøge at forstå Samson udfra et foruddefineret forståelsesmønster. En metode som mange flere skulle benytte sig af. For det er ved brug af den, at vi nemmest kan finde ud af hvad Gud vil sige til os. Hvis vi forsøger at forstå bibelen udfra et bestemt forståelsesmønster,så forsøger vi jo at vise hvad vi ønsker Gud skal sige til os. Og det er ikke nødvendigvis det samme!

Men hør selv hvad det er som gør at jeg har kaldt denne prædiken for “Samsons vigtigste budskab”.

Categories
Kirke Prædikener

Martin Luthers 95 teser

Har du nogensinde tænkt over hvilken provokation det var for den etablerede kirke, da Luther hængte hans 95 teser op på døren til Wittenbergs kirke? Har du tænkt over hvor kulturelt forkert det var af ham. Har du tænkt over konsekvensen for kirken ved at han gjorde det?

I dag tænker vi ikke over det mere. Vi anser det nærmest som en selvfølge at han gjorde det. Vi kritiserer ham ikke for det, men er taknemmelige for det istedet. Dog glemmer vi, at der også i dag er brug for folk der tør gøre opmærksom på at vi har glemt evangeliet! For det er hvad vi har glemt. Og det er meget meget alvorligt. For det budskab der i dag bliver prædiket i mange kirker er tømt for frelseskraften. Det er ikke længere et evangelium med Jesus Kristus som anstødssten. Det er en af de ting jeg godt vil gøre opmærksom på, for det er af kollosal betydning at det er det evangelium der bliver forkyndt i kirkerne.

Jeg ved der er mange der hader denne hjemmeside. Selvom de kigger på den jævnligt. De mener jeg er af det onde, fordi jeg skaber splid og splittelse. Mens andre mener at sådan kan man da ikke forkynde, for hvem vil høre på det? Men de samme folk kan stå og sige at de er taknemmelige for Luther, fordi han gjorde opmærksom på de fejl kirken havde dengang. Tåber er de, for de aner åbenbart ikke hvem Luther var, og slet ikke hvad evangeliet er.

Men jeg kan fortælle dem, at det ikke er mig der skaber splid og splittelse. Det er dem der gør det med deres forvredne budskab, som de kalder kristendom. Det er ikke mig der forsøger at bøje Guds ord, men dem. Og til dem der mener at man ikke kan forkynde sådan, for hvem vil dog høre på det? Kan jeg sige, I har faktisk ret. Ingen vil høre på et budskab som det sande evangelium uden at Helligånden overbeviser. Uden Helligånden ville vi vende ryggen til det, forkaste det og kalde det idioti. At forkynde det sande evangelium betyder at man stoler på, at Gud vil vise mennesker at det er sandt ved sin Helligånd.

Og så er vi tilbage til Luther. Jeg er overbevist om at Luther håbede at Gud ved sin ånd ville virke,  så de 95 teser fik betydning, og ikke blev bortvist. For han vidste at teserne ikke ville få nogen betydning hvis ikke Guds ånd virkede, og virkede stærkt. Så til jer der tror i er smarte og moderne prædikanter, stoler I på jeres egen evne til at prædike eller stoler I på Helligåndens virke. For hvis I stoler på at Helligånden virker, så er I også forpligtet til at prædike det fulde evangelium, istedet for et halvt der ikke virker!

Categories
podcast Prædikener

Friheden i Kristus. Prædiken af Hans Erik Nissen

Jeg ved at der findes mange kristne her i Danmark, som er led og ked af at det er svært at finde ordentlig forkyndelse på dansk. Der findes dog stadig nogle som ikke har givet efter for det nye og smarte. Nogle af dem er ikke så kendte. Det sker ikke så sjældent at dem der prædiker et klart Guds ord, får taget deres prædikestol fra dem. Men der er heldigvis gode folk der ikke har mistet deres prædikestol, og velkendt i nogle kredse. En af dem er Hans Erik Nissen.
I denne prædiken beskriver han ved at læse ud af bibelen hvad det er for en fantastisk frihed vi er kaldet til i Kristus. Han læser ikke ting ind i bibelen som så mange andre gør, og det skal han have stor ros for. Samtidig kan man høre på ham, at han kender sin bibel og forstår at bruge den.

Lydkvaliteten er desværre ikke så høj på dette podcast. Jeg har prøvet at forbedre lyden, men det var desværre ikke muligt med mit udstyr. Men det er stadig nemt at høre og forstå hvad Hans Erik Nissen prædiker.

Friheden i Kristus. Klik på linket her.

Categories
Falsk Lære Hvem er Gud? Prædikener videoer

Sandheden om bogen The Shack (Hytten på dansk)

Note: Efter dette indlæg er der blevet skrevet en anmeldelse af “Hytten”. Den kan ses på dette link.

I USA har der været store debatter vedr. en bog kaldet “The Schack” af debutforfatteren William P. Young. Mange mener den er blasfemisk og indeholder vranglære. Mens andre siger at den bog har hjulpet dem med at forstå treenigheden. Nogle siger endog at den bog har betydt mere for dem end bibelen. Jeg kan ikke ignorere denne bog mere, for bogforlaget Boedal har haft universalisten Steffen Boeskov til at oversætte den. Og nu er den udkommet, anmeldt eller annonceret i de fleste kristne medier i Danmark. Hvis denne bog var kommet ud for blot 15 år siden, så ville der ikke have været en positiv anmeldelse af den i Udfordringen. Heller ikke i Domino (som hed noget andet dengang) og der ville slet ikke have været plads til at annoncere for den slags i “Tro & Mission”. Men vi har udviklet os, desværre ikke i en god retning.

Et andet billede af Gud
The Schack viser et helt andet billede af Gud, end det vi ser i bibelen. Gudfaderen er i denne bog blevet til en afroamerikansk kvinde, og Helligånden en asiatisk kvinde. Og en mand ved navn Mack har samtale med hele treenigheden i hytten (the Schack). Her diskuterer de åndelige ting. Tydeligvis i et sprog som kristne er blevet vant til, men som reelt set har sit udgangspunkt i New Age.
(Hvis du ikke har viden om hvad New Age er, kan du finde ud af det her.)

Hvis du ønsker at få en mere Jesusrettet undervisning om dette og en dybere gennemgang af de ting der er galt med bogen, (og det er bestemt ikke i småtingsafdelingen). Så bør du se denne prædiken. Det er pastor Michael Youssef, der med stor kærlighed viser hvem Jesus er, og sætter det i forhold til denne bog.

[display_podcast]

Hvor kan jeg finde det?
De 13 problemer som pastor Michael Youssef nævner fra The Schack kan man finde beskrevet med sidetal her:
13 farlige statements fra The Schack

Categories
Prædikener

Den tilgivende Fader

Lørdagens prædiken blev lagt på i går. Det er en dybdegående gennemgang af lignelsen om “Den fortabte søn” som vi ser i Lukas kapitel 15. Nogen mener at lignelsen istedet burde hedde “Den tilgivende Fader”. Men hør selv efter om det kan passe.

Du kan høre den her.