Category: Kirke

Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen videoer

William Tyndale brød kirkens lov, men ikke Guds

Engang var bibelen lukket land for normale mennesker. Det var kun de færreste der fik lov at læse i den, for man mente ikke at det var godt for folk selv at kunne læse i den. På den måde indespærrede kirken Guds velsignede ord i århundreder. Men ikke alle mente det var en god idé. En af dem var teologen William Tyndale som i smug oversatte bibelen til engelsk og fik den trykt ulovligt.

Han var en overgang den mest eftersøgte mand i Europa. Man mente han havde begået helligbrøde. Ikke kun fordi han havde oversat bibelen, men fordi han troede på frelst ved tro og ikke ved gerninger.

Her er filmatiseringen om hans liv. En mand som tydeligt er drevet af Gud, og ikke af berømmelse, penge og andet kødeligt begær. Så istedet for en prædiken denne weekend, har jeg valgt at vise en spillefilm om denne Guds mand der gik hele vejen. Han endte jo på bålet fordi han havde gjort Guds ord tilgængeligt for folket. Man mente også at han skabte splittelse i kirken, hvilket man ikke brød sig om. At sandheden blev holdt indespærret var den pris man mente var nødvendigt for at bevare kirkens indflydelse blandt folket. I dag holder mange kirker også sandheden indespærret ved at prædike et andet budskab end bibelens, men forsømmer at prædike korsets evangelium om omvendelse til Jesus Kristus. Men se denne sande historie om en mand som stadig har et stærkt relevant budskab til kirken af i dag. Et budskab om at prædike det fulde evangelium. Til eventuelle folk der tænker på at prædike open-air er der i første del af videoen en scene hvor han prædiker under åben himmel, og det er fantastisk at høre hvor skarpt han prædiker for folket (og kirken) der.

Hele filmen kan ses på youtube på dette link.

Categories
Kirke Overfladisk kristendom

Den poppede kirke

Jeg havde for nylig en interessant samtale med en som har en baggrund i reklamebranchen. Hun spurgte mig hvad det var for et kirkesamfund jeg kom i. Da jeg havde svaret hende sagde hun at vi var kendt for at være den poppede kirke. Hvilket jeg desværre måtte give hende ret i. Hun var ikke selv kirkegænger, men havde fået et meget klart billede af hvordan mit kirkesamfund ønskede at fremstå for andre. Det var ikke en kirke som fokuserede på kristen indhold, men på at være en frisk og tidssvarende kirke som tilbød folk det som de havde lyst til. Nemlig underholdning.

Jeg måtte jo bare sige det som det er, at det ikke er sådan kirken burde være. For kirken burde være det sted hvor kristne samles for at høre et ordentlig Guds ord forkyndt. Hvad der så sker derudover kan der godt være mange meninger om. Men hvis ikke udgangspunktet er en klar forkyndelse af ordet, så har kirken glemt hvad dens formål er!

Stolte eller ydmyge?
Så langt ude er kirken i dag, at selv verden kan se at vi er forkert på den. Det var tydeligt for denne kvinde at vi havde mistet fokus, når vi havde brandet os som en kirke der hellere vil være poppet og relevant. Vi burde have brandet os som en kirke der vil prædike Guds fulde ord. Men selvom verden kan se det, så har mange af os i kirkerne svært ved at se det. Mange er ovenikøbet stolte af kirkens standard i dag. Vi synes vi har udviklet os. Vi synes vi har fået en ny og bedre kristendom. Men vi har ikke noget at være stolte af. Vi har istedet fået en kirke der er uvidende om Gud, uvidende om deres egen syndighed, uvidende om en verden som i endnu større grad end før har mistet respekten for de kristne som ikke kan finde ud af at dyrke deres egen Gud. Den poppede kirke er en kirke der har brug for at omvende sig til Herren!

