Categories
Livet som kristen Musik

Lovsang 4 Gæsteskribent Peter Rasmussen om Guds nærvær

En ting jeg har tænkt meget over er “Guds Nærvær” i lovsang. Jeg ved stadig ikke helt hvad jeg mener om dette, men her er et par tanker. Jeg kan på kort tid få “Guds nærvær” til at komme med min guitar. Dvs, folk vil i hvertfald fortælle mig at det er Guds nærvær. Det kræver egentlig blot at jeg synger en mere stille sang som “I could sing of your love forever” i E-dur nogle gange i gennem. Nærværet kommer ikke helt ligeså meget hvis jeg spiller sangen i F-dur eller C-dur, det kommer mest i E-dur og måske D-dur. Hvis du virkelig vil fjerne nærværet skal du bare spille noget i mol. Total nærværs-dræber.

Se, jeg tror ofte at vi kalder en god stemning for “Guds nærvær”, uden at det som sådan er Guds nærvær mere end det er til stede på alle andre tidpunkter af døgnet. Gud er allestedsnærværrende, basta. Men kommer han mere nær af at vi synger en sang i E-dur end i F-dur?
Jeg tror faktisk godt at Gud kan have et stærkere nærvær til en Gudstjeneste end andre. Men jeg tror kun det sker sjældent. Fx. her når Paulus beskriver for Kong Agrippa hvordan Jesus kom “nær” i apg 26:13-15

“Undervejs, konge, så jeg midt om dagen et lys fra himlen stråle om mig og mine ledsagere, et lys med stærkere glans end solens. Vi faldt alle til jorden, og jeg hørte en røst tale til mig på hebraisk: Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig? Det bliver hårdt for dig at stampe mod brodden. Jeg spurgte: Hvem er du, Herre? Og Herren svarede: Jeg er Jesus, som du forfølger.”

Dette og få andre steder kan jeg finde hvor man kan sige at Jesu “nærvær” kommer. Men folk falder altid ned i ærefrygt og det er ganske dramatisk. Det jo ikke just det samme som det vi kalder Guds nærvær i dag. Guds nærvær i dag, er en slags speciel følelse man kan mærke efter en masse hurtige sange og så nogle få stille “tilbedelsessange”. Men noget jeg har lagt mærke til er at jeg selv kan få den samme følelse ved at høre  på noget ikke-kristent instrumental musik, eller når jeg ser en meget forløsende scene i en ellers verdslig film. Der er en grund til at New-age bevægelsen samt hospitaler bruger musik som et behandlingsredskab. Fordi det virker og kan åbne op for ens sind, for at modtage behandling, guiding mm.

Men jeg siger ikke at vi af denne grund ikke skal lave eller arrangere musikken så vi ikke får disse meget fredfyldte oplevelser med musikken. Jeg syntes bare vi skal ændre vores sprog. Lad være med at omtale “Guds nærvær” som noget der kan komme og gå i forhold til musikken.
Musikken kan gøre os meget fredsfyldte – fordi sådan har Gud konstrueret musikken. Til vores velsignelse og til at prise ham med. Og det er fint nok, vi skal ikke være bange for at musikken kan åbne vores følelses-sluser. Jeg tror også at musikken kan være med til at åbne vores øre mere til Guds stemme, da vi jo reelt set bliver mere fokuseret i denne tilstand.

Se bl.a. her i 1 sam. 16:23 hvordan Kong Saul fik David til at spille harpe for ham og hvad der skete:
“Hver gang den onde ånd fra Gud kom over Saul, greb David sin citer og spillede. Så fandt Saul lindring og fik det godt, for den onde ånd forlod ham.”
Hvordan dette skal forstås helt præcist ved jeg ikke, men det viser i hvertfald at der er en åndelig dimension i musikken. Vi skal bare lade være med at udnytte det og kalde det for “Guds  nærvær” hvis det i virkelighedeni bare er en meget god atmosfære, hvori vi synger til Gud. Og så lad være med at bruge denne atmosfære når der skal gives gaver. For mig og se er det manipulering at bede folk om at give når de ikke tænker helt klart og det er også specielt dette vi bliver kritiseret for som karismatiske kristne, at følelsesmanipulere folk. Gud kan sagtens “lægge et beløb på dit hjerte” inden lovsangen er gået i gang.

Tilsidst. Jeg fandt forleden ud af hvad bibelen fortæller om ægte tilbedelse i Jakob 1:27: En ren og ægte gudsdyrkelse er, for Gud, vor Fader, at tage sig af faderløse og enker i deres nød og bevare sig selv uplettet af verden.

