Categories
Bibelen Evig dom Falsk Lære

Kan jeg virkelig tro på at der findes et Helvede?

Der er stor diskussion i dag om hvordan Helvede skal forstås. Diskussionen har næsten eksisteret siden kristendommens fødsel. Men problemet i dag er at det er en diskussion der har fået indflydelse helt ind i de evangeliske kredse. Med andre ord, de konservative kristne er blevet inficeret af liberalteologernes ubibelske lære, på både dette og andre områder.

En af dem der er blevet en fortaler for at vi ikke længere skal tro på bibelens beskrivelse af Helvede er Brian McLaren. McLaren skulle være pinsepastor i USA, og han viser som mange andre i den karismatiske bevægelse ikke nogen større respekt for bibelens autoritet. Hans teologi er mere baseret på følelser, lidt ligesom nogle karismatikere baserer deres tro mere på åbenbaringer. Her vil jeg lige indføje at der stadig findes karismatiske kristne som sætter Guds ord som den højeste autoritet, og ikke følelser og åbenbaringer, men dem er Brian McLaren bestemt ikke iblandt. Han har bl.a. udtalt sig om hvordan Helvede skal forstås. Hvad han præcis mener om dette, er faktisk ikke til at finde ud af, for når manden burde udtale sig præcist, siger han faktisk ingenting. Han roder tingene rundt og opfører sig som om han er en guru fra new-agebevægelsen.

Men det er faktisk vigtigere at finde ud af hvad hans argumentation er, for hans forståelse af Helvede. Derom er han faktisk mere klar. Han har fortalt at det har været svært for ham at forklare hans datter, hvorfor det skulle være i orden at Gud sender mennesker til evig pine i Helvede. Det har været svært for ham, fordi han har haft svært ved at forholde sig til at Gud skulle kunne gøre dette. Han har tænkt den klassiske tanke; Hvordan kan en god Gud sende mennesker til et sted uden udgang, hvor der er evig pine og ingen hvile? Disse tanker har jeg faktisk ikke noget problem med. Det kan være udemærkede tanker at gennemgå med bibelen som udgangspunkt. Men hvordan jeg finder svar på de spørgsmål er vigtigt. For McLaren har ikke brugt bibelen til at finde svar. Han har brugt sig selv, sine egne følelser, og sin egen fortolkning. Han har konkluderet at en god Gud ikke kunne gøre noget sådant. Derfor har han også valgt at have en helt anden forståelse af Helvede, end den meget præcise beskrivelse bibelen har.

Lige netop her har mange af dem der kalder sig kristne et problem. Hvem er en autoritet på dette område. Findes der nogle præster, teologer, lærde eller såkaldte profeter der har autoritet til at sige hvordan vi skal “fortolke” bibelens beskrivelse af Helvede? Svaret er nej. Bibelen er nemlig meget klar på dette område. Det kan godt være vi har svært ved at forholde os til det. Men så er vi nødt til at spørge Gud om visdom, og søge i Hans ord, så vi kan forstå hvorfor det er sådan. Vi kan ikke spørge os selv, og vi skal heller ikke finde en såkaldt “åndelig autoritet” som kan fortælle os det vi gerne vil høre. Hvilket er det McLaren gør.

Vi er nødt til at gå til autoriteten. Guds åbenbarede vilje, bibelen. Bibelen er Guds åbenbarede ord til mennesker. Hvorfor skulle Gud få Hans ord skrevet i en bestemt kode som kun de emergente og liberalteologerne kan forstå? Er Gud ikke i stand til at få Hans vilje og tanker skrevet ned på en forståelig måde? Og hvis Han er det, burde jeg så ikke stole på Hans ord, istedetfor at lade mig rokke af hvad andre mener, ønsker og tænker.

Categories
Falsk Lære

Ville din præst invitere en New-age guru til at prædike i din kirke? Hvem er denne mand? 4

Så er tiden snart inde til afsløringen af “Hvem er denne mand? Dette skulle være det sidste indslag før afsløringen af en pastor, som har været brugt til at vildlede tusindvis af menigheder i verden. Hvilket faktisk er en underdrivelse. Men spørg dig selv om dette. Hvis din præst inviterede en der stod for det totalt modsatte af hvad kristendom står for, til at prædike i din kirke. Ville du så ikke synes det var meget mystisk. Ville du ikke spørge din præst, med hvilken ret han tillod en der troede på en helt anden gud end den kristne Gud, at prædike. Hvis din præst så sagde at det havde han totalt tjek på, og at du ikke skulle stå i vejen for det nye Gud gjorde. Ville du så ikke begynde at sætte tvivl om din præst var ved sine fulde fem?