Categories
Bibelen Kirke

John MacArthur om skriftens tilstrækkelighed

Denne weekend har jeg valgt at lade John MacArthur tale om et område, som ikke er populært blandt en del karismatikere, og slet ikke hos den emergente kirkebevægelse. Emnet er skriftens tilstrækkelighed. Han har nogle ret provokerende udtalelser i starten, som vil falde en del karismatikere for brystet. Nogle vil måske anklage ham for at afvise Helligåndens virke i mennesker. Jeg ved at MacArthur tror på Helligåndens virke, han mener at det er altafgørende at Helligånden virker igennem ordet på mennesker. Men hans udgangspunkt for hans undervisning og forkyndelse er ordet. Det er livsbekræftende at se denne mand som har ladet ordet være hans inspiration, i en tid hvor kirkerne er blevet så trætte af Guds ord, at man har lukket op for vranglære. Det er et eksempel til efterfølgelse!

MacArthurs ærinde er tiltrængt. Alt for mange steder i kirkerne søger vi sandheden ved at læse en bog i 40 dage, studere 12 afgørende step til en mere levende kirke, eller ved at fokusere på syv punkter til bedre ledelse. Vi har brug for at gå tilbage til ordet, og se hvad der står i den.

Det burde egentlig ikke være nødvendigt at fokusere på skriftens tilstrækkelighed, for dette er mælkelære for kristne. Men vi er i dag nået til et punkt hvor vi har en viden der svarer til den menighed forfatteren af hebræerbrevet skrev til. For de havde også brug for at komme tilbage til mælkelæren. MacArthur viser hvordan skriftens tilstrækkelighed manifesterer sig, og hvorfor det er nødvendigt at stå på at den er tilstrækkelig.

Sola scriptura
På nogle enkelte småpunkter er jeg ikke enig med MacArthur. Det skyldes nok at jeg er karismatiker. Men på dette område er jeg enig; Gud vil ikke begynde at åbenbare nye ting for os. Det som Han vil åbenbare for os, er i overenstemmelse med skriften, for Gud modsiger ikke sig selv!. Det er der folk som ofte har taget fejl af. De er begyndt at tillægge selvbestaltede profeters “profetier” større autoritet end skriftens. Og det er på ingen måde i orden, heller ikke om der følger tegn og undere med. Det er skriften der er autoriteten og udfra den vi skal vurdere om en lære er fra Gud, eller fra et andet sted. Vi kan ikke vurdere det alene på følelser og på vore egne meninger. Det er vi for ufuldkomne til at kunne gøre.

Categories
Falsk Lære Kirke Livet som kristen Omvendelse

Hvordan bliver man født på ny? 8 Hvornår

Mange tror at de blev født på ny engang da de gentog en bøn, som en prædikant sagde ville frelse dem. Andre tror at det skete da de blev døbt, mens andre igen tror det skete da de begyndte at komme fast i kirke. De sidste er dem man kan kalde for disciplede knogler. Jeg har mødt folk som jeg ved er frelst, fordi de lever et liv som vidner om Jesus, og du er ikke i tvivl om at de ikke tilhører sig selv, men har givet deres liv til Frelseren. Men når man spørger dem om hvornår de blev frelst, kommer de ofte med to historier, hvor de ikke er helt sikre på hvilken en som var afgørende.

Det kan starte med at de fortæller, at de var med til et møde hvor en prædikant afsluttede med at indbyde til forbøn. Der gik de så op, og gentog en bøn som prædikanten sagde først. Derefter proklamerede prædikanten dem som frelst, og som værende Guds børn. De begyndte så at komme i kirke og gjorde nogle religiøse gerninger. Nogen af dem tog måske på bibelskole eller kristen højskole, mens andre bare fortsatte med at leve som de plejede at gøre. Men så skete der noget senerehen. De oplevede et Guds kald over deres liv, og en syndenød som tyngede dem. De begyndte at indse at de var forbrydere i Guds øjne, og de stod magtesløse overfor Ham. Indtil den dag de bare gav deres liv fuldt ud over i hænderne på Jesus.

