Category: Kirke

Categories
Falsk Lære Kirke

Den romersk katolske kirke=Verdens største sekt

Engang var det helt normalt i evangeliske kredse, at man anså den romerske kirke som en falsk kirke. Det var ikke uden grund man gjorde det, man kunne forklare hvorfor den var det, og hvad en rigtig kirke er. Det har vi svært ved i dag. I stedet har vi nu mange forhenværende evangeliske kirker, der ikke ser et problem i at samarbejde med den romerske kirke. Måske skyldes det at den evangeliske forkyndelse i forvejen er fraværende, og dermed er disse kirkers lære heller ikke så meget i uoverenstemmelse med den romerske kirkes. Med andre ord, man er kommet lige så langt væk fra skriftens lære som den romerske kirke, og har gjort menneskers ord og kirkers traditioner til læren istedet.

Men hvad er der så galt med den romersk katolske kirke, og hvor henne afviger den fra bibelens lære? Denne video (som jeg linker til) vil give nogle få, men ret vigtige forklaringer på dette. Med interviews med både romersk katolske, og folk der har arbejdet for og i den, men har vendt sig bort fra den kirke.
Læg mærke til de svar som mange fra den romerske kirke svarer. De er meget lig det man hører folk sige i mange forhenværende evangeliske kirker siger i dag. Men desværre er det ikke svar der er baseret på bibelen. Det er ganske skræmmende at høre hvor meget folk peger på dem selv, i deres svar, og har en uhyggelig mangel på at pege på hvad Jesus har gjort for dem på korset. Det bliver istedet ens egne gerninger der bliver afgørende (og kirken).

Videoen kan jeg desværre ikke indlejre her. Men den kan ses i bunden på dette link: http://aletheia.se/2011/02/21/katolicismen-tro-i-kris/

Kan anbefales og giver bestemt noget at tænke over. Særlig når ens præst begynder at tale om hvad paven har sagt, og siger det som om det er helt fint at citere ham.

Categories
Bibelen Evangelisation Falsk Lære Forvirret lære Hvem er Gud? Kirke Livet som kristen Troens forsvar videoer

Er kirkens ungdomsarbejde bibelsk eller ødelæggende for de unge?

En ung mand i USA, har været meget spørgende overfor meget af det det ungdomsarbejde der foregår i kirkerne. Ungdomsarbejde der i høj grad ligner det man ser rigtig mange steder i USA. Han begyndte at se en forbindelse mellem det frafald man så hos de unge, det syndige liv mange af kirkernes unge også levede i, og ungdomsarbejdet. Han begyndte at forstå at det ikke var pga folks uddannelse at man faldt fra, da der ellers gik mange rygter om at unge faldt fra fordi de kom på gymnasiet eller universitetet. Det viste sig istedet at det startede før. Det startede i ungdomsarbejdet. Det skyldte den enkle grund, at ungdomsarbejde som vi ser det mange steder slet ikke er bibelsk. Dette emne har han lavet denne helt fantastisk fine film om.

Dette er den dokumentarvideo som du bør se, hvis du er kristen og kun ser en dokumentarudsendelse om året. Den her video er så banebrydende, og stiller så mange spørgsmål som der er brug for at blive stillet igen. Se den og spørg din pastor og din ungdomsleder om de ikke også vil se den. Eller stil de samme spørgsmål til dem, som bliver stillet i videoen.

Official Divided the Movie (HD Version) from NCFIC on Vimeo.

Categories
Bibelen Kirke podcast Prædikener

Hvad og hvem er kirkens autoritet? Podcast

I gør søndag prædikede jeg til gudstjenesten i vor kirke. Jeg holdt en lille pause fra den serie jeg kører om Jesu breve til de syv menigheder. Denne gang valgte jeg istedet at prædike særlig udfra dette skrifsted:

“Et råd fra Akitofel havde dengang samme værdi som et svar fra Gud. Så meget betød Akitofels råd for både David og Absalom.” Anden Samuelsbog 16.23

Det blev nogen ganske grundlæggende principper jeg kom ind på, som både kan bruges i kirken og i verden. For hvad er det lige der gør at en mand som denne Akitofels råd, var ligeså værdifulde som et svar fra Gud? Og hvordan skal vi forholde os til folk som vi anser for at have samme position i dag? For dem findes der flere af, end vi lige går og regner med. Og hvad hvis det de siger ikke er i overenstemmelse med bibelen, hvad skal vi så bygge på?

