Categories
Falsk Lære Overfladisk kristendom

Formålet med ”Purpose-Driven”.

Fra www.understandthetimes.org af Roger Oakland

Oversat af Lis Jensen fra nyt-i-natten.blogspot.com. Dette er fortsættelsen på artiklen Vækkelse eller tilbagevenden til mørket?

Formålet med “Purpose-Driven”
Et af hovedformålene med Purpose-Driven kirkevækst-bevægelsen er kirkevækst. Denne vækst er afhængig af tilføjet antal, baseret på menneskelige metoder og teknikker. Støtterne siger, at disse menneskelige metoder kan findes i Bibelen, men der er god grund til at sætte spørgsmålstegn ved denne påstand.

Det vil fremgå, at mange Purpose-Driven teknikker er orienterede imod, “hvad er der i det for mig”, snarere end “hvad kan jeg gøre for dig”. Succesfulde Purpose-Driven kirkeledere finder ud af, hvad der appellerer til de søgere, som kunne komme til deres kirker, og derefter leverer de den tjeneste eller det miljø, som møder søgernes godkendelse. Således kan Purpose-Driven kirker blive markedsorienterede med hensyn til det ”søger-venlige”, uden at være så bibelsk, at ”søgerne” bliver stødte.

De fleste kristne vil – for at være trofaste imod Jesus og Hans ord – tilslutte sig, at sund kirkevækst skal være baseret på Guds Ords lære. Men en markedsdreven kirke, baseret på menneskeskabte metoder, som er designet til at forøge antallet, kan producere konvertitter, som bibelsk set er analfabeter.

Menneskeord eller Guds ord.
Skriften er omhyggeligt oversat fra hebræisk og græsk, så at Guds Ord kan forstås i vor tids sprog. Nogen siger, at vi må gøre Bibelen mere forståelig ved at forandre Guds Ord til menneskeord.
Men er den tanke bibelsk?

Husk, at Bibelen er givet til os af Gud. Som Paulus udtalte i sit brev til Timotheus:

”Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed.” [1]

Bibelen er skrevet af menneskehænder, men ordene er inspirerede af Gud. Og ordene er ikke kun inspirerede, men Bibelen siger, at det er forbudt for mennesker at ændre på Skriften ved at lægge noget til eller trække noget fra det, Gud har sagt.
Læg mærke til, hvad vi læser i Johs. Åbenbaring:

”Jeg vidner for enhver, der hører profetordene i denne bog: Føjer nogen noget til dem, vil Gud tilføje ham de plager, der er skrevet om i denne bog, og trækker nogen noget fra ordene i denne profetiske bog, vil Gud fratage ham hans del i livets træ og i den hellige by, som der er skrevet om i denne bog.” [2]

Ifølge Skriften træder mennesker på farlig grund, når de tager sig den frihed at lægge noget til eller trækker noget fra det, Gud har sagt. Og alligevel er det en kendsgerning, at mange søger-venlige kirker prøver at gøre Skriften mere ”søger-venlig” ved at ændre det faktisk inspirerede Ord fra Gud og nyfortolke det til mennesketanker.

Artiklen kan læses i sin helhed på Nyt i natten.

Categories
Falsk Lære Overfladisk kristendom

Den søgervenlige kirke er ubibelsk, og her er beviset

Lørdagens prædiken er i dag et radioprogram istedet. Det handler om en af de mest berømte amerikanske kirker, som mange bruger som model for hvordan en kirke skal være. Det viser sig dog at være en farlig model at følge. For resultaterne har vist sig at være kirkegængere med en chokerende dårlig forståelse af evangeliet og af bibelen. Spørgsmålet er hvor stor en del af den kirke overhovedet er frelst.

47 % af medlemmerne tror ikke på at man er frelst af nåde
57 % af medlemmerne af kirken Granger tror ikke på bibelens autoritet
56 % af medlemmerne tror ikke at Jesus er den eneste vej

Og det er bare nogen af de analyseresultater man har fra den kirke. Hør og se hvad og hvorfor der er noget galt i denne halvtimes radioprogram.

Categories
Omvendelse Overfladisk kristendom

En snegl på vejen er tegn på regn, men til hvad nytte?