Den sidste type historier om hvordan man gav sit liv fuldt ud til Jesus, kan være lidt forskellige. Nogle af dem er meget voldsomme, mens andre lidt mere rolige. Men der er en ting der går igen. Det havde afgørende effekt på deres liv. Den person de var før, var de ikke mere, de var forvandlede. En forvandling som ikke fandt sted ved den første “født på ny” oplevelse. Det skyldes ganske enkelt at de ikke blev født på ny første gang. Her vil Jeg lige indføje, at jeg tror at nogen få bliver frelst når de “gentager en bøn”, men det er fordi de kan se dem selv som forbrydere der fortjener Guds straf, og fordi Gud kalder på dem på det tidspunkt det sker. Disse er ikke blevet frelst pga den citerede bøn, men på trods af den citerede bøn. Men statistikkerne viser at langt størstedelen af dem der siger de blev frelst ved at gentage en bøn, falder fra igen meget hurtigt.

De frelste som ikke blev frelst ved at gentage en bøn, men fik at vide at de var frelst, er meget ofte forvirrede over disse to begivenheder i deres liv. Det skyldes at de har svært ved at se sætte kirkens lære som sekundær i forhold til bibelen. De får at vide af deres kirke at de er frelst, men bibelen siger at hvis man er frelst er man en ny skabning. Og kan man se at man ikke er en ny skabning, men bare en der ændrede lidt på sine livsmønstre, så erman ikke frelst. Det skriver jeg ikke for at underkende kirken. For det er af absolut stor betydning at kristne tilhører en menighed og kommer i det fællesskab som er der!

Hvem bestemmer?
Man må blive født på ny, og det er ikke noget vi selv kan bestemme hvornår sker. Heller ikke nogen prædikanter. Det er Gud der bestemmer hvem han vil kalde på og hvornår Han gør det. Det betyder ikke at der er nogen han ikke vil kalde på, for som der står skrevet vil Gud udgyde af sin ånd over alle mennesker (Joel 3.1). Her vil der være nogen der vil sige ja og omvende sig, mens der vil være andre der vil sige nej, fordi de elsker deres eget liv og synden som klæber sig til dem. Dem som bliver født på ny er dem der har modtaget Guds kald og omvendt sig, fordi de kunne se hvilke elendige vrag de var. Der vil ikke stå nogen på dommens dag som kan komme ind i himlen fordi de er blevet døbt, gentaget en bøn, eller kommet regelmæssigt i kirke osv. Dem som kommer ind, er dem som er født på ny, for det er dem som er kendt af Gud, og er man kendt af Gud, så er man forvandlet! Gransk dig selv om du er forvandlet. For som Paulus skriver i anden korinter 13.5:

“Ransag jer selv, om I er i troen! Prøv jer selv! Ved I ikke, at Jesus Kristus er i jer? Ellers står I ikke jeres prøve.”

Categories
Kirke Omvendelse

Hvordan bliver man født på ny? 6 Dåb?

Efter en lang pause må jeg videre med denne serie, og denne gang er jeg nået til dåben. Hvis det er første gang du læser om dette emne her på bloggen, er der links i slutningen, til de foregående afsnit, som kommer ind på afgørende områder, som er medforklarende for de argumenter som bliver brugt her.

At blive født på ny er et mirakel, og det er Gud der gør miraklet. Derom er der ingen tvivl. Jeg kan ikke selv vælge hvornår jeg vil blive født på ny, eller sagt på en anden måde, jeg kan ikke blive kristen efter eget valg. Det kan kun ske ved at Gud indbyder mig. For INGEN kommer til Jesus uden at Faderen drager på ham. Det betyder også, at jeg ikke kan komme med andre mennesker til Jesus, og nedtvinge frelse nedover dem. Frelsen er en gave som Gud giver, og som man kun kan tage imod ved PERSONLIG at modtage den. Jeg kan ikke modtage den på en andens vegne. Hvis det var tilfældet så havde Gud lagt menneskers frelse, i noget som mennesker kunne gøre.