Så før vi tilbeder med musik og sang, må vi søge at leve et liv i omvendelse, et liv uplettet af denne verden og hvor vi søger at elske mennesker i handling og ved forkyndelsen af hans evangelium.

Categories
Kirke Livet som kristen Omvendelse

Ønsker vi virkelig omvendelse i kirken? Leonard Ravenhill

Lørdagens prædikant bliver den afdøde Leonard Ravenhill. Han taler i denne prædiken om hvorvidt vi overhovedet ønsker omvendelse, eller bare vil fortsætte med at leve vore liv, som om det ikke koster noget at følge Jesus.
Ravenhills forkyndelse er ret anderledes fra de fleste andres. For bare to sætninger fra denne mand, synes jeg nogle gange kan svare til en hel prædiken fra andre forkyndere. Også gode forkyndere vel at mærke. Derfor er der som regel rigtig meget at hente i Ravenhills prædikener. Så hvis du har brug for at trykke på pauseknappen indimellem, for at tænke nærmere over hans budskab, så gør endelig det. Ravenhill kan sagtens tåle at blive hørt i bidder. For de er ret så fyldige.

Tryk hvis du vil have mulighed for at se videoen istedet. Videoen gør det lidt nemmere at forstå hvad han siger, hvis man synes det er svært med mp3en.

Categories
Livet som kristen

Retfærdiggørelse

Hvad betyder det at være retfærdiggjort? Mange kristne lider af unødig fordømmelse fordi de ikke forstår ordet, og hvad det medfører af frihed. Men ordet er ret let i sit udgangspunkt. Det består af tre ord. Ret, færdig og gjort. Lad os se lidt på dem.

Ret
Jeg har fået retten på min side. Jeg som før blev set som en synder af Gud, har været igennem en bedømmelse. De ting jeg før var skyldige i, og gjorde at jeg skyldte Gud en betaling for mine synder, som jeg aldrig nogensinde ville kunne betale. De ting er jeg ikke længere skyldig i at betale. For Jesus har betalt HELE prisen for mig. Han har fået hvad Han har ret til, og min ret er at jeg ikke længere skylder noget.

Færdig
Det værk som Jesus gjorde på korset er færdigt. Det er ikke sådan at jeg kan lægge noget til eller trække noget fra. Det er fuldstændigt færdigt. Jeg kan ikke ved at gøre gode gerninger gøre mig mere retfærdig end andre. Det er færdigt.

Gjort
Gjort er gjort, og er det samme som at være færdigt. Så nu behøver der ihvertfald ikke være nogen tvivl om at det er gjort helt færdigt. Gud ser på os der har omvendt os og er blevet født på ny, som perfekte mennesker. Selvom vi føler det anderledes, så er det sådan Gud ser på os i dag.

Så hvis det skal opsummeres kort, kommer det til at lyde sådan her: Retfærdiggørelse betyder at ret er ret, færdig er færdig, og gjort er gjort. Retfærdiggjort. Det kan godt være vi har svært ved at forstå det. Men det står stadigvæk i Guds ord at den som blev Hans børn, har Han retfærdiggjort.

Categories
Livet som kristen Omvendelse

Forvandlet ved den nye fødsel

Det allervigtigste et menneske overhovedet kan opleve er at blive født på ny. For hvis vi ikke er født på ny kan vi slet ikke komme ind i Guds rige. Ja mindre end det. Vi kan slet ikke se Guds rige. Jesus siger jo selv:

“Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.” Johannes 3.3

Det der sker når man bliver en kristen, er mere end bare en beslutning om at blive et bedre menneske. Farisæerne forsøgte jo at være gode mennesker, men Jesus kaldte dem kalkede grave. Hvorfor? Fordi deres forsøg på i kødet at være gode, reelt set gjorde dem til hyklere. Deres gerninger frelste dem ikke, ligemeget hvor meget de end prøvede. Det er også det som Nikodemus ikke helt forstår da han har den samtale med Jesus som skriftstedet er taget fra. Han fatter ikke at han skal fødes igen. For det er jo en umulighed for ham at se. Men det er jo også Gud der føder os på ny. Det er ikke noget vi selv kan gøre.

Jeg husker dengang det skete for mig. Jeg vidste at Gud kaldte på mig, og kaldte mig til omvendelse. Da jeg så endelig sagde ja, og bad Jesus om at blive Herre i mit liv, da skete der noget. Jeg blev forvandlet. Jeg vidste at jeg ikke længere var som jeg havde været før. De drifter som jeg havde, og som gjorde at jeg gik efter synden som et svin skynder sig hen til foderet, de havde ikke længere den samme styrke i mig. De var der stadigvæk, men de havde ikke længere magten over mig. Jeg var blevet en ny skabning.

