Category: Falsk Lære

Vranglære

Categories
Falsk Lære Kirke Livet som kristen

Årsager til at forlade sin kirke 6 Nogle eksempler

Det er svært at give et udtømmende svar på hvornår man skal forlade sin menighed. Ligesom det er nærmest umuligt at give et udtømmende svar for begrundelser der ikke kan bruges til at forlade sin kirke. Det sidste har jeg skrevet mere om i første afsnit: https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-1-k%c3%b8delige-argumenter-3176.htm
Men lad mig istedetfor give nogle få eksempler på hvad der kan være gode grunde til at sige stop i en menighed, og finde et andet sted, eller sammen med andre starte et nyt kristent fællesskab op.

Når ledelsen manipulerer
Et ofte hørt argument i dag, er når ledere manipulerer med folk. Ledere som har brug for at få deres vilje igennem ved hjælp af manipulation, er ikke troværdige. Dette er noget der skal konfronteres, og skal gøres på den bibelske måde. Det betyder først ved personlig henvendelse. Hvis det ikke hjælper skal man tage andre ledere med i en ny henvendelse, og hvis det ikke hjælper, må man skille sig af med den leder, det siger sig selv. Men hvis de andre ledere ikke mener der er noget galt i at en den gældende leder manipulerer med folk, så har man en god grund til at sige stop. En sådan ledelse skal man ikke underlægge sig. Og jeg vil personligt mene at man bør skynde sig hurtigst muligt ud af en menighed hvor lederne ikke vil høre på andre, men kun vil have deres egen vilje igennem.
Når det så er sagt, skal man passe meget på med at basere en sådan vurdering alene på ens egen erfaringer. Jeg ved der findes tilfælde af folk der har set sig vrede på en pastor, og det i sådan en grad, at ligegyldig hvad præsten sagde, var det forkert ifølge dem. I et sådan tilfælde er det ikke ledelsen der har brug for omvendelse, men en selv. Har man det sådan med sin præst, kan det betyde at man tror præsten er manipulerende med alt hvad han siger, også selvom det reelt set ikke er tilfældet. Så tal med andre om dette før du tager en beslutning, og tal med folk der ikke taler dig efter munden, men som er til at stole på.

Seksuel synd florerer åbenlyst i kirken
Et tydeligt tegn på at din kirke er blevet et farligt sted at komme, er når seksuel synd er åbenlys i menigheden. Forstå mig ret, det er ikke sådan at seksuel synd er værre end andre synder. Det er ikke tilfældet, men når seksuel synd er tydelig i en menighed, og det er noget man ikke gør noget ved iform af kirkedisciplin, så er det et tegn på en frafalden menighed. Hvad mener jeg så med det? Jo, når seksuel synd er noget man ikke skammer sig ved, og er noget man har givet lov at eksistere åbenlyst i menigheden, så viser det at menighedens gudsforhold er gået i stykker. For når man tillader synd, som Gud meget klart, i både det gamle som det nye testamente, har gået stærkt imod. Så viser man at ens autoritet ikke er Guds ord, men istedet folks ønske om at leve deres eget liv. Når en menighed ovenikøbet er stolt af at der kommer folk i deres kirke som lever i seksuel synd (sådanne menigheder findes faktisk) er det et tydeligt tegn på at denne menighed har forladt Guds vilje. Ikke fordi seksuel synd er værre end at stjæle eller slå ihjel, men fordi åbenlys seksuel synd er et tegn på en frafalden menighed. Det er også noget vi ser igen og igen i kongebøgerne. Når frafaldet var allerstørst, kunne man se at der var helligskøger i templet. På et tidspunkt kunne man sågar få mandlige helligskøger. Når en konge omvendte sig, og vendte tilbage til Gud, udrensede man den slags seksuel synd omgående i templet. Så selvom man kan finde eksempler på at kirken har været “seksuelt frigjort” i det gamle testamente, så ser vi gentagne gange at Gud så på det som synd, og som noget der ikke hørte hjemme i kirken. Sådan er det også i dag. Gud har ikke ændret sig.