Netop her er der et problem for dem der tror at man bliver frelst i barnedåben. Jeg vil gøre opmærksom på at jeg ikke vil gå imod barnedåben. Det er ikke min opgave. For selvom jeg har et andet dåbssyn, så er der visse elementer, som jeg godt kan godkende hos dem der er tilhængere af barnedåben, så længe man ikke gør denne dåb til et frelsende værk. Men hverken barnedåben, eller selvvalgt dåb er frelsende på nogen måde. Der findes simpelthen ikke noget eksplicit i bibelen som viser at dette skulle være tilfældet. Jeg ved at der er nogen, der gentager nogle vers som de har hørt gentaget i forbindelse med dåbshandlinger, og som de derfor forstår udfra en kirketraditionel kontekst. Men de glemmer at se de samme skriftsteder udfra den bibelske kontekst. Det kan jeg godt forstå kan være svært at omprogrammere. I det kirkesamfund jeg kommer i, har vi også skriftsteder, som vi har misbrugt udfra vores kirketradition, og som derfor har fået et andet budskab lagt ned i sig, end det der oprindeligt står i ordet. Og folk bliver nogen gange ret irriterede over mig, når jeg begynder at spørge dem hvor det står henne i bibelen, og så viser dem at det ikke er det der står i konteksten. Nogen vælger at forstå, mens andre vælger at sige “Nå men sådan har jeg nu altid fået det at vide”.

Er Barnedåben funderet i Bibelen?
Barnedåben er uden tvivl noget som er opstået som en kirketradition, senerehen i kirkens historie. I urkirken som vi ser i bibelen, ser vi ikke noget sted at man døber spædbørn til Kristus. Netop her har dem der er tilhængere af frelst ved dåb, igen et problem. De har ikke noget bibelsk argument, som man kan læse ud af bibelen. Men kun noget man pga en kirketradition forsøger at læse ind i bibelen. Nu skal det siges at kirketraditioner ikke nødvendigvis behøver være af det onde. Jesus taler faktisk ikke imod de traditioner som jøderne havde indført. Men Han talte imod når de satte traditionen over skriften. Det var for Ham helt uacceptabelt at gøre dette, og jeg kan ikke se at Han skulle have ændret mening.

Når nogen begynder at påstå at man bliver frelst ved en dåb, så sætter man kirkens tradition over skriften. Til det er mit retoriske spørgsmål; er kirken autoriteten, eller er skriften den autoritet vi bygger kirken på? Hvis vi ikke kendte til nogen der havde denne kirketradtion, så ville der ikke være nogen diskussion om dette. Af den enkle årsag at man ikke ud af bibelen kunne læse at et barn bliver frelst fordi man døber det.

En ting jeg vil gøre opmærksom på, før folk begynder at forsøge at “slagte” mig er følgende. Jeg kan godt tro på at man er frelst, selvom man tror, at det skete da man blev døbt. Men det var bare ikke der det skete. Hvordan og hvorfor jeg mener det, vil jeg senerehen uddybe. Den årsag er ikke rettet mod noget bestemt dåbssyn, men følg selv med og se hvorfor.

Forresten så burde det da undre dem der tror på “frelst ved dåben”, at Jesus ikke døbte nogen.

“det var ganske vist ikke Jesus selv, men hans disciple, der døbte” Johannes 4.2

Og det burde da også undre at Paulus skriver følgende i første korinterbrev 1.17:

“For Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde evangeliet”

Her er linksene til de forrige afsnit:

Hvordan bliver man født på ny? 1 Hvem søger hvem?

Hvordan bliver man født på ny? 2 Himlen ja, men Gud nej

Hvordan bliver man født på ny? 3 Forkyndelsen af ordet

Hvordan bliver man født på ny? 4 Helligånden

Hvordan bliver man født på ny? 5

Categories
Kirke

Synkretisme

Mange kirker i dag, er influeret af synkretisme. Synkretisme er når man siger at vi kan finde Gud og sandheden i andre religioner. Det er noget vi ser hos Rob Bell, der henviser til hinduisme i hans forkyndelse, vi ser det også hos dem der siger at Bibelens Gud og Koranens gud er den samme.  Redaktøren af den tværkirkelige avis Udfordringen Henry Nissen, har også vist at han er influeret af synkretisme med hans mærkelige bog “Jesus i stjernene”. I den gennemgår han stjernetegnene og får dem til at pege på Jesus. Det er ret mærkværdigt at læse, hvordan han kan få nogle okkulte symboler fra astrologiens verden til at pege på Jesus. Hvis jeg skal være flink ved hans bog, vil jeg nøjes med aat kalde den spild af tid. For hvad skal man dog læse den for?