Nu ved jeg at de fleste kirker i Danmark slet ikke er klar over, at den person jeg henviser til er involveret i det jeg her skriver om. Men jeg ved faktisk at når de får det at vide, er svaret indimellem; vi bruger det fordi det virker, og mange bliver velsignet af denne mands bøger. Pragmatisme siger jeg; det virker, derfor gør vi det. Men hvad hvis det er forkert i Guds øjne, fordi bibelen tydeligt viser det? Skal vi så også bruge det?

Denne mand har inviteret mange underlige personer forbi sin prædikestol. En af dem er en meget velkendt new-age guru som han åbenbart har ment havde noget at bidrage med i kirken. Men hvad siger Johannes om det?

“For der er gået mange bedragere ud i verden; det er dem, der ikke bekender, at Jesus er Kristus, kommet i kød. Det er bedrageren og Antikrist. Tag jer i agt, at I ikke skal miste det, vi har nået ved vort arbejde, men få den fulde løn. Enhver, som går ud over Kristi lære og ikke bliver i den, har ikke Gud; men den, der bliver i hans lære, har både Faderen og Sønnen. Hvis nogen kommer til jer og ikke fører denne lære, så tag ikke imod ham i jeres hus, og byd ham ikke velkommen; for den, der byder ham velkommen, gør sig delagtig i hans onde gerninger.” Anden Joh. 1.7-11

Johannes siger at dem der ikke har den rette tro på Jesus, skal vi ikke invitere. Hvorfor inviterer denne pastor så en der ikke har den rette tro på Jesus, men kun tror på en slags Jesuskraft? Tjah, det har jeg svært ved at svare på, men jeg ved at jeg bestemt ikke ville følge en mand der gjorde sådan. Men alligevel følger tusindvis af kirker denne mand blindt. Jeg kan godt forstå du er skeptisk nu, men vent og se hvem denne mand er. Jeg ville ønske at alt hvad jeg har skrevet om ham var forkert, så derfor har jeg undersøgt dette igen og igen. For dette kan jeg ikke komme ud med uden at være sikker i min sag, men afsløringen er på vej.

Categories
Falsk Lære Kirke

Det passer ikke ind i vores strategi

Jeg hører fra flere, at når der en sjælden gang imellem bliver prædiket om vigtige kristne emner som; omvendelse, gudsfrygt, og fortabelsen. Så er der en farlig tendens til flere steder, at den slags bliver stoppet meget hurtigt fra ledelsen i kirken. Undskyldningen for at stoppe den slags forkyndelse er som regel den samme: Det passer ikke ind i vores strategi.

Man siger at man ikke er uenig i hvad der blev sagt. For man ser ikke noget teologisk forkert i den. Men det passer ikke ind i menighedens nuværende strategi at tale om den slags. Hvad mon det er for en strategi, som ikke åbner plads for at der bliver prædiket omvendelse fra synd, gudsfrygt, og hvor der ikke bliver advaret mod et gudløst liv som fører til fortabelse? Er det en strategi fra Gud? Eller er den et helt andet sted fra?

“Jamen vi har fundet ud af  at denne strategi vil øge antallet af medlemmer i kirken. For det siger den pastor, hvis råd vi følger. Vi kan jo se at dem der har brugt den strategi andre steder, har fået større kirker”. Jamen er Guds største ønske at kirken skulle fyldes op med uomvendte sjæle. Eller sagt på en anden måde, folk der er døde i deres synder. Er kirken ikke for de kristne. Men det er en helt anden diskussion.

