Categories
Kirke Livet som kristen podcast

Hvordan forholder man sig til umoral i kirken? Podcast

Som en fortsættelse på indlægget i torsdags om kirkedisciplin, har jeg valgt at lægge en debat fra White Horse Inn på som lørdagens podcast. I dette afsnit, taler de om nogen af de problemer som man kæmper med i kirkerne i Amerika pt. Problemer som desværre ikke er langt fra dem vi ser i kirken i Danmark. Men det bliver belyst udfra hvad der står i Guds ord. Og det er befriende klar undervisning som man får ved at høre de fire debattører her. Det er en debat vi også har i Danmark, men så vidt jeg kan forstå, er det ikke en debat hvor vi inddrager bibelen for at finde svar. Måske er årsagen at man godt kender bibelens svar, men man bryder sig ikke om dens svar.

Dette er hvad White Horse Inn selv har skrevet om dette podcast: “Selv om kristne bliver helliget er de endnu ikke perfekte, og fortsætter derfor med at synde på forskellige måder. Men hvad skal en kirke gøre, når synd er en skandale? Hvordan skal vi forholde os til den slags mennesker? Og hvordan skal vi relatere til dem uden for kirken? Disse og andre spørgsmål fra Paul’s første brev til Korinterne vil blive behandlet i denne udgave af White Horse Inn.”

Du kan afspille podcastet i Windows Media Player her.

Eller du kan afspille podcastet i Realplayer her.

Hvis du ønsker at downloade podcastet skal du registrere dig på oneplace.com. Men det kan bestemt godt betale sig (det er gratis). Disse fire bibellærere fra forskellige kirkesamfund har en kærlighed til Gud, og til Hans ord, og til hinanden. Og det er en glæde at høre brændende kristne fra forskellige kirkesamfund, kan være så enige om kerneområder som dem de diskuterer.

Categories
Falsk Lære podcast

Hvorfor er Rob Bell en vranglærer? Podcast

For et års tid siden havde David Jakobsen og jeg en snak om Rob Bell. Det optog vi til et podcast. Det viste sig at det podcast, medførte at flere ledere i det kirkelige blev ret irriterede på os. For hvad bildte vi os ind at tale sådan om denne fantastiske mand Rob Bell. Manden som man påstår er en fornyer af kirken så den passer ind i det 21 århundrede, og som nogen kalder den nye tids Billy Graham. Men hvis man lytter efter og vurderer om vores begrundelser er i orden, så burde man være irriterede på de ledere som har godkendt Rob Bell. Det er dem som læser og anbefaler hans bøger, viser hans ubibelske nooma videoer til ungdomsmøderne istedetfor at prædike selv, og dem som bare følger med strømmen af vranglære som der ikke vil komme nogen ende på før Jesu genkomst.

Jeg er overrasket over hvor mange gange dette podcast er hørt siden det blev udgivet for ca et år siden. For den bliver stadig hørt, selvom jeg ikke har henvist til den i lang tid. Men noget ser ud til at folk henviser til den, når snakken kommmer på Rob Bell. Men hør selv efter og vurder om der ikke er et problem med denne mand eller ej.

Det tager lige en to tre minutter inden vi kommer ordentlig igang, fordi jeg lige skulle fortælle om mit første bekendtskab med Rob Bell, og det er måske ikke så interessant at høre på. Men hvad der bliver sagt derefter tror jeg mange vil kunne få glæde af, for at kunne forsvare troen når vi bliver konfronteret med lære og lærere fra emergent church bevægelsen.

Hvis du ønsker at se de videoer som bliver nævnt i podcastet, kan du se dem her:
Rob Bell bliver afsløret som vranglærer
og her:
Advarsel! Rob Bell er blevet oversat til dansk

Categories
Bibelen Livet som kristen podcast Prædikener

Samsons vigtigste budskab. Podcast fra Omvendelse.dk

Historien om Samson er kendt for de fleste. Man kan læse om den i Dommerbogen kapitel 13-16. Det er en fascinerende historie som jeg har prædiket over flere gange. Jeg har opdaget at der er et budskab som vi ofte overser når vi taler om Samson. Ikke fordi det er noget der er skjult i teksten, men nok fordi mange ikke ønsker at fokusere på netop dette. Hør selv hvad det drejer sig om.

