Category: Omvendelse

Categories
Himlen Omvendelse

Peter Sellers kunne ikke komme ind på slottet

I denne berømte scene fra en af “Pink Panther” filmene, forsøger Peter Sellers at komme ind på et slot som er omme bag en voldgrav. Jeg sad og så den på youtube med mine børn, og tænkte at den egentlig mindede rigtig meget om os menneskers forsøg på at blive gode nok til at komme i Himlen. Vi forsøger at gøre gode gerninger, ved at købe Fair Trade kaffe, give til regnskoven i Sydafrika, sortere affald i grønt, papir og metal og passer på med ikke at bruge for meget CO2. Nogle prøver at bede rigtig meget, andre at læse religiøse skrifter til hudløshed, eller sidde i tåbelige yogastillinger for at brænde karma af. Men intet af det hjælper. Intet!

Peter Sellers kan, som du kan se i nedenstående video, ikke komme ind på slottet, selvom han virkelig prøver på det. Og han prøver godt nok ihærdigt. Men menneskers mulighed for ved eget forsøg at komme i Himlen er endnu mindre end Peter Sellers chance for ved egen kraft at komme ind på slottet. Hvor Peter Sellers havde en lille chance (hvis man et øjeblik glemmer de nådesløse manuskriptforfattere) så er mennesket chanceløs. Vi formår det ikke i egen kraft. Vores egne gerninger og forsøg derpå stinker i Guds næse, for det er gerninger som vi bruger til at retfærdiggøre os selv. Gerninger vi bruger til at blive gode i egne og andres øjne, men som ikke vil hjælpe os når vi en dag står overfor Ham. Og der skal vi alle stå en dag, du ved jo nok ti ud af ti mennesker dør.

Du skal inviteres
Efter den sekvens i filmen her, dukker en anden måde at komme ind på op for Peter Sellers. Han bliver inviteret. Ligeledes må vi også inviteres af Gud. Det er ikke os der kan invitere Gud, det er Ham der inviterer os. For hvordan skulle vi der var, eller er fjender af Gud, have evnen og lysten til at invitere Ham. Det formår vi ikke at gøre. Hvorfor tror du at Adam og Eva gemte sig i Edens have, da de havde spist af kundskabens træ? Det var fordi de søgte væk fra Gud, de søgte Ham ikke mere. De havde fået en ny falden natur som gjorde at de ikke ønskede at blive fundet af Ham. Hvem var det der fandt dem? Det var Gud. Det er Gud der er søgeren, ikke os. Han giver os invitationen til Ham. Jesus siger det også selv i Johannes 6.44:

“Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.”

Categories
Bibelen Omvendelse

Kommende serie på bloggen

I næste uge vil jeg indlede en ny serie her på bloggen. Den vil omhandle hvad bibelen siger om at blive født på ny. Jeg havde ellers planlagt en uge hvor jeg ville forsøge at være relevant ind i tiden, og se om det faktisk kunne lade sig gøre at have en bibelsk funderet forkyndelse samtidig. Men det må vente lidt, men jeg tror det bliver godt. Jeg tror det er vigtigere at bruge tid på den bibelske forståelse af hvad den nye fødsel er og hvordan den sker. Jeg vil nok komme til at træde nogle over fødderne igen hvad det område angår. Både folk fra folkekirketradition og fra frikirketradition. Jeg er dog ikke ude på at tale imod en bestemt kirkeretning i serien. Men blot at undersøge hvad bibelen siger om dette emne der har evighedsværdi. Jeg anser dette for et af de allervigtigste områder at forstå, hvis vi skal hjælpe mennesker til at nå til erkendelse af hvorfor de har brug for at omvende sig og blive født på ny. Men inden jeg starter serien op, vil jeg gerne poste nogle andre indlæg, for at reetablere bredden i emnerne her på bloggen.

Categories
Falsk Lære Hvem er Gud? Omvendelse

Hvorfor diskuterede jeg sådan med Pastor Magnus Sørensen?