Dette er undervisning som er grundlæggende for en kristen at kende til. Så derfor hvis du ikke ved hvad du skal gøre når din præst taler i modstrid med bibelen, så er denne prædiken den du bør høre.

Categories
Forvirret lære Kirke

Dårlige metoder til at finde ud af om en kirke er god

En Pastor ved navn David Foster fra en kirke i Nashville har skrevet en liste, der gør at vi andre stakler som ikke selv kan finde ud af om en kirke er god, nu har fået et redskab dertil. Jeg kender ikke David Foster, og ved ikke hvad han ellers står for. Men jeg syntes det var ret tragikomisk at læse hans liste over, hvordan man kan finde ud af, om en kirke er god. Hans metoder/anbefalinger er fremhævet med fed skrift, mens jeg lige har skrevet nogle strøtanker nedenunder dem. Her er hvad han siger:

Ønsker folk mig velkommen som et job eller som en glæde?
Ja, det er da sikkert fint nok at blive budt ordentlig velkommen. Men jeg besøgte engang en Jehovas Vidners Rigssal fordi der var nogen der ville snakke med mig om Gud og bibelen. Derinde fik jeg den største velkomst jeg nogensinde har fået før. Jeg tror omkring 90 % af den forsamling kom og gav mig hånden meget smilende (dvs cirka 110 personer). Det virkede faktisk ikke særlig påtaget. Jeg følte mig virkelig velkommen. Men kan jeg bruge den fantastiske velkomst til at godkende Jehovas Vidners rigssal som en god kirke?

Ser stedet ud som om de forventer mig?
Øhh jeg er altså ikke nogen VIP, jeg kan da godt selv finde ud af at finde mig et sted at sidde ned. Jeg er ikke så vigtig at der skal være en velkomstkomite til at forestå den slags for mig.

Er der spirituel musik mens folk samles i kirken?
Nåh ja, for hvis der ikke er spirituel musik mens jeg prøver at finde min plads, så vil jeg jo slet ikke komme i den rigtige stemning til at høre forkyndelsen. Hvor må det have været svært for de første menigheder, for de havde jo ikke cd-afspillere og store smarte højttalere. De havde nok hyret et orkester istedet, så folk kunne komme i den rette stemning, før de satte sig ned.

Bevæger musikken mig?
Ja det er godt nok vigtigt. Der skal være fed musik, teksterne betyder ikke så meget, bare jeg får gåsehud af musikken, for så kan jeg jo sige at jeg havde en “åndelig oplevelse”. For er det ikke det vi plejer at sige vi fik, når vi har haft en åndelig oplevelse? Man kan nogen gange undre sig over at Jesus ikke havde et lovsangsband på før han startede bjergprædikenen. Hvorfor gjorde Jesus det ofte helt forkert i forhold til visse pastorers moderne anbefalinger?

Smiler præsten?
Uha det er godt nok rigtigt. Hvis præsten ikke smiler, så må der bestemt være noget galt. At han ikke kan finde ud af at prædike et klart bibelsk budskab betyder jo ikke så meget. Men hvis han smiler så er alt jo godt. Ham der Joel Osteen han smiler jo også rigtig meget, og ham er der da ikke noget i vejen med, vel? (Ellers kan du jo prøve at skrive Joel Osteen i søgefeltet ude i siden og finde ud af det).

Indeholder prædikenens titel et relevant emne som jeg er interesseret i?
Nå ja det kan jeg da godt se er vigtigt. For kirke handler jo kun om mig, mig og så mig og hvad JEG er interesseret i.

Taler præsten med ydmyghed og autoritet?
For om han taler sandhed betyder jo ikke noget. Ham der Dalai Lama, han er da godt nok ydmyg, og har åbenbart meget autoritet når folk vil høre så meget på ham som de gør. Men ja ydmyghed er en god ting, hvis den bygger på en overgivelse til Kristus. Og det ville være rart hvis præsten ikke taler med sin egen autoritet, men forstår at det er bibelen der er en autoritet, og ikke ham selv!

Føler jeg Guds nærhed?
Hvis jeg ikke har kunnet føle Guds nærhed i kirken, så må der da bestemt være noget galt. For kristendom det er jo bare en følelse som ikke kan forklares, er det ikke?