Når kirken ikke stoler på bibelens troværdighed
Noget af det mest ufattelige man møder i dag, er kirker som viser sig ikke at tro på Guds ord. Jeg tænker lidt at hvis man ikke tror på bibelen er sand, hvorfor skulle man så have en kirke? Er det ikke fuldstændig spild af tid, hvis man ikke tror på at bibelen er Guds ord, ufejlbarlig, troværdig og tilstrækkelig? Tillad mig at tage en personlig oplevelse op her. Sidste år, da jeg havde prædiket til min daværende kirkes julefest, var der nogle ganske få som ikke brød sig om at høre, at vi alle er syndere der har brug for en frelser. Den klage fik menighedsrådet, og de henvendte sig til mig. jeg tog klagen seriøst, og jeg ville gerne finde ud af om jeg havde sagt noget der var forkert. Så jeg sagde at jeg gerne ville mødes med menighedsrådet om denne sag, men at jeg godt ville vide hvad jeg havde sagt der var forkert i forhold til bibelen. For at gøre en lang historie kort, så viste det sig at dette menighedsråd, slet ikke var interesseret i hvad der stod i bibelen. Man skrev til mig at det ikke handlede om bibelen, men om folks meninger. Senere hen fandt jeg ud af at den i det menighedsråd der havde allermest kendskab til bibelen, ikke mente at man kunne tro på den. Han mente at han var i stand til at kunne udpege hvilke dele man kunne tro på, og hvilke dele man ikke skulle tro på.

Med andre ord, han satte tvivl om bibelens troværdighed, og ovenikøbet på en arrogant måde. For hvem var han lige, at han skulle være i stand til at kunne vurdere dette så skarpt, og ville hans vurdering være i overenstemmelsem med alle andre der mente det samme? Nej selvfølgelig ikke, for han sagde at det var hans hjerte der viste ham hvornår det var troværdigt og hvornår det ikke var. Bare ærgerligt at hjertet er det mest bedrageriske der findes ifølge Jeremias 17.9. Men det var nok et af de vers han ikke mente man skulle tro på. Men da jeg fandt ud af at det var den tilgang denne ledelse havde til Guds ord, valgte jeg at sige stop. Der var ikke nogen grund for mig til at arbejde videre med dette. En anden af mine venner som havde stoppet i menighedsrådet pga denne sag, havde taget en snak med dem om dette, og jeg mente ikke jeg kunne gøre det bedre end ham.
Jeg kunne sikkert have gået videre med sagen, og have taget det op på et menighedsmøde. Jeg kunne sikkert også have overbevist nogen i kirken om at det var en fejl menighedsrådet gjorde, når den afviste at vurdere sagen i lyset af Guds ord. Men på det tidspunkt, ville det have betydet at jeg måtte ignorere nogle vigtigere behov som var i min familie. Jeg havde lyst til begge dele, men måtte vælge min familie først og fremmest, og det er jeg sikker på var det bedste valg. Men hvis jeg havde haft ressourcerne til det dengang, ville jeg gerne have gået en ekstra mil. Men hvorom alting er, ville jeg ikke kunne fortsætte i en menighed hvor man ikke anså Guds ord for at være kirkens autoritet. Når mennesker mener de er istand til at vise hvad man kan stole på i bibelen, og hvad man ikke kan stole på i bibelen, så er det blevet menneskers vilje der er autoriteten. I et sådant tilfælde er det ikke længere Guds kirke, men menneskers kirke, og dermed kan jeg ikke hvordan man som kristen kan deltage i den. Find dog et sted hvor Guds ord bliver sat højt og er kirkens autoritet.

En kirke der ikke stoler på Guds ord, er også en kirke som ikke tror at Gud er istand til at vise hvad Hans vilje er på en klar og tydelig måde, og dermed har man slet ikke grund til at kalde sig en kirke. For så er man slet ikke en kirke. Et sted som kalder sig en kirke, men ikke tror på kirkens fundament for tro, er kun en flok mennesker der leger kirke. Det at være kirke er en seriøs ting, ikke en leg vil jeg lige påpege.
Men selve det at præster fra både folkekirker og frikirker ikke tror på at bibelen er sand, er noget der ses rigtig mange steder i dag. Hvis jeg blot havde vidst at den kirke vi kom i dengang, ikke troede på Guds ords troværdighed, så havde jeg ikke valgt at komme der. Men så har jeg lært det til en anden gang. Men jeg ved at andre i dag finder ud af det samme om deres ledere. Og folk er chokeret over dette. Kirken jeg kommer i, i dag, er bibeltroende, det bekender den, og viser i sine handlinger, derfor kommer jeg der.

Vranglære generelt
Så er det selvfølgelig bare vranglære generelt set. Mange har sikkert oplevet at ens præst har været på en