Nogle af læserne har nok undret sig over den diskussion jeg har haft med Pastor Magnus Sørensen under menupunktet Trosbekendelse. Magnus startede med at stille spørgsmål vedr. trosbekendelsens forhold til arvesynden. Årsagen til at jeg ikke ville svare med det samme på det, var at jeg havde læst noget som Magnus Sørensen havde skrevet på sin blog, om dåb og frelse. Noget som jeg kunne se var stærkt problematisk og som jeg mistænkte havde noget at gøre med Magnus Sørensens forståelse af arvesynden. Noget som jeg ved at mange andre også har store problemer med. Inden jeg går videre skal jeg pointere at jeg ikke ønsker at skabe splid mellem kristne som går ind for hhv barnedåb og selvvalgt dåb (eller troendes dåb som nogen kalder det). Bare man ved hvad dåben betyder, og anser den for en symbolsk handling som er indstiftet af Gud. Intet mindre end det. Jeg synes at vore uenigheder om de forskellige praksis af dåben, har skabt mere splittelse end gavn. Hvis der skal være splittelse, så lad det være splittelse der gavner kirken ved at kirken bliver renset og kommer nærmere Gud. Lad det ikke være splittelse over hvordan man praktiserer kristne ritualer.

Dåben frelser ingen
Når jeg kigger i min slægtsbog, ser jeg nogen gange at der er folk i min slægt der blev hjemmedøbt. Derefter blev deres dåb godkendt i kirken. Hvorfor blev de hjemmedøbt? Fordi de var syge og man var bange for at de skulle dø. Hvis de døde uden at være døbt, troede man at barnet ville gå fortabt. For nogle er dette måske underligt at læse at man kunne tænke sådan dengang. Men det er desværre ikke noget man kun tænkte dengang. Det er der også nogen der tror i dag. Jeg ved om sygeplejersker på hospitalerne der i tide og utide døber små sygelige børn, som de er bange for skal dø uden at være blevet døbt. De har en angst for at børnene skal gå fortabt, bare fordi de ikke har fået udført en kirkelig handling over deres krop.

Overleveringer
Dette er ikke noget som man har skriftens ord for. Det er en konsekvens af traditioner og overleveringer. Man har på et tidspunkt tvunget folk til at få deres børn døbt, ved at skræmme dem med Helvedes rædsler. Men årsagen til denne skræmmen folk, har mere været tilskyndet af kirkens lyst til at beholde folk i kirken. Det har ikke været tilskyndet af en sund forståelse af Guds ord. Man har forveklset dåben med den nye fødsel. Men dåben er ikke frelsende. For at blive frelst må man fødes på ny. Den nye fødsel er Guds overnaturlige værk i mennesker. Det er ikke noget vi mennesker selv kan bestemme hvornår skal ske. Det kan vi hverken gøre ved at døbe folk, få dem til at gentage en bøn, eller modtage nadver, etc.etc.

Hvem tilhører børnene?
Jeg stillede Pastor Magnus Sørensen et spørgsmål, som enhver der påstår at børn er nødt til at blive døbt for at blive frelst, burde få. Det vil jeg gerne gentage her, for det er så vigtigt at forstå at børn tilhører Guds rige, og enhver der påstår at børn der ikke er døbt ryger i Helvede hvis de dør, viser at de har en forkert forståelse af bibelen på dette område. Jeg skrev følgende til Magnus:

“I Markus 10.14 står der:
“Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres.”
Læs tydeligt hvad der står, “For Guds rige er deres”! Er dette en bestemt slags børn han taler om? Er det nogle børn der er døbt i forvejen, eller en bestemt type jødiske børn, er det nogle børn der som du siger har omvendt sig mens de var foster, eller er det bare børn?
Svaret er at det er bare børn. Det er ikke i orden udfra skriften at påstå at børn der dør, hvad enten de er døbt eller ej kommer i helvede. SKriften er klar. Husk også på at da Davids barn døde (det som var undfanget udenfor ægteskab) sagde David følgende:
“Men nu da han er død, hvorfor skulle jeg så faste? Kan jeg få ham tilbage igen? Jeg må følge efter ham, han kommer ikke tilbage til mig.” Anden Samuel 12.23.
David vil følge efter ham, men hvorhen? Til Himlen hjemme hos Gud. Hvorfor skulle David dog forvente at hans udøbte barn skulle gå fortabt?”

