De fleste danskere kan godt huske den markante forfatter og digter Dan Turell. Personligt synes jeg flere af hans digte var vidunderlige med hans skæve vinkler på tilværelsen. De fik en til at se tingene på en anden måde, end man normalt ville gøre. Hans (vist nok) debutbog ”Vangede billeder” er efterhånden blevet en klassiker indenfor dansk litteratur, og er også fascinerende med fragmenter fra hans barndom.
Udover at være buddhist (med en underlig svaghed for gamle salmedigtere som Kingo o.l.), så var Dan Turell meget fascineret af den amerikanske beatnikforfatter William S. Borroughs. Manden som skrev romanen ”Naked lunch”. En roman som i første omgang blev cencureret i USA, men som man så valgte at filmatisere i halvfemserne. William S. Borroughs var misbruger. Både af alkohol, marihuana og stoffer. I en længere periode i hans ungdom var det også meget hårde stoffer han var på. En del af hans liv som han underligt nok ikke viste tegn på at fortryde, nærmest tværtimod. Hans litteratur var præget af vulgaritet, modbydeligheder, promiskuøsitet, narkotika, surrealisme og meget andet af samme skuffe. Og den litteratur havde påvirket en meget ung Dan Turell, og havde haft stor indflydelse på hans forfatterskab. Så stor at Dan Turell anså sig selv for at være den største William S. Borroughs fan i Danmark, hvis ikke i hele skandinavien.
Selvom det var i halvtredserne de fleste af William S. Borroughs bøger udkom (så vidt jeg ved), så kulminerede hans ikonstatus i starten af 80erne, hvor han rejste rundt og læste op af sine romaner. Han havde en utrolig evne til at genfortælle disse historier med hans egen rustne alkoholiserede narkostemme. Han kunne tryllebinde folk med hans oplæsninger også selvom han samtidig kunne være ret beruset, hvilket åbenbart var normen mere end undtagelsen. Det er nu ikke nogen forelæsninger jeg ville anbefale at høre, da han ofte var direkte blasfemisk, og havde et ordforråd der ikke var særligt sobert, mildt sagt.
I 1983 kom William S. Borroughs så til Danmark, og skulle holde sine romanoplæsninger i Saltlageret i København. Dette show blev indledt af Dan Turell. Men før showet skulle der laves et møde mellem Danmarks største fan af William S. Borroughs, og William S. Borroughs selv. Dan Turell skulle sidde face to face med sit største idol.
Blandt dem som kender til denne begivenhed, så er den kendt som antiklimakset over næsten alle antiklimakser. Mødet mellem de to, blev så fad en affære, at hverken Dan eller William, rigtig vidste hvor de skulle gøre af sig selv. De to som burde have været “soulfriends” ifølge nogen, sad og talte så langt forbi hinanden som de næsten kunne have gjort. Her var et møde der i sandhed opfyldte Søren Kierkegaards postulat om at forventningens glæde er den største. For det her møde nåede ihvertilfald ikke op til de forventninger der var sat til det.
Hvorfor gik det så galt?
Indehaveren af den bogbutik hvor de mødtes, forklarede senere hvorfor det gik galt. William S. Borroughs var en mand som skrev om den mest ekstreme udlevelse af sig selv. At udleve sine egne drifter og lyster, og manglen på respekt for det normale og for autoriteter var det man kunne læse ud af William S. Borroughs bøger. Nihilisme, hedonisme og anarkistisk ideologi var ekstremt fremtrædende elementer i hans litteratur.
Men på trods af dette, så var William S. Borroughs en ret konservativ person. Han gik i konservativt tøj, han opførte sig generelt set meget høfligt og civiliseret, og så egentlig ganske normal ud. Han lignede på ingen måde det stereotype billede vi har af stofmisbrugere og alkoholikere. Han havde altså en baggrund som gjorde at hans person var mere konservativ end han selv lige stod ved. Både af udseende og af hans måde at gebærde sig med andre på.
Denne konservatisme kom til udtryk da han mødte Dan Turell. En mand der havde klippet sig fuldstændig skaldet (som på det tidspunkt ikke var særlig normalt), havde sort neglelak på (en idé han havde stjålet fra Lou Reed) og en sjov hat på samt en stor sort trenchcoat. Det så alt i alt meget mørkt ud. William S. Borroughs havde grå trenchcoat, slips, og grå hat på. Han kunne ligne en bifigur fra en en af halvtredsernes film noir. Selvom han var en der røg marihuana flere gange om dagen, og startede sin dag med et glas vodka, så så han bare helt normal ud i forhold til Dan Turell.
William S. Borroughs havde fået at vide han skulle have et møde med hans største fan i Danmark. Mødet ville blive optaget til dansk TV. Da han endelig møder Dan, spurgte han skeptisk ”hvem er den person?”.