Er gudstjenesten under 71 minutter?
For jeg er jo ved at dø af kedsomhed, med det samme der er gået mere end 71 minutter. Hvorfor ved pastorer ikke at det er videnskabeligt bevist at gudstjenester ikke må være mere end 71 minutter. Kirker med så lange gudstjenester mister medlemmer. Så det er jo ikke godt for væksten.

Categories
Falsk Lære Kirke

Pinsevækkelsen der ikke lærte af sine fejl

Jeg har tænkt lidt over den sørgelige udvikling der ses i pinsevækkelsen, nu hvor de har inviteret to falske profeter som Carol og John Arnott til deres sommerstævne. Måske er det forkert at kalde det udvikling, for det er jo ikke første gang at de inviterer en gæstetaler eller to som er så langt væk fra bibelsk kristendom som dem. Jeg har flere eksempler, men nu vi er ved folk som Carol og John Arnott, kom jeg særlig til at tænke på dengang midt i halvfemserne, hvor de havde inviteret to Wineyard prædikanter, der skulle “lære” os at få åndsfyldte lattergaver o.l. Med andre ord var det noget der kraftigt lignede det Arnott også står for.

Jeg kan huske at det der slog mig mest ved de to Wineyard prædikanter var en slående mangel på at tale om Jesus og hvad Han har gjort for os. Det var åbenbart ikke det der interesserede dem at tale om. Istedetfor skulle vi høre hvorfor det var godt at få latterkramper og at vi kunne risikere at man ikke kunne stoppe igen, og vi skulle ikke se ned på dem der kom til at grine hele natten. Men istedetfor være åbne for hvad ånden gjorde. Ja, det var ikke meget bibelundervisning vi fik fra dem.

Men så skulle vi danne en stor rundkreds og holde hinanden i hænderne. Hvilket var ret besværligt, da der var ret mange mennesker og så stor var hallen i Mariager jo heller ikke. Men så skulle vi bare tage imod når vi mærkede ånden. De fleste af os var vist lidt skeptiske (muligvis pga den manglende forkyndelse af Guds ord),men der var da nogen som fik nogle oplevelser i form af latterkramper og andre lignende følelsesmæssige udbrud. Men der var et men.

Udover en mangel på evangelisk forkyndelse fra de to herrer, så var det også interessant at se hvem det var der fik disse oplevelser. For det var for en stor del folk man havde lagt mærke til i forvejen på pinsestævnet. Folk der var gode til at gøre opmærksom på dem selv, og mildt sagt virkede lidt ude af balance i forvejen, og lidt for nemme at påvirke. Og nu havde de en chance for virkelig at vise at de “kunne tage imod ånden og være åndsledte” selvom det mildt sagt lignede noget ganske andet.
Og jeg kan huske at jeg ikke var den eneste der havde lagt mærke til at der var flere af dem “som ånden ramte” der var lige lovlig påvirkelige.

Men om man kan bruge alt dette som et argument for eller imod disse oplevelser, kan der være mange meninger om. Og jeg ved godt at det kan føre til endeløse diskussioner som kun sjældent fører til noget. Hvad der derimod ikke burde være så svært at forholde sig til er at folk der støtter den slags lære som toronto-bevægelsen, store dele af trosbevægelsen og folk der er inspirerede af kansas city profeterne o.a. har en uhyggelig mangel på forkyndelsen af evangeliet. Det alene burde være nok til at man afviser det som værende kristendom. Her ved jeg godt at der vil være nogen der (endnu engang) vil påstå at disse folk prædiker evangeliet. Til det plejer jeg at udfordre dem til at vise mig hvorhenne det skulle være tilfældet. Det er som regel en udfordring folk har svært ved at tage imod.