Davids billede af Gud må pga skriftens autoritet være et sandt og  korrekt billede af Gud. Jeg er villig til at debattere dette område, men jeg vil ikke at dette bliver en kamp mellem de to forskellige udførsler af dåben. Hvis det skulle komme dertil vil jeg i værste fald slette kommentarer fra dem som vil kriges om dette, for det er ikke en kamp som jeg ønsker at give plads til. Men hvis du er enig eller uenig i at dåben ikke er frelsende, så er du velkommen til at kommentere, for det er en debat som jeg ikke har noget imod at tage. Det er kollosalt vigtigt at kristne har en korrekt forståelse af hvordan man bliver frelst, så det vil jeg gerne diskutere.

Categories
Livet som kristen Omvendelse

Om at lede sine børn til Kristus. Af gæsteskribent Majbritt Beuttel

Kære læsere, mit navn er Majbrit og jeg har fået lov til at skrive et indlæg her på bloggen. Jeg har gået og tænkt lidt over, hvad jeg skal skrive om og siden jeg er en ung fuldtidsmor, er emner indenfor familie og børneopdragelse i højsædet for mig.

Når jeg læser Guds ord og kristent litteratur bliver jeg igen og igen mindet om dette. At opdrage ens børn, og at lede og guide dem til en erkendelse af, at der er en Gud og at det KUN er gennem Hans enbårne Søn, hvori der findes frelse fra synd og evig fortabelse. Det er ikke et let job, der kommer af sig selv, eller som man kommer legende til. Det er et tidskrævende job, som virkelig kræver engagement. Så er det essientielt at man selv lever i daglig omvendelse til Ham, og har en klar erkendelse af at uden Gud og Hans kraft og styrke og hjælp kan jeg intet. Jeg er intet uden Ham, som giver mig luften at indånde til liv hver dag!!

“Jamen børn bliver da søde, gode kristne ved at lære fra mor og fars eksempel og se at de er gode mod andre…..specielt de mennesker de kan lide!”

Hhmm er det nu også det bibelen siger? Nej, faktisk er bibelen helt klar på det område og underviser os ud fra 1. mosebog at efter Syndefaldet i Edens have, arver vi den syndige natur og blodlinie, som går helt tilbage til Adam, det første menneske på jord. Det vil sige at vore børn, om vi vil det eller ej, er syndige fra fødslen af, ja faktisk fra undfangelsen af. Det er vores job, som deres autoritet at hjælpe dem til at komme til en erkendelse af, at uden omvendelse fra deres synd og tro på Herren Gud, er det umuligt at få tilgivelse fra deres overtrædelser og og arve evigt liv i himmelen.

Jeg kunne godt tænke mig en anden gang at skrive lidt mere om hvordan vi som forældre, kan hjælpe vores børn til at leve et liv der ærer Gud, blandt andet ved at leve i lydighed mod deres forældre, som Gud har sat som autoritet.

Categories
Hvem er Gud? Korset Omvendelse

Den eneste måde Citat af Paris Reidhead

Hvorfor skulle et menneske komme til korset?

Hvorfor skulle et menneske favne døden med Kristus?

Hvorfor skulle et menneske være villig til at at ydmyge sig og erkende behovet for at dø med Jesus på korset, blive begravet med Ham i graven og stå op fra de døde igen?

Jeg skal fortælle dig hvorfor?

Fordi det er DEN ENESTE MÅDE Gud kan få herlighed og ære ud af et menneske!

Af Paris Reidhead.

Categories
Omvendelse Overfladisk kristendom

En snegl på vejen er tegn på regn, men til hvad nytte?

I filmen “My fair lady” som er en musical baseret på Bernard Shaws Pygmalion, er der en kendt scene hvor Audrey Hepburn skal lære at udtale en sætning som man på dansk har oversat til:

“En snegl på vejen, er tegn på regn i spanien”

Audrey Hepburn er i udgangspunktet i filmen en “simpel arbejdsklassepige”, med en primitiv udtalelse der er kendt som cockneydialekt. Men en sprogprofessor ved navn Higgins, vælger at lære denne kvinde at udtale sig korrekt og fint. Det bliver lidt af en besættelse for ham. Derfor skal hun bl.a. lære at udtale ovenstående sætning. Da hun efter lang tids arbejde, endelig viser at hun faktisk kan, udbryder han: “Jeg tror hun har det, jeg tror hun har det”. Han er overbegejstret, og det bliver også et gennembrud i filmen.

