»Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« Sagde Jesus på korset før han døde. Hvorfor gjorde Han det, er der mange der har spurgt om igennem tiden? Og svarene er mange, men ikke alle kan have ret. Jeg har hørt teologiuddannede påstå at det var fordi Jesus tvivlede på Gud, da Han hang på korset. Hvilket skulle være årsag til at Han udbrød dette. Tillad mig at sige at præster der kommer med så ubibelske gætterier fra prædikestolen, ikke burde prædike, men finde sig et andet job. For det er så langt fra sandheden som det kan være. Hvorfor skulle Jesus begynde at tvivle mens Han hænger på korset? Han vidste selv hvad der skulle ske på korset, så hvorfor skulle Han som havde skældt disciplene ud så mange gange for at have dårlig tro, begynde at tvivle når Han her var så tæt på målet?
Det var ikke tvivl Jesus kom med på korset. Men Jesus havde hele sit liv levet i fuldkommen enhed med Gud. Et liv som jeg tror kun de færreste kristne kan forstå blot en flig af, men som vi burde ønske vi forstod bare lidt af. Det liv mistede Han på korset. Da Han hang på det kors tog Gud ikke bare oplevelsen af Guds nærhed fra Ham. Nej Han tog sin hele sin nærhed fra Ham, Han forlod Ham fuldstændig. Og bagefter blev Han Knust af Gud for vore overtrædelser.
Det var nødvendigt at der var et soneoffer for vores gæld til Gud pga vore overtrædelser. Det soneoffer er Jesus, og Gud var nødt til at forlade Ham, istedet for at forlade os. Hvis Gud ikke havde forladt Jesus der på korset, ville vi ikke kunne få Hans nærhed. Det var nødvendigt at forlade en stedfortræder, for at få nærhed med os.
Derfor råbte Jesus »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«. Han havde aldrig oplevet noget så skrækkeligt som at være forladt af Gud. Det var det mest forfærdelige Han nogensinde havde prøvet, og ikke nok med det, bagefter blev Han knust af den Gud der havde forladt Ham. Fordi den vrede der hviler over menneskene tog Han på sig, for dem der vil omvende sig og følge Ham.
Vil du selv tage den straf på dig som Jesus allerede har taget på sig, istedet for at omvende dig fra din synd og følge Ham. Hvis du gør det sidste skal du undgå Guds vrede. Men hvis du vælger det første, så forstå at det var galt nok for Jesus at blive forladt af Gud. Men at blive knust af Hans vrede er endnu værre, for det er for evigt og evigt og evigt. Hvis du ikke har erkendt din synd og kysset sønnen på korset, så gør det mens det endnu er en nådens tid. Så længe du lever og trækker vejret på denne jord er det en nådens tid for dig. Men en dag er det slut, sørg for at benytte den nådestid du er blevet givet og få del i tilgivelsen fra Gud. Søg Ham mens du kan og tag imod Hans kærlighed i Jesus Kristus, istedet for at modtage Hans vrede.
Vist første gang d. 1 marts 2008
4 replies on “Tvivlede Jesus på korset? (reprise)”
Der er et par ting her som fortjener en kommentar. Den ene er, at du strengt taget ikke tager stilling til, hvad Jesus rent faktisk siger. Han stiller et spørgsmål. Han *spørger* Gud, hvorfor han er blevet forladt. Det skulle jeg nok mene udtrykker tvivl. Det interessante her er, at Jesus her i sin fortvivlelse fremtræder som menneske og ikke som Gud, hvilket synes i modstrid med Nikæakonciliets treenighedsdoktrin.
Den anden ting jeg gerne ville kommentere er, at du siger:
“Det var nødvendigt at der var et soneoffer for vores gæld til Gud pga vore overtrædelser.”
Det oplagte spørgsmål her er: “Hvorfor?”
Hvis Gud virkelig er almægtig, allestednærværende og alvidende, så ville det undre mig såre, hvis han ikke af egen fri vilje kunne vælge at tilgive os. Skal det forstås således, at Herren selv er underlagt Moseloven?