Samson har et meget vigtigt budskab til mange som kalder sig kristne i dag. Et budskab som viser hvem vi mennesker er, og hvad der skal til førend man kan konkludere at man er født på ny. Hvordan jeg er nået frem til det ved at læse om Samson, er ganske enkelt sket ved at læse ud af bibelen, og ikke ved at forsøge at forstå Samson udfra et foruddefineret forståelsesmønster. En metode som mange flere skulle benytte sig af. For det er ved brug af den, at vi nemmest kan finde ud af hvad Gud vil sige til os. Hvis vi forsøger at forstå bibelen udfra et bestemt forståelsesmønster,så forsøger vi jo at vise hvad vi ønsker Gud skal sige til os. Og det er ikke nødvendigvis det samme!

Men hør selv hvad det er som gør at jeg har kaldt denne prædiken for “Samsons vigtigste budskab”.

Categories
podcast Prædikener

Friheden i Kristus. Prædiken af Hans Erik Nissen

Jeg ved at der findes mange kristne her i Danmark, som er led og ked af at det er svært at finde ordentlig forkyndelse på dansk. Der findes dog stadig nogle som ikke har givet efter for det nye og smarte. Nogle af dem er ikke så kendte. Det sker ikke så sjældent at dem der prædiker et klart Guds ord, får taget deres prædikestol fra dem. Men der er heldigvis gode folk der ikke har mistet deres prædikestol, og velkendt i nogle kredse. En af dem er Hans Erik Nissen.
I denne prædiken beskriver han ved at læse ud af bibelen hvad det er for en fantastisk frihed vi er kaldet til i Kristus. Han læser ikke ting ind i bibelen som så mange andre gør, og det skal han have stor ros for. Samtidig kan man høre på ham, at han kender sin bibel og forstår at bruge den.

Lydkvaliteten er desværre ikke så høj på dette podcast. Jeg har prøvet at forbedre lyden, men det var desværre ikke muligt med mit udstyr. Men det er stadig nemt at høre og forstå hvad Hans Erik Nissen prædiker.

Friheden i Kristus. Klik på linket her.

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Omvendelse podcast Prædikener Synd

Lignelsen om den fortabte søn. Ugens podcast fra omvendelse.dk

Forstår vi
….egentlig lignelsen om den fortabte søn, som Jesus fortæller om i Lukasevangeliet kapitel 15? Hvad sker der hvis vi begynder at læse historien, i den sammenhæng den står skrevet i? Hvad sker der hvis vi forsøger, at læse den i lyset af den kultur som Jesus levede i? Jeg blev chokeret over hvor voldsom den lignelse må have været, at høre for dem der hørte Jesus fortælle den. Hvad det er for chok som de måtte have fået dengang, vil jeg komme ind på i podcastet nedenunder.

Denne lignelse viser meget skarpt flere vigtige sider af Guds natur. Hans kærlighed, Hans nåde over os, Hans villighed til at gå meget langt for at nå os. Men den viser også hvem vi er. Den viser to forskellige typer af mennesker, som alligevel har noget tilfælles. Hvordan det fungerer må du selv finde ud af.
Dette er muligvis den mest bibelsk funderede prædiken jeg nogensinde har holdt. Men også en prædiken som har givet mig et langt større billede af Gud. Et billede som jeg glæder mig over, for det er ikke et billede som jeg har dannet selv. Men et billede af Gud som Han beskriver sig selv i Sit ord.

Download den eller hør den online, brænd den på cd eller send den videre til dine venner, hvis du også synes den er værd at høre.

[display_podcast]

Hvis du har problemer med at downloade den skal du højreklikke på “Download”, og trykke på “Gem destination som”.

