Categories
Bibelen Evangelisation Evig dom Falsk Lære Himlen Hvem er Gud? Kirke Kommentar til medierne Korset Livet som kristen Mirakler Omvendelse Overfladisk kristendom podcast Prædikener Synd vækkelse

Jubilæum på Omvendelse.dk Indlæg nummer 1000

Nu har jeg skrevet på denne blog i over tre år, og det er blevet til 1000 indlæg med den her. Så jeg tænkte at det gav anledning til at kigge tilbage, og give læserne et indblik i hvad der sker bag kulisserne, og hvilke frugter denne hjemmeside muligvis har været med til at frembringe.

Forudsigelse
Da jeg startede Omvendelse.dk vidste jeg godt at det kunne skabe problemer for mig. Jeg var vidende om at mange i kirkerne ville være utilfredse med de ting jeg skrev om, og dermed vidste jeg godt at det ikke ville øge min popularitet. Det havde jeg fundet ud af da jeg begyndte at prædike evangeliet klart og ikke mudret eller ændret, det skabte en modstand jeg var blevet overrasket over, men ikke desto mindre vidste jeg det var den rigtige måde. Så det var ikke med den store lyst at jeg gik ind i dette arbejde, for jeg har ikke en indre drivkraft der går efter at blive upopulær. Jeg vidste bare at jeg var nødt til at gøre det alligevel. Mit højeste mål for denne hjemmeside har været at vise hvad evangeliet er, og hvad evangeliet ikke er. For det er lige præcis her, at den største mangel i det danske kirkeliv er. Alt for mange kristne og kirkegængere har glemt hvad evangeliet er, og er heller ikke i stand til at forklare det. Derfor har jeg gjort en del ud af at lægge prædikener på hvor evangeliet er en naturlig og bærende del af forkyndelsen. Plus at jeg her har lagt links til højre som linker til hovedsiden, som er langt mere evangeliserende end bloggen.

Også i de prædikener som umiddelbart har handlet om hvad der sker når vi ikke prædiker evangeliet, har jeg sørget for at evangeliet er den afgørende del. Hvorfor har det været så vigtigt for mig? Svaret er enkelt. Charles Haddon Spurgeon, en af de største prædikanter kirkehistorien har kendt til, var netop kendt for at ligegyldig hvilken bibeltekst han brugte, så kunne han se evangeliet i den og sørgede for at det var evangeliet der blev forkyndt udfra den tekst. Og sandheden er ogs¨at evangeliet er at finde i hele evangeliet, hvis bare vi kigger ordentligt efter. Men alt for mange prædikanter har fået Guds ord til at handle om at have et godt liv, få en bedre økonomi, få bedre venskaber osv. Udemærkede ting, men hvis de bliver forkyndt uden evangeliet, bliver det til lov istedetfor. Lov uden nåde vel at mærke. Der er brug for at danske præster vender tilbage til at prædike evangeliet, også selvom de ved at det vil betyde at store dele af menigheden vil forlade dem. Fordi mange af dem ikke ønsker at høre evangeliet. For evangeliet er en anstødssten, for dem der ikke tror, men til frelse for dem der tror.

Jeg er ond
Det er også noget jeg er klar over i det arbejde jeg får lagt her på bloggen. Der er nogen der tror at for mig handler det kun om at komme med historier om en frafalden kirke. Det være langt fra, jeg kunne skrive langt mere om dette, men jeg skal passe på ikke at overfokusere på det der er forkert, det vil betyde at jeg mister balancen (og det har der til tider været tendenser til). Jeg ved at der findes folk der læser denne blog af netop de årsager, og hvis man kun gør det, så har man et problem. For det handler ikke kun om hvad andre gør forkert, jeg er jo selv en synder og derfor skal en kristen passe på ikke kun at pege på andre. Vi er også nødt til at pege på os selv. Det skrev jeg engang om på et tidspunkt hvor læsertallene var steget til et ret højt tal. Da jeg havde så mange læsere tænkte jeg at det var på tide at pege på hvem vi mennesker virkelig er, og så bagefter pege på hvad Jesus har gjort for os. Det gjorde jeg i indlæggene Jeg er ond og Jeg er ond, men Gud har alligevel valgt at elske mig.
Efter at have skrevet dem, faldt læsertallet med en trediedel. Og det kunne ses et pænt stykke tid efter. Alt andet lige var det interessant at se, at bedømmelse vil man godt have af andre, men når det kom til en selv blev det for meget. Heldigvis lever jeg ikke af høje læsertal, da det ikke er en reklamefinansieret hjemmeside det her. Plus at jeg heller ikke får tiende fra folk der læser på bloggen. Men en præst der er ansat i en kirke med en presset økonomi (og dem er der faktisk mange af) kan desværre føle sig nødsaget til at holde det klare evangeliske budskab tilbage, for at beholde folk i kirken. Men sagen er stadig den, at en dag skal vi stå foran Gud og der stå til ansvar for vores måde at forvalte vores tjeneste på, ikke for hvor mange penge der kom ind i tiende. Den præst der ikke prædikede evangeliet i frygt for at mennesker skulle udvandre, vil blive kaldt en dårlig og utro tjener. Det ønsker jeg ikke for nogen præster, derfor har jeg også valgt at formane og opmuntre til at forkynde det vidunderlige smukke klare evangeliet igen.

Men er det sandt?
Så er vi tilbage til indlæggene igen. Dem som mange er blevet vred over. Her vil jeg godt indrømme at jeg godt kunne have skrevet mange af dem meget bedre, jeg vil også godt medgive at nogen af dem er skrevet i kødet. Det ville være dumt at tro andet, når man har skrevet 1000 af dem. Nogen af dem må være skrevet i kødet, da jeg har en syndig natur. Nogen af dem kunne jeg også have skrevet pænere, mens andre kunne jeg godt have skrevet mere klart. Jeg er et syndigt menneske som Jesus i sin nåde har frelst fra et liv i synd, elendighed og håbløshed, men jeg har stadig en syndig natur som bestemt kan påvirke måden jeg skriver på. Men spørgsmålet er ikke kun om måden jeg har skrevet det på, eller tonen jeg har i det (selvom det kan have betydning). Nej, det der er mest væsentligt her er om det jeg skriver er sandt. For hvis det er sandt, så er der mange præster der har et stort problem overfor Gud og deres menighed. Hvis det ikke er sandt, så er det mig der har et problem overfor Gud. Og et ret stort et faktisk.
Jeg har sat en ære i at der er mulighed for få en dialog. Jeg vil meget gerne i dialog med dem der er uenige med mig. Flere gange har det også medført nogle gode debatter. Nogle gange negative. Nogle få gange har det medført at jeg har fjernet indlæg jeg har skrevet. Hvis jeg pga en læser finder ud af at jeg har været for hurtig til at konkludere, så vil jeg også godt vise at jeg har taget fejl. Og helt ærlig efter 1000 indlæg, så må der være nogen af dem der står noget forkert i. Men jeg har også haft debatter med folk der var uenige, men efter et stykke tid har givet mig ret. Nogle af disse debatter har foregået i kommentarerne, mens andre på mailen. Men nu handler det ikke om jeg har ret eller ej. Men om det der står i Guds ord er sandt eller ej. For lige præcis her, ser jeg også at liberalteologien har invaderet kirker der engang var evangeliske. Guds ord er blevet til noget man kan diskutere hvad betyder, istedetfor at vise hvad betyder. Jeg ønsker at vise hvad Guds ord betyder, uden at bøje det til ukendelighed for at få det til at passe ind i mit lille hoved. Mit hoved er ikke godt nok dertil!

