Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen Overfladisk kristendom

“De første kristne var da ikke så smarte”

Når man ser moderne kirker i dag, ændre på sproget, ændre på symbolikken, og ændre på måden de forsøger at nå folk på, så er en af deres argumenter for disse ændringer “kommunikation”. Man vil gerne kommunikere noget som ikke vækker anstød hos ikke kristne, man vil heller ikke skabe forvirring med ens kommunikation, fordi det er så vigtigt for dem at verden kigger på dem som flinke, og behagelige mennesker m.v. Men hvad sker der når vi sætter denne tilgang til det kristne menighedsliv, overfor de første kristne? Det har jeg kigget lidt på.

De første kristne var umoralske i folks øjne
Urkirken gik der mange rygter om blandt folk i romerriget. Men nogle af rygterne var baseret på sandhed. Man anså eksempelvis de kristne for at være særdeles umoralske fordi de blev gift med deres søskende. For eksempel er jeg jo gift med en søster i Herren. En sætning som isoleret set virker forkert. Men i dag er det ikke så svært at sige, de fleste ved at vi kun er søskende i troen, ikke i kødet. Men det havde folk svært ved at forholde sig til dengang, så de kristne var umoralske i folks øjne, fordi man mente de giftede sig med søskende. Ikke desto mindre fortsatte man med at kalde hinanden søskende, på trods af at det medførte dårlig omtale.

De første kristne var kannibaler
Noget som folk i romerriget havde meget svært ved at forholde sig til, var at kristne spiste menneskekød og drak menneskeblod. Hvordan kunne folk dog finde på at gå ind i en sådan gudsdyrkelse? I dag ved folk godt at det jo blot drejer sig om nadveren som Jesus indstiftede, før sin død, og som ikke har noget med kannibalisme at gøre. De første kristne kunne have være smarte og bare kalde det noget andet, for at undgå misforståelser og had fra verden. Ikke desto mindre holdt de fast i de udtryk Jesus havde givet dem, også selvom det kostede dem livet.

De første kristne var ateister
Romerriget var i store træk åben overfor andre trosformer. Bare man også kunne sige “Cæsar er herre”. Men at sige det om Cæsar og de følgende kejsere var ikke noget kristne kunne sige. For kristne mener kun at der er een Gud. Og kun til Ham vil man bede, og kun Ham vil man erkende som Gud. Men at sige “Cæsar er herre” tog kristne så alvorligt at de blev dræbt fordi de ikke ville gå med til at sige det. Det svarede for dem til at fornægte deres frelser. Men i folks øjne blev det anset som ateisme. Når man ikke kunne anse deres guder som sande guder, så var man da en ateist. Alligevel holdt de kristne fast i at de kun ville tilbede den sande Gud, og ikke de falske guder.

Men hvad så i dag?
I dag er det tøsedrengene der mange steder sætter dagsordenen kirken. Kors og andre kristne symboler bliver fjernet fra kirkerummet, da det ikke skal vække anstød. Man taler ikke om synd, fordi folk ikke bryder sig om at blive kategoriseret som syndere. Man tør ikke tale om den kommende dom, da man ikke ønsker “at skræmme folk ind i Himlen” som man så kirkeligt korrekt siger det. Man vil hellere tale om “at få et bedre liv”, “at have mere selvtillid”, “at have et mål med sit liv”, “have et godt fællesskab, hvor man hjælper hinanden” og sådan kunne jeg fortsætte. Men at tale Guds klare ord, så det er til gavn og opbyggelse for menigheden, har mange af hvor tids prædikanter forsømt. Al deres kontekstualisering som de mener er så vigtig for at “nå en posttmoderne verden” og hvad de ellers siger, er tåbeligt at høre på, når man sammenligner med den første kirke. For i Urkirken var det vigtigere at holde fast i Guds ord, og i en kompromisløs forkyndelse af dette Guds ord, end at forsøge at nå verden på verdens præmisser. Det gjorde de i sådan en grad at det betød døden for mange. For os betyder det i værste grad at vores popularitet muligvis daler blandt nogle.

