Sådan starter denne sermonjam af Paperboy. Taget fra en prædiken med Paul Washer. Jeg er normalt ikke til den slags musik, men den her har noget over sig. Jeg kan ikke se at det skulle skyldes noget andet end at der er en rigtig god og skarp teologi i sangen her. Hvis blot 1 ud af 10 prædikanter kunne prædike et klart budskab som Paperboy, så ville det kirkens tilstand være langt bedre end den miserable tilstand den er i, i dag. En tilstand hvor evangeliet om omvendelse til Jesus Kristus ikke bliver forkyndt. Men hvor der bliver talt om at leve dit bedste liv nu. Eller om at gøre verden til et bedre sted, eller at der ikke findes nogen dom efter døden, men kun evig lykke. For Guds vrede er ikke noget man mener passer til vores moderne tid. Nåh, men lad os høre hvad Paperboy og Paul Washer har at sige istedet. Det kunne være nogle kunne blive inspireret!
Category: Omvendelse
Der er mange der mener at det med at prædike Guds lov, før vi prædiker Guds nåde, ikke er brugbart i dag. Undskyldningerne er mange. Vi lever i et postmodernistisk samfund, folk søger underholdning og ikke alvor, folk er ikke interesseret i at finde ud af at de er syndere, og så videre, og så videre. Jeg tror ikke at nogen af disse er den reelle årsag til vi undgår at tale om Guds lov. Årsagen til at vi forsøger at undvige at bruge den, er mere vores manglende lyst til at vise at folk er forbrydere. Vi kunne jo risikere at folk blev sure på os, og det ønsker vi jo ikke. Desværre er konsekvensen at mennesker tror de kommer i himlen, fordi de har hørt at Gud er tilgivende. Men hvis de ikke forstår hvad Han tilgiver, og hvordan Han gjorde det muligt at få tilgivelse, så er der ikke nogen tilgivelse for dem.
Derfor er vi nødt til at bruge Guds lov. Hvorfor spørger du måske? Fordi Guds ord siger det. I Salme 19.8 står der i grundteksten:
“Herrens lov er fuldkommen, den omvender sjælen”. (Den danske oversættelse skriver “styrker sjælen”, men grundteksten viser at det er omvendelse der er tale om)
Herrens lov frelser ikke sjælen, men hjælper os til omvendelse. Og uden omvendelse vil Gud ikke frelse os. Jeg vil godt vise en video hvor to af mine venner er på gaden i Frederikshavn og dele evangeliet. De mødte de to unge herrer Lasse og René. De fik evangeliet leveret klart og tydeligt. Prøv selv at se deres respons på først at opleve Guds lov, og først derefter få forklaret Guds kærlighed til dem ved Jesu offer på korset. Det bliver nu et evangelium med mening, som giver forståelse for nødvendigheden af at omvende sig, og ikke bare fortsætte med at leve sit liv, som om der ikke er nogen kommende dom.
Jeg vil godt gøre opmærksom på at det ikke er altid, folk kommer til den erkendelse så hurtigt. Nogle gange skal folk tænke lidt mere over det. men andre gange som den her, viser folk meget hurtigt at de fatter alvoren af evangeliets budskab. De to unge herrer Lasse og René kan bande nogle enkelte steder i videoen, men se gerne igennem fingre med det. Vores opgave er ikke i første omgang at skælde folk ud fordi de taler grimt, men at vise dem at de er syndere som har brug for at omvende sig. Det finder Lasse og René ud af her.
»Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« Sagde Jesus på korset før han døde. Hvorfor gjorde Han det, er der mange der har spurgt om igennem tiden? Og svarene er mange, men ikke alle kan have ret. Jeg har hørt teologiuddannede påstå at det var fordi Jesus tvivlede på Gud, da Han hang på korset. Hvilket skulle være årsag til at Han udbrød dette. Tillad mig at sige at præster der kommer med så ubibelske gætterier fra prædikestolen, ikke burde prædike, men finde sig et andet job. For det er så langt fra sandheden som det kan være. Hvorfor skulle Jesus begynde at tvivle mens Han hænger på korset? Han vidste selv hvad der skulle ske på korset, så hvorfor skulle Han som havde skældt disciplene ud så mange gange for at have dårlig tro, begynde at tvivle når Han her var så tæt på målet?