Frugter
En anklage jeg ofte har hørt, er at jeg bringer splittelse med mine skriverier, at jeg ikke skal dømme, og at der ikke er nogen frugter af mit arbejde. Den med splittelsen skyldes ofte at man ikke har en bibelsk forståelse af splittelse der er i orden, og splittelse der ikke er i orden. Derfor skrev jeg Paradokset om splittelse for at få klarhed over den forvirring som findes på det område. Til dem der siger døm ikke kan jeg anbefale at læse denne pupolære satiriske post som giver en tankevækkende vinkel. Eller læse hvad John MacArthur siger om folk der siger sådan:

“Folk som ikke ønsker at deres udsagn skal granskes, folk som ikke ønsker at blive holdt ansvarlige for det de prædiker eller tror på, folk som ikke ønsker at få at vide at de tager fejl, de kommer altid med dette bibelvers: Døm ikke for at I ikke selv skal dømmes.”

Så kom vi til frugterne. Har denne side nogen gode frugter? Jeg ville synes at det er for meget at påstå at denne side har skabt en hel masse gode initiativer i Danmark. Men den har været brugt til det, men det er ikke til at vurdere fra min side hvor meget af det kommer fra arbejdet på denne hjemmeside, og hvor meget fra anden side. Men jeg kan nævne noget som sammen med andre tiltag har været en frugt. Der har været mange kristne i Danmark som har fundet ud af at de ikke er de eneste der kan se der er noget fuldstændig galt med de moderne kirker i Danmark. At finde ud af at der er andre der mener som en selv, er både en trøst, og også med til at skabe en lyst og et håb om tilbagevenden til evangeliet. Der er også opstået initiativer rundt omkring. Folk mødes, studerer bibelen og beder sammen. Som følge af at folk er kommet i kontakt med hinanden igennem denne side, er der nogen der startede kirke op i Bjerringbro. En kirke jeg selv blev medlem af, efter at blive ekskluderet som forkynder i en anden kirke pga min juleprædiken sidste år. Og der ser ud til at være flere på vej. Der har været to sommerlejre medgode bibellærere som Paul Washer, Charles Leiter og Peter Hammond, plus et seminar med Justin Peters. Der er også folk der er begyndt at turde stillle spørgsmål til deres præst. Som har gjort opmærksom på de forkerte ting der foregår i kirken. Det er ikke altid det er blevet modtaget så godt, men det er vigtigt at disse ting bliver taget op, så lederskabet bliver husket på hvad der står i Guds ord. Og her har jeg fundet ud af at langt flere ledere end forventet har et fuldstændig forkert forhold til udsagnet “Rør ikke Guds salvede”. For det betyder ikke at man skal afholde sig fra at give bibelsk konstruktiv kritik.
Så er der også dem som takker for min anmeldelse af bogen “Hytten”. Bogen som folk har gjort til en moderne Pilrimvandringen, selvom det er to vidt forskellige guder de skriver om. Pilgrimsvandringen handler om bibelens Gud, det gør Hytten ikke. Foruden de andre bedømmelser jeg har af bl.a. Rick Warrens vrøvl og Joel Osteens ekstreme manipulering af Guds ord m.v. Disse bedømmelser som jeg har sørget for er dokumenterede, har også gjort at præster nogen steder ikke usagt har kunne promovere disse tåbelige bøger. Folk har bl.a. siddet i studiegrupper (som før studerede Guds ord) som havde fået at vide de skulle læse en bog af Rick Warren, undersøgt skriftstederne og fundet ud af at Rick Warren ændrede skriftens betydning. Det har givet mange debatter i de studiegrupper. Debatter som har skabt splid, men vel at mærke en splid som er nødvendig (læs Paradokset om splittelse. Men en ting som jeg anser som rigtig vigtig, er at denne hjemmeside har været med til at vise hvad evangelisation er. Det er nemlig ikke at være “relevant kirke” eller lave en masse socialt arbejde. Ikke at der er noget galt med socialt arbejde, men uden evangeliet er det tomt. Evangeliet er enkelt og det kan forkyndes så det giver mening. Noget som Ray Comfort har været en spydspids for, hvilket man kan se i den berømte video “Hells best kept secret”.