Det viste sig desværre for Dan Turell at hans idol William S. Borroughs ikke brød sig om det syn han så. For han så en meget underlig person, som han ikke på nogen måde kunne relatere til. Hvorfor skulle han snakke med en mand der så så outreret ud som denne mand. Han var ikke vant til at have seriøse samtaler med mænd der havde barberet deres hår ned til hovedskallen og som sad med sort neglelak på, og en lidt for bredskygget hat til at den virkede normal. Med andre ord William S. Borroughs havde ikke fattet konsekvenserne af hans ideer. Han havde ikke fattet, at de tanker og ideer han havde skrevet ned i sine bøger, ville medføre at nogen mennesker begyndte at udleve dem.
Konsekvenser i samfundet
Trist egentlig at William S. Borrougs ikke forstod at de tanker og ideer man giver videre til andre, kan få konsekvenser, og vise sig at blive til noget helt andet end man havde regnet med. Det er ikke noget der er så usædvanligt endda. Hvem kunne have forestillet sig at den fri abort ville blive til at man begyndte at kønsteste fostre for så at slå en slags køn ihjel, for at beholde det andet køn? Eller at man i dag ville begynde at sortere fostre fra pga bitte små genfejl som man en dag ikke anså for at være alvorlige? Hvis man sagde det dengang, ville man blive anset for at være ekstremist. Nogen ville måske endda påstå at man brugte usaglige argumenter.
Konsekvenser i kirken
Men det er samfundet. Og samfundet har ikke nogen anden grundbyggesten end det som man mener lige nu og her er rigtigt. Fordi samfundet ikke har en base der er funderet i sandhed, men i folkets og ledernes mening og følelser. Det er galt nok, men dog forståeligt når man ikke har en fast sandhed at arbejde udfra. Men hvad værre er, at det som sker i mange kirker i dag, som ikke har noget som helst med kristendom at gøre, er konsekvenser af kirkelederes tanker og ideer som er blevet levet ud i yderste konsekvens.
Her er bare et par eksempler: Dem der talte om engang at vi ikke skulle tage forbuddet mod kvindelige præster betyde alt for meget, havde svært ved at se konsekvenserne af at se igennem fingre med det. For hvis vi ikke skal tage Guds ord seriøst omkring spørgsmålet om kvindelige præster eller ej, hvad bliver så det næste vi ikke behøver tage alvorligt? Personligt tror jeg ikke vi ville se så meget igennem fingre med skilsmisse blandt kristne som vi gør i dag, hvis kirken stadig havde holdt fast i at kvindelige præster ikke er bibelsk forsvarligt. For kunne man holde fast i den del, så havde man også god mulighed for at holde fast i at skilsmisse uden bibelsk årsag, ikke er i orden og ikke skal accepteres. Eller bare det at man i dag har præster som straight out siger at de ikke tror på bibelen er sand,og mener de er i stand til selv at vurdere hvad der skal tages seriøst og hvad der ikke skal tages seriøst, det ville også være utænkeligt i evangeliske forsamlinger før. Men i dag er det noget der forekommer ret meget af.
Eller hvad med ideen om at kirken skal have et sprog som verden forstår? Ja, selvfølgelig skal vi tale så det er forståeligt, men ideen er blevet misbrugt og overdrevet til det groteske, når man begynder at klæde sig ud som vampyrer og holder diskotek med verdslig musik i kirkelig regi, bare for at tage nogen ekstreme eksempler.
Dem der kom med disse ideer engang, har ikke altid overvejet hvad konsekvenserne af deres ideer ville være. Og alt for mange gange ser vi desværre at ideer har konsekvenser, og de kommer faktisk nogen gange ud i deres yderste konsekvens. En af årsagerne til at dem som fik ideerne ikke kom fuldstændig langt ud, er at de ligesom William S. Burroughs havde en baggrund som gav dem en hvis konservativ holdning som gjorde at de holdt sig selv lidt i snor. Men den generation vi har nu og de kommende har ikke den samme konservative holdning. Mange af dem har ikke en viden om basale bibelske grundprincipper, eller også har de ikke en tilfredsstillende viden om kirkehistorie, som sætter dem i stand til at genkende kirkernes fejltrin, for at kunne undgå dem igen. Mange af dem er på trods af at de er vokset op i kristne hjem, ikke blevet oplært i bibelen af deres forældre. Forældre som troede det blev gjort henne i kirken, og at man kunne nøjes med at se nogen tegnefilm med bibelske temaer som blot var udvandet til de ukendelige.
Når en sådan generation skal overtage kirken, så vil den generation som var før dem, ikke kunne genkende kirken. Selvom det er dem selv som er skyld i det. Det er nemlig deres egne ideer, som disse historieløse unge vil føre ud i livet. Konsekvenserne af deres egne ideer vil gøre dem selv til folk der føler sig udenfor, og ikke kan se sig selv som en del af en sådan kirke. Det er en langt større konsekvens, end den William S. Burroughs så hos Dan Turell. Burroughs forstod som ufrelst ikke sit ansvar som forfatter. Men kirkens folk som står på en talerstol, burde i langt størrre grad forstå og tænke over konsekvenserne af det de tænker og siger.
https://sand.omvendelse.dk/hvorfor-vil-kristne-ligne-vampyrer-2523.htm