Tak i øvrigt til John MacArthur og hans bog “A tale of two sons” som har påvirket en stor del af denne prædiken. http://www.gty.org/products/Books/451161

Categories
Kirke podcast

Danmarks nationalsang blev spillet på Wayofthemasterradio

Anders og Cameron blev interviewet af Todd Friel på www.wayofthemasterradio.com som du kan høre på dette link til podcast fra Wayofthemasterradio Den startede sjovt nok med vores nationalsang ca 23 minutter henne i podcastet, og varer ca et kvarter (red).

Dag 6
Der er mange spændende ting på programmet i dag. Det er som om det bliver mere og mere interessant jo flere dage der går. Vi har en halv dag med Paul Washer og Co. Og en lang køretur foran os tilbage til Atlanta. Formålet med besøget hos Heartcry er at dele vores visioner vedr. www.tilbagetilbibelen.dk og tale med Paul Washer som viser stor interesse i at komme til Danmark og bruge en hel uge sammen med os. Arbejdet med at starte en bibelsk kirke op interessere ham meget. Der være mulighed for at lærer en masse og dykke ned i teologi bøger hele natten. Jeg glæder mig allerede.

Dag 7
Hele dagen var afsat til møde med Todd Friel fra way of the master radio og resten af holdet. Vi kørte af sted tidligt for at undgå det meste af trafikken i Atlanta. Da vi ankom, var der tid til at hilse og tale med dem alle. Vi spiste den lækreste frokost sammen og derefter var vi i tv studiet for at se en optagelse af ”Wretched” Hvad vi ikke vidste, var at Todd kaldte på os midt i programmet og ville have os med i optagelsen. Vi var lidt uforberedte men vi klarede det vist godt nok. Spørgsmålene omhandlede bl.a. hvad den Evangelisk-Lutherske kirke står for i Danmark.

Senere var vi med i selve radioprogrammet hvor der dels blev snakket om kristne værdier og dels hvordan den unge generation opfører sig i Danmark set ud fra et kristent værdigrundlag.

Alt i alt var det en virkelig spændende dag hvor vi fik oplevet atmosfæren på WOTMR.

Her er en kort video vi optog med Todd Friel fra Wayofthemasterradio.

Categories
Bibelen podcast Troens forsvar

Podcast om bibelens troværdighed, autoritet og emergent church

Min gode ven David Jakobsen og jeg har lavet et podcast, hvor vi taler om bibelens troværdighed. Det er vigtigt som kristen at have en ordentlig forståelse af bibelens autoritet og troværdighed. Her mener jeg at der både må være plads til apologetiske forklaringer og en naiv tro på at det er sandt. Vi kommer i podcastet ind på begge dele. På et tidspunkt i podcastet kommer vi ind på det interview der var i Domino med Henrik Holmgaard (se her). Henrik Holmgaard har været en af dem der har været med til at fremme emergent church i Danmark. Vi citerer noget af det han havde udtalt og kommenterer på det, og det er rigtig interessant hvad vi finder ud af det.

Nu skal det siges at efter dette podcast blev offentliggjort på Davids hjemmeside www.apologetik.dk har det allerede medført en debat i visse kredse, som vi tror kan være gavnlige. David og jeg er begge lidt overraskede over hvordan vores Podcasts, flere gange har medført debatter i kirkelige kredse. Det er rart at se at ens arbejde får en effekt. Hvad det er for nogle debatter det har medført kan jeg måske tillade mig at skrive om en anden gang. Men hør vores samtale her en af de kristne doktriner. Podcastet varer ca. 20 minutter.