Det kan jeg ikke tage æren for. Af flere årsager. En af dem var, at jeg selv havde prøvet at afholde mig fra en syndig livsstil før. Men det var aldrig gået godt. Denne gang var der sket en forvandling som gjorde at jeg vidste at jeg ikke længere var under syndens herredømme, men under Guds.
Ja jeg fejler stadigvæk, derom skal der ikke være nogen tvivl. Men jeg lever ikke i synd som jeg gjorde før, jeg kan ikke svælge mig i det og være glad. Jeg kan ikke svømme i det med velbehag. Jeg finder afsky af at være i det, for jeg er blevet forvandlet ved Jesus Kristus. Og det er kun til Hans ære. Den nye fødsel er det største der kan ske i et menneskes liv. Mirakuløse helbredelse er ganske udemærkede, men de er ikke noget i forhold til den nye fødsel. Det er nemlig det største mirakel der findes.

Hvis du er i tvivl om du er født på ny, så kan jeg anbefale dig at finde ud af det, ved at læse Guds ord. Start i Mattæusevangeliet og find ud af hvad Jesus sagde. For det samme han sagde dengang, det siger han også i dag. Og hvis du søger Ham, så vil Han også vise dig hvorfor, og hvordan du kan blive født på ny og undgå Guds vrede, og istedet modtage Hans kærlighed!

Categories
Livet som kristen

Paul Washer om familien Sidste del

I denne fjerde og sidste del af Paul Washers undervisning om Guds syn på familien, og opdragelse af børn, møder vi en side af ham som vi ikke hører så ofte. Her taler han om at respektere børnenes særegenskaber og personlighed. Selvom de har en syndig natur, så er de skabt i Guds  billede. Og de er skabt unikke. Han taler en del om at opmuntre og finde det gode frem i børnene så de kan blomstre.

Hvis du synes det her lyder Rick Warren agtig, så har du ret. Men det betyder ikke det er ubibelsk. For Paul Washer gør et stort arbejde ud af at definere hvad synd er, og hvor syndig vores menneskelige natur er, i de første afsnit. Når han så har gjort det vælger han at tage den anden del med, for at vi må få en rigtig forståelse af det. Rick Warren ville springe frem til alt det positive først og så blive der. Men det er der desværre ikke nogen frelseskraft i. Men nok om Rick Warren her.

Jeg håber at denne sidste del af familieundervisningen kan blive til gavn. Det var den jeg holdt mest af at høre, og gav mig mest at tænke over. Det skyldes måske at jeg har nogle mangler hvad angår en bibelsk forståelse af hvordan Gud ønsker familien skal være. Men det er heller ikke noget man taler så meget om for tiden.

Der vil blive lagt en ny prædiken/undervisning på næste lørdag. Det bliver dog ikke med Paul Washer, men en anden dygtig forkynder.

Categories
Evangelisation Livet som kristen Omvendelse

Pilgrimsvandringen

Nu er den her. Se den før din pastor. Fortæl om den før søndagsskolelæreren. Vær den første i din kirke til at købe den nye filmatisering af John Bunyans fantastiske fortælling Pilgrimsvandringen. Der blev lavet en ret dårlig filmatisering af bogen i 1979. Jeg så den på den efterskole jeg gik på i tiende klasse. Og selvom den ikke var ret godt lavet, så husker jeg at den SKAR mig i hjertet. 

Nu er den blevet filmatiseret igen, og den skulle være lavet rigtig godt denne gang. Jeg har endnu ikke set den, kun traileren. Men jeg har hørt om andre der har set den, og de skulle være rigtig tilfredse. Jeg ville ønske at der var et ordentligt kristent bogforlag eller lignende der købte rettighederne og og fik den oversat, og begyndte at distribuere den. Den har et fantastisk potentiale til at nå ud til både kristne som ikke kristne. Den fortæller klart, men i billeder hvordan og hvorfor mennesket har brug for at omvende sig til Jesus Kristus. Men derefter fortæller den også meget præcist, og stadig billedligt om livet som kristen.
Jeg må bare sige jeg har ikke set nogen forfattere gøre det så ufatteligt godt som John Bunyan gjorde. Den mand havde et virkelig godt kendskab til sin bibel, og det kommer stærkt til udtryk i hans fortælling. Han skrev den mens han sad i fængsel pga sin tro. Der sad han 12 år fordi han var blevet forbudt at forkynde evangeliet. Han var nemlig ikke medlem af statskirken. Han havde fået at vide at han måtte blive lukket ud, hvis han afholdt sig fra at prædike. Til det svarede han, at det første han ville gøre når de lukkede ham ud, var at prædike det fulde evangelium.