Det var ikke tvivl Jesus kom med på korset. Men Jesus havde hele sit liv levet i fuldkommen enhed med Gud. Et liv som jeg tror kun de færreste kristne kan forstå blot en flig af, men som vi burde ønske vi forstod bare lidt af. Det liv mistede Han på korset. Da Han hang på det kors tog Gud ikke bare oplevelsen af Guds nærhed fra Ham. Nej Han tog sin hele sin nærhed fra Ham, Han forlod Ham fuldstændig. Og bagefter blev Han Knust af Gud for vore overtrædelser.
Det var nødvendigt at der var et soneoffer for vores gæld til Gud pga vore overtrædelser. Det soneoffer er Jesus, og Gud var nødt til at forlade Ham, istedet for at forlade os. Hvis Gud ikke havde forladt Jesus der på korset, ville vi ikke kunne få Hans nærhed. Det var nødvendigt at forlade en stedfortræder, for at få nærhed med os.
Derfor råbte Jesus »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«. Han havde aldrig oplevet noget så skrækkeligt som at være forladt af Gud. Det var det mest forfærdelige Han nogensinde havde prøvet, og ikke nok med det, bagefter blev Han knust af den Gud der havde forladt Ham. Fordi den vrede der hviler over menneskene tog Han på sig, for dem der vil omvende sig og følge Ham.
Vil du selv tage den straf på dig som Jesus allerede har taget på sig, istedet for at omvende dig fra din synd og følge Ham. Hvis du gør det sidste skal du undgå Guds vrede. Men hvis du vælger det første, så forstå at det var galt nok for Jesus at blive forladt af Gud. Men at blive knust af Hans vrede er endnu værre, for det er for evigt og evigt og evigt. Hvis du ikke har erkendt din synd og kysset sønnen på korset, så gør det mens det endnu er en nådens tid. Så længe du lever og trækker vejret på denne jord er det en nådens tid for dig. Men en dag er det slut, sørg for at benytte den nådestid du er blevet givet og få del i tilgivelsen fra Gud. Søg Ham mens du kan og tag imod Hans kærlighed i Jesus Kristus, istedet for at modtage Hans vrede.
Vist første gang d. 1 marts 2008
Da vi i septemper måned havde besøg af Justin Peters fra www.justinpeters.org fik vi optaget møderne på video. Justin er mest kendt for at afsløre trosbevægelsen og dens lære som vranglære. Han mener og dokumenterer at den har sit udspring i det okkulte, og ikke fra bibelen. Men mange ved ikke at han er en ret dygtig expositary preacher. Dvs han er velbevandret i at læse ud af bibelen, ved at gå ned i teksten og se hvad det er der egentlig står. Noget jeg selv forsøgte da jeg holdt prædikenen “Den fortabte søn” som kan høres på dette link.
Justin Peters er dog langt dygtigere end jeg, og hør selv hvorfor. I denne video udlægger han, Jesu fortælling om Lazarus og den rige mand, som står i Lukas 16. På tidspunktet hvor videoen starter er Lukas kapitel 16 netop blevet læst op. Jeg har lige før videoen lagt teksten ud (1933 oversættelsen for at undgå copyrightproblemer). Undervisningen bliver oversat til dansk af en tolk, så dem der ikke er så gode til engelsk, vil også kunne få noget ud af denne prædiken.
Jeg vil snart lægge Justin Peters afsløring af trosbevægelsen ud på nettet. Men jeg vil allerhelst vise hvordan vi burde undervise fra bibelen, og synes at Justin er et eksempel til efterfølgelse hvad det angår. Jeg skal blot lige finde ud af om jeg skal betale de penge som programmet til konverteringen af videoen koster. Det program jeg har brugt her er en testversion, derfor vil der indimellem være tekst på billedet som viser at det er en testversion.