Men når populariteten betyder så meget for så mange, i forhold til hvad Guds ord betød for de første kristne, så er spørgmålet hvor godt ville kirken i vores del af verden ville klare sig under en forfølgelse? For hvis vi ikke tør prædike det fulde evangelium under frihed, med risiko for at blive upopulær, hvor meget mindre vil vi så prædike det under forfølgelse? Og hvorfor gider kristne finde sig i at have sådan nogen vatnisser som ledere i kirken?

Categories
Bibelen Endetiden Kirke Livet som kristen Omvendelse podcast Prædikener

Podcast:Jesu brev til menigheden i Pergamon

I søndags holdt jeg fjerde del af en prædikenserie om Jesu breve til de syv menigheder. Denne gang var det om Pergamon-menigheden. I denne del taler jeg om hvad der menes med at Jesus siger at Satans trone stod i Pergamon. Hvad mener Jesus når han advarer denne kirke imod Bileams lære, og hvad var det for en lære? Skal kristne være bange for forbandelser, eller er det andre ting vi skal frygte? Og så vil der være en forklaring på hvad Jesus dog mener med at den der sejrer vil Han give en hvid sten.

Du kan høre første del af serien her: De syv menigheder første del
Den omhandler hvorfor Efesos menigheden havde forladt sin første kærlighed, og hvorfor bedømmelse er en vigtig del af kirkens arbejde.

Anden del kan du høre her: De syv menigheder anden del
Der udlægger jeg hvordan det kan lade sig gøre at være en menighed som Jesus ikke kritiserer, men kun har ros til.

Tredie del som også omhandler Smyrnamenigheden kan du høre her: De syv menigheder tredie del.
Den omhandler den kristnes ansvar, overfor det Gud har betroet os, samt om forskellen på bibelsk og såkaldt “moderne” kristendom.

Categories
Bibelen Livet som kristen

Det er farligt at arbejde med Guds hellige ord

På søndag skal jeg prædike næste del af min serie om Jesu breve til de syv menigheder i Johannes Åbenbaringen. Denne gang er jeg nået til Pergamon-menigheden. Menigheden der boede hvor Satans trone stod (for der står den ikke mere).  Her er et lille udsnit af det jeg vil komme ind på der:

I Hebræerne 4.12 står der:

”For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.”

Det er Guds ord der er et tveægget sværd, og det er skarpere end noget andet sværd. Det er så skarpt, at den der arbejder med ordet, skal passe på. For hvis det bliver brugt forkert, kan man komme til at skære i sig selv.
Det kan være ganske godt at vi bruger Guds ord på os selv, så vi får skåret “nogle kødlunser” af. Men når vi ikke forstår at bruge det ordentligt, og måske ovenikøbet kun bruger det til andre, men ikke til os selv, så kommer vi også til at skære i os selv, men på en måde så det skader os, og ikke gavner os. Og det er farligt at komme til at skære sig selv, uden at lægge mærke til det.

Et enkelt glasskår
Jeg har engang arbejdet med gøgl. Og nogen af os, havde lært at ligge på glasskår. Det er ret nemt.
Der skal bare være glasskår nok, så er det ikke så farligt (gør det kun med en proffesionel!). Huden er nemlig meget elastisk og stærk, hvis der er glasskår (eller søm nok, hvis man bruger en fakirseng). Men når der kun er få glasskår, så kan du skære dig.
En af mine gøglervenner fortalte om en der engang optrådte med dette. Gøgleren havde lige rullet sig rundt i glasskår, uden der skete noget. Men da gøgleren rejste sig op, lå der et glasskår for sig selv, som gøgleren satte hånden på uden at lægge mærke til den. Blod begyndte bare at løbe ned af hånden og ned på gulvet. Publikum kunne ikke finde ud af om det var en del af showet eller ej. Men de andre gøglere signalerede ”kom herind i stedetfor afslut afslut”, for at undgå at gøre folk chokerede. Det blev også lidt af et chok for gøgleren bagefter ude i kulissen da vedkommende fandt ud af hvorfor publikum var så opmærksomme på showet i forhold til normalt. Først da blev blødningen stoppet.

Men hvis det er farligt at arbejde med glasskår, så er det farligere at arbejde med forkyndelsen og undervisningen af Guds ord. Os der står med det skal dømmes så meget hårdere, siger skriften også. Vi er nødt til at tage Guds ord alvorligt, og vide at det ikke kun er et ord til andre, men ligeså meget til os selv, som det er til andre. Ellers vil vi tage skade af at bruge dette skarpe sværd.