Sandheden om mig
I de tre år jeg har kørt denne hjemmeside, har jeg indimellem fundet ud af at der går nogle underlige om hvem jeg er. Rygter, halve sandheder, udokumenterede anklager o.l. Det er hvad man må leve med, når man viser hvad en lige pind er, og hvad en skæv pind er. (Den lige pind er evangeliet, de skæve pinde alt muligt andet).For hvad skal folk gøre ved det? Det nemmeste her er at komme med nogle dumme historier om hvem en er, og sørge for at de får en til at virke utroværdig, og dermed håbe at folk ikke vil læse hvad jeg skriver. Det har dog ikke hjulpet. For mange folk kan efterhånden godt se, at det jeg har advaret om, i dag er ved at ske for øjnene af os. Som når Frikirkenet eksempelvis inviterer en New Age filosof som hovedtaler til deres lederkonference. Hvem havde troet det for bare få år siden. Det er lige præcis den slags jeg har advaret om ville ske, hvis vi ikke snart omvender os fra vore ubibelske veje.
Jeg har ikke brugt så meget tid på at fortælle om mig selv, eller give modsvar på de underlige historier jeg hører. For jeg vil godt passe på med at prædike mig selv. Jeg synes der er for mange der bruger mere tid på at prædike dem selv, istedetfor at prædike Jesus. En der var kendt for det var den falske profet William Branham. Det der var kendetegnende for ham var at han elskede at fortælle hvad Gud havde sagt personlig til ham, hvad han havde oplevet af åndelige oplevelser her og der, og hvordan Gud brugte ham. Jeg får simpelthen spat af at høre folk tale sådan. Men dem er der rigtig mange af i dag.
De taler mere om hvad Gud har sagt til dem, hvad Gud har brugt dem til, og hvor tæt de lever med Gud. Hallo, det skal vi andre nok selv kunne finde ud af at vurdere om I gør. Hvad med at prædike Kristus i stedet for. Det handler nemlig ikke om hvordan I bliver brugt, men at Jesus bliver prædiket som død korsfæstet og opstanden. Folk der prædiker sig selv, har en kraftig tendens til åndelig arrogance, og det har jeg mange eksempler på.
Ikke desto mindre tror jeg tiden snart er inde til at fortælle mere om de ting jeg har oplevet igennem de sidste fire år. For jeg tror det kan være en hjælp til folk der står og er splittede over hvad de skal gøre i den kirkesituation de pt er i. Ikke at alle skal gøre som mig, men de tanker jeg har haft om det (forkerte og rigtige), og hvordan andre har gjort, kunne måske være en hjælp. Jeg ønsker dog ikke at gøre det uden at have det underbygget af Guds ord, netop for at undgå det bliver at “prædike mig selv“. For mine tanker og oplevelser er ikke en autoritet. Det er stadig Guds ord der er det. Dertil tror jeg heller ikke at det at jeg fortæller min historie vil stoppe de skøre historier jeg hører om mig selv. Det er bare sådan en ting jeg må leve med.

En bøn om vækkelse
Hvis du er en kristen, så brug din tid fornuftigt. Find ud af hvad Guds vilje er, hvad Guds vilje er for dig, og det finder du ud af ved at gå ind i vækkelse. Hør hov, kan jeg bare gå ind i vækkelse? Ja, du kan bede Gud og at vække dig, og når Han gør det (for det vil Han gøre hvis du beder Ham om det), så vil Han give dig en lyst til at søge Ham, igennem Hans ord. For sand vækkelse har altid vist sig at være kendetegnene ved en tilbagevenden til bibelen. Vækkelse kommer ikke ved at lave “relevante kirker”, “superåndelige kirker”, eller gøre det popsmart at være kristen, eller holde gospelkoncerter med dygtige sangere der ikke er født på ny. Sand kristen vækkelse har altid været kendetegnende ved at kirken har vendt tilbage til den bibelske forkyndelse, og når folk har hørt den har mange ikke kunne stå imod. Fordi Gud velsigner ved sit klare ords forkyndelse.
Den ser vi også i den største bibelske vækkelse der nogensinde har været. Den har jeg bl.a. prædiket over i kirken som jeg blev ekskluderet fra. Det er en den vi finder i det gamle testamente, om kong Josija som finder skriften frem igen, efter mange års fravær. Hvad det medfører kan man høre i denne prædiken “Josijas og den største vækkelse i det gamle testamente”.

Ja det blev et langt indlæg, med mange links. Jeg regner dog ikke med at de næste tre år vil medføre 1000 nye indlæg. Jeg har ikke den samme tid som før. Jeg har kone og tre børn som har førsteprioriteten, jeg er ved at videruddanne mig på Uni ved siden af mit arbejde, jeg prædiker i kirken jeg kommer i, og er med i netværket Tilbage til bibelen. Dertil er jeg madinteresseret, og har mine små hobbyer i form af gamle musicals og tyske film fra tyverne og trediverne (kald mig bare underlig). Så der er nok at se til. Men jeg ønsker at fortsætte med bloggen her, men ville ønske at der var flere der tog initiativet til noget lignende. Men vel at mærke folk der også elsker Guds menighed, har en god teologisk forståelse og en brand efter at fortælle andre sandhedenog advare imod den kommende dom. Noget de vil gøre på grund af deres kærlighed til Ham der gav sig selv for os på Golgatas kors, så vi kunne få evigt liv hos Ham i Himmelen. Amen.

Categories
Falsk Lære Kirke Kommentar til medierne

Frikirkenet har ingen bibelske argumenter

Sagen med Frikirkenets invitation af New Age filosof Steen Hildebrandt til deres lederkonference, har udviklet sig. Og jeg vil her kommentere på lidt af det. [Jeg er efter dette indlæg blev skrevet, blevet vidende om at Frikirkenets kendskab til Steen Hildebrandts forbindelse med New Age, har været helt klar. Man har blot forsøgt at minimere og fortolke hans forbindelser, på en måde som man har håbet gjorde det mindre problematisk at invitere ham. Det har dog ikke ændret  på de konklusioner jeg i forvejen har skrevet her.]

Vidste Frikirkenet at Steen Hildebrandt var New Age tilhænger?
Det er dette spørgsmål som mange har stillet, og jeg ved mange har kontaktet deres pastorer for at få svar. I den forløbne uge har Frikirkenets folk haft samtale om dette, og åbenbart haft svært ved at finde ud af hvad de skulle melde ud. For det burde være nemt at svare på. En kommentator har svaret at Frikirkenet har undersøgt sagen og meldt ud at Hildebrandt ikke er New Age tilhænger, men et søgende menneske. Hvis det er noget man har fået fra en person der repræsenterer Frikirkenet, så er der to ting som de har overset. For det første bekender Hildebrandt sig personlig til New Age. Han kalder det bare Old Age istedetfor. Men han har flere gange offentligt meldt ud hvad han står for.

Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg opfatter Jes Bertelsen som en lærer, men samtidig er det heller ikke noget, jeg taler særlig meget om. Jeg er jo klar over, at jeg løber en risiko for at blive opfattet som en nyreligiøs discipel, der bliver hjernevasket af en guru. Men omvendt – det, jeg tror på, vil jeg også stå ved offentligt.”  http://www.djoef.dk/djoefbladet/Arkiv/DJOeFBladet2007/DJOeFBladetnr132007/Hjertetviservej.aspx

Dertil kan man læse om hans inspirationskilder i denne artikel af ham selv: http://www.steenhildebrandt.dk/files/Bidrag_til_boeger/BTB_paa_kursus_med_nlp_guru_tony_robbins.pdf . Der kan man bl.a. læse at hans inspirationer er Rudolf Steiner, Martinus, Dalai Lama, Deepak Chopra foruden Jes Berthelsen. Det er kort sagt New Age bras af værste skuffe, han henviser til her. Men det andet Frikirkenet har overset, er Hildebrandts aktive arbejde for at få New Age tanker og metoder indført i bl.a. folkeskolen. Det er et projekt han har med New Age leder Jes Berthelsen og familieterapeut Jesper Juul (Se link her). Så ikke nok med at Hildebrandt klart bekender sig til det nyreligiøse, så arbejder han også aktivt og seriøst for det nyreligiøse. Dermed er det ikke sandt hvis Frikirkenet påstår noget andet.