Categories
Kirke Livet som kristen podcast Prædikener

Hvordan bør en kristen kvinde klæde sig? Af C J Mahaney

Lørdagens podcast omhandler et emne som kun få tør komme ind på. C J Mahaney formår at komme godt rundt om dette sprængfarlige emne, og gøre det uden at tale ned til folk, og samtidig være skarp. Det er et emne som der bestemt er brug for at gøre opmærksom på, for rigtig mange steder er kirkens kvinder begyndt at gå som verden går klædt. Hvorfor det er et problem, for både Gud, kvinde og mand, vil C J Mahaney illustrere udfra skriften i denne podcast, som fik nogle følelser frem i mig, som jeg slet ikke var forberedt på. For jeg må nok sige at jeg blev afsløret som mand, og hvad der arbejder i manden. Så denne prædiken er bestemt ikke kun rettet til kvinder. Særlig fædre kunne have brug for at høre den også.

Til dem der ikke kender C J Mahaney, kan jeg sige at han er en del af den karismatiske bevægelse, og samtidig gode venner med John MacArthur, hvilket er noget mange undrer sig over. De har et samarbejde kørende, og prædiker i hinandens kirker. Men når man hører C J kan man godt høre hvorfor at MacArthur glæder sig over det samarbejde de har. Så det er mig en glæde at kunne publicere en prædiken her fra en bibelsk funderet karismatisk kristen, som ikke bygger sit liv med Gud på oplevelser, men på bibelens ord. Hør den online eller download den til din MP3-afspiller.

C J Mahaney er seniorpastor for Sovereign Grace Ministries

Categories
Falsk Lære Livet som kristen podcast Prædikener

Falsk hvede og ægte hvede. Forkyndelse af David Jakobsen

I denne podcast taler David Jakobsen (fra www.apologetik.dk) om hvordan vi skal forholde os til falsk lære i kirken, og hvordan vi kan se forskel på den sande lære og den urene lære. Dertil kommer han også meget fint ind på hvordan den sande kristne er, og hvordan den kristne adskiller sig fra dem der kun udadtil ser ud til at være kristne, men i virkeligheden er falske omvendte.
Dette er en meget klar forkyndelse som jeg håber mange kan få stor nytte af, og den har min fulde anbefaling. Det er vigtigt at høre hele forkyndelsen her, for det han kommer ind på hænger sammen i en fin tråd, og David er god til at samle op til sidst i sin forkyndelse så ubesvarede spørgsmål bliver besvaret der. Den kan dog godt klares at blive delt op hvis man ikke har tid til det hele (54 minutter) men gå ikke glip af resten.

Categories
Hvem er Gud? Kirke Korset Livet som kristen podcast Prædikener

300.000 kr og fri bil

Lørdagens prædiken er den meget berømte prædiken “Ten shekels and a shirt” af Paris Reidhead. Den er vurderet til at være en af de mest indflydelsesrige prædikener i sidste århundrede. Den blev vidst nok forkyndt sidst i halvtredserne. Første gang jeg hørte om den, downloadede jeg den bare til min pc, men uden at høre den. Da en af mine venner så omtalte den som en af de mest skelsættende prædikener i nyere tid, tog jeg mig sammen og hørte den. Jeg tror jeg har hørt den ca. fire gange siden, og jeg er nok nødt til at høre den igen.

Paris Reidhead tager udgangspunkt i dommerbogen kapitel 17 og 18. Det er to meget underlige kapitler første gang man læser dem, men Paris Reidhead udlægger dem meget klart, så det brænder sig ind i hjertet på en. Jeg har selv indspillet en dansk version af den, men jeg er faktisk bange for at lægge den på bloggen. For hvis jeg gør det, vil der være nogen der vil blive så vrede på mig og anklage mig for at være hovmodig, farisæerisk og snæversynet. Det bliver jeg anklaget for i forvejen, men det vil  nok stige mere end jeg er parat til lige nu. Kald mig bare en tøsedreng. Men den danske version har jeg kaldt 300.000 kr og fri bil. Fordi det nok burde være titelen, hvis man skulle give denne prædiken et navn, som passer ind i vores tid. Men du får istedet originalen fra Paris Reidhead her. Download den eller hør den her. Han starter ud med at læse de to kapitler fra dommerbogen. Hvad de handler om, og hvordan vi kan relatere dem til vores kirke i dag vil han derefter beskrive meget skarpt.