Dette er en ret kendt scene i filmhistorien. Men den er egentlig ret tåbelig. For hvorfor skulle hun blive til et bedre menneske fordi hun har lært at udtale sig på en fin og korrrekt måde. Der er ganske vist nogle tåber i filmen som falder for hende, fordi hun taler så fint og artikuleret. Ikke desto mindre minder det om hvordan nogle i de karismatiske kredse har overvurderet tungetale som noget nær det største et menneske kan opleve. Historien nedenunder er ikke enestående, desværre.

Bander, er sjofel, men hun taler i tunger
Jeg ved om en som var begyndt at komme i karismatiske kredse. Hun talte ikke i tunger, og levede et liv hvor der da blev tænkt på Gud, men ikke noget hun tog så seriøst igen. Vedkommende kom til nogle møder hvor folk bad for hinanden, og blev spurgt om hun ikke ville døbes i Helligånden. Det svarede hun ja til. Hun havde jo hørt at det er fedt, og spændende. Så hun bliver bedt for og begynder at tale i tunger.

Det syntes folk var bare var helt vildt. Så vildt at til den næste gudstjeneste så skulle hun selvfølgelig fortælle om det, så alle kunne høre hvor fantastisk det er at endnu en havde fået tungetalen. Hvad er der nu galt i det, tænker du måske? Jo der manglede nemlig nogle tegn på kristen overgivelse. Hun kunne godt tale rigtig grimt og være sjofel. Efter hun begyndte at tale i tunger, fortsatte hun med at tale grimt og være sjofel. Der var ikke nogen tegn på en indre forvandling, men man kunne høre hun talte et sprog, som nogle kredse i deres adfærd anså for vigtigere end en omvendelse. Man valgte at gøre tungetalen til vigtigere end den nye fødsel. Der havde ikke været nogen fokus på omvendelse i denne historie. Hun havde blot en diffus tro på Gud som så mange andre, og begyndte at tale i tunger. Og det gjorde man så til noget stort.

Forstå mig ret
Nu er dette indlæg ikke skrevet for at hænge karismatikere ud ( jeg tilhører selv den del af kirkelivet). Jeg er da også sikker på at man kan finde historier som har tilsvarende problematikker i ikkekarismatiske kirker. Det handler mere om en tendens kristne har til at gøre det nemmere at definere en som kristen. Men definitionen af en kristen er ikke noget vi selv skal definere. For det står tydeligt og klart i bibelen. Det er ikke noget vi skal lave om på.

Categories
Kirke Livet som kristen Omvendelse

Ledere der ikke vil erkende deres fejl 1

I forgårs skrev jeg om de ting der sker i kølvandet på nyheden om at Todd Bentley skal skilles fra sin kone. Der var bl.a. en Hr Peter Wagner som før havde støttet Todd Bentley og endda gjort det ret tydeligt, som sagde at han var blevet misforstået. Jeg synes nu ikke det han sagde var til at misforstå, dengang han støttede Todds mærkværdige “tjeneste”. Indlægget kan ses her.
Peter Wagner er ikke et særtilfælde hvad dette angår. Der er mange ledere i kristne kredse som begår fejl, som de ikke vil stå ved er fejl. At der bliver begået fejl, er hvad der vil ske. Det kan ikke undgås. Men måden vi forholder os til fejl, er med til at vise om vi er Guds mænd, eller om vi er vores egne mænd. En Guds mand vil erkende sin fejl, når han bliver opmærksom på den. Han vil ikke forsøge at bortforklare den, og gøre den mindre betydningsfuld. En sand Guds mand vil sige; jeg har fejlet. Har jeg noget bibelsk belæg for det? Ja, kong David var en mand efter Guds hjerte står der. Da han blev konfronteret af profeten Natan med hans synd med Batseba sagde han følgende:

“Da sagde David til Natan: »Jeg har syndet mod Herren.” anden Samuel 12.13

David kunne have valgt at hugge hovedet at Natan, pga hans anklager mod David. Det var jo noget af en ydmygelse at få at vide at han havde begået utugt med sin genbos hustru, og efterfølgende fået manden dræbt. Det var jo ikke ligefrem det som David ønskede at folket skulle tale om, når de omtalte deres konge. Han valgte istedet at erkende sin synd. Hvorfor spørger nogen måske? Fordi han var en mand efter Guds hjerte. Han ønskede at tjene Gud mere end mennesker, endog mere end han ønskede at tjene sig selv. Han anså ikke sin egen ære for at være noget særligt.