Du kan høre de første tre dele af serien på disse links. De kan høres seperat uden problemer.

https://sand.omvendelse.dk/podcast-jesu-brev-til-menigheden-i-efesos-3309.htm

https://sand.omvendelse.dk/podcast-hvad-er-en-kirke-efter-guds-hjerte-smyrnamenigheden-fra-abenbaringen-3360.htm

https://sand.omvendelse.dk/podcast-smyrnakirkens-tro-i-forhold-til-moderne-tro-3379.htm

Categories
Hvem er Gud? Kirke Livet som kristen Omvendelse

Ønsker vi virkelig omvendelse? Af Leonard Ravenhill

Leonard Ravenhill der i dag er hjemme hos Herren, er ofte værd at høre på. Har været et forbillede for både David Wilkerson, Keith Green og Paul Washer og mange andre. Han taler i denne prædiken om hvorvidt vi overhovedet ønsker omvendelse, eller bare vil fortsætte med at leve vore liv, som om det ikke koster noget at følge Jesus. Ravenhill rammer plet, det er forkyndelse som koster at høre på, for selvom jeg kan tale om nok så meget omvendelse, så er Ravenhill så skarp at jeg kan mærke mit eget kød stritte imod. Men det anser jeg for at være et godt tegn, på en god forkyndelse.
Ravenhills forkyndelse er ret anderledes fra de fleste andres. For bare to sætninger fra denne mand, synes jeg nogle gange kan svare til en hel prædiken fra andre forkyndere. Også gode forkyndere vel at mærke. Derfor er der som regel rigtig meget at hente i Ravenhills prædikener. Så hvis du har brug for at trykke på pauseknappen indimellem, for at tænke nærmere over hans budskab, så gør endelig det. Ravenhill kan sagtens tåle at blive hørt i bidder. For de er ret så fyldige.

Tryk hvis du vil have mulighed for at se videoen istedet. Videoen gør det lidt nemmere at forstå hvad han siger, hvis man synes det er svært med mp3en.

Categories
Falsk Lære Livet som kristen

Hvorhenne bliver grænset overskredet?

For nylig var der en på Facebook der henvendte sig til en af mine Facebook-venner, fordi han mente de havde bedømt en ubibelsk bog på for let et grundlag. Det havde de nu ikke. For de havde læst store dele af bogen, og det de havde læst var ikke i overenstemmelse med Guds ord. Så længere burde den ikke være. Men der er en tendens i tiden til at man ikke må bedømme noget som helst, medmindre man har læst hvert enkelt lille bogstav og tøddel, og undersøgt årsagen bag og dit og dat. Og sandt er det at nogle ting skal undersøges dybdegående inden man laver en bedømmelse. Men det er faktisk ikke altid at vi selv har brug for at udføre disse bedømmelser.