Den anden ting som burde få folk til at tænke, er hvad vi dog har fået ud af alle vores forsøg på at lege med disse latter rain oplevelser. For nu er det noget der har været en del fremme i Danmark i de sidste 16 år. Nogle præster og ledere har udtalt sig om hvor godt det har været at være med til disse såkaldte åndsudgydelser. Men hvad er egentlig frugten? Har vi fået bedre kirker? Har vi fået mere modne kristne? Har vi fået folk der lever tættere med Jesus og er bevidste om deres egen synd? De steder hvor jeg kan svare ja til ovenstående skyldes det ikke at folk har haft nogle tåbelige “toronto-oplevelser” og lignende mærkværdigheder, men at folk har fået en god sund forkyndelse som har en klar fokus på Jesus ,og hvem Han er og har gjort på korset. Så hvorfor ikke bare prædike korset istedetfor alle disse skøre forsøg på at gøre kristendom til noget skørt og ubrugeligt som alligevel ikke har sit udspring i skriften? Er det så svært at erkende eller handler det om at dem som anbefaler disse ting enten ikke kender evangeliet, eller reelt set skammer sig over evangeliet. Om det er den ene eller den anden grund, så er de begge to argumenter for at disse ledere skulle omvende sig eller finde en anden beskæftigelse. For hvis de fortsætter som de gør, vil det blot medføre at deres dom bliver så meget større, og det er faktisk meget alvorligt!

Se mere om sagen her: https://sand.omvendelse.dk/er-john-arnott-velsignet-af-gud-eller-forbandet-3494.htm

Categories
Evangelisation Falsk Lære Kirke

Paul Washer om kristne kan være med i kulter og sekter

Paul Washer bliver nogen gange anklaget for at være for hård i hans forkyndelse. Folk der siger sådan har enten ikke forstået hvad han siger, eller kun hørt meget lidt af hans forkyndelse. Han er en meget skarp mand i hans udtalelser, men der er også masser af nåde og forståelse at finde. Her er et godt eksempel på det.

I denne video taler han om man kan være en kristen og samtidig være med i en sekt eller ukristelig kirke. Han kunne godt komme med et nemt svar her, men han deler det op, og jeg er enig med ham i den måde han gør det på. I udgangspunktet kan man godt være en kristen og være med i eksempelvis en sekt. Men som han også gør 100 % klart, man kan ikke på sigt fortsætte med at være i et ukristeligt fællesskab, der ellers giver sig ud for at være kristent. Men hvordan overbeviser man en der er medlem af en kirke der bygger på  vranglære fremfor sandheden? Det befriende svar kan du høre her i videoen. Det er den slags jeg vil vove at kalde god gammeldags kristen pragmatisme. Noget som er blevet glemt mens kirken er blevet fyldt af verdens pragmatisme, men hør selv.

Categories
Bibelen Evangelisation Evig dom Falsk Lære Hvem er Gud? Kirke Korset Mirakler Omvendelse

Hvordan kan man se om en kirke er drevet af Helligånden?

Pinsen som vi fejrer i disse dage, er en fejring af kirkens fødsel. Det var på pinsedag for små 2000 år siden at Gud udgød sin ånd over de disciple, der var samlet for at vente på Åndens komme. Det skete ret voldsomt, ved at der kom tunger af ild, og satte sig på hvert enkelt af dem. Så begyndte de at tale på andre tungemål, uden at vide hvad det var de egentlig sagde. Men folk som kom fra andre lande, kunne høre at de priste Gud på deres sprog, og de undrede sig. Nogle mente at de var fulde, fordi det virkede så vildt. Men så er det at Peter træder frem, og holder sin berømte pinsetale. Det er Peters tale der er værd at lægge mærke til, hvad angår tegn på at være en kirke der er drevet af Helligånden. Alt for mange har troet eller tror, at tegnet på at være en kirke drevet af Helligånden er at man taler i tunger. Dem der siger sådan glemmer at kigge på hvad det var Peter prædikede på pinsedag, for den viser de sande tegn på at man er en Helligåndsdrevet kirke.

Hvad sagde han så?
Han prædikede Guds ord. Peter træder frem og siger at det der er sket, er hvad der er forudsagt i profeten Joels bog, og så citerer han fem vers fra Joels bog. Derefter fortæller han at Jesus som Gud havde sendt, havde de korsfæstet, og efter Han var død, oprejste Gud Ham fra de døde. Det bruger han så noget fra en salme af David til at underbygge, og forklare.Og så slutter han af med at sige:

“Så skal da hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I har korsfæstet, har Gud gjort både til Herre og til Kristus.” Apostlenes gerninger 2.36

Hvad var det så der var så specielt ved Peters tale? For det første så var forkyndelsen drevet af Guds ord og bygget op af Guds ord. Men det var samtidig et målrettet ord, for hans forkyndelse pegede på Jesus, og viste klart hvem Jesus er. Peter kom ikke med en masse filosoferen over hvordan Gud måske kunne være. Han begyndte heller ikke at tale om hvor mange gange Gud havde brugt ham til at helbrede folk, og hvor mange penge folk gav ham fordi de ville støtte en Guds mand. Han brugte heller ikke tid på at forklare at hvis man ikke talte i tunger ligesom han nu gjorde, så var man ikke en ordentlig kristen. Han talte slet ikke om at livet handlede om at have et mål, eller at man havde brug for at frigøre sit potentiale. Og absolut ingenting om at vi ikke ved hvad Gud mener, fordi det (ifølge nogen) skulle være svært at forstå hovedbudskabet i Guds ord.