“Men der var en rig Mand, og han klædte sig i Purpur og kostbart Linned og levede hver Dag i Fryd og Herlighed. Men en fattig ved Navn Lazarus var lagt ved hans Port, fuld af Sår. Og han attråede at mættes af det, som faldt fra den Riges Bord; men også Hundene kom og slikkede hans Sår. Men det skete, at den fattige døde, og at han blev henbåren af Englene i Abrahams Skød; men den rige døde også og blev begravet. Og da han slog sine Øjne op i Dødsriget, hvor han var i Pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Skød. Og han råbte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger i Vand og læske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue.
Men Abraham sagde: Barn! kom i Hu, at du har fået dit gode i din Livstid, og Lazarus ligeså det onde; men nu trøstes han her, og du pines. Og foruden alt dette er der fæstet et stort Svælg imellem os og eder, for at de, som ville fare herfra over til eder, ikke skulle kunne det, og de ikke heller skulle fare derfra over til os. Men han sagde: Så beder jeg dig, Fader! at du vil sende ham til min Faders Hus, thi jeg har fem Brødre for at han kan vidne for dem, for at ikke også de skulle komme i dette Pinested.
Men Abraham siger til ham: De have Moses og Profeterne, lad dem høre dem! Men han sagde: Nej, Fader Abraham! men dersom nogen fra de døde kommer til dem, ville de omvende sig. Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Profeterne, da lade de sig heller ikke overbevise, om nogen opstår fra de døde.” Lukas 16.19-31
[display_podcast]
(Hvis du højreklikker på billedet og vælger zoom, kan du få videoen vist i fuld skærm.)
Mange tror at de blev født på ny engang da de gentog en bøn, som en prædikant sagde ville frelse dem. Andre tror at det skete da de blev døbt, mens andre igen tror det skete da de begyndte at komme fast i kirke. De sidste er dem man kan kalde for disciplede knogler. Jeg har mødt folk som jeg ved er frelst, fordi de lever et liv som vidner om Jesus, og du er ikke i tvivl om at de ikke tilhører sig selv, men har givet deres liv til Frelseren. Men når man spørger dem om hvornår de blev frelst, kommer de ofte med to historier, hvor de ikke er helt sikre på hvilken en som var afgørende.
Det kan starte med at de fortæller, at de var med til et møde hvor en prædikant afsluttede med at indbyde til forbøn. Der gik de så op, og gentog en bøn som prædikanten sagde først. Derefter proklamerede prædikanten dem som frelst, og som værende Guds børn. De begyndte så at komme i kirke og gjorde nogle religiøse gerninger. Nogen af dem tog måske på bibelskole eller kristen højskole, mens andre bare fortsatte med at leve som de plejede at gøre. Men så skete der noget senerehen. De oplevede et Guds kald over deres liv, og en syndenød som tyngede dem. De begyndte at indse at de var forbrydere i Guds øjne, og de stod magtesløse overfor Ham. Indtil den dag de bare gav deres liv fuldt ud over i hænderne på Jesus.
Den sidste type historier om hvordan man gav sit liv fuldt ud til Jesus, kan være lidt forskellige. Nogle af dem er meget voldsomme, mens andre lidt mere rolige. Men der er en ting der går igen. Det havde afgørende effekt på deres liv. Den person de var før, var de ikke mere, de var forvandlede. En forvandling som ikke fandt sted ved den første “født på ny” oplevelse. Det skyldes ganske enkelt at de ikke blev født på ny første gang. Her vil Jeg lige indføje, at jeg tror at nogen få bliver frelst når de “gentager en bøn”, men det er fordi de kan se dem selv som forbrydere der fortjener Guds straf, og fordi Gud kalder på dem på det tidspunkt det sker. Disse er ikke blevet frelst pga den citerede bøn, men på trods af den citerede bøn. Men statistikkerne viser at langt størstedelen af dem der siger de blev frelst ved at gentage en bøn, falder fra igen meget hurtigt.