Engang var det normalt at man kunne spørge sit lederskab, hvis man var i tvivl om noget var godt eller ej, og ofte var det nok. Hvad tænker du måske lige nu, skal man ikke tænke selv? Jo, det skal man, men man kan ikke overskue alting, der er begrænsninger, og hvis man har gode ledere i kirken som passer på fårene, så vil de også være gode vejledere her. Men det er efterhånden sådan at en stor del af lederne er en flok vatnisser som kun tør advare imod bedømmelse (måske fordi de ikke selv tåler at blive bedømt). Men lad mig give dig fire eksempler. Lad mig starte med et simpelt først.
SLANGER
Min gode ven Cameron Buettel kommer fra Australien. Da de boede der var det ganske normalt at se slanger, da det sted de boede var et slangeområde. Nogle af dem var giftige, mens andre var harmløse. Hvordan skulle han nu gøre sin datter opmærksom på dette, og give hende et råd som kunne redde hende fra stor pine? Meget enkelt. Han sagde simpelthen til hende, det der er en slange, slange er BAD for dig. VERY BAD. Cameron begyndte ikke at bruge lang tid på at vise hende at den der slange var fin, og den der farlig, men den tredie kan give kløe osv.
Der er nogen ting der skal undersøges, mens andre er åbenlyse. Men hvor går grænsen for hvornår man kan bedømme noget som forkert, uden at skulle læse hvert eneste lille ord, og se på om den er skrevet poetisk, allegorisk, eller endog psykedelisk?
Hvor går grænsen?
De næste tre eksempler, må du vurdere hvornår grænsern for tilbundsgående undersøgelse bliver overskredet, måske før jeg starter, måske efter. Du må selv vurdere.
Første eksempel:
Bogen Hytten er en bog hvor en mand der har mistet sin datter, møder Gud i en Hytte. Gud viser sig som tre personer. Gud Fader er en stor afroamerikansk kvinde. Jesus en lidt afslappet tømrer, som taber mad på gulvet, og helligånden en asiatisk kvinde hvis tøj flimrer i mærkelige farver. Behøver jeg læse den bog? Er det billede som man her får af Gud ikke et brud på det andet af de ti bud?
Eller kan man nøjes med at læse en anmeldelse af den bog? Her er min anmeldse som jeg lavede efter at have fået et eksemplar af oversætteren: http://omvendelse.dk/sand/wp-content/uploads/Sandheden%20om%20Hytten.pdf
Næste eksempel
Harry Potter, er det noget man bør læse som kristen? Nogen siger det er ligegyldigt, fordi det bare er billedligt, mens andre siger det er trolddomskraft. I fald det er det sidste er bibelen klar. Trolddomskraft er noget den kristne skal holde sig fra. Behøver man læse alle syv bøger for at finde ud af hvad det handler om? Nej, man burde kunne nøjes med en af filmene. Har man set etteren, så kan man hurtigt se, at det er trolddomskraft den handler om. Så hvorfor bruge mere tid på den? Har jeg da heller ikke mere fornuftige ting at bruge min tid på? Og ville de første kristne have det godt med at se en sådan film som er så hedensk i sit verdensbillede?
Tredie eksempel
Hmm pornofilm er det noget man skal undersøge før man bedømmer dem/det? Hvad nu hvis der står på coveret til en pornofilm at denne er lavet for at inspirere folk til et bedre sexliv og giver sex en ny dimension der kan være godt for et parforhold? Kan det virkelig passe at jeg er nødt til at undersøge den film, før jeg kan konkludere at den ikke er en jeg skal spilde min tid på? Hvad siger du?
Jeg er ganske sikker på at det nok er de fleste der er enig med mig i at den sidste er gået langt over grænsen. Men hvad med de andre? Men det jeg ville vise er at der er en grænse for hvad man behøver undersøge for at kunne bedømme. Jesus sagde at et træ kendes på dets frugter. Det kan også bruges til at en bog godt kan bedømmes på dets omslag (nogen kan ihvertfald). Og rigtig mange gange er det faktisk nok. Andre gange er det ikke.
Categories
Livet som kristen Synd

“Hver dag dør jeg” eller gør jeg?

Dette skriver Paulus i første Korinterbrev 15.31. Hvilket er noget underligt noget at skrive, for Jesus kom jo for at give os liv, ikke sandt? Engang forstod jeg ikke hvad Paulus mente med at vi skulle dø, at vi er som slagtefår der dræbes dagen lang (Romerbrevet 8.36). Hvorfor kunne han ikke bare leve livet i Kristus, hvorfor oplevede han at han dø dagligt? Nogle har påstået at det var en forberedelse af den martyrdød som Paulus skulle få. Men sandheden er at dette handler om meget mere end en forberedelse til martyrdøden. Det handler om livet som kristen. Os der lever med Gud, vi skulle gerne dø lidt hver dag. Det handler det forresten også om, for dem som forkynder evangeliet.

Hov, hvorfor skriver jeg det? Ved forkynderne ikke det i forvejen da? Jo, jeg tror bestemt der findes nogle som har erfaret hvad det indebærer at prædike. Men alt for mange forstår det ikke. Jeg kan huske da jeg var ung, frisk og smart, da elskede jeg at prædike. Jeg elskede at prædike levende og fangende, smart og opmuntrende. Jeg syntes jeg var rigtig rigtig sej til at gøre Guds ord levende (jeg overså at det er levende i forvejen). Jeg havde så “fint” et selvbillede at jeg syntes Gud havde fået en god idé når Han sådan brugte mig til at prædike. Det kan godt være, at jeg var bibelsk nok i det meste jeg prædikede dengang. For dengang prædikede jeg også omvendelse. Men det var ikke et ordentligt ord fra Gud. Det var mere et ord fra mig. For det handlede om at JEG var god til at prædike, at JEG var en dygtig formidler. Og jeg nød når folk roste mig for mine prædikener. Men problemet var at jeg ikke var død. Jeg var en elendig forkynder. For jeg manglede noget i min forkyndelse. Jeg manglede at dø fra mig selv. Det var for meget mit ord, og ikke Guds ord.