Mange steder er man begyndt at indføre kirkevækstprogrammer. Programmer som ikke skaber omvendelse, men kan bruges til at fylde kirken op. Men hvis der i disse programmer eller strategier ikke er plads til at man kan forkynde hele Guds ord. Så ve disse strategier. For de er ikke fra Gud. Folk der følger disse programmer skammer sig åbenbart over Guds ord, siden de ikke vil have at kernepunkter i kristendommen bliver prædiket. Deres undskyldning med at de ikke er uenige i budskabet, men ikke kan få det til at passe til strategien er skammelig. Hvad vil de mon sige den dag de står foran Guds domstol. “Jah Gud, vi vidste jo bedre end Dig. Vi tog bare det som vi syntes var rigtigt at prædike om i tiden. Det har vi mere tjek på end Dig”. Eller vil de stå og sige ingenting, for der er ingen af deres egne gerninger de kan forsvare overfor Gud.

Gud har kaldet os til at prædike Hans ord, og prædike det som Guds ord er. Han vil ikke være begrænset af den strategi som en kirke har lagt. Hvis Hans ord ikke kan prædikes i den kirke, så ER Han ikke i den kirke. Tror du mig ikke, så læs om de syv menigheder i Johannes åbenbaringen kapitel 2 og 3. Der var nogle af de kirker som Gud ikke var i mere. Hos en af dem stod Han endda og bankede på udenfor. Mens de indenfor troede at de have tjek på det hele. Hvordan Gud ønsker at kirken skal være, vil du også få et meget fint indblik i, i de to kapitler.

Hvis din kirkes strategi ikke er fra Gud, hvad skal Gud så bruge den til. Det har ingen betydning, hvilken smart prædikant fra USA eller Australien man har ladet sig inspirere fra. Hvis strategien ikke er fra Gud, så må kirken vende om fra den og vende tilbage til Ham der kaldte os ud af synden, og ind i Hans herlighed.

Categories
Falsk Lære

Bliver man frelst sådan her? Hvem er denne mand? 3

Så er det snart tid til afsløringen af den falske profet der er meget værre end Joel Osteen, Rob Bell og Brian McLaren tilsammen. Hans bøger er solgt i hobetal, og han er med i en organisation der arbejder på en verdensorden (hmm hvad mon det handler om, står der noget i bibelen om det?). I en af hans bøger er der beskrevet en bøn som åbenbart er meget magisk. For hvis du beder den så kommer man i Himlen og ikke i Helvede. Lad os prøve at se om det er en bøn der er bibelsk. Her er bønnen:
“Jesus, jeg tror på dig, og jeg modtager dig.”
Det var det. Ikke mere. Ikke nogen omvendelse, ikke noget om; jeg er en synder som kommer til dig med et brudt hjerte. Ikke noget om at Jesus skal være Herrre i mit liv. Ikke noget med korsets forsonende kraft. Ingenting af det der står i bibelen som der kræves for at kunne modtages af Gud.
Denne bøn er forme,t så at Gud nærmest skulle være taknemmelig for, at vi overhovedet gider modtage Ham. Jeg har hørt mange dårlige magiske frelsesbønner. Men denne er simpelthen den allerdårligste nogensinde. Men jeg har faktisk hørt manden sige værre ting end dette, om hvordan man bliver frelst. Men det skal jeg nok komme ind på når afsløringen kommer på “Hvem er denne mand?” (Hmm det lyder efterhånden som en dårlig hollywood film det her, men manden er også pastor i Californien, Desuden siger han også at han er pastor for en indflydelsesrig mediemogul der bl.a. distribuerer og sælger porno. Ja, jeg ved godt at det her efterhånden lyder meget mystisk, men alt kan dokumenteres af disse påstande, også selvom de lyder ret langt ude. Men jeg har også svært ved at forstå hvorfor så mange kirker har lukket op for denne mand).

Categories
Falsk Lære Overfladisk kristendom

Den sande løgn

Det er egentlig hviledag, og jeg var ellers holdt op med at skrive om søndagen. Men jeg gør lige en kort undtagelse. For i morges tog jeg lige et kig på shafan.dk. Der så jeg at Andreas Michelsen havde lagt et meget velskrevet indlæg på siden, som jeg kun kan anbefale herfra. Det handler om falsk fornyelse af kirken, og de falske profeter som leder kirken vild.