Andre udmeldinger fra Frikirkenet
Men dertil ved jeg også at det er forkert at Frikirkenet ikke vidste om Hildebrandts åndelige ståsted. Det har jeg fra flere kilder i Frikirkenet fået at vide. Det er ovenikøbet kilder der synes det er i orden at benytte sig af Hildebrandt, på trods af hans New Age filosofi. Den ene har fortalt mig at det har de vidst i lang tid. Jeg har selvfølgelig meldt tilbage, at så burde Frikirkenet også melde dette ud offentligt, så man kan få mindsket eventuelle rygtedannelser omkring dette. Men det er tilsyneladende ikke sket. Så med de forskellige udmeldinger fra Frikirkenet, har vi enten at gøre med en gruppe mennesker der lyver, eller ikke ved hvad der foregår. Hvad enten det ene eller andet, så er det et særdeles dårligt signal at sende fra dem der burde være kirkens ledere. Jeg ved at Hildebrandt ikke selv ville mene at dette var en måde at agere på i disse tilfælde. Så der er da en ting de kunne lære af ham, trods alt. Men det ville jeg nu godt have fortalt dem, også fuldkommen gratis.

Men lad os nu antage:
Men lad os kort antage at Frikirkenet har ret i at Hildebrandt ikke er New Age tilhænger, men et søgende menneske. Det er tydeligt at det ikke er tilfældet, men spørgsmålet er om det ville forbedre situtationen for Frikirkenet. I fald Hildebrandt kun var et søgende menneske, og man havde inviteret ham til at tale om ledelse, så er dette stadig et klart forkert signal at sende. For det ville betyde at man havde inviteret en der åbenlyst ikke havde fundet sandheden, til at undervise folk som angiveligt skulle prædike sandheden, og derfor også kende sandheden. Hvor klogt er det lige at sætte sådan en til at undervise? Hvis de virkelig mener at det er en god argumentation for at invitere Hildebrandt, så er de jo nødt til i samme åndedrag at sige, at de ikke selv mener at have fundet sandheden. Ellers ville det ikke give mening at invitere ham.
Men det er måske også her hele årsagen til miseren ligger. Alt for mange i Frikirkenet har en så lav forståelse af evangeliet og bibelen, at de ikke fatter hvad sandheden er, og derfor søger den alle mulige andre steder. Som i verdslig ledelsesfilosofi, også selvom den kommer fra nyreligiøse sider. Ceteris Paribus, så er det stadig en trist historie.

Se også følgende links om sagen:

Frikirkenet inviterer New Age filosof som hovedtaler

Formålet med New Age

Steen Hildebrandt og hans New Age filosofi

Hvad skal jeg sige til min præst?

Categories
Kirke Kommentar til medierne

Når gudstjenesten kommer i avisen

Vi havde en dejlig reformationsfest i kirken i går, med en næsten fyldt kirke. Vi havde jo valgt at fejre den officielle reformationsdag, og holde halloween udenfor. Det syntes vi var en fin vinkel til at få noget i medierne. Et af de steder vi fik omtale var i denne artikel fra Avisen.dk. Der bliver jeg bl.a. citeret om kirker der har taget Halloween til sig at:

“Jeg tror, det er en tom kirke og en død kirke. Det er da fint nok, hvis de vil lege kirke og lave noget religiøst, men hvis det er uden det kristne indhold, så har du en kirke, som har glemt sit udgangspunkt,”

Det er måske et voldsomt citat for nogen. Men jeg er ret glad for at dette kom med i artiklen, for det er lige præcis det som er problemet med de kirker der har valgt at inddrage Halloween. Og hvorfor skulle man da også fejre halloween, når man har Reformationsdag på samme dag? Er den ikke meget mere værd at fejre?
Forkyndelsen som jeg holdt i går, vil jeg lægge på i morgen. Den havde et budskab som mange moderne kirker trænger til at høre. For den handler bl.a. om hvad bibelen siger der skal til, for at sand vækkelse kan bryde ud. Og det er vel at mærke ikke nye smarte amerikanske strategier, eller tåbelig liberalteologi som ikke har sit udgangspunkt i skriften, der er brug for her. Men hør selv i morgen hvad bibelen siger der skal til, når prædikene kommer på her på siden.

Læs artiklen her: Avisen.dk

Categories
Endetiden Falsk Lære Kirke Kommentar til medierne

Steen Hildebrandt og hans New Age filosofi

I sidste indlæg kunne man læse at Frikirkenet har inviteret en New Age filosof som hovedtaler til deres lederkonference i november (Se indlægget på dette link.). I dette indlæg vil jeg gerne vise hvad deres hovedtaler Professor Steen Hildebrandt selv siger han står for, og kigge lidt på hvor vi ellers ser den slags udtalelser. Hvis du efter at have læst dette og hvis du kommer i en frikirke som er med i Frikirkenet, så vil jeg opfordre dig til at spørge dine ledere hvordan de har det med at deres hovedtaler til lederkonferencen er en selverklæret New Age tilhænger. Det giver dig mulighed for at finde ud af om din leder står på bibelens side, eller bare følger med i det store frafalds. Så det kan også være det spørgsmål som kan sætte nogle tanker i gang hos ledelsen som kunne skabe god frugt. Husk dog at tale med respekt til din ledelse, hvad enten du er enig med dem eller ej. Men lad os kigge lidt på Hildebrandt.

Steen Hildebrandt skjuler ikke noget
Hildebrandt er en ærlig mand, som ikke ønsker at skjule hvad han står for. Det er derfor velkendt i organisationskredse at manden er New Age relateret. Hvilket også har gjort ham kontroversiel i mange professionelle lederes øjne, mens andre synes det er nogle spændende tanker. I en artikel i DJØF-bladet (fagforeningsblad for danske jurister og økonomer) sagde han i 2007 følgende om sin relation med New Age guruen Jes Berthelsen:

“Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg opfatter Jes Bertelsen som en lærer, men samtidig er det heller ikke noget, jeg taler særlig meget om. Jeg er jo klar over, at jeg løber en risiko for at blive opfattet som en nyreligiøs discipel, der bliver hjernevasket af en guru. Men omvendt – det, jeg tror på, vil jeg også stå ved offentligt. Men jeg er ikke nogen vækkelsesprædikant, og jeg vil ikke pådutte andre en bestemt opfattelse. Jeg har bare et ønske om at være ærlig omkring, hvad jeg står for,”” siger Steen Hildebrandt (se artikel her).