De første kristne
Synkretisme er dog noget der lå langt væk fra den første kirke. Årsagen til at de første kristne bl.a. blev smidt for løverne i Colloseum var ikke at de sagde de troede på Jesus. For i romerriget var der faktisk en stor grad af religionsfrihed. Det var i orden at have sin egen religion. Men man skulle også anerkende den romerske religion. Og det vil sige tilbedelsen af et menneske, nemlig den romerske kejser. Hvis du ikke kunne erkende kejseren som herre, så mistede man livet.

De første kristne var bestemt ikke synkretister. For hvis de var, kunne de sagtens sige at kejseren også var herre. Men det kunne og ville de ikke. De vidste at de kun havde en Herre og Gud, og det var Jesus Kristus. De vidste også at det var en bekendelse som kunne koste dem deres liv. Disse kristne havde en tro der var værd at dø for. Men folk der siger at de er kristne, og samtidig er påvirket af synkretisme vil før eller siden vise sig, at have en tro som ikke er værd at dø for.

Skal der være plads til synkretisme?
For hvis vi kan finde sandheden i andre religioner, hvorfor skulle vi så dø for en tro som påstår at kun hos den er Sandheden at finde? Det ville der ikke længere være grund til, for kunne vi jo bare tro på det hele, og sige at det er den samme der står bag så.
Jeg ved godt man kan finde lighedspunkter hos nogle religioner, også kristendom. Men det betyder ikke at det er den samme sandhed, som dette har sit udgangspunkt i. Det vil kræve noget mere forklaring, da det indebærer en kulturanalyse, som de fleste ikke vil synes er interessant. Så det vil jeg undlade her. Men spørg dig selv om følgende: Hvis der ikke var plads til synkretisme i den første kirke, hvorfor skulle der så være plads til synkretisme i kirken i dag?

Categories
Falsk Lære Kirke

Enhed uden Kristus

Os som gør opmærksom på forkert lære der har bredt sig i kirkerne, bliver tit anklaget får følgende: I skal holde op med at skabe tvivl. I skulle hellere hjælpe med til at skabe enhed. Til det må jeg sige, ja jeg vil gerne arbejde for enhed. Men jeg vil ikke arbejde for enhed der er baseret på fejltagelser. For det er bedre at være splittet på grund af sandheden, end at bygge på lære der leder væk fra Jesus. Som Spurgeon sagde det så fint:

“Enhed uden Kristus er ubrugelig”

Husk at de også var enige, da de ville bygge babelstårnet. Men de byggede det uden Gud, og Gud ødelagde det. Gud er den samme i dag, som Han var dengang. Han står ikke tilbage for at ødelægge al vores ubrugelige enhedsarbejde, som betyder at vi er nødt til at gå på kompromis med essentielle bibelske doktriner. Hvis ikke bygherren får lov at lægge fundamentet, så vil det ikke være en bygning der vil være holdbar, når stormen kommer. Og stormen vil komme, for vi er blevet advaret imod den.

“Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.” Mattæus 7.24-27

Categories
Bibelen Kirke Overfladisk kristendom

Man fandt en gammel skat

På Politkens hjemmeside kan man i dag læse, at nogen har fundet ud af at de var 50 millioner kr. rigere end de havde regnet med. En afdød læge havde nemlig haft sin gamle bil, en Bugatti 57S fra 1937 stående i sin garage frem til i dag. Der havde den stået siden tredserne. Den er samtidig i en usædvanlig god stand, og har ikke kørt særligt langt.

Hvordan ville du have det?
Forestil dig at du har levet dit liv, uden at vide at du ude i garagen havde en formue stående. En formue som ville gøre dig økonomisk uafhængig, og du så fandt ud af at du havde en formue stående. Jeg har en formodning om at hvis det skete for dig, så ville det betyde at du ville blive ret glad, for at sige det mildt. Men ville du ikke samtidig synes at det var ret tåbeligt, hvis du godt vidste at du havde en formue ude i garagen stående. En formue som du uden problemer ville kunne få meget gavn af. Men alligevel en formue som du ikke ville gå ud og støve af, for at se den i sin glans og samtidig få formuen frigivet.