Andreas skriver bl.a. at fornyelse starter ved en søgen tilbage til ordet. Vi kan ikke få fornyelse ved at indføre nye strategier, ny organisationteori eller ved at tilpasse vores sprog efter verden.
Læs selv hvad han skriver om de falske profeter, og hvordan djævelen prøver at få os ind i en hyggelig tilstand, som vi tror er Guds vilje uden at være det.

Så gå ind og læs Andreas Michelsens indlæg om Den sande løgn her.

Categories
Falsk Lære

Dyrker kristne åndedrætsbøn? Hvem er denne mand? 2

Ville din præst anbefale åndedrætsbøn? Forhåbentlig ikke, men det er meget sandsynligt at han anbefaler en anden præst der anbefaler åndedrætsbøn. Aaarh tænker du måske skeptisk nu, (det håber jeg faktisk at du er), min præst er da alt for klog til at anbefale noget så tosset og ubibelsk som åndedrætsbøn.

Ja det burde han være, for åndedrætsbøn er totalt ubibelsk og slet ikke inspireret af bibelen, men af hinduistisk og Buddhistisk religion. Det er nemlig en teknik man kan bruge for at komme i kontakt med åndeverdenen i disse religioner, og som også er blevet brugt at naturreligionernes shamaner (troldmænd). Gentag et ord en sætning i dit åndedræt. Meget gerne navnet på den ånd eller gud du ønsker at komme i kontakt med. Der er altså klart tale om en okkult praksis.

Nu er der bare nogle kristne der er blevet forvirret efter at have læst en ret berømt bog som “angiveligt” er kristen. For i den står der at åndedrætsbøn er en metode som kristne har brugt i århundreder. Den påstand er der to problemer i. 1 Der står ikke i bibelen at vi skal bede på den måde. Bibelen siger vi skal afholde os fra hedensk praksis og i særlig grad fra okkultisme. 2 De “kristne” der startede med åndedrætsbøn, lærte det i Indien af de hinduistiske præster. Det er også kun i visse yderligtgående grene af den katolske kirke at det har fundet sted. Det har historisk ikke fundet sted blandt protestantiske kristne førend hvor tid.

Jamen René den åndedrætsbøn jeg benytter mig af er jo “kristen åndedrætsbøn”. Hvis du siger sådan er mit svar, ved du ikke at i det gamle Israel blev det forbudt for præsterne at bære fremmed ild for Gud. Se hvad der skete med Arons to sønner i 4 Mosebog 3.4:

“Nadab og Abihu døde for Herrens ansigt, fordi de frembar uhellig ild for Herrens ansigt i Sinajs ørken”

Er Gud ikke den samme Gud? Han vil ikke tilbedes med hedenske ritualer eller okkult inspirerede teknikker. Han vil tilbedes i ånd og sandhed. Han vil have din tilbedelse, Han ønsker at du søger Hans ansigt.
Men den mand som jeg snart skal afsløre og som meget sandsynligt bliver anbefalet i din kirke, anbefaler åndedrætsbøn. Hvordan og hvorfor han bliver promoveret i kirker over hele verden i dag, skal jeg komme ind på senerre. Hvornår afsløringen sker kan jeg endnu ikke afsløre, men det bliver snart. Så endnu engang er der lukket for kommentarerne på et indlæg. I skal nok få lov at kommentere ved afsløringen.

Categories
Falsk Lære Prædikener

Hvordan kan man kende de falske profeter, af pastor Ove Vang Jensen

Jeg var i Kristuskirken i København denne sommer, fordi min bedstemor kommer der. Det er en baptistkirke som jeg har haft stor glæde af at besøge flere gange. Jeg er ikke her ude på at promovere et bestemt kirkesamfund, hvilket jeg tror at omvendelse.dks læsere efterhånden er vidende om bl.a. på baggrund af de links der henvises til. Men den dag jeg besøgte Kristuskirken holdt deres pastor Ove Vang Jensen, som jeg ofte har hørt på med stor glæde før, en prædiken ud fra Matt. 7.15-27. Den har jeg fået lov til at bringe uddrag af her på siden, og det er med stor taknemmelighed, at jeg må vise hvad Ove prædikede den dag. Det er ikke mange prædikanter som har det mod der skal til for at kunne forkynde så klart og tydeligt et Guds ord. Jeg har taget den fra der hvor han citerer Matt.7.15:

Tag jer i agt for de falske profeter” sagde Jesus. Hvad mon det er for nogen? Det vil da være godt at få det at vide!
Ja, Jesus siger jo:
de kommer til jer! Og videre siger han: jeg har ikke kendt dem, jeg har ikke sendt dem. De kom til jer. Det lyder som en fristelse, og det er det også! Nogen eller noget, der bare kommer til os. Ikke sendt ikke kendt. Det kommer bare. Umærkeligt! Pludselig kan vi være viklet ind. Falske profeter! Mit indtryk er at ”profeter” er betegnelse for dem, der øver stor indflydelse på os.
Sådan var det på bibelens tid og sådan er det i dag, uanset om vi kalder dem profeter eller hvad som helst ellers.
Det er derfor, det er så vigtigt at lægge mærke til Herrens ord: ’tag jer i agt for de falske!
Hvem er de så, de falske? Bibelen skelner stort set mellem to grupper.

Dels den gruppe, der siger noget, der ikke passer og heller ikke kommer til at passe og så de, hvis liv og ord ikke stemmer overens. Den analyse kan vi stadig bruge. Dem, der ikke er troværdige, fordi de ikke har deres ord fra Gud – og dem, der ikke i deres eget liv viser værdien i det, de selv forkynder.

Her advarer Jesus mod de falske, hvis ord og liv ikke stemmer overens. Han siger faktisk: Hvis I tror deres rigtige og fine ord, men lever som de lever, så går I fortabt sammen med dem, selv om de aldrig har sagt noget, eller i alt fald ikke ret meget, om fortabelse. Deres budskab er den brede vej: filosofi, den behagelige, den komfortable, hvor ingen behøver give afkald på noget i denne verden. På den brede vej er der plads til at vi kan have plads til det hele. Dér er der plads til både Helligånd og tidsånd.
Det er så alvorligt for Jesus at få det sagt, at han gentager sin advarsel til sidst, hvor han er nået så langt, at han taler om de sidste tider og sin genkomst
(Mt.24:11) – der siger han det igen: ”Mange falske profeter skal stå frem og føre mange vild”
Jeg må sige, at jo mere jeg har læst på lektien til i dag, des mere optaget er jeg blevet af, hvem de falske profeter var dengang og hvem de er i dag. Den mest voldsomme analyse finder du i Peters andet brevs andet kapitel. Jeg tør slet ikke tage så stærke ord i brug, men ve mig om jeg glemmer, hvad der står – læs selv kapitlet; det begynder med at sige at der var falske profeter i det gamle israelske folks dage og der er det i menighedens dage.

Profeten Jeremias omtaler dem som de, der siger fred, fred, hvor der ingen fred er! (6:14) De omtales som levebrødsprofeter, der er mere optaget af at få budskabet til at passe til tidens mennesker end at få tidens mennesker til at høre budskabet. Den karakteristik holder stadig.
De taler om Gud, om Jesus Kristus, om Korset, de understreger Guds kærlighed og gi’r udseende af at være alt, hvad en kristen bør være. De er velbegavede og veltalende, tiltalende og tillidsvækkede. De er appellerende og altfavnende. Alle føler godt ved at være sammen med dem; de fornærmer ingen. De er populære prædikanter.
Deres falskhed afsløres ikke af det de siger, snarere af det, de ikke siger.
De taler gerne om, ’at med hjertet tror man til retfærdighed’, men ikke så meget om ’at stride troens gode strid’. Gerne om ’heller ikke jeg fordømmer dig’, men ikke så meget om ’gå bort og synd ikke mere’! Gerne om modtagelse, men ikke så meget om forsagelse; gerne om ’ja’, men ikke meget om ’nej’. De taler gerne om Himlen, men ikke om Helvede! De taler om frelse, men ikke om fortabelse! Der er ingen snævre porte og ingen smalle veje i deres prædiken! De har slet ikke forstået, at Jesu tale om porte og veje handler om, at denne verdens synd og lyster må lægges af; at helliggørelse må erstatte verdsliggørelse…