Jes Berthelsen er udover at være lærer (og ven så vidt jeg ved) for Hildebrandt, også en samarbejdspartner. Hildebrandt er indimellem gæstelærer på Jes Berthelsens spirituelle institution Vækstcentret. Dertil arbejder de sammen med familieterapeut Jesper Juul (forfatteren til “Dit kompetente barn”) o.a. om begrebet den 9 intelligens. Som handler om hvordan man kan udvikle vore børn med åndedrætsøvelser, kropsbevidsthedstræning, visualisering og fokusering, skuldermassage og fantasirejser (Se link her).
Men hvordan hvordan kan en intelligent og højt uddannet mand formidle New Age filosofi, og samtidig virke akademisk? Lad os prøve at se hvordan Hildebrandt formår at blande ledelsesteori og New Age filosofi sammen i videoen Company Karma:

Det der er interessant at lægge mærke til er Hildebrandts implementering af ordet “Ny bevidsthed” og hans kategorisering af fattigdom i tre, hvor den sidste bliver til spirituel fattigdom. Det er udtalelser som allernemmest forstå i en New Age ramme. Men det er også noget nogle kristne forsøger at forstå i en kristen kontekst. Som når Rick Warren i hans PEACE-plan fremhæver de fem goliatter som står i vejen for verdens mulighed for at blive bedre. Et af de goliatter er spirituel fattigdom. Men hvor Warren ikke formår at præcisere hvilken form for spirituel fattigdom han mener (og dermed lukker op for utallige fortolkninger) er Hildebrandt nemmere at forstå. Der er ikke nogen tvivl om at det er en spirituel fattigdom der har fokus på New Age tankegangen. Særlig når han i den samme kontekst taler om en såkaldt “ny bevidsthed”. Et begreb som er tæt knyttet til det New Age tilhængere har talt om i de sidste ca 40 år. Men for at forstå hvad det er for noget må jeg nok vælge at bruge et indlæg på det næste gang. Dette indlæg er lavet på mobilen, så jeg tror jeg må stoppe her og redigere det til senere. Næste afsnit kommer til at omhandle hvad New Age står for, og hvordan de har forsøgt (med held) at få deres tanker ind i samfunder og i kirkerne.

Categories
Kommentar til medierne Uncategorized

Aldous Huxleys ambivalente skrækscenarie

I sidste indlæg skrev jeg om problematikken ved at man nu kan sortere befrugtede æg for kromosomafvigelser, før de bliver sat op i livmoderen. Overskriften til indlægget var taget fra forfatteren Aldous Huxleys berømte klassiker “Favre nye verden”. Det er en beskrivelse af et samfund der er opdelt efter medfødte evner. Evner som er tillagt en førend man blev produceret, og dermed er man skabt til at udfylde en opgave for samfundet, samtidig med at de evner sætter en ind i et særligt kastesystem. Man har Alfaer, deltaer og lavere epsiloner og gammaer. Deltaer (og dem derunder) udøver et praktisk hverv, men er ikke sat til at tænke. Alfaer er produceret til at tænke. Det er et “perfekt” samfund, hvor der ikke er grund til at klage. For samfundet har sørget for at give en den plads man skal have, og ens pligt er at opfylde den plads. Ikke nogen grund til at tænke over livet. Ikke nogen grund til at vurdere hvordan man får en karriere, for den er planlagt i forhold til din kaste. Der er ikke engang nogen grund til at tænke over hvordan man finder en livsledsager, og få børn med. Sex er istedet noget der foregår i flæng, da man så undgår at folk bliver involveret følelsesmæssigt.

Men kan man da have sex, uden at blive involvert følelsesmæssigt?
Ja i dette samfund kan det godt. For alle er pålagt at indtage Soma, et euroriserende stof som hæmmer de personlige følelser. Soma er ikke et stof som gør folk voldelige, sådan som større mængder af alkohol gør. Det er heller ikke et stof som gør folk uarbejdsdygtige. Men et stof som dæmper de tanker som gør at vi kan blive frustreret over livets komplikationer. Dermed er det et ønskestof, da man kan bibelholde en sufficient produktivitet, og samtidig minimere antallet af folk der har brug for at tale om deres følelser. Eksempelvis folk med svære psykologiske følelser og problemer.
Huxleys scenarie var et skrækscenarie, hvori han forsøgte at advare imod den indskrænkning af friheden som foregik allerede dengang i trediverne. Noget han fortsatte med at advare imod til sin død. Men der er et problem som viser en ambivalent side af Huxley. Han ønskede nemlig ikke at advare imod et samfund som gav stoffer for at minimere folks frustrationer. Den del af hans historie så han selv som positiv. For Huxley var faktisk en af de førende tilhængere af en stofkultur. En ideologi som først rigtig kom igang efter hans død i 1963. Men samtidig en ideologi som gik i dvale i 1969, da det var tydeligt at se at flowerpowerbevægelsen stofideologi ikke  kunne være en bærende del af et effektivt og socialt velfungerende samfund. Men i tredserne var der indtil flere intellektuelle, politikere, og filosoffer, der argumenterede for at stoffer skulle være en naturlig del af livet. Man mente tilmed at det var samfundets opgave at distrubuere stofferne til folk, evt igennem drikkevandet.

Huxley som på mange måder var en intelligent mand, advarede altså på den ene side om et samfund som kun kunne styres ved at dæmpe folks personlige følelsesliv med stoffer. Men på den anden side anbefalede han samfundet at bruge stofferne til at skabe den manglende lykke hos borgerne. Det som jeg synes er specielt at tænke på her, er hvordan tankerne fra denne stofkultur har påvirket den måde vi løser folks personlige kampe med deres følelser i dag. -Har du det ikke godt, så tag en lykkepille-. Engang var det mere valium og stesolider man blev tilbudt. Men problemet ved dem var at de nedsatte produktiviteten (særlig valium), men gav folk en rus af tilfredshed. Lykkepillen er langt bedre til at løse det problem. For den nedsætter ikke produktiviteten, men giver den følelse af lykke, man kan længes efter som menneske, og dermed undgå at tale om livets mere betydningsfulde problemer. Som hvad sker der når jeg dør?