De frelste som ikke blev frelst ved at gentage en bøn, men fik at vide at de var frelst, er meget ofte forvirrede over disse to begivenheder i deres liv. Det skyldes at de har svært ved at se sætte kirkens lære som sekundær i forhold til bibelen. De får at vide af deres kirke at de er frelst, men bibelen siger at hvis man er frelst er man en ny skabning. Og kan man se at man ikke er en ny skabning, men bare en der ændrede lidt på sine livsmønstre, så erman ikke frelst. Det skriver jeg ikke for at underkende kirken. For det er af absolut stor betydning at kristne tilhører en menighed og kommer i det fællesskab som er der!
Hvem bestemmer?
Man må blive født på ny, og det er ikke noget vi selv kan bestemme hvornår sker. Heller ikke nogen prædikanter. Det er Gud der bestemmer hvem han vil kalde på og hvornår Han gør det. Det betyder ikke at der er nogen han ikke vil kalde på, for som der står skrevet vil Gud udgyde af sin ånd over alle mennesker (Joel 3.1). Her vil der være nogen der vil sige ja og omvende sig, mens der vil være andre der vil sige nej, fordi de elsker deres eget liv og synden som klæber sig til dem. Dem som bliver født på ny er dem der har modtaget Guds kald og omvendt sig, fordi de kunne se hvilke elendige vrag de var. Der vil ikke stå nogen på dommens dag som kan komme ind i himlen fordi de er blevet døbt, gentaget en bøn, eller kommet regelmæssigt i kirke osv. Dem som kommer ind, er dem som er født på ny, for det er dem som er kendt af Gud, og er man kendt af Gud, så er man forvandlet! Gransk dig selv om du er forvandlet. For som Paulus skriver i anden korinter 13.5:
“Ransag jer selv, om I er i troen! Prøv jer selv! Ved I ikke, at Jesus Kristus er i jer? Ellers står I ikke jeres prøve.”
I forrige afsnit af denne serie kom jeg til at træde på en hellig ko. Jeg skrev ganske enkelt at man ikke blev frelst ved at blive døbt. Og det fik jeg godt nok hug for, på kommentarposten. Klik her og se. Men denne gang handler det om det man kalder decisional regeneration. Frelst ved en beslutning. Det er der en lang tradition for i mange evangelikale kredse og også nogen steder i det missionske. Men det er ikke en tradition der har sit udgangspunkt i hverken bibelen, eller urkirken. Den opstod først for små 200 år siden, og har bredt sig som en effektiv måde at evangelisere og prædike på.
Charles Finney
Her vil jeg komme til at træde en anden hellig ko. For manden der indførte “frelst ved en beslutning” var den velkendte og anerkendte vækkelsesprædikant Charles Finney. Dem som kender Finney vil her mene at jeg går over stregen. Det kan jeg godt forstå, for hans metoder er blevet holdt højt i de frikirkelige samfund i mange år. Og første gang en god ven af mig gjorde mig opmærksom på problemet med Finney, gik jeg også to skridt tilbage og sagde at han lige skulle passe på med hvem han bedømte. Jeg har selv fremhævet Finney som et forbillede for os, i en kronik jeg skrev i Udfordringen engang.
Metode
Men læg mærke til at jeg skrev det var hans metoder der er blevet holdt højt. For Finney støttede sig mere til metoder, end på Guds ånd, og hans egne skriverier viser at det er sandt. Han mente at hvis man peppede en stemning op, var det nemmere at overbevise (eller manipulere) folk til at tage en beslutning for Kristus. Her ser vi altså starten på kirken som et sted hvor det ikke er Guds ord der er autoriteten, men en menneskeskabt atmosfære. Det medfører et stort problem, nemlig udeladelsen af Helligåndens overbevisning af synd, dom og retfærdighed. Finney satte sin lid til menneskers talenter større end Guds virke ved Helligånden.
Jeg er ikke i tvivl om at Finney ønskede at få mennesker frelst. Men hans metoder viste sig at have en svaghed. Folk faldt fra i store tal, i forhold til den forkyndelse som var baseret på en tillid til Guds virke igennem sin Ånd. Fx John Wesleys og Jonathan Edwards. Disse to (og andre) prædikede omvendelsesbudskabet, og lod resten være op til Gud. Hvordan det fungerer vil jeg snart komme ind på her i serien.