De falske profeter kommer i et får’s klædning, siger Jesus. Dvs. de følger en dress-code, der giver dem ud for at være en del af menigheden, men i virkeligheden er de til fordærv for menigheden. Et får’s klædning signalerer at man følger hyrden.
Sådan kommer de altså, disse venlige profeter. Udadtil har de dress coden i orden, Indadtil, i deres sande væsen, er de ikke ægte disciple, men selvoptagne og røveriske som ulve. Måske er dette ord af Jesus det stærkeste udtryk for, at i Guds rige er det ikke klæder, der skaber folk.
For uanset, hvor korrekte de tager sig ud, så er
det, Jesus omtaler som det indeni, det kommer an på. Derfor sætter han de to stærkest tænkelige udtryk overfor hinanden: Fåreklæder og Frugter.
Det er ikke på klæderne, I skal kende dem, men på frugterne!

Citat fra prædiken af Ove Vang Jensen i Kristuskirken sommeren 2007

 

Jeg satser på at lægge noget mere af denne stærke prædiken på i et senere indlæg. Der taler han om at vi skal kende de falske profeter på frugterne. Og tak til Ove for at jeg måtte bruge hans prædiken her på omvendelse.dks blog. Jeg føler at mine skriverier om de falske profeter blegner helt i forhold til ham, men det er jo også med til at holde mig ydmyg.

Categories
Falsk Lære

Joel Osteen godkender mormonismen. Nu med kommentarer

Jeg fandt denne video på youtube, hvor klippet med Joel Osteen som godkender den mormonske præsidentkandidat Mitt Romney som kristen, er skåret ud af hele interviewet. Her er der bare lagt nogle kommentarer ind på klippet, som du selv kan læse. De er ganske morsomme, okay tragikomisk er nok et bedre ord.
“Da videoen er blevet fjernet fra Youtube har jeg lagt en anden på istedet, som viser det samme i et andet interview med Joel Osteen”

Helt ærligt, tør denne mand sige nogensom helst imod? Denne mand er så bange for at blive upolulær i folks øjne at lige meget hvad du spørger ham om, vil han svare som vinden blæser. Hvad hvis spørgsmålet var, vil en satanist komme i Himlen. Jeg kunne forestille mig at svaret fra Joel ville lyde sådan her:”Åh, det er ikke op til mig at dømme der. Gud kender deres hjerter og ved hvor vi fortjener at komme hen. Men igen jeg kender ikke nok til satanisme til at kunne vurdere om det er en falsk religion.”
Men fordelen ved at Osteen er blevet så klar omkring disse ting, er faktisk en nydelse for mig. For efter han godkendte mormonerne har der ikke været nogen der har beklaget sig over mine skriverier om ham. For hvordan kan man acceptere en mand der godkender så kraftig vranglære som værende kristendom?

Categories
Falsk Lære

Hvem er denne mand?

På trods af at Joel Osteen har godkendt mormonerne som kristne (hvilket blot viser hans enorme uvidenhed om hvad der står i bibelen) så er mormonerne stadig en sekt. Fuldstændig på linie med Jehovas Vidner, Moonierne o.l. Når vi ved det, er det så acceptabelt at hjælpe mormoner med kirkevækstprogrammer? Hvis din pastor havde udviklet et kirkevækstprogram (personligt har jeg ikke den ringeste tillid til kirkevækstprogrammer, jeg skal nok komme ind på hvorfor en anden gang), ville du så synes at det var i orden at han hjalp den lokale Rigssal for Jehovas Vidner til at kunne bruge samme kirkevækstprogram? Ville du ikke synes at det var lidt underligt, måske endda fuldstædnig forkert??? Hvad ville du sige til at din pastor sagde at kirkevækstprogrammet ville få dem ind på den rigtige vej, fordi hans system byggede på nogle regler der gjorde at folk kom ind i den kaldelse den enkelte var kaldet til? Ville du så stole på ham?

Jeg ville ikke. Jeg ville sige det der er ikke i orden pastor, enten stopper du med at hjælpe sekter med at gøre deres menigheder større, eller også smutter jeg, for det der er bestemt ikke fra Gud!