En historie fra vore dage
En amerikaner som har valgt at have en slags videotjeneste på youtube, Godtube o.l. var for et stykke tid siden kommet ind i en kirkeretning som han oplevede som det fællesskab han længe havde savnet. Han valgte derfor at promovere den i hans videoer, for han var rigtig glad for at være der. Han fandt dog ud af, at der var noget meget meget galt. Det viste sig at lederne i den kirkeretning mente at de havde ret til at leve i seksuel urenhed, fordi de var ledere. De syntes ovenikøbet at de havde bibelsk belæg for det. Da Steve Hetgow som han hedder fandt ud af det, blev han så ked af hvad han havde været med til at promovere, at han istedet for bare at fjerne hvad han havde sagt, indrømmede hans fejl. Videoen kan ses her: http://www.youtube.com/watch?v=Ujj6d_frm1I 

Steve gjorde det som Peter Wagner ikke gjorde. Han indrømmede at han havde været med til at lede folk væk fra den sunde lære. Han sagde til dem som havde stolet på ham, at han havde været utroværdig. Det var ikke den mest spændende af de videoer som Steve havde lavet, men måske en af de vigtigste. Den viste at han var en mand efter Guds hjerte. Er det ikke vigtigere at være en mand efter Guds hjerte, end en der bare ønsker at have sin ære i behold?

Som tallet i overskriften indikerer er dette starten på en serie. Jeg håber det bliver en kort serie. For jeg håber ikke der er alt for meget at skrive om hvad dette emne angår!

Categories
Omvendelse

Omvendelsen er en gave fra Gud

I indlægget lige før dette kan man læse om Esau som søgte omvendelse, men ikke fik den. Den fik han ikke, fordi Gud ikke gav den til ham. Det at omvende sig er nemlig ikke noget vi bare kan gøre i egen kraft. Hverken før vi bliver kristne, eller når vi er kristne. Omvendelsen er en nådegave der er skænket os af Gud. Det er også derfor vi ikke bare kan sige sådan som nogen gør: Jeg bliver kristen engang når jeg har er blevet gift og har fået børn, eller jeg bliver kristen når jeg er blevet gammel, eller om et par år osv. For vi ved ikke om Gud vil give os omvendelsens nådegave til den tid. Hvis Han ikke vil det, og ifølge bibelen sker det at Han ikke vil det, så er vi ilde stedt. Da er det kun dommen der venter forude.

En ting der er vigtig for os at vide, er at når vi får omvendelsens nådegave, at vi så også må tage imod den. For det er jo en nådeGAVE. En gave må blive taget imod og pakket op, om jeg så må sige. Dvs at hvis man ikke er kristen, men kan mærke Guds kald på en. Det kan man mærke ved at man kan se at man er en synder i forhold til Guds perfekte lov og man kan se at man er på vej mod evig fortabelse. Først da kan man forstå at det var pga vores synd at Jesus udgød sit blod på Golgata. Først da kan vi virkelig forstå at vi har behov for en frelser. Man har muligvis nogle diskussioner med Gud, hvor man prøver at overbevise Ham om at man jo er god nok, og jo elsker Ham, men at Han jo må finde sig i at vi lever vores eget liv lidt. Men disse diskussioner fører ikke nogen veje, fordi man tager dem igen og igen med Gud. Man oplever at Gud kalder på en. At Han kalder til omvendelse, til at give sit liv til Ham.
Der er det op til os at tage imod omvendelsens nådegave. For det er der det er muligt at tage imod den. Tager vi imod den, så er det at Gud føder os på ny. Ikke før. Ikke i at gentage en bøn, eller få noget vand på hovedet eller i at gå frem til forbøn og blive bedt for. Kun når Faderen drager dig til Jesus er det muligt at omvende sig. Men den der siger nej til omvendelsens nådegave der, er ilde stedt. For hvem ved om man nogensinde får mulighed for at tage imod omvendelsens nådegave nogensinde igen.