Til dig der er i tvivl om min bedømmelse af Charles Finney, kan jeg anbefale at se denne dokumentar med pastor Mark Kielar. Her gennemgår han hvor den moderne vækkelsesteologi kommer fra. Og der bliver læst op af Finneys egne skrifter. Den gode del af historien er at Finney i slutningen af sit liv så at han var gået vild. Han havde sat sin lid til sig selv. Han så konsekvenserne af hans forkyndelse, og erkendte at hans metoder havde vist sig ubrugelige. Desværre er det ikke den del som moderne kristendom har valgt at fokusere på. Man har istedet valgt at fokusere på den del som han selv vurderede som fejlslagen.
Noget af materialet i videoen er lidt tungt, men bestemt værd at se, hvis man ønsker at finde ud af hvorfor det er vigtigt at forkynde at klart og tydeligt evangelium, og sætte sin lid til Guds værk igennem den forkyndelse. Videoen starter med et eksempel på hvordan vi plejer at invitere til Kristus, hvad der er galt med metoden vil blive gennemgået bagefter.
Categories
Vi skal prædike omvendelse!
Paulus skriver til Korinterne at “Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde evangeliet” (Første korinter 1.17). Men mange kristne har forsøgt at gøre det nemmere at udføre missionsbefalingen. Vi har valgt at det skal handle om andre ting end omvendelse til evangeliet. Det tror jeg er en af årsagerne til at mange hellere vil tro på, at vi bliver frelst ved dåb, ved at bede Jesus om at komme ind i hjertet, ved at blive et bedre menneske, ja der er faktisk nogen der i dag tror at bare man kommer i kirke, så er man en kristen. Men bibelen taler den ene gang efter den anden om at vi skal prædike omvendelse.
Så lad os da prædike omvendelse, for det er det vi er blevet kaldet til, og det er det budskab som Gud har valgt at velsigne. Og på trods af at nogen af de “moderne kristne” mener at det er for gammeldags og ikke duer i dag, så er det stadig den forkyndelse der er virksom, for her er det Guds ånd vi forlader os på. Hvis Guds ånd ikke virker når vi prædiker omvendelse, så er det til dårskab for folk. Men se denne video hvor Ray Comfort prædiker omvendelse til en mand. For i den vil du samtidig se hvad der sker, når Helligånden virker med og overbeviser om synd, dom og retfærdighed, og peger hen på Jesus som korsfæstet død og opstanden.
Categories
Hvordan bliver man født på ny? 6 Dåb?
Efter en lang pause må jeg videre med denne serie, og denne gang er jeg nået til dåben. Hvis det er første gang du læser om dette emne her på bloggen, er der links i slutningen, til de foregående afsnit, som kommer ind på afgørende områder, som er medforklarende for de argumenter som bliver brugt her.
At blive født på ny er et mirakel, og det er Gud der gør miraklet. Derom er der ingen tvivl. Jeg kan ikke selv vælge hvornår jeg vil blive født på ny, eller sagt på en anden måde, jeg kan ikke blive kristen efter eget valg. Det kan kun ske ved at Gud indbyder mig. For INGEN kommer til Jesus uden at Faderen drager på ham. Det betyder også, at jeg ikke kan komme med andre mennesker til Jesus, og nedtvinge frelse nedover dem. Frelsen er en gave som Gud giver, og som man kun kan tage imod ved PERSONLIG at modtage den. Jeg kan ikke modtage den på en andens vegne. Hvis det var tilfældet så havde Gud lagt menneskers frelse, i noget som mennesker kunne gøre.