Jamen, René hvorfor skriver du sådan noget vrøvl. Er der nogen kristne kirker der ville følge en mand der hjalp sekter med at blive større? Det ville jeg da gerne svare nej til, tro mig jeg ville gerne. Men en meget stor andel af kirkerne i vesten følger i dag efter en mands farlige råd om hvordan ens kirke kan blive mere levende og vokse sig stor, råd som ser ud til at komme fra bibelen, men som bl.a. er iblandet østens mystik. Disse råd har han givet til både evangeliske kirker og mormonkirker, samt andre som jeg kan fortælle om senere. Hvem denne mand er skal blive afsløret senere, men mange vil blive chokeret, når de får navnet. Men følg med lidt endnu, snart skal jeg løfte sløret for hvem denne mand er som kirker har sagt ja til, uden at forstå at manden ikke lever i overenstemmelse med Guds ord. Afsløringen kommer i det nye år, men kun lidt af gangen. Derfor er der lukket for kommentarer på dette indlæg.

Categories
Falsk Lære

Joel Osteen godkender mormonerne som kristne. Øh what?

Kommer mormoner i Himlen? Ifølge Joel Osteen er svaret ja. Okay ret skal være ret, så lad mig lægeg ud med at forsvare ham. Det kan jeg faktisk godt gøre på nogle områder, og har ikke noget imod det.

Joel Osteen blev interviewet her op til jul på Fox i USA. En stor del af det han siger har jeg faktisk ikke nogen problemer med. Det er ikke alle anklagerne imod ham, der er lige gyldige. Han bliver bl.a. anklaget for ikke at have en ordentlig uddannelse, og vurderes derfor af nogle for ikke at kunne fungere ordentligt som præst. Det er jeg klart uenig i skulle være en grund, for størstedelen af apostlene var også uden uddannelse. Det er faktisk også muligt at finde gode frikirker hvor pastoren ikke har læst teologi, men har en fantastisk forkyndelse med stor fokus på Gud. Men jeg kan også opleve det modsatte, nemlig at præsten holder en misvisende prædiken, selvom han har en lang uddannelse. Tag bare biskop Jan Lindhardt, han er da for langt ude. Det modsatte er kan bestemt også findes, og derfor er det ikke et argument der kan bruges til at definere falske profeter.

Jeg er dog forfærdet over at Joel Osteen igen viser sin totale uvidenhed, eller manglende lyst til at sige sandheden. I interviewet bliver han spurgt om han anser Mitt Romney ( den mormonske præsidentkandidat) for at være en kristen. Svaret er et klart JA. Hans begrundelser er at Mitt Romney tror på Jesus Kristus som sin frelser. Uha det lyder besnærende rigtigt, men Osteen glemmer at det er en anden Jesus mormonerne tror på. En skabt Jesus der hvis man undersøger sagerne er broder til djævelen. Djævelen er faktisk lillebror til Jesus ifølge mormontroen. Atpåstå at mormonerne er kristne på det grundlag, svarer til at vi også skal anerkende Jehovas vidner som kristne. Og hvad bliver det næste så.

Det er under alt kritik at pastoren for den største menighed i USA kan få lov at sige sådanne usandheder på nationalt tv, og dermed som pastor for USAs største kirke godkende mormontroen som kristendom. Jeg anser det for hasardspil med ens liv som indsats, at følge denne mand og læse hans bøger, og tro på hans forkyndelse. For når han kan sige noget så tydeligt forkert, hvad kan man så ikke finde i hans bøger.

Men jeg ved godt hvad hans efterfølgeres undskyldning er, jeg har hørt den før: Joel Osteen har en større åbenbaring end os andre; og: Jamen jeg får noget ud af at høre på Osteen, for jeg får et bedre selvbillede. Mine svar til jer der siger sådan er: Har de kristne i Nordkorea en dårligere åbenbaring end Joel Osteen, når de sidder ludfattige i koncentrationslejre? Tør du have et selvbillede der er baseret på Joel Osteens åbenbaring når det ikke er i overenstemmelse med det der står i bibelen?

Se klippet med Joel Osteen her, det med mormonerne ligger ca 8 minutter inde i klippet. I was shocked! Jeg ved ikke hvor længe klippet e rtilgængelig, så se den mens det er muligt.

http://cosmos.bcst.yahoo.com/up/player/popup/?rn=3906861&cl=5629983&ch=4226713&src=news