En kirke med en gemt formue?
Sådan er mange kirker i dag. De har en formue stående i deres bibel, som blot skal forkyndes klart og tydeligt. Men det vil de ikke. De vil hellere prædike noget der ligner sæbebobler. Sæbebobler ser jo flotte ud. Vi har nok alle løbet efter dem som børn og forsøgt at fange dem. Vi var fascineret over deres farver og svæveriske tendenser. Men når vi fik fat i dem viste de deres sande natur. De var tomme. Nogle har måske endda prøvet at fange dem på tungen (jeg har faktisk). De smager på trods af deres ydre skønhed elendigt.

Sådanne budskaber bliver forkyndt i dag. Budskaber som lyder flotte, men er fuldstændig uden guddommeligt indhold. Og hvis man prøver at gøre dem til virkelighed, viser det sig på sigt at de giver en dårlig smag i munden.

Kom dog tilbage til at forkynde det skønne værdifulde og dyrebare Guds ord. Vi er ikke blevet bedt om at bøje det eller gøre det smart. Vi er fået det hverv at prædike det klart og tydeligt. For der kommer skatten til udtryk allermest klart og skønt.

Categories
Kirke Prædikener

Martin Luthers 95 teser

Har du nogensinde tænkt over hvilken provokation det var for den etablerede kirke, da Luther hængte hans 95 teser op på døren til Wittenbergs kirke? Har du tænkt over hvor kulturelt forkert det var af ham. Har du tænkt over konsekvensen for kirken ved at han gjorde det?

I dag tænker vi ikke over det mere. Vi anser det nærmest som en selvfølge at han gjorde det. Vi kritiserer ham ikke for det, men er taknemmelige for det istedet. Dog glemmer vi, at der også i dag er brug for folk der tør gøre opmærksom på at vi har glemt evangeliet! For det er hvad vi har glemt. Og det er meget meget alvorligt. For det budskab der i dag bliver prædiket i mange kirker er tømt for frelseskraften. Det er ikke længere et evangelium med Jesus Kristus som anstødssten. Det er en af de ting jeg godt vil gøre opmærksom på, for det er af kollosal betydning at det er det evangelium der bliver forkyndt i kirkerne.

Jeg ved der er mange der hader denne hjemmeside. Selvom de kigger på den jævnligt. De mener jeg er af det onde, fordi jeg skaber splid og splittelse. Mens andre mener at sådan kan man da ikke forkynde, for hvem vil høre på det? Men de samme folk kan stå og sige at de er taknemmelige for Luther, fordi han gjorde opmærksom på de fejl kirken havde dengang. Tåber er de, for de aner åbenbart ikke hvem Luther var, og slet ikke hvad evangeliet er.

Men jeg kan fortælle dem, at det ikke er mig der skaber splid og splittelse. Det er dem der gør det med deres forvredne budskab, som de kalder kristendom. Det er ikke mig der forsøger at bøje Guds ord, men dem. Og til dem der mener at man ikke kan forkynde sådan, for hvem vil dog høre på det? Kan jeg sige, I har faktisk ret. Ingen vil høre på et budskab som det sande evangelium uden at Helligånden overbeviser. Uden Helligånden ville vi vende ryggen til det, forkaste det og kalde det idioti. At forkynde det sande evangelium betyder at man stoler på, at Gud vil vise mennesker at det er sandt ved sin Helligånd.

Og så er vi tilbage til Luther. Jeg er overbevist om at Luther håbede at Gud ved sin ånd ville virke,  så de 95 teser fik betydning, og ikke blev bortvist. For han vidste at teserne ikke ville få nogen betydning hvis ikke Guds ånd virkede, og virkede stærkt. Så til jer der tror i er smarte og moderne prædikanter, stoler I på jeres egen evne til at prædike eller stoler I på Helligåndens virke. For hvis I stoler på at Helligånden virker, så er I også forpligtet til at prædike det fulde evangelium, istedet for et halvt der ikke virker!