Her er traileren. Hvis du ikke har læst bogen kan den fås på http://www.lohse.dk/index.php?action=visvare&varenr=5405 . Hvis du ønsker at købe filmen kan det gøres på www.reelchristian.com, men husk at tjekke om DVD-koden duer til din afspiller.

Categories
Bibelen Livet som kristen

Da Moses mødte Gud

Jeg har i denne weekend haft et lille studie om Moses med mine børn. Det startede med at vi gik igang med bibelselskabets “På ekspedition i bibelen” cd-rom spil. Det var rigtig spændende og kan godt anbefales, til både små og større børn (jeg synes selv det var ret godt da jeg var 35 år, men jeg er stadig et lille barn). Da vi havde gennemgået noget af Moses-ekspeditionen, kom jeg i tanke om at vi da også kunne se Cecil B DeMilles “De ti bud”. Så som sagt så gjort. Nu er det jo en helaftensfilm, så vi har kun fået set den i bidder. Men da vi nåede til det sted hvor Moses møder Gud igennem den brændende tornebusk så jeg, at her havde Hollywood fat i noget som mange kristne desværre ikke har.

Da Moses møder Gud ved den brændende tornebusk på bjerget oplever han ærefrygt. Han begynder ikke at klage over at han skal tage sine sko af, han tager dem af fordi han ved det er Gud der taler til ham. Men mest interessant er det at se hvordan Moses ser ud, da han kommer ned fra bjerget igen. Hans kone lægger mærke til det med det samme, og udbryder; Moses har mødt Gud. Hun kan se der er sket noget. Det kan vi også, for Moses er blevet forvandlet. Og lige netop her har Hollywood en større forståelse af hvad der sker når man møder Gud, end mange kirkegængere. For vi opfører os som om at det med Gud det er bare sådan noget vi oplever indimellem. Vi fik lige et møde med Gud sidste søndag, eller vi fik lige en profeti til bibelcamping og syntes det var fedt at Gud talte til os. Men ikke noget med at vi blev forvandlede. Ikke noget med at det fik afgørende betydning for vore liv, at vi mødte Gud. Det var bare en fed oplevelse. Men spørgsmålet er om dem der siger de mødte Gud, men ikke viser nogen ændringer, om de overhovedet har mødt Gud? For et møde med Gud, vil medføre ændringer i vore liv. Et møde med Gud vil betyde at vi ikke længere er de samme som vi var før.

Så hvis vi siger at vi har mødt Gud. Viser vore liv så også at vi har mødt Ham?

Categories
Livet som kristen

479

Det skete for ca 479 i går. I dag vil det også ske for ca 479, og imorgen vil det ske for andre ca 479. Det daglige tal vil nok være større næste år, for det er et tal der vokser år for år. Det har ifølge nogen aldrig været større end det er nu, men det er der lidt uenighed omkring. Hvad er det for et tal tænker du? Det er det gennemsnitlige antal kristne der forventes at blive dræbt på grund af deres tro på Jesus om dagen ifølge statistikkerne på www.gordonconwell.edu. 175.000 kristne blev dræbt sidste år pga deres tro på Jesus. Det er dog et tal der er lidt uenighed omkring. Tallene går fra 55.000 til 300.000, ikke desto mindre er det rigtig mange der er tale om her. Personlig mener jeg (og jeg kan tage fejl) at Gordonconwells bud er et rimeligt godt bud.

Så hvis vi antager at Gordonconwell har ret så var der altså små 175.000  sidste år, som mente at deres eget liv var mindre værd end deres tro på Jesus. Dette burde få enhver kristen til at tænke, hvad enten vi bor i et tolerant samfund som Danmark, eller bor i et muslimsk land som Algeriet hvor muslimer der konverterer til kristendom bliver straffet meget meget hårdt. Er vi parat til at dø for vores tro? Er vi kristne for bare at komme i et rart socialt fælleskab. Er vi kristne fordi vi har friske og levende kirker? Eller er vi kristne fordi Jesus ofrede sit dyrebare liv for at vi kunne bliver frelst fra vore synder, og dermed undgå Guds vrede. Er det også noget vi er parat til at ofre vore liv for?