Hej Rasmus
Nej det er ikke i modstrid med treenighedsdoktrinnet. Kun hvis man er modalist, og det er jeg ikke fordi det er en kættersk idé. (Modalisme er også det som oneness pentacostals er tilhængere af, eksempelvis T. D. Jakes).
Treenighedslæren kan udtrykkes sådan her:
“TREENIGHEDEN
Den eneste sande Gud bliver for os åbenbaret i tre distinkte personer; Faderen, Sønnen og Helligånden, hver med deres distinkte personlige egenskaber, men med den helt samme natur, essens og væsen”.
Som skal forstås sammen med dette:
“Der er kun en Gud, Skaber, Opretholder og Herre over alle ting, som besidder al perfektion og er uendelig i sin natur; og til Ham skylder alle skabninger deres højeste kærlighed, ærefrygt og lydighed”
At vi ikke til fulde forstår treenigheden betyder ikke at vi skal begynde at finde på vores eget billede af Gud. Sådan som nogle gør.
TIl dit andet spørgsmål kan jeg sige at Gud kunne godt have valgt at gøre det på en anden måde. Men det gjorde Han ikke. Og dit problem er ikke at du synes det skulle gøres på en anden måde, dit problem er at du ikke ønsker at acceptere at Gud valgte den måde. For det indebærer at du er nødt til at vende om fra dig selv og give dit liv fuldt ud til Jesus og erkende at du er elendig, syndig og skyldig i overtrædelse af Guds lov, og fortjener evig straf. At du ikke bryder dig om det er mange menneskers problem. Men det nytter ikke noget at sige, jeg kan ikke lide det er sådan, for det er sådan skriften viser det. Og hvis man er uenig i skriften, skal man være velkommen til det. Men enten passer skriften eller også passer den ikke. Så det du er nødt til at forholde dig til er om skriften passer, og hvordan du skal forholde dig til det. Ikke om du bryder dig om det eller ej!
Hej René
Jeg synes, at du snakker lidt uden om. Måske du har ret i at min forståelse af treenighedsbegrebet ikke er på linje med de fromme herrer i Nikæa, men det ændrer ikke ved, at du i både dit blogindlæg og i din kommentar ikke adresserer, at Jesus retter et spørgsmål mod Gud. Man er vel nødt til at adressere hans motivation for at stille det spørgsmål, hvis man skal argumentere for, at han ikke tvivlede.
F.s.v. angår nødvendigheden af et soningsoffer, så var det *dig* der skrev, at “det var nødvendigt”. Det var denne nødvendighed jeg vendte mig mod. Hvis jeg bare fangede dig på en dum formulering, så sig endelig til. Så skal jeg nok lade være med at træde mere i det.
Hej Rasmus
Jeg skrev som jeg gjorde fordi du jeg synes det mere virkede til at du ikke ville acceptere at Gud har valgt at gøre det som Han gjorde. For hvis det er problemet så skyldes dit problem blot oprør mod Gud. Hvilket jeg ønskede at gøre opmærksom på. Men jeg kan tage fejl. Hvis du spørger fordi du ikke forstår det så vil jeg gerne pege på forklaring.
Ang det at Jesus ikke tvivlede på korset, så har jeg forklaret det i indlægget. At påstå at han tvivlede vil betyde at man er nødt til at benytte sig af en dårlig bibelforståelse. Hvilket jeg ikke vil være med til. Han spørger ganske rigtigt “Hvorfor”. Men i dette hvorfor er også spørgsmålet hvorfor skal jeg dømmes? Jeg er jo uskyldig, hvorfor forlader du mig? Når Jesus havde levet så nær Gud (Han var jo også Gud) og så oplever at blive forladt af Gud, så er det et chok som vi ikke kan forstå til fulde.
Men til dit spørgsmål om hvorfor vi har brug for et soneoffer er mere nøje beskrevet her: http://www.omvendelse.dk/Helvede.html
Sig til hvis du har yderligere spørgsmål så skal jeg svare hvis jeg kan og har tid. (jeg kan have lidt travlt for tiden).