Categories
Kirke Livet som kristen

En bekymring

Hvad jeg skriver her, vil der nok være en del uenighed omkring, også blandt de faste læsere. Men der er en opløsende tendens i kirken, som jeg ikke bryder mig om. Jeg hører om flere og flere kristne som er utilfredse med forkyndelsen i deres kirker. De er utilfredse med en mangelfuld teologi, en manglende fokus på Jesus, og en manglende fokus på omvendelsesbudskabet At de har det sådan, har jeg fuld forståelse for. Men i afmagt over denne afstandtagen fra den bibelske lære fra forkyndernes side, sker der det at mange kristne forlader deres kirker. De er trætte af at blive fodret af med et budskab som ikke har sine rødder i bibelen, men i humanisme, new age, politik o.l.

Mange af dem forlader kirken for at finde et bedre fællesskab. Desværre bliver en stor del af dem skuffede. For det viser sig alt for ofte, at det kan være rigtig rigtig svært at finde en bedre kirke. For nu opdager folk, at de andre kirker ofte prædiker det samme tåbelige ubibelske budskab. Man finder måske ovenikøbet ud af, at den kirke man kom i, måske var bedre end de fleste af de andre kirker. Så nu står man der uden kirke og uden noget kristent fællesskab.

Disse kristne er jeg meget bekymret for, og jeg er bekymret for dem som overvejer at stoppe i deres respektive kirker for at finde et bedre sted. Vi er i en situtation i dag hvor det er meget svært at finde en god kirke. Derfor er mit råd til jer der overvejer dette. At skifte kirke er en meget alvorlig sag, og der skal være en meget god grund til det, hvis man beslutter sig derfor. Det er altså ikke noget man skal gøre bare fordi man er træt af præsten, eller synes lovsangen er kedelig eller den slags. Det skal være fordi der bliver prædiket et forkert budskab, som der ikke vil blive taget afstand fra.

Jeg vil anbefale at man forsøger at finde en ny menighed, før man skifter kirke. Ellers kan man risikere at stå meget alene. Og kristne er ikke skabt til at stå alene, men til at have fællesskab med resten af Kristi legeme. Så hellere bruge tid på at finde en ny kirke, før man stopper.

Jeg vil indrømme at jeg tror der er gråzoneområder her. Dvs jeg tror der kan være tilfælde hvor det er nødvendigt at gå. Også selvom man ikke har fundet et andet sted. Læg mærke til at jeg her skriver “jeg tror” det er altså mig der vurderer noget, og jeg har ikke den fornødne indsigt til at gøre det på skriftens grundlag.  Så man er meget velkommen til at tage det jeg skriver her med et gran salt.
En årsag til at blive, er at hvis man gør opmærksom på de problematikker som man ser, kunne det medføre at Gud vil give menigheden omvendelsens nådegave. I fald det ikke sker, kan man jo blive til man bliver smidt ud. Smidt ud fordi man gør opmærksom på de problematikker der er i at prædike et forkert evangelium. Mange vækkelsesretninger er startet med at folk er blevet smidt ud af kirken, fordi de gjorde opmærksom på det sande evangelium. Hvilket var for meget for den etablerede del af kirken. Men der kan (tror jeg) være tilfælde hvor det er bedre at gå. Eventuelt for at beskytte sine børn mod dårlig undervisning i søndagsskolen. Hvad jeg faktisk synes er MEGET alvorligt.

Så mit råd til dig der overvejer at skifte kirke pga at du ikke kan acceptere den forkyndelse du bliver udsat for. Det råd er, find en anden kirke før du flytter. Om det er en stor eller lille kirke, en bestemt kirkeretning eller en husmenighed, karismatisk eller konservativ (jeg kunne ikke lige finde andre ord) er ikke det der betyder mest. Men find en menighed hvor der er respekt for Guds ord, og hvor det er Guds ord der blive prædiket, og ikke menneskers ord.