Sandheden er at os der prædiker Guds ord, vi er kaldet til at dø fra os selv, når vi prædiker Guds hellige ord. For det er ikke vores ord. Det er ord som dræber os, og dræber andre. Men det er måske også derfor så mange afholder sig fra at prædike et klart Guds ord. Vi ønsker at beholde vore egne liv, istedet for at lad Ham blive større i os. Jeg ser frem til den dag hvor der vil være mange forkyndere og pastorer der vil sige som Paulus:

Altid bærer vi den død, Jesus led, med i legemet, for at også Jesu liv kan komme til syne i vort legeme. v11 Altid overgives vi midt i livet til døden for Jesu skyld, for at også Jesu liv kan komme til syne i vores dødelige krop. Derfor virker døden i os, men livet i jer. Anden Korinterbrev 4.10-12

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Livet som kristen

Voddie Baucham om bibelsk ægteskab

Voddie Baucham som er Tilbage til bibelens hovedtaler på bibellejren i år (se her: http://www.tilbagetilbibelen.dk/?p=264) taler her om hvad et bibelsk ægteskab er, og går ud på. Som sædvanlig er man ikke i tvivl om hvad han siger, og hvad han bygger det på. Det befriende ved at høre forkyndelse som Voddies er at han ikke prøver at ændre på bibelens budskab, men finder ud af hvad der står, og holder fast i det. Det er nok også det der er med til at enten kan man lide Voddie, eller også kan man ikke.

I videoen her taler han udfra efeserbrevets femte kapitel. Hvis du har lyst til at høre mere, kan jeg anbefale dig lejren til sommerm hvor han gennemgår hele efeserbrevet. Noget jeg ser frem til. Programmet for lejren kan ses her: https://sand.omvendelse.dk/program-for-tilbage-til-bibelens-sommerlejr-med-voddie-baucham-3410.htm

Her er en smagsprøve.

Categories
Bibelen Endetiden Falsk Lære Kirke Livet som kristen podcast

Podcast: Smyrnakirkens tro i forhold til moderne tro

Tredie del af serien om de syv kirker i Johannes åbenbaringen kan høres her. Jeg blev ikke helt færdig med at gennemgå Smyrnakirken sidste gang, en kirke som Jesus kun havde ros til. Så den fik jeg afsluttet her. Det som stod klart for mig da jeg skulle forberede denne prædiken, var hvordan denne kirkes tro og liv var så markant forskellig fra meget af det man kan kalde moderne kristendom.
Desværre har moderne kristendom inficeret så mange kristne at man slet ikke lægger mærke til hvilke dele der er i direkte modstrid med sand kristendom. Men hør selv og vurder om du er påvirket af dette, eller har været.

Men der var også et andet punkt som blev relevant at tale om her, og det var hvad dit og mit ansvar som kristen i en rig del af verden gik ud på. Det syntes jeg var ret svært at tale om, fordi det faktisk er noget jeg i længere tid har overset, og ikke fokuseret så meget på. Men nu er jeg forpligtet til at gøre noget ved det!

Du kan høre første del her: De syv menigheder første del
Den omhandler hvorfor Efesos menigheden havde forladt sin første kærlighed, og hvorfor bedømmelse er en vigtig del af kirkens arbejde.

Anden del kan du høre her: De syv menigheder anden del
Der udlægger jeg hvordan det kan lade sig gøre at være en menighed som Jesus ikke kritiserer, men kun har ros til.

Den tredie udgave kan du høre her nedenunder. Det er en lettere forkølet udgave af mig der prædiker denne gang, men jeg synes optagelsen blev god nok alligevel.

Categories
Endetiden Forvirret lære Kirke Livet som kristen

Er kirken ved at miste næste generation?