Et samfund uden ubehagelige spørgsmål
Et samfund hvor der ikke er plads til at tænke over hvad der sker når jeg dør, eller tænke over hvorfor jeg har det dårligt over de gerninger jeg har gjort, eller tænke over om livet har en anden mening end den som biologilæreren står og prædiker om, er et samfund hvor folk ikke har grund til at søge Gud. Et samfund hvor folk ikke har grund til at søge Gud, er et samfund uden nogen fast base for hvad der er sandhed og hvad der ikke er sandhed. Men hvad er sandhed i sådan et samfund? Som Francis Schaeffer sagde “If there is no absolutes, then society is absolute”. Der hvor der ikke er nogen sandhed, er det samfundet der er sandheden. Det har vist sig at passe den ene gang efter den anden op igennem historien. Et samfund som sætter sine egne standarder for hvad der er sandhed, er et samfund der kan gøre hvad det vil. Hvis man er utilfreds med noget, kan man ændre det efter behov, uden at tage hensyn til en bestemt ideologi eller tro. Man ændrer det bare. Det ligner faktisk meget det samfund som vi er på vej til at udvikle os til. Men tilbage til stofproblematikken.

Problemer? Tag en pille
Jeg synes det er stærkt bekymrende, at så mange af folks mentale tilstande i dag skal løses ved hjælp af piller. Der er ikke længere tid til at snakke, der er heller ikke tid til at spørge præsten (hvilket jeg så er ambivalent overfor, da de fleste præster i dag, ikke er i stand til at svare), men der er tid til at gå til lægen og få en diagnose, og få skruet ned for ens frustrationer ved at synke en pille. Det er eksempelvis tankevækkende at i USA får 5 % af børnene ADHD-medicin, selvom man siger at det kun er 2 %  af børn der har ADHD. I Danmark er vi begyndt at udvikle os i samme retning indenfor det område. Da vi også giver til over 3 procent af børnene (50 procent mere end behovet), og det er stigende. Men det er da rart for en skolelærer at den larmende elev, ikke er så larmende mere. Så hvad gør det at eleven lige får en pille, når det er godt for produktiviteten i klassen og man slipper for at tale med eleven om personlige problemer?

Her er lige et klip fra en af filmatiseringerne af Huxleys ambivalente skrækscenarie. Det er en glimrende præsentation af et samfund hvor det er samfundet der er absolut, og ikke står til ansvar overfor nogen anden sandhed. Men også et billede af et samfund hvor den frie tanke er låst inde i et lille hjørne i vores hjerne.

Categories
Falsk Lære Kommentar til medierne

Når den sidste dråbe kom efter ti for mange

Pt er der meget røre i medierne, med den kirkedebat der er omkring homoseksuelles mulighed for at blive gift i kirken. Det kan der være mange meninger om, og der er pt ved at blive indsamlet underskrifter som går imod at homoseksuelle par skal have lov at blive gift i kirken. Om man skal skrive under på den eller ej, vil jeg ikke blande mig i. Hvad jeg ønsker her at fremføre er en bekymring.
Mange kristne i Danmark er medlem af folkekirken. Den største del af dem der er medlem af folkekirken er ikke kristne. De lever i synd, og tager ikke Guds ord alvorligt, og mange af dem tror ikke engang på Guds ord er sandt, og flere af dem tror ikke engang på at der findes en Gud. Mange af de kristne som tilhører folkekirken har i flere år haft tvivl om de skulle fortsætte deres medlemskab, når der var så meget ukristeligt som foregik i folkekirken. Som når man påstår at man bliver kristen pga tre rituelle håndfulde vand i hovedet på det lille barn, og derved ignorerer alt hvad Jesus siger om omvendelse fra synd, og om at følge Ham. Men nu skal dette ikke være en gennemgang af folkekirkens problemer det her.

Bekymringen
For bekymringen ligger mere i hvad de kristne medlemmer af folkekirken vil gøre, når homoseksuelle får lov at blive gift i kirken. Ja, jeg tror nemlig at det bliver resultatet på sigt, det har de homoseksuelle jo kæmpet for i lang tid. Og deres ønsker bliver efterhånden taget bedre og bedre imod hos både politikere, og medier. Men hvis det bliver de homoseksuelle som bliver det afgørende argument, for at gå ud af folkekirken for mange kristne, så synes jeg det viser et signal til omverdenen som jeg ikke bryder mig om. For hvis det er homoseksuelles mulighed for at blive gift, der gør at folk melder sig ud, og ikke alle de ubibelske ting som folkekirken i forvejen har praktiseret, så har medierne og de homoseksuelle et lidt for godt argument til at kalde kristne homofobiske. Og i nogle tilfælde er der også nogen der er. Selvom jeg har svært ved at forlige tanken om at man kan være kristen og homofobisk på samme tid (der er noget farisæerisk over den holdning til andre mennesker). Men det at folkekirken kan komme ud i overhovedet at diskutere om homoseksuelle skulle have ret til at blive gift i kirken, viser at det er en kirke som overhovedet ikke tager Guds ord alvorligt. Og en kirke som ikke tager Guds ord alvorligt, er ikke en kirke. Og hvorfor skulle man dog være medlem der?
Forstå mig ret, der findes stadig gode folkekirker. Der findes få steder som står fast på Guds ord. Der findes stadig folkekirkepræster som tør gå offentligt imod biskoppen, hvis han har sagt noget der går imod Guds ord (også selvom det kan koste præsten jobbet). Kommer man i sådan en folkekirke, så ville jeg fortsætte med det. Men hvis man ikke engang kommer i folkekirken, men i et missionshus, eller hos en gruppe kristne som mødes, hvorfor i alverden så være medlem af en kirke som man ikke er enig med alligevel? Med andre ord, jeg mener ikke at det bør være homoseksuelles mulighed for at blive gift i en i forvejen frafalden kirke, der skal være afgørende for ens udemeldelse. Men at kirken er frafalden. Det gælder dog ikke kun for folkekirken, men også for mange frikirker. Der findes jo også frikirker som har akkurat samme elendige forhold til bibelen, som størstedelen af folkekirken har. En kirke som ikke tager Guds ord alvorligt, og ikke anerkender Guds ord som sand, kan nærmest ikke siges at være en kirke. Måske skulle jeg næste gang komme med et eksempel på en dansk frikirke der helt åbenlyst indgår i den kategori.

Categories
Falsk Lære Kirke Kommentar til medierne

Orson Welles sidste ord.