Skarp bibelsk forkyndelse
Istedet var det et klart og tydeligt Guds ord der blev forkyndt. Han holdt ikke noget tilbage, de fik at vide hvem Jesus er, og at de havde korsfæstet ham, og var skyldige i at have slået Guds søn ihjel. Altsammen baseret på det der stod i Guds ord i forvejen. Det at Peter brugte skriften som han gjorde, og viste at skriften peger på Jesus, og selv pegede på Jesus, er de primære tegn på at man er drevet af Helligånden. En kirke som ikke gør det, er ikke drevet af Helligånden, men drevet af noget andet. Eksemplerne som jeg kom med foroven illustrerer kirker som ikke er drevet af Helligånden. Folk kan tale i tunger fra nu og og ti år frem, uden at der er noget Helligånd i det. Paulus selv taler imod at man skal gøre det, for han mente jo selv at det var vigtigere at undervise i ordet, end at tale i tunger (se første korinterbrev 14).

Første tegn
Så første tegn på at man er en kirke der er drevet af Helligånden er en forkyndelse der er bygget på Guds ord, viser hvad Guds ord siger og viser at ordet peger på Jesus og viser os hvem Han er og hvad Han gjorde på korset. Men der er også et andet tegn på at man er en kirke drevet af Helligånden.

Andet tegn
Det første tegn hænger fint sammen med det næste tegn på at kirken er drevet af Helligånden. For hvis forkyndelsen er baseret på Guds ord, og peger klart på Jesus. Så vil det også få en betydning for dem der hører det. Det er hvad vi ser der sker efter Peters prædiken på pinsedag. Der står:

“Da de hørte det, stak det dem i hjertet, og de spurgte Peter og de andre apostle: »Hvad skal vi gøre, brødre?” Apostlenes gerninger 2.37

De var ikke upåvirkede af det de hørte. Det stak dem i hjerterne. De så hvem de selv var, syndere der havde brudt Guds lov, og stod strafskyldige overfor Ham. De oplevede det som sker under rigtige vækkelser, de så at de i sig selv var uden håb. “Hvad skal vi gøre?” er et af de mest normale spørgsmål som folk giver hvis de er i syndenød, fordi Gud drager på dem. “Hvordan kan jeg undgå Guds straf, hvordan kan jeg få tilgivelse, og kan Gud overhovedet tilgive en som mig”. Det er spørgsmål som vil dukke op hos folk i en kirke der er drevet af Helligånden. Både hos besøgende og faste kirkegængere. For Guds ånd blev sendt for at overbevise om synd. Og når Guds ånd virker sammen med ordet, så vil folk se at de er elendige, og uden håb i sig selv. For kun der kan de se at deres eneste håb er Jesus Kristus. Der kan man se behovet for omvendelse.

Man vil også se noget andet som vi ikke ser skrevet om på pinsedag, men andre gange at evangeliet bliver prædiket i bibelen. Man vil se at folk vil blive vrede, irriterede, fornægtende o.l. Et sted hvor vi kan se det er i Lukas 7.30 hvor Jesus siger.

“Men farisæerne og de lovkyndige forkastede Guds plan med dem og lod sig ikke døbe af ham.”

Dette blev sagt i relation til Johannes Døberen og hans forkyndelse. Den måde det bliver sagt på, viser at farisæerne faktisk vidste hvad Guds plan var for dem. D.v.s. at de vidste godt at Gud kaldte på dem. Men skriften siger at de forkastede den plan. Det er også det folk gør som har fået evangeliet at vide klart og tydeligt, men som vælger at overhøre evangeliet. De siger nej til Guds plan. Det kan godt være de kalder sig kristne, men hvis de har sagt nej til Guds plan, så vil det ikke hjælpe dem på dommens dag. De er som farisæerne Jesus omtalte. Der er ikke nogen forskel.