Hvorfor lever så mange unge fra vore dages kirker som verden lever? Hvorfor er der så mange af dem der forsvinder fra kirken, efterhånden som de vokser op? Skyldes det denne verden, eller er årsagen den at kristne forældre har glemt at tage deres ansvar som kristne forældre op, og give deres børn kendskab til bibelen, lyst til bibelen, og en klar forståelse af hvad evangeliet er?

Og hvad med den kirke som har opdelt kirkens arbejde, til at bestå af små enheder som hver især fokuserer på en bestemt aldersgruppe eller endog segmenttype. Har den kirke også et ansvar for at vi er ved at se at den næste generation af kristne, bliver meget meget lille i forhold til hvad den forrige generation af kristne var?

Phil LeClerc har lavet filmen “Divided” som man kan se traileren for her. Og den stiller nogle spørgsmål, og peger på nogle problematikker som de færreste kirker vil erkende er et problem. For hvis de erkender det, er de nødt til at ændre markant på den måde de kører kirke på. Det i sig selv kan være så ydmygende at det ikke er noget man ønsker at tage op. For det handler jo om at ligne en succes for mange efterhånden. Ikke desto mindre er det et vigtigt spørgsmål at tage op, og finde det bibelske svar på. Filmen har jeg endnu ikke set i sin helhed, men jeg har hørt godt om den.


Familiens ansvar
Det er da med glæde at se at Voddie Baucham er med i ovenstående video. Ham har os der kommer fra Tilbage til Bibelen inviteret til vores bibellejr d. 26-29 juli. Et af de emner som vi faktisk vil have fokus på i år, er netop familiens ansvar for at give vore børn en god kristen opdragelse. En opdragelse hvor de lærer at tænke selv, hvor de lærer at se et problem fra flere sider, og hvor de lærer hvad bibelen siger, så de ikke behøver være i tvivl om hvorfor man har brug for at være en kristen, og hvorfor denne verden kun har tomhed at tilbyde i forhold til det Jesus har at give.Du kan læse mere om vores lejr på dette link: http://www.tilbagetilbibelen.dk/?p=264

Du kan læse mere om filmen her: http://www.christianfilmdatabase.com/review/divided

og på dette link kan du læse en tankevækkende anmeldelse af den: http://defendingcontending.com/2011/03/31/film-recommendation-divided/

Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen Omvendelse

Podcast: Hvad er en kirke efter Guds hjerte? Smyrnamenigheden fra Åbenbaringen

I denne anden del af min gennemgang af Jesu breve til de syv menigheder i Johannes Åbenbaringen er jeg kommet til SMyrnamenigheden. Det er en af de få kirker der ikke bliver formanet af Jesus, men kun bliver rost og trøstet. Men hvordan kan de lade sig gøre at være en kirke som kun bliver rost, er noget jeg kommer ind på i denne forkyndelse. Derudover  kommer jeg også ind på følgende som Jesus siger til menigheden

“jeg kender din trængsel og fattigdom, men rig er du. og jeg ved, at du spottes af dem, der påstår at være jøder og ikke er det, men er Satans synagoge.” Johannes åbenbaringen 2.9

Guds forståelse af rigdom er ikke den samme som os menneskers. Borgerne i Smyrna ville se på de kristne i smyrna og konkludere at de var fattige. Og det ord der bliver brugt om fattigdom her, er et ekstremt ord, som sammenligner deres fattigdom med en tiggers. En form for ynkelig fattigdom, som folk så ned på. Hvilket var paradoksalt da Smyrna faktisk var kendt for sin rigdom. Smyrna var nemlig en af de flotteste byer i romerriget, og en meget moderne en af slagsen, da den pga jævnlige jordskælv blev genopbygget den ene gang efter den anden, og pga investeringer fra romerriget.

Men de kristne var tydeligvis ikke de mest anerkendte folk i Smyrna, og heller ikke dem der havde de bedste jobs. Nogle af dem havde sandsynligvis mistet deres job og muligheder for at handle pga deres tro. Det var nemlig helt normalt dengang at for at være i en bestemt branche var man nødt til at være med i et laug. En brancheorganisation. At være i en brancheorganisation er isoleret set ikke forkert. Men problemet med størstedelen af disse laug var at de var stærkt tilknyttet afgudsdyrkelse.

Du kan høre første afsnit på dette link: https://sand.omvendelse.dk/podcast-jesu-brev-til-menigheden-i-efesos-3309.htm