Hvordan omvendelsens nådegave fungerer i kristenlivet vil jeg vende tilbage til en anden gang. Det synes jeg er lidt mere avanceret og vil godt tænke lidt mere over.

Categories
Livet som kristen Omvendelse

Esau søgte omvendelse, men

Dette er en trist historie. De fleste af os kender den formentlig. Jakobs storebror Esau solgte sin førstefødselsret til Jakob for en portion linser og et brød (Første mosebog 25.29-34). Han var ved at dø, sagde han, men det var nok en overdrivelse som mere var et udtryk for at han var mere drevet af sit eget kød, end af sund fornuft. Han anså ikke sin førstefødselsret for noget, hvad der ellers var noget man satte højt dengang.

Det er som om at Esau tænkte “arrh den førstefødselsret får jeg nok alligevel, min far kan jo bedst lide mig. Så hvorfor skulle han dog give den til Jakob, som min far ikke anser for at være noget.” Han anså ikke sin handling som noget der skulle være særligt alvorligt. Lidet anede han hvad der var i vente. For i første mosebog 27 ser vi bedraget, som gjorde at Jakob fik velsignelsen og ikke Esau. Den historie kan man godt få rigtig mange ting ud af, men jeg vil her nøjes med at fokusere på Esau her. For da Esau fandt ud af at han virkelig HAVDE mistet førstefødselsretten fortrød han. Han græd, står der i vers 38.

I hebræerbrevet 12.17 står der følgende om Esau, som vi må tage meget alvorligt:

“For I ved, at da han senere ønskede at arve velsignelsen, blev han vraget, og skønt han med tårer søgte at omvende sig, fik han ingen mulighed for det.”

Esau forsøgte virkelig at omvende sig, men han kunne ikke. Gud havde vraget ham fordi han ikke tog sit kald alvorligt. Selvom han søgte omvendelse fik han det ikke. Er der noget her vi ikke bryder os om at læse? Sandheden er jo den, at selv omvendelse er en nådegave fra Gud. Den er ikke noget vi udøver i egen kraft. Den nådegave valgte Gud ikke at give Esau. Det burde få en til at tænke meget alvorligt over den holdning vi har til Gud og Hans kald til os. Det er et kald vi er nødt til at tage alvorligt. Vi kan ikke bare se let på det, som om det ikke betyder noget. For hvem er vi, at vi skulle tro at vi på nogen måde er bedre end Esau. Vi fortjener ikke Guds nåde mere end han gjorde.

Esau søgte omvendelse, men fik den ikke. Overordnet set, tror jeg det handler om at Esau ikke tog sit liv alvorligt. Det synes jeg er rigtig trist, for jeg kan se en kirke i dag der er fuld af folk, der ikke tager deres liv med Gud alvorligt, men bare tænker “aarrh jeg er jo frelst alligevel”.

I morgen vil der komme en fortsættelse på dette indlæg som hedder “Omvendelsen er en gave fra Gud”.

Categories
Evig dom Livet som kristen Omvendelse

Milli Vanilli mistede en grammy

I 1989 havde duoen Milli Vanilli et megahit med nummeret “Girl you know its true”. Dem der har min alder glemmer det ikke, for det var en ørehænger af format, med en fed musikvideo til. De to mørklødede unge herrer Fab Morvan og Rob Pilatus, så friske, hippe og særdeles musikalske ud. De havde nogle ret seje moves og man måtte bare give sig hen til sangen, for det var rigtig godt sat sammen. I 1990 blev de nomineret til en grammy for årets bedste newcomer. En nominering de vandt. Og hvorfor ikke, de havde jo fejet hitlisterne over det meste af verden. De var “on top of the world”.