Hvis evangeliet bliver forkyndt ordentligt i en kirke, så vil det også have denne effekt. Fordi Gud har valgt at virke ved sin ånd, når Hans ord bliver forkyndt. Det er nemlig et ord som man er nødt til at tage stilling til. Ikke sådan at forstå at folk nødvendigvis skal tage en beslutning på stedet. Folk må godt få tid til at lade ordet virke i dem. Men det vil virke, og det vil medføre at folk enten siger ja til Guds plan, eller nej til Guds plan. Men for at kunne gøre det, skal man også vide hvad Guds plan er, og det er forkynderens opgave at gøre rede for det.

Men en kirke hvor forkyndelsen ikke stikker i hjertet, hvor der ikke længere bliver prædiket omvendelse fra synd, til Jesus. Det er også en kirke som ikke er drevet af Helligånden. For enten er man drevet af Helligånden, eller også er man ikke.

Categories
Falsk Lære Forvirret lære Hvem er Gud? Kirke Korset Omvendelse Overfladisk kristendom podcast Prædikener Synd

10 sekel og en kjortel. Podcast fra Dommerbogen

For et par år siden holdt jeg denne prædiken som jeg havde omdøbt fra “10 sekel og en kjortel” til “300.000 kr og fri bil”. Det var den første prædiken jeg holdt i den kirke hvor jeg senere blev ekskluderet som forkynder (se mere om den sag her: https://sand.omvendelse.dk/den-forkyndelse-var-der-ikke-plads-til-2690.htm). Jeg synes ellers ikke at jeg holdt mig tilbage fra at tale Guds klare ord i denne prædiken. Derfor undrer det mig at nogen mener at jeg har spillet med skjulte kort, for jeg har bestemt ikke skjult hvilken teologi jeg stod for, hvilket denne prædiken da også tydeliggør (til dem som ikke ved det er jeg reformert baptist (og formodentlig en sund karismatiker).

Jeg fik lyst til at vise denne prædiken igen, for den er desværre meget relevant for det der sker i mange danske kirker i dag. Der er alt for mange præster (og kirkefolk) som tager fejl af Guds velsignelse og Guds klare ord. Og som vælger at følge noget der ligner velsignelse, men reelt set bare er humanisme i fåreklæder.

Har du ikke hørt denne prædiken før, og hvis du ikke forstår hvorfor mange præster går på kompromis med sandheden, så er der mange svar at hente i denne prædiken over to af de mest underlige kapitler fra dommerbogen. De er dog ikke så underlige hvis man læser dem i lyset af Guds ord. Det er forresten det bedste lys at læse Guds ord i. Du kan høre den både som video eller som mp3 her nedenunder.

Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen Overfladisk kristendom

“De første kristne var da ikke så smarte”

Når man ser moderne kirker i dag, ændre på sproget, ændre på symbolikken, og ændre på måden de forsøger at nå folk på, så er en af deres argumenter for disse ændringer “kommunikation”. Man vil gerne kommunikere noget som ikke vækker anstød hos ikke kristne, man vil heller ikke skabe forvirring med ens kommunikation, fordi det er så vigtigt for dem at verden kigger på dem som flinke, og behagelige mennesker m.v. Men hvad sker der når vi sætter denne tilgang til det kristne menighedsliv, overfor de første kristne? Det har jeg kigget lidt på.

De første kristne var umoralske i folks øjne
Urkirken gik der mange rygter om blandt folk i romerriget. Men nogle af rygterne var baseret på sandhed. Man anså eksempelvis de kristne for at være særdeles umoralske fordi de blev gift med deres søskende. For eksempel er jeg jo gift med en søster i Herren. En sætning som isoleret set virker forkert. Men i dag er det ikke så svært at sige, de fleste ved at vi kun er søskende i troen, ikke i kødet. Men det havde folk svært ved at forholde sig til dengang, så de kristne var umoralske i folks øjne, fordi man mente de giftede sig med søskende. Ikke desto mindre fortsatte man med at kalde hinanden søskende, på trods af at det medførte dårlig omtale.