Netop her er der et problem for dem der tror at man bliver frelst i barnedåben. Jeg vil gøre opmærksom på at jeg ikke vil gå imod barnedåben. Det er ikke min opgave. For selvom jeg har et andet dåbssyn, så er der visse elementer, som jeg godt kan godkende hos dem der er tilhængere af barnedåben, så længe man ikke gør denne dåb til et frelsende værk. Men hverken barnedåben, eller selvvalgt dåb er frelsende på nogen måde. Der findes simpelthen ikke noget eksplicit i bibelen som viser at dette skulle være tilfældet. Jeg ved at der er nogen, der gentager nogle vers som de har hørt gentaget i forbindelse med dåbshandlinger, og som de derfor forstår udfra en kirketraditionel kontekst. Men de glemmer at se de samme skriftsteder udfra den bibelske kontekst. Det kan jeg godt forstå kan være svært at omprogrammere. I det kirkesamfund jeg kommer i, har vi også skriftsteder, som vi har misbrugt udfra vores kirketradition, og som derfor har fået et andet budskab lagt ned i sig, end det der oprindeligt står i ordet. Og folk bliver nogen gange ret irriterede over mig, når jeg begynder at spørge dem hvor det står henne i bibelen, og så viser dem at det ikke er det der står i konteksten. Nogen vælger at forstå, mens andre vælger at sige “Nå men sådan har jeg nu altid fået det at vide”.
Er Barnedåben funderet i Bibelen?
Barnedåben er uden tvivl noget som er opstået som en kirketradition, senerehen i kirkens historie. I urkirken som vi ser i bibelen, ser vi ikke noget sted at man døber spædbørn til Kristus. Netop her har dem der er tilhængere af frelst ved dåb, igen et problem. De har ikke noget bibelsk argument, som man kan læse ud af bibelen. Men kun noget man pga en kirketradition forsøger at læse ind i bibelen. Nu skal det siges at kirketraditioner ikke nødvendigvis behøver være af det onde. Jesus taler faktisk ikke imod de traditioner som jøderne havde indført. Men Han talte imod når de satte traditionen over skriften. Det var for Ham helt uacceptabelt at gøre dette, og jeg kan ikke se at Han skulle have ændret mening.
Når nogen begynder at påstå at man bliver frelst ved en dåb, så sætter man kirkens tradition over skriften. Til det er mit retoriske spørgsmål; er kirken autoriteten, eller er skriften den autoritet vi bygger kirken på? Hvis vi ikke kendte til nogen der havde denne kirketradtion, så ville der ikke være nogen diskussion om dette. Af den enkle årsag at man ikke ud af bibelen kunne læse at et barn bliver frelst fordi man døber det.
En ting jeg vil gøre opmærksom på, før folk begynder at forsøge at “slagte” mig er følgende. Jeg kan godt tro på at man er frelst, selvom man tror, at det skete da man blev døbt. Men det var bare ikke der det skete. Hvordan og hvorfor jeg mener det, vil jeg senerehen uddybe. Den årsag er ikke rettet mod noget bestemt dåbssyn, men følg selv med og se hvorfor.
Forresten så burde det da undre dem der tror på “frelst ved dåben”, at Jesus ikke døbte nogen.
“det var ganske vist ikke Jesus selv, men hans disciple, der døbte” Johannes 4.2
Og det burde da også undre at Paulus skriver følgende i første korinterbrev 1.17:
“For Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde evangeliet”
Her er linksene til de forrige afsnit:
Hvordan bliver man født på ny? 1 Hvem søger hvem?
Hvordan bliver man født på ny? 2 Himlen ja, men Gud nej
Hvordan bliver man født på ny? 3 Forkyndelsen af ordet
Jeg har mange gange hørt om ungdomsgrupper i nogen kirker, som efter deres ungdomsmøder om fredagen (eller lørdagen), gik i byen og opførte sig som folk nu gør, når de går i byen i weekenden. Jeg ved at det er et problem man har diskuteret i flere kirker, og som man har forskellige ideér til hvordan man kan løse. Man har eksempelvis forsøgt at løse det ved at gøre ungdomsmøderne mere smarte, indføre bowling istedet for forkyndelse, gøre møderne mere afslappede og hyggelige. Men intet af det er en reel hjælp når det kommer til stykket Her vil jeg gerne erkende min egen skyld, for jeg har selv været med til at afprøve disse menneskelige løsninger. Jeg har ovenikøbet talt til møder, hvor jeg har forklaret hvorfor kristne ikke kunne leve med et ben i verden og et ben i kirken, og er vidende om at andre har gjort det samme i en god mening. Men vi er som regel gået fejl med den forkyndelse. For vi glemmer hvem det er, der har lyst til denne verdens glimmer og hvem der ikke har.