Men der var nogle der havde en mistanke om at der var noget galt. Bl.a. var Milli Vanillis liveperformances altid med playback, og tydeligvis også på stemmerne, og de to herrer var ikke særlig gode til lippsinging. Dertil var der nogen der havde kendskab til deres producer, den tyske Frank Farian. Han havde også stået for det kendte halvfjerdserband Boney M. Eller nærmere sagt Boney Ms, for der var flere af dem. Han havde fået nogle dygtige sangere til at indspille nogle sange, og sendte derefter nogle andre sorte performere ud i Europa som skulle se ud som om det var dem der havde sunget sangene. Dette var et virkeligt smart trick. For da hypen om Boney M var høj, kunne man sende rigtig mange Boney M grupper ud i Europa, og hente rigtig mange penge ind på en gang. Men den metode ville Frank Farian nok ikke benytte sig af mere, eller ville han?

Han sendte faktisk ikke flere Milli Vanilli grupper ud i verden. Der var kun de to herrer der kunne udsendes officielt. Men der var til gengæld nogle andre sangere som havde indspillet alle Milli Vanillis numre. Men Frank Farian mente ikke at de havde marketingspotentiale til at bryde igennem. Det havde Fab og Rob til gengæld med deres vaskebrætsmaver og lækre lange hår. 

Bedraget blev dog til sidst opdaget. Fab og Rob tilstod at de aldrig havde sunget en eneste strofe på deres sange, men bare havde ladet som om. De var nødt til at aflevere deres grammy tilbage i skam. Nu er der jo mange der ved, at der i musikbranchen findes flere af sådanne tilfælde, som bare ikke er blevet afsløret endnu. Men hvad der er endnu værre er alle dem der sidder i kirkerne, og tror at de er kristne, men aldrig er blevet født på ny. 

Når man ser på dem så ligner de jo kristne. De taler som kristne, de synger med på lovsangene, de kommer til møderne, og nogle af dem kommer ovenikøbet til bønnemøderne. De lever religiøse liv, og føler at de er blevet gode mennesker, og anser sig selv for at være kristne, for det siger deres præst jo de er. Men for dem der aldrig er blevet født på ny, vil en endnu være oplevelse,  end Milli Vanillis ydmygende tilbagelevering af deres grammy være i vente. For en dag vil de stå foran Gud som vil dømme dem som dem de er. Som forbrydere der har overtrådt Guds hellige lov. De vil stå og sige jamen har jeg ikke rakt mine hænder op til lovsang, har jeg ikke bedt, og kommet i kirken. Men Gud vil sige til dem “Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!” (Mattæus 7.23).

Det vil Han sige fordi de aldrig er blevet født på ny, og uden at være født på ny er det slet ikke muligt at se Guds rige (Johannes 3.3), og hvis man ikke engang kan se det, hvordan skulle man så kunne komme ind i det? Den dag vil der stå folk som har troet at de var frelst pga en beslutning om at bede Jesus om at komme ind i sit hjerte, eller fordi de har bedt Jesus om at blive deres guide for livet, eller fordi de er blevet døbt engang. Men de vil finde ud af at intet af dette har kunnet frelse dem. De havde nemlig aldrig omvendt sig og blevet født på ny. De havde ignoreret Guds kald til dem, da de oplevede den, og istedetfor troet på menneskers godkendelser af deres “frelse”.

Det kan godt være at de lignede kristne, ligesom Milli Vanilli lignede popsangere. Men bare fordi man ligner en kristen benøver man ikke være det. Er man en kristen er man en ny skabning. Er man en kristen er det fordi man engang blev født på ny, og den fødsel er ikke noget der bare sker i en gentagelse af en bøn, eller på basis af en beslutning, og heller ikke fordi man er blevet døbt. Den sker ved at Gud føder en på ny, og det gør Han ved dem som tager imod omvendelsens nådegave! 

Det kan godt være at Milli Vannili kunne snyde os en kort stund, selv med fede musikvideoer og lækkert hår. Men Gud lader sig ikke snyde, en der ikke er født på ny, kan ikke blive dømt under Kristus. Den person bliver dømt uden for Kristus. Men hvis det skal gå sådan for dem der ikke er født på ny, men troede de var det. Hvordan skal det så gå for dem der talte dem efter munden og godkendte dem som frelste? Det er et spørgsmål jeg ikke tør besvare.