De første kristne var kannibaler
Noget som folk i romerriget havde meget svært ved at forholde sig til, var at kristne spiste menneskekød og drak menneskeblod. Hvordan kunne folk dog finde på at gå ind i en sådan gudsdyrkelse? I dag ved folk godt at det jo blot drejer sig om nadveren som Jesus indstiftede, før sin død, og som ikke har noget med kannibalisme at gøre. De første kristne kunne have være smarte og bare kalde det noget andet, for at undgå misforståelser og had fra verden. Ikke desto mindre holdt de fast i de udtryk Jesus havde givet dem, også selvom det kostede dem livet.

De første kristne var ateister
Romerriget var i store træk åben overfor andre trosformer. Bare man også kunne sige “Cæsar er herre”. Men at sige det om Cæsar og de følgende kejsere var ikke noget kristne kunne sige. For kristne mener kun at der er een Gud. Og kun til Ham vil man bede, og kun Ham vil man erkende som Gud. Men at sige “Cæsar er herre” tog kristne så alvorligt at de blev dræbt fordi de ikke ville gå med til at sige det. Det svarede for dem til at fornægte deres frelser. Men i folks øjne blev det anset som ateisme. Når man ikke kunne anse deres guder som sande guder, så var man da en ateist. Alligevel holdt de kristne fast i at de kun ville tilbede den sande Gud, og ikke de falske guder.

Men hvad så i dag?
I dag er det tøsedrengene der mange steder sætter dagsordenen kirken. Kors og andre kristne symboler bliver fjernet fra kirkerummet, da det ikke skal vække anstød. Man taler ikke om synd, fordi folk ikke bryder sig om at blive kategoriseret som syndere. Man tør ikke tale om den kommende dom, da man ikke ønsker “at skræmme folk ind i Himlen” som man så kirkeligt korrekt siger det. Man vil hellere tale om “at få et bedre liv”, “at have mere selvtillid”, “at have et mål med sit liv”, “have et godt fællesskab, hvor man hjælper hinanden” og sådan kunne jeg fortsætte. Men at tale Guds klare ord, så det er til gavn og opbyggelse for menigheden, har mange af hvor tids prædikanter forsømt. Al deres kontekstualisering som de mener er så vigtig for at “nå en posttmoderne verden” og hvad de ellers siger, er tåbeligt at høre på, når man sammenligner med den første kirke. For i Urkirken var det vigtigere at holde fast i Guds ord, og i en kompromisløs forkyndelse af dette Guds ord, end at forsøge at nå verden på verdens præmisser. Det gjorde de i sådan en grad at det betød døden for mange. For os betyder det i værste grad at vores popularitet muligvis daler blandt nogle.

Men når populariteten betyder så meget for så mange, i forhold til hvad Guds ord betød for de første kristne, så er spørgmålet hvor godt ville kirken i vores del af verden ville klare sig under en forfølgelse? For hvis vi ikke tør prædike det fulde evangelium under frihed, med risiko for at blive upopulær, hvor meget mindre vil vi så prædike det under forfølgelse? Og hvorfor gider kristne finde sig i at have sådan nogen vatnisser som ledere i kirken?

Categories
Bibelen Endetiden Kirke Livet som kristen Omvendelse podcast Prædikener

Podcast:Jesu brev til menigheden i Pergamon

I søndags holdt jeg fjerde del af en prædikenserie om Jesu breve til de syv menigheder. Denne gang var det om Pergamon-menigheden. I denne del taler jeg om hvad der menes med at Jesus siger at Satans trone stod i Pergamon. Hvad mener Jesus når han advarer denne kirke imod Bileams lære, og hvad var det for en lære? Skal kristne være bange for forbandelser, eller er det andre ting vi skal frygte? Og så vil der være en forklaring på hvad Jesus dog mener med at den der sejrer vil Han give en hvid sten.

Du kan høre første del af serien her: De syv menigheder første del
Den omhandler hvorfor Efesos menigheden havde forladt sin første kærlighed, og hvorfor bedømmelse er en vigtig del af kirkens arbejde.

Anden del kan du høre her: De syv menigheder anden del
Der udlægger jeg hvordan det kan lade sig gøre at være en menighed som Jesus ikke kritiserer, men kun har ros til.

Tredie del som også omhandler Smyrnamenigheden kan du høre her: De syv menigheder tredie del.
Den omhandler den kristnes ansvar, overfor det Gud har betroet os, samt om forskellen på bibelsk og såkaldt “moderne” kristendom.