Orson Welles var også kendt som “the boy wonder” i sin ungdom. For alt hvad han rørte ved blev til guld. Han havde et enormt drive, og arbejdede med teateropsætninger, radioteater (derilblandt den kendte Klodernes kamp), tryllekunst, og havde dertil en høj indsigt i den klassiske litteratur. I starten af fyrrerne fik han pga sin succes, frie hænder af RKO Pictures til at lave en film præcis som han selv ville. Det blev til den film som allerflest gange er blevet kåret til verdens bedste film. Nemlig filmen “Citizen Kane”, eller “Den store mand” som den hed på dansk. Filmen blev dog ikke den succes han havde regnet med. Det skete først mange år efter dens premiere. Men Welles var blevet bidt af en gal fimhund. Han så at filmen var det medie hvor hans kunstneriske geni, kunne komme allermest til udtryk. Så resten af hans liv kom nu til at handle om at skaffe penge til sine egne produktioner, (produktioner som kun de færreste filmselskaber turde sætte penge i pga Welles kontroversielle temaer og personlige historie). Det blev ikke til så mange egne produktioner, men de fleste af dem bliver i dag anset som kunstværker. Jeg nævner blot i flæng Processen (en filmatisering af en Frans Kafka roman), Politiets blinde øje, The Stranger, F for Fake. Film som alle i dag er kendt af de fleste filmkritikere, pga deres høje niveau indenfor filmkunst og fordi filmen da de blev lavet var langt forud for sin tid.

Orson Welles lave rygte
Sådan burde Orson Welles blive husket, og bliver også husket sådan af europæerne. Men mange amerikanere husker ham som en ynkelig og latterlige person fra forskellige optrædender. Eksempelvis fra “The Dean Martin show” hvor han lavede nogle indslag af usædvanlig lav kvalitet. Men allerværst er måske hans sidste replik er fra den forhåbentlig glemte animationsspillefilm fra 1985 “The transformers”. Hvor hans sidste ord bliver den onde robot Unicrons dødsrallen. Det han siger er: “destiny… You cannot destroy… my… Destiny”. Med de ord slutter Orson Welles sin karriere.

Tænk engang at have været så enormt et kunstnerisk geni som Orson Welles, og så blive husket for alle de små dumme opgaver han påtog sig. I USA er der mange som anser ham som en der bare var med i den fordummende del af medieindustrien. For det var der de gentagne gange så ham. Hans gåen på kompromis med sit kunstneriske geni, gjorde at han bliver husket for den dårlige, og ikke den gode del. Han vidste det også godt selv. Han anså det han lavede for at være en form for prostitution for at skaffe midler til hans egne projekter.

Små Orson Wellesser i kirkerne
Orson Welles er et skræmmebillede i dag. For hvem ønsker at blive husket for noget latterligt, når man kunne blive husket for noget godt og fascinerende? Det er der åbenbart mange af de gamle prædikanter i dag der gør. For hvor kender jeg dog mange pastorer og prædikanter der engang var kendt for at prædike et klart og tydeligt evangelium. Men det er ikke det de er kendt for mere. Engang var de søjler i Guds menighed, som man anså for at være dem der holdt fast i forkyndelsen af Guds ord, på trods af modstand. I dag er de kendt for ukritisk at hoppe på vognen til båe den ene og den anden nye konceptstrategi fra Saddleback Church og Willow Creek m.v.  De er også kendt for at være dem der ikke længere prædiker udfra Guds ord, men prædiker et særligt emne som de har fra en sjov bog de har læst af Rick Warren, Brian Mclaren, eller en anden berømthed der ikke fatter hvordan man bruger Guds ord ordentligt. Jeg kunne skrive rigtig mange navne her, men ser det ikke nødvendigt. Da jeg ved at jeg kun har indsigt i at kunne skrive om dem som har baggrund fra den kirkerretning jeg kommer fra. Jeg ved der desværre også findes mange af disse folk i andre kirkeretninger. Folk som var kendt for at prædike evangeliet, men som i dag er gået på kompromis, for at beholde deres navne på prædikantlisten, eller for at holde sammen på en kirke der består af geder og får, selvom bibelen siger at kirken kun er for fårene, og hvad de ellers har af argumenter.

Orson Welles døde i 1985 stærkt overvægtig, og ked af at have spildt sit liv. Han har stået overfor Gud og har der stået til ansvar overfor sit spildte liv. Men hvad med dem som er indsat til at prædike Guds ord, som har forladt forkyndelsen af Guds ord? De skal jo også stå til ansvar overfor Gud. Forkyndelsen af Guds ord, er så alvorlig en tjeneste at det ikke er noget man kan se let på. Og de præster der engang har taget dette arbejde alvorligt, men i dag har valgt at gå på kompromis istedet, vil blive vurderet på det sidste og ikke det første. At deres eftermæle blandt folk bliver ligeså dårligt som Orson Welles, er til at leve med. Men hvordan vil det være for dem at stå til ansvar overfor Gud for deres manglende respekt for Guds klare ord?

Årsagen til at Orson Welles gik på kompromis, var hans fascination af Hollywoods drømmemaskine. Et liv han fortrød ifølge ham selv. Dette er optaget 8 dage før hans død, og giver synes jeg noget at tænke over.

Categories
Endetiden Kommentar til medierne

Det moralske forfald

Engang midt i firserne så jeg en spiseseddel for Ekstrabladet. Der stod “De unge hører satanisk musik” . Det var sandt nok, en del af mine venner dengang gik meget op i satanistiske bands som Merciful fate, Black Sabbath, Dio m.m. Men dengang var satanisme ikke noget som var blevet normalt og accepteret. Generelt tog man den slags alvorligt og advarede også imod det. Selv Ekstrabladet, som da sikkert skrev om det for at få læsertal. Dengang gik man ikke rundt og viste satanisttegn i tide og utide, som om det ikke betød noget.

Jeg har lagt mærke til at opfattelsen af satanisme, i kirkerne ikke længere er noget man tager alvorligt. Unge der er opvokset i det kirkelige tager uden at blinke til arrangementer som Copenhell, som var en heavy metal festival i København for nylig. De viser satanisttegn som om det ikke har nogen betydning. Det er jo kun for sjov er undskyldningen. Satanisme er ikke længere noget man tager alvorligt, og Ekstrabladet ville sikkert blive leet af hvis de satte den samme overskrift på deres spiseseddel i dag. Selv det gamle traditionsrige tivoli synes godt man kan lege med satanisme. Her er deres reklame for fredagsrock i år. Hvis jeg skal sige noget til den, så er den et symptom på et samfund der er i moralsk forfald. Men der er sikkert mange kirkegængere der synes den er sjov, og tager til fredagsrock alligvel, for det er jo bare sådan tiden er i dag. Og hvorfor skulle vi gå imod den tendens?

Om det er Harlekin eller Pjerrot der viser “sign of the horn” tegnet som stammer fra satandyrkelse, er jeg lidt usikker på. Begge to er jo repræsentanter for Tivoli. Nåh jeg tager nok i Fårup Sommerland i år istedetfor. Det ser ud til  at være et noget mere familievenligt sted.

