I denne prædiken taler jeg over skriftstedet Mattæus 4.12-17. Her hører vi at Johannes Døberen er sat i fængsel, og at Jesus starter sin tjeneste. Hvorfor Johannes Døberen blev sat i fængsel, og hvorfor det er vigtigt vi prædiker det samme som Jesus, er hvad jeg kommer ind på i denne prædiken som jeg holdt i sidste søndag.
Johannes Døberens budskab var en advarsel imod den kommende dom. Men hvorfor er det så vigtigt at have den del med i den nytestamentlige forkyndelse? Jo, hvis man finder ud af hvad bibelen siger om Helvede, så er det noget vi er nødt til at tage alvorligt, også i forkyndelsen, selvom det ikke er det som folk har allermest lyst til at høre om. Johannes Døberen prædikede så det var nemt at forstå at vi har brug for en frelser for at vi må kunne undgå dommen. Tilmed pegede han også på den frelser, nemlig Jesus Kristus.
Det taler jeg om i denne prædiken, og også om hvordan det er i Helvede, men ikke baseret på overleveringer, men på det der står i bibelen. Det er også voldsomt nok. Men jeg kommer også ind på hvorfor det var vigtigt at Jesus blev døbt. Mange har undret sig over dette. Men når vi finder ud af hvorfor, ser vi endnu engang at evangeliet kommer frem igen og viser hvor stor Gud er, og hvor små vi er i forhold til Ham. Men jeg vil også komme ind på hvorfor det er så vigtigt at holde fast i treenighedslæren i relation til Jesu dåb. Men hør selv hvorfor.
Overordnet set, var det med en større ydmyghed jeg gik i gang med denne prædiken som var over sidste halvdel af Mattæusevangeliets tredie kapitel, end normalt. Men det har jeg det kun godt med. Jeg tror det er en god prædiken at give videre til folk der ikke er kristne, fordi den netop advarer så kraftigt imod den kommende dom. En dom som alle mennesker har brug for at tage alvorligt. For vi skal alle stå foran Gud på dommens dag. For nogen vil det være til glæde, for andre vil det være til fortrydelse over sit liv.
Et af de store spørgsmål folk kan snakke meget om, er forskellen på om man er kaldet eller udvalgt. Jeg har hørt folk tale om dette emne mange gange, og i lang tid. Men hvor er det dog befriende at gå til Guds ord istedet og finde ud af hvad Jesus selv siger om det emne. For som den gode gamle bibelforståelsesregel siger “kontekst, kontekst, kontekst”. Derfor har jeg i denne prædiken jeg holdt for en tre år siden, valgt at kigge på hvad er det for en kontekst Jesus taler om dette emne i, for kunne det ikke give os svar på hvad Han mener? Og det er ganske vigtigt at vide, for det har stor betydning at finde ud af om man kun er kaldet, eller udvalgt. Se den på video, eller download den som mp3.
I min gennemgang af Mattæusevangeliet er jeg denne gang kommet til Johannes Døberens tjeneste. Hvad var årsagen til hans enorme succes? Det er ret interessant at finde ud af, da hans tjenestemetode burde have medført fiasko. Og hvordan kunne han tillade sig at kalde den tids hellige for øgleyngel, var det ikke lige voldsomt nok?
Desuden taler jeg lidt om forskellige spekulationer på hvad Jesus lavede i sin ungdom, og om vi overhovedet kan bruge disse spekulationer til noget?
I går prædikede jeg over anden halvdel af Mattæus andet kapitel. Her kommer jeg ind på om det er normalt at Gud bruger drømme til at tale til kristne, og faren i at misbruge dette. Desuden taler jeg også om bibelens troværdighed, da jeg forklarer hvordan det kan være vi kun finder historien om at Herodes slog babydrengene i Betlehem og omegn ihjel i Mattæusevangeliet.
Men det som er rigtig interessant, er hvordan det kan være at Mattæus skrev at profeterne havde sagt Jesus skulle være en nasaræer, når det ikke er noget man kan finde direkte i det gamle testamente. Hvad er det lige der gør at det var nødvendigt at Jesus skulle kaldes nasaræer, og hvorfor skulle Han ikke være det sådan som moseloven foreskrev? Det kan du få svar på i denne podcast. Håber det kan være til gavn og opbyggelse i troen.
På Tilbage til Bibelens bibellejr i sidste uge talte jeg over emnet at være ledt og fyldt af Helligånden. Årsagen til at jeg tog den op var at der er meget forvirring omkring hvad der er fra Gud, og hvad der ikke er. Men hvis vi går til skriften, så er det vidunderligt at se hvor enkelt det er at finde ud af om noget er fra Herren eller ej. Og hvis vi går til den, så bliver det tydeligt at se at meget af det som vi ser ikke er fra Gud. Og interessant nok så kom jeg til citere Torben Søndergaard i denne prædiken. Så find selv ud af om Torben Søndergaard virkelig er så ledt af Gud som han påstår at være, eller om han er ledt af noget andet. Find selv ud af hvad.