I filmen “My fair lady” som er en musical baseret på Bernard Shaws Pygmalion, er der en kendt scene hvor Audrey Hepburn skal lære at udtale en sætning som man på dansk har oversat til:

“En snegl på vejen, er tegn på regn i spanien”

Audrey Hepburn er i udgangspunktet i filmen en “simpel arbejdsklassepige”, med en primitiv udtalelse der er kendt som cockneydialekt. Men en sprogprofessor ved navn Higgins, vælger at lære denne kvinde at udtale sig korrekt og fint. Det bliver lidt af en besættelse for ham. Derfor skal hun bl.a. lære at udtale ovenstående sætning. Da hun efter lang tids arbejde, endelig viser at hun faktisk kan, udbryder han: “Jeg tror hun har det, jeg tror hun har det”. Han er overbegejstret, og det bliver også et gennembrud i filmen.

Dette er en ret kendt scene i filmhistorien. Men den er egentlig ret tåbelig. For hvorfor skulle hun blive til et bedre menneske fordi hun har lært at udtale sig på en fin og korrrekt måde. Der er ganske vist nogle tåber i filmen som falder for hende, fordi hun taler så fint og artikuleret. Ikke desto mindre minder det om hvordan nogle i de karismatiske kredse har overvurderet tungetale som noget nær det største et menneske kan opleve. Historien nedenunder er ikke enestående, desværre.

Bander, er sjofel, men hun taler i tunger
Jeg ved om en som var begyndt at komme i karismatiske kredse. Hun talte ikke i tunger, og levede et liv hvor der da blev tænkt på Gud, men ikke noget hun tog så seriøst igen. Vedkommende kom til nogle møder hvor folk bad for hinanden, og blev spurgt om hun ikke ville døbes i Helligånden. Det svarede hun ja til. Hun havde jo hørt at det er fedt, og spændende. Så hun bliver bedt for og begynder at tale i tunger.

Det syntes folk var bare var helt vildt. Så vildt at til den næste gudstjeneste så skulle hun selvfølgelig fortælle om det, så alle kunne høre hvor fantastisk det er at endnu en havde fået tungetalen. Hvad er der nu galt i det, tænker du måske? Jo der manglede nemlig nogle tegn på kristen overgivelse. Hun kunne godt tale rigtig grimt og være sjofel. Efter hun begyndte at tale i tunger, fortsatte hun med at tale grimt og være sjofel. Der var ikke nogen tegn på en indre forvandling, men man kunne høre hun talte et sprog, som nogle kredse i deres adfærd anså for vigtigere end en omvendelse. Man valgte at gøre tungetalen til vigtigere end den nye fødsel. Der havde ikke været nogen fokus på omvendelse i denne historie. Hun havde blot en diffus tro på Gud som så mange andre, og begyndte at tale i tunger. Og det gjorde man så til noget stort.

Forstå mig ret
Nu er dette indlæg ikke skrevet for at hænge karismatikere ud ( jeg tilhører selv den del af kirkelivet). Jeg er da også sikker på at man kan finde historier som har tilsvarende problematikker i ikkekarismatiske kirker. Det handler mere om en tendens kristne har til at gøre det nemmere at definere en som kristen. Men definitionen af en kristen er ikke noget vi selv skal definere. For det står tydeligt og klart i bibelen. Det er ikke noget vi skal lave om på.

Categories
Overfladisk kristendom

Min lykke

Jeg har en mistanke om, at en af årsagerne til at så mange kirker er kommet væk fra den sunde lære, har at gøre med vores søgen efter lykke. Istedet for at søge Guds ansigt, søger vi vores egen lykke. Det gør vi i en grad, der gør at vi endda taler om at vi har ret til at være lykkelige. Lykken er blevet til et krav. Men når lykke bliver til et krav, er det ikke længere en gave.

En af årsagerne til at vi fokuserer så meget på retten til at være lykkelig, tror jeg har at gøre med, at vi har fokuseret for meget på de modsatte ting. Eksempel: For 50 år siden talte man så vidt jeg har kendskab til, meget om at vi skulle være parate til når Jesus kom. Desværre blev det nogen steder nærmest brugt som en trussel mod menigheden. 
Personlig har jeg intet imod at man bruger talen om Jesu tilbagekomst til at opmuntre til et liv tæt på Gud. Jeg har heller ikke noget imod at man bliver opfordret til at teste sig selv om man er i troen. For det står der i bibelen at vi skal. Men vi kan selvfølgelig komme til at overfokusere på det, så det går hen og bliver usundt. Det tror jeg skete da vi brugte Jesu tilbagekomst som en trussel, og gjorde det i et omfang som fjernede fokus på andre vigtige områder af forkyndelsen.