Jeg læste om Paulus i apostlenes gerninger 21.10-14:

“Vi havde været der i flere dage, da der kom en profet fra Judæa, som hed Agabos. Han kom hen til os og tog Paulus’ bælte, bandt sine fødder og hænder med det og sagde: »Dette siger Helligånden: Sådan skal jøderne i Jerusalem binde den mand, som ejer dette bælte, og de skal overgive ham i hedningers hænder.« Da vi hørte dette, bad både vi og folk dér på stedet Paulus om ikke at rejse op til Jerusalem. Men Paulus svarede: »Hvorfor græder I og gør mit hjerte bedrøvet? Jeg er ikke blot rede til at blive bundet, men også til at dø i Jerusalem for Herren Jesu navns skyld.« Da han ikke kunne overtales, blev vi rolige og sagde: »Herrens vilje ske!«”

Læg mærke til at selvom alle var overbevist om at hvis Paulus dragede til Jerusalem, at det så ville betyde fangenskab, så er Paulus ikke til at rokke. Heller ikke selvom han ikke tvivler på at deres forudsigelser skulle være rigtige. Han havde en tro og overgivelse til Gud, der gjorde at han var villig til at dø for det evangelium, han var blevet kaldet til at prædike.
Paulus døde også for sin tro til sidst. Så vidt vides ved halshugning efter en dom. Man mener at hans sidste brev var andet Timoteus brev. Det giver også nogle forklaringer på hvorfor han skrev som han gjorde. Det var en mand der var parat til at dø og vidste at det snart skulle ske.

Men hvis Paulus var parat. Og hvis 479 er parat til at dø i dag for den selvsamme tro. Burde jeg så ikke også være det? Og er jeg det, hvis jeg tænker det igennem?

NB: Dette indlæg er blevet ændret pga den debat som efterfølgende opstod i kommentarerne. Dette er forklaret i indlægget Jeg fejer lige for egen dør.

Categories
Livet som kristen podcast

Paul Washer om familien: Faderens ansvarlighed

Der er brug for fædre, og fædre der kender deres bibel, og opdrager deres børn efter de forordninger som Gud har givet os. I dette podcast vil Paul Washer fortælle om det ansvar der følger med rollen som far. Det var det første afsnit jeg hørte af denne prædikenserie, og også den der gjorde at jeg tænkte at dette burde jeg dele med andre. Jeg kan se på statistikkerne at rigtig mange har hørt disse prædikener. Hvor mange der har hørt det hele ved jeg dog ikke. At denne undervisning handler om fædre betyder ikke at kvinder ikke vil få noget ud af den. Der er godt at vide for både kvinder og mænd hvordan en far skal være. Både overfor Gud, overfor sin hustru og overfor sine børn. De andre podcast kan høres her og her. Næste og vist nok sidste del kommer på næste lørdag.

Categories
Evangelisation Livet som kristen

Prædik Guds ord som Guds ord er

Hvor mange forkyndere prædiker Guds ord som Guds ord er, og hvor mange prædiker som de selv synes man skal prædike? Forkyndelse er en farlig opgave, for der står at os der underviser i ordet skal dømmes så meget hårdere. Så derfor burde vi prædike med frygt og bæven. Istedet for har vi en tendens til at tale det som folk gerne vil høre. For vi er ikke bedre end andre. Vi vil gerne elskes. Men faren for at snuble når vi begynder at overveje hvad det er folk gerne vil høre er frygtelig nær.

Den gælder også mig. For jeg ved godt hvad der skal til for at få læsertallene til at stige kraftigere. Det har jeg observeret. Jeg skal bare skrive lidt om Christian Hedegaard, og folk vil vælte ind på denne hjemmeside. Men når jeg skriver om hvor stor vores egen elendighed er, og først derefter forklarer hvor stor Guds kærlighed er. Så forsvinder læsere ligeså hurtigt. Interessant. Vi vil gerne høre om andres dumhed og fejl. Men når vi kommer til at se os selv som de syndere vi reelt er. Så bryder vi os ikke om det mere.

Jeg har et ansvar ved at administrere denne side. Et ansvar for at prædike det fulde evangelium, og gøre det så folk fatter hvem de er, og hvor stor Gud er, og Hans kærlighed til os igennem Jesus Kristus. Det der bliver skrevet her skal ikke skrives for at skabe popularitet, og høje læsertal. Det skal skrives fordi Guds ord skal forkyndes, og samtidig vise hvad der er Guds ord, og hvad der ikke er Guds ord.
Ja, jeg vil fortsat skrive om Hedegaard, for det er også vigtigt, men jeg vil også skrive om det som vi ikke nødvendigvis har lyst til at høre. For hvis vi ikke hører det, så kan vi ikke forstå, hvorfor vi har brug for en frelser.

Lad os ikke undlade at prædike det fulde Guds ord. For det er en kraft til frelse for den der tror. Men hvordan skal de komme til tro, hvis der ikke er nogen der prædiker det, og prædiker det klart og tydeligt, så korsets dårskab bliver til visdom?