Det er nu kun en parentes han fylder i denne prædiken, som kommer ind på hvad der kendetegner den Helligåndsfyldte prædiken ifølge bibelen, og hvorfor det er vigtigt at prædike et budskab som er i overenstemmelse med det Helligånden vil sige. Tro mig det er ikke så svært som nogen folk gør det til. Dette er befriende undervisning at høre, særlig for folk der havde været i eller under manipulerende ledere i kirkerne.
Resten af talerne vil blive uploadet til nettet snart, og der er mange gode at høre der med dansk oversættelse.
Søndagens prædiken i går var første del af Mattæus andet kapitel. Det er der hvor vi møder de vise mænd, som eftertiden så har lavet om til tre hellige konger, hvilket var og er en misforståelse. Hvem var de, og hvordan fandt de Jesus, og hvilke faldgruber kan der være af misforståelser her? Det og om hvordan det er muligt at kende sandheden og alligevel være ligeglad med sandheden vil jeg kommer ind på i denne prædiken. En prædiken som også gør det klart at Jesus ikke bare var et menneske, men var Gud der steg ned fra Himmelen og blev som os, dog uden synd.
Hvem var Josef, og hvorfor udvalgte Gud ham til at være papfar for Jesus? Dette og hvorfor jomfrufødslen er vigtig, og hvordan Gud taler til os mennesker så vi kan være sikre på hvad Han mener, kommer jeg ind på i denne prædiken. Herunder viser jeg hvordan den nyreligiøse verdens forståelse af hvordan gud taler, er markant forskellig fra kristendommens måde at forstå dette på. Hvad et syvkantet stykke metal har med det at gøre, må du selv høre for at finde ud af.
Men også om kristne må være bitre, og om det er i orden at føle lyst til hævn er noget der bliver berørt.
Dette er anden del af en planlagt gennemgang af hele Mattæusevangeliet. Jeg synes selv at det blev en god prædiken som havde evangeliet som en central pointe, og det er også mit ønske at lige gyldigt hvilke skriftsteder man prædiker over, så er evangeliet indeholdt naturligt i det.
I går gik jeg igang med at prædike udfra Mattæusevangeliet. Det er planen at gennemgå hele bogen som en lang prædikenserie. Så det tager nok nogle år, men jeg tror det bliver godt at tage det hele med og derved at få en god balance i forkyndelsen, og ikke bare tage de områder ud af bibelen, som jeg har lyst til at prædike over. Men hvad gør man så når den bog man har valgt at gå igennem, starter med en slægtsbog? For sådan starter Mattæus. Istedetfor at starte med et eller andet enormt fangende, og hæsblæsende som en moderne film ville gøre, så starter Mattæus med en opremsning af Jesu slægt.
Hvorfor er den der, og hvad vil Gud fortælle os med den slægstavle? Fantastiske ting dukker op når vi begynder at dykke ned i hvem der er i denne slægsttavle. Såsom at kvinder har ligeså stor værdi som mænd, at vi ikke kan sige at Gud ikke kan bruge en som dig og mig, men at Gud kan bruge hvem Han vil som Han vil.
Derudover bliver der også gjort op med et par myter om Jesu mor, som den romersk katolske kirke har forsøgt at pådutte kirken, selvom det intetsteds kan dokumenteres.
En lille ting som jeg starter med, som jeg tror mange kan nyde godt af, er hvad der kendetegner Ny testamentes forfatterne. De har et fokus som peger væk fra dem selv, og istedet hen på Kristus. Mattæus er en af dem som allerbedst viser dette. Hør selv hvorfor i podcastet her.
En af de mindre seminarer jeg var med til på Shepherds Conference for nylig, var om kirkehistorie. Nathan Busenitz konkluderede meget skarpt at kirkehistorie er så vigtigt, at Gud valgte at en hel bog i bibelen skulle handle om kirkehistorie. Nemlig apostlenes gerninger. Dette var en af de undervisningssessioner som hamrede godt og grundigt fast at doktrinerne frelst ved tro alene, ved Kristus alene, og til Guds ære alene ikke er noget som kun kom frem efter reformationen. Tværtimod viser det sig hvis man undersøger historien, at disse doktriner har kirkefædre, præster, lægfolk og almindelige kristne været parat til at dø for igennem de sidste snart 2000 år.
Lyt med på denne befriende undervisning som du kan bruge til at blive godt og grundigt overbevist om at reformert kristendom, ikke er noget nyt, men noget Gud startede på pinsedag om ikke før.