Vi blev trætte af at høre om vi nu også var parat. Så da der kom nogen og talte til os om at kristne godt måtte være lykkelige, så ville vi hellere høre på dem. For det lød mere positivt. Der er da heller ikke noget problem, at kristne er lykkelige. Men det skal jo være en lykke der er bygget på, at vi er frelst fra vores synd. Det skal ikke være en lykke der er baseret på at Jeg vil være lykkelig”. For så handler det pludselig om mig istedet.

Den kristne har sin lykke i Kristus. Ikke i sig selv, og ikke i de ydre ting som penge, hus, stor bil og stor fladskærm fra Pioneer. Det må vi ikke glemme. Men hvorfor og hvordan vi er kommet til at få denne overfokusering på retten til min lykke og min egen velfærd, vil jeg vise i morgen. Der vil jeg vise en video som omhandler hvordan vores søgen efter lykke har udviklet sig igennem de sidste 50 år. Den samme video synes jeg også viser hvordan kirken har udviklet sig i den samme periode, og har været en kirke som tilsyneladende har været mere fokuseret på, hvad verden havde at tilbyde end på hvad Gud havde at tilbyde.

Så efter et par ugers pause fra forkyndelse og undervisning om lørdagen her på bloggen, vil jeg nu starte op igen. Jeg kan se på statistikkerne at folk godt vil have god forkyndelse og undervisning. Der er åbenbart mange der er sultne efter Guds ord. Det kan jeg kun glæde mig over. Jeg håber undervisningen i morgen vil være til stor gavn og opbyggelse i troen for mange. Den er forresten produceret af den nu afdøde Francis Schaeffer.

Categories
Livet som kristen Overfladisk kristendom

Tørster du også?

Jeg møder dem igen og igen. Kristne som har en brand efter at komme nærmere Gud. Kristne som han lyst til at lære mere om hvem Jesus er, og hvor stort Hans fuldbragte værk på korset er. Men de samme kristne undrer sig. For de kan ikke forstå at det der bliver forkyndt i kirken, er så langt væk fra det ord vi har fået fra Gud igennem skriften.

Nogle af dem er så frimodige at de tør henvende sig til deres kirkes ledelse, og spørge hvorfor der ikke er mere bibelsk forkyndelse. Men de bliver ofte meget skuffede over svaret. De får at vide at de ikke skal stille sig imod det “nye” Gud gør. De bliver bedt om at indordne sig, og holde op med at have en “negativ” ånd. De bliver spurgt om de da ikke er glade for at menigheden er så udadvendt at der kommer nye i kirken. Men det allerværste de får at vide er når ledelsen bare siger: “Ja det var interessant at høre, den vil vi lige tænke lidt over”. Når sandheden viser sig at der ikke bliver tænkt over noget som helst.

Disse kristne som har lyst til Gud. Som elsker korset, og er villige til at gå meget langt for deres tro på Gud. Disse kristne bliver i dag udsultet af forkyndere der er mere fokuseret på deres egen succes og ære, end i at prædike det fulde evangelium. For disse kristne har ikke brug for at høre om selvhjælpsprogrammer. De har ikke brug for at lære hvordan man får et bedre selvværd. Og slet ikke hvordan de får succes i deres liv. De er interesseret i at høre om Jesus. De vil have at forkynderne åbner deres bibel og viser os hvad der står i den. De har en tørst og en længsel efter Gud, men de bliver udsultet istedet.

Det er standarden i mange kirker i dag. Kirker som engang byggede på den sunde lære. Men som i dag vælger at falde for alt hvad der er nyt, alt hvad der er smart, alt hvad der er spændende. Men de vil ikke prædike Guds fulde ord. Gad vide hvad Gud vil sige til disse forkyndere når de engang skal stå overfor Ham en dag. Mon de vil bruge de samme argumenter og undskyldninger som de bruger overfor brændende kristne? Eller vil de stå uden ord, og skamme sig fordi de skammede sig ved at prædike omvendelsens budskab om Jesus Kristus?

Categories
Korset Overfladisk kristendom Prædikener

Hov David Wilkerson er da lidt gammeldags ikk?

Ham der den gamle pinseprædikant David Wilkerson, som er kendt fra bogen og filmen “Korset og springkniven”, han har da vist ikke fuldt så meget med. Han vil jo stadig tale om korset. Han mener at det er forkert at forkynde et søgervenligt budskab som ikke leder til omvendelse, men medfører at folk ikke kommer ind igennem den rigtige port. Og hvis man ikke er kommet ind af den rigtige port, er man så ikke en indtrænger, uden lovligt ærinde. Det sidste må jeg lige tage op en anden gang. Men lad mig sige det som det er, der er ikke meget Bill Hybels, Rick Warren, Joel Osteen og slet ikke Rob Bell over den her forkyndelse som Wilkerson kommer med i dette klip.
Arrh det er nok bare David Wilkerson der er blevet gammel og ikke vil følge med tiden. Vi kristne er jo nødt til at udvikle os, og udvikle budskabet så det er tilpasset denne verden. Eller kom jeg til at skrive noget der ikke var helt i orden der? Vurder selv hvme du synes har ret i klippet her.

Categories
Musik Overfladisk kristendom

Lovsang 2:Skal lovsang være overfladisk, eller må det have et teologisk indhold?

I denne anden del af serien skal vi høre lidt hvad nogle anerkendte pastorer siger om moderne lovsang. Det er særlig R C Sproul og John MacArthur som har nogle interesante synspunkter her. Læg mærke til at de ikke på nogen måde taler imod lovsang. Men om lovsangenes indhold og form, og om der ikke burde være mere at hente i dem. Det er faktisk en meget afbalanceret snak de har, og de kommer godt rundt om emnet på de fire minutter klippet varer. Jeg så denne video for første gang for ca tre måneder siden. Men den har ligget i mit baghovedet og arbejdet siden da, og derfor vil jeg gerne dele den med jer her.

Categories
Overfladisk kristendom

Underholdningskristendom og omvendelse

Der er nogen der tror på at vi kan frelse folk hvis vi er rigtig gode til at kommunikere, og kan gøre det på en rigtig spændende måde. Nogle steder har man “udviklet” sig så meget at man har fundet ud af at det skal være underholdende at komme i kirke. For det skal bare være så fedt og så sjovt at være en kristen, at enhver får lyst til at blive kristen når man ser folk i kirkerne. Wauw altså sikke en åbenbaring at have. Hvorfor havde Jesus ikke fundet på det istedet for det der med at omvende sig fra sine synder, og tage sit kors op og følge Ham. Det er da meget nemmere at gøre folk kristne ved at underholde dem til omvendelse. Hvis underholdning da overhovedet kan skabe grundlag for omvendelse. Det kan man jo godt komme i tvivl om, for bibelen siger ikke noget om det.

Jeg har ikke noget imod at der bliver grinet i kirkerne. Jeg har heller ikke noget imod at nogle forkyndere kan være mere sjove end andre. Overhovedet ikke. Men når vi begynder kun at forkynde på den måde, og ikke længere vil have den alvorlige del med, fordi den jo skubber folk væk, så har vi et stort problem. For så prædiker vi ikke længere anstødsstenen. Og anstødsstenen det er Jesus selv. Hans budskab skubbede mange folk væk. Det ser vi flere gange i bibelen. Men vi mener åbenbart at være klogere end Ham. For vi lever jo i en ny tid hvor folk ikke ønsker at høre om synd, dom og retfærdighed. De vil have underholdning istedet tænker vi, og har så et lille hyklerisk håb om at de vil omvende sig, når de engang finder ud af at de er syndere. Men det skal de selv finde ud af, det vil vi ikke forkynde for dem, fordi vi er nogen tøsedrenge, som ikke tør gå ud på det dybe vand.

Et element ved underholdningskristendommen som vi tit glemmer er, at det betyder at vi så også er nødt til at blive mere og mere underholdende. For folk bliver træt af at se og høre det samme hele tiden. De vil have nyt. Så man er nødt til at udvikle det og bruge flere penge på det i form af nye projektorer, lysshow, audio-udstyr og meget andet. Når folk så finder ud af at underholdningen i en anden kirke er mere sjov, ja så smutter de over til det federe sted, for de har jo aldrig lært at være trofaste med den forkyndelse der følger med i “den sjove kirke”. Og det var så det arbejde der gik op i røg.

Underholdningskristendom er ikke en bibelsk opfindelse. Den er skabt af mennesker. Så hvad vil vi egentlig bruge den til, når det kommer til stykket. Er det et arbejde hvis løn vi kan tage med os i Himlen?

Categories
Kirke Overfladisk kristendom

Hård tale fra en profet

Det sker jo indimellem at jeg bliver kontaktet af folk der synes jeg er for hård og for firkantet i det jeg skriver. Det har jeg nu ikke noget imod sker, for det var jeg forberedt på før jeg startede dette arbejde. Men hvis man sammenligner hjemmesiden her, med hvad nogle af profeterne fra det gamle testamente skrev, så er jeg at sammenligne med et bløddyr. Læs her hvordan Esajas indleder sin bog i kapitel 1 vers 2-3:

“Hør, himmel, lyt, jord,
      for Herren taler:
      Børn har jeg opfostret og opdraget,
      men de har brudt med mig.
      Oksen kender sin ejer,
      æslet sin herres krybbe;
      men Israel kender ikke mig,
      mit folk fatter intet.”

Esajas taler her om at selvom Gud har opfostret folket, og taget sig af dem som en far, så er de alligevel oprørske og vil ikke kende Ham. De ønsker at leve deres eget liv. Nu skal vi huske på at de stadig kaldte sig jøder, og anså sig selv som Guds udvalgte folk. Men de viste med deres adfærd at de ikke kendte Ham. De viste istedet at de intet fattede.

Det er at sammenligne med en stor del af kirken i dag. Jeg ved godt at det er hårde ord, men det er hvad jeg tydeligt ser, og andre også. Det er ikke længere så afgørende hvilket kirkesamfund man tilhører. For der har sneget sig en ligegyldighedsånd ind mange steder som vi ikke har gjort op med. Vi tager ikke længere Guds ord så tungt. Vi mener ikke det er så alvorligt som det står. Til gengæld taler vi om fornyelse, og søger den alle mulige steder. Men vi tænker ikke på at søge den hos Gud, og slet ikke igennem Hans ord. Vi vil hellere søge hos smarte prædikanter og pastorer som har store megakirker som de kan vise frem. Vi sender vores ledere til kirkevækstkurser hos Bill Hybels og Rick Warren. Men vi sender ikke nogen til hellighedskonferencer med Paul Washer. Vi sender folk til USA for at lære om Brian McLaren og Rob Bells modbydelige redefineringer af kristendom. Men vi vil ikke sende nogen til David Wilkerson som kan lære om efterfølgelse af Kristus. Vi har valgt løgnelærere fremfor dem der taler sandhed. Ja vi er som et folk der ikke længere fatter noget. Vi er blevet et folk der taler om Gud, men vi kender Ham ikke. Er der ikke længere nogen der vil prædike Guds ord som Guds ord er?

Categories
Overfladisk kristendom

Ligner hun en kristen?

Jeg har ikke fulgt med i X-faktor. Jeg orkede ikke at bruge tid på at følge med i det. Jeg har da også andre ting at lave. Men jeg har hørt om hende Laura som skulle komme i en frikirke, og være sådan en god kristen. Det er ihvertfald hvad flere har skrevet om hende. Både på nettet, i de kristne medier og i de samtaler som folk har haft om X-faktor, har folk talt om Laura som sådan en god kristen pige. Sådan en vi har brug for stiller sig frem og gør det moderne at tro igen.

Nu er min opgave her, ikke at skrive noget grimt om Laura. Dette indlæg er mere rettet til dem der med vold og magt har forsøgt at gøre Laura til en kristen. For hendes egne udtalelser har meget ofte vist sig at være modsatrettede. Her er en udtalelse fra Laura:

“jeg kan da sagtens tage en nedringet trøje på og gå ud og vrikke med numsen på et diskotek og få et par drinks for meget. Jeg kan da også godt forestille mig, at jeg vil prøve et one-night-stand engang.” http://vip.tv2.dk/article.php/id-12214189.html 

Det synes jeg ikke lyder som noget der kommer ud af en kristens mund. Tværtimod. Det er nu heller ikke den eneste gang Laura har sagt noget, der viser at hendes tro ikke er så troværdig som man nogen gange har gjort den til.

Jeg har en mistanke. Den går på at årsagen til at vi har valgt at overbevise os selv om at Laura er kristen, er fordi hun ligner en stor del af de unge der er i kirkerne i forvejen. Hun lever et liv hvor hun bekender Jesus, men ikke viser noget liv som gør at man kan se hun lever med Jesus. Så hvis vi kan overbevise os selv om at Laura er sådan en stærk kristen. Så kan vi nok også overbevise os selv om at vore unge i kirkerne som lever et kødeligt liv sikkert også er frelst på trods af et ugudeligt liv.

Gad vide hvordan Gud ser på det her?