Et nyt menneske
Da jeg blev frelst, gad jeg ikke længere drikke mig fuld og gå i byen. Glæden ved den slags forsvandt. Hvis jeg prøvede det, ville jeg nok have vågnet næste morgen med en dårlig samvittighed, som ville betyde at jeg havde endnu mindre lyst til det end før. Hvorfor egentlig det? Jo fordi jeg var født på ny. Prøv at se hvad Johannes skriver her:
“Enhver, som er født af Gud, gør ikke synd; for Guds sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud.” Første Johannes 3.9
Nu skal vi ikke gå hen og misforstå dette vers, således at man ikke kan fejle som kristen og gøre rigtig dumme ting. Det er ikke det der er tale om. Der er tale om at en kristen ikke kan leve i synd. Vi kan ikke fungere i en syndig livsstil. Dette er også med til at vise, at vi er anderledes end verden. For det verden har at tilbyde, interesserer os ikke længere. Det er kun tomhed i forhold til det Gud har til os. Men eén der ikke er født på ny, vil ikke kunne forstå dette. En ufrelst kan ikke se skønheden i Jesus, og i at leve et gudsfrygtigt liv. For dem er det en dårskab og en kedsommelighed. Mange af de ufrelste der kommer i kirkerne, vil uden problemer kunne gå i byen efter et møde og opføre sig som verden, uden dårlig samvittighed. De kan ikke se at prædikanten skulle have ret, for prædikantens formaning om at leve gudsfrygtigt er for den ufrelste dårskab. Men for den omvendte er det åndelig mad.
Hvem skal vi give åndelig mad?
Istedet for at formane de ufrelste og forsøge at “disciple” dem, burde vi istedet prædike synd, dom og retfærdighed, så de også kan se at de er fortabt uden Gud. Jeg ved godt at der er mange der så vil svare, at det vil medføre at en del af dem vil forlade kirken. Til det kan jeg kun sige, at så må vi lade dem gå. Hvorfor skulle vi bruge tid på folk der ikke vil omvendes, men bare komme i et kulturelt socialt fællesskab der giver dem falsk tryghed. Når man burde bruge tid på at give de kristne åndelig mad, som vil holde dem tæt til Gud.
Dette indlæg var oprindeligt publiceret d.22 marts 2008
Forstår vi …
….egentlig lignelsen om den fortabte søn, som Jesus fortæller om i Lukasevangeliet kapitel 15? Hvad sker der hvis vi begynder at læse historien, i den sammenhæng den står skrevet i? Hvad sker der hvis vi forsøger, at læse den i lyset af den kultur som Jesus levede i? Jeg blev chokeret over hvor voldsom den lignelse må have været, at høre for dem der hørte Jesus fortælle den. Hvad det er for chok som de måtte have fået dengang, vil jeg komme ind på i podcastet nedenunder.
Denne lignelse viser meget skarpt flere vigtige sider af Guds natur. Hans kærlighed, Hans nåde over os, Hans villighed til at gå meget langt for at nå os. Men den viser også hvem vi er. Den viser to forskellige typer af mennesker, som alligevel har noget tilfælles. Hvordan det fungerer må du selv finde ud af.
Dette er muligvis den mest bibelsk funderede prædiken jeg nogensinde har holdt. Men også en prædiken som har givet mig et langt større billede af Gud. Et billede som jeg glæder mig over, for det er ikke et billede som jeg har dannet selv. Men et billede af Gud som Han beskriver sig selv i Sit ord.
Download den eller hør den online, brænd den på cd eller send den videre til dine venner, hvis du også synes den er værd at høre.
[display_podcast]
Hvis du har problemer med at downloade den skal du højreklikke på “Download”, og trykke på “Gem destination som”.
Tak i øvrigt til John MacArthur og hans bog “A tale of two sons” som har påvirket en stor del af denne prædiken. http://www.gty.org/products/Books/451161