Categories
Endetiden Kommentar til medierne

Bordelsagen der ville komme

I dag kunne man i Politiken læse at en enlig arbejdsløs mor var kommet i aktivering på et bordel. Det foregik med tilskud fra det offentlige så hun kunne finde ud af om det var et job for hende, og bordellet fik mulighed for at træne hende op i aktiveringsperioden. Det er en sag som har chokeret nogle politikere. Det er der nu ikke nogen grund til at chokeres over, for det ville komme engang. Det er den naturlige følge af den legalisering af prostitution, som skete under Poul Nyrup Rasmussens statsministertid. Dengang man valgte at legalisere prostitution, havde man nogle ret overfladiske argumenter for det. Men man burde have indset allerede dengang, at legalisering at dette nedgørende erhverv (hvis man kan kalde det et erhverv) var starten på et moralsk skred.

Dengang legaliseringen blev indført, sagde jeg at konsekvenserne af en sådan lov, var uoverskuelige. Her er et juridisk skrækscenarie, på hvad der kan ske i fremtiden, netop fordi legalisering er lovligt: En ung arbejdsløs kvinde kommer i 2025 til jobcentret. Hun har ikke noget arbejde, men vil gerne have et. Hun har krav på hjælp til at få et arbejde, men samtidig også pligter som hun skal overholde for at få sine dagpenge. Hun får at vide at der er en ledig plads på det lokale bordel, og en samtale vil udformer sig således:

Kvinde: Jeg kan da ikke tage et job på et bordel, det er da nedværdigende!

Jobcenter: Det er et fuldt legalt job. Bordellet er momsregistreret og der er lægeerklæringer på personalet.

Kvinde: Jamen helt ærligt, i kan da ikke forvente at jeg skal sælge min krop på den måde. At stedet er momsregistreret ændrer da ikke på at det er en ulækker måde at tjene penge på.

Jobcenter: Det er ikke vores opgave at vurdere om jobbet er ulækkert. Vores opgave er at finde de jobåbninger der kommer, og som er i overenstemmelse med de regler som er i vores land. Det er jo ikke sort arbejde vi sender dig ud i. Det kunne vi aldrig finde på.

Kvinde: Men det job kan jeg altså ikke tage. Er der ikke andre muligheder?

Jobcenter: Det er hvad der er, hvis du ikke tager det, er vi nødt til at indberette dig og fratage dig dine dagpenge.

Kvinde: Hvad mener du, vil I nu også tage mine dagpenge fra mig?

Jobcenter: Ja, hvis du ikke kan tage jobbet, står du jo ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Jeg ved godt at der er nogen der vil sige, det sker aldrig, men jeg tror vi nærmer os et samfund hvor det kunne ske. Alene pga legaliseringen. At en enlig kvinde kan komme i aktivering på et bordel, er noget vi ikke kunne forestille os for blot 13 år siden. Dvs før legaliseringen af prostitutionen. Nu er der sikkert nogen der vil sige det er typisk socialdemokratisk det her. Tjah hvis det er sandt, kunne man undre sig over at den borgerlige regering ikke har ændret på den lov. For den har jo nu haft 8 år til at gøre prostitution til et ulovligt erhverv igen. Men de har nok tænkt at det var gode skattekroner, (og penge lugter jo ikke). Hos socialdemokraterne er der efterhånden ved at opstå tendenser i den modsatte retning i dag. Mettte Frederiksen har faktisk luftet ideer om at man skulle gøre det ulovligt igen.

Categories
Kommentar til medierne

Det var der ikke plads til i Marokko

I Politiken kunne man i går læse at nogle kristne missionærer var blevet smidt ud af Marokko pga missionær arbejde. Man ville ikke have, at deres budskaber gjorde at folk omvendte sig fra Islam til kristendom. Det var der ikke plads til. Det er ikke nyt at der er sådan i Marokko. Hvis man skal være missionær der, skal det helst foregå undercover. Dvs at man kommer ind i landet med et job i udsigt. Evt som håndværker, revisor, læge o.l. Så må man missionere under de samme forhold som Paulus der jo levede af at være teltmager, ved siden af sin mission. Kommer man til Marokko udelukkende med det formål at missionere, er det en lukket dør du ser.

Men det som jeg synes er værd at gøre opmærksom på her, er at endnu engang kan vi se at der ikke er religionsfrihed i et muslimsk land. For det er ikke kun i Marokko vi ser det. Det ser vi også i Saudi-arabien, Iran, Syrien m.v. Vi kan godt finde tendenser i loven hos Tyrkiet som viser at der er kommet en større frihed til selv at vælge tro. Men stadigvæk er Tyrkiet et svært område at være kristen i. Der er stadig forfølgelse af kristne der, og politiet blander sig ikke nævneværdigt i det (der er formentlig undtagelser). Årsagen til Tyrkiet har indført åbenhed for mission, er deres ønske om at komme ind i EU. For EU har nogle krav til de lande som vil være en del af fællesmarkedet/unionen. En, af disse krav er ytrings- og trosfrihed.

Hvor er der frihed?
En ven til mig sagde for nylig, at kristendommen er intolerant og taler ned om andre trosformer. Dertil svarede jeg at det var sandt at kristendommen ikke anerkender andre religioner som værende sande. Men at det er i samfund som bygger på kristne værdier, at man finder at der er plads til at have sin egen tro, og til selv at vælge hvad man vil tro på. Det finder du ikke i tilfredsstillende grad i muslimske lande, heller ikke i ateistiske lande, og vi finder også mangel på trosfrihed i lande som bygger på panteisme. Så på den ene side er kristendommen intolerant overfor andre religioner, men det er samtidig kristendommen der har lukket op for at mennesket selv skal vælge og selv må vælge hvad vi vil tro på. Det er der plads til i et land der bygger på kristne grundprincipper.

Det viser også en af kristendommens styrker. Den kan tåle at blive modsagt af folk med en anden tro. Regimer hvor man har lagt låg på kritik af tro, viser svaghedstegn. For hvor stærk er folks tro, hvis de ikke kan tåle at blive modsagt? Hvis ens stærkeste forsvar imod kritik er at sætte folk i fængsel, slå dem ihjel, fyre dem fra deres arbejde eller sætte ild til deres huse (og ambassader) blot fordi de havde en anden mening. De indikerer nærmere at ens tro er meget skrøbelig og bygger på et fundament som ikke er værd at bygge på. Hvis man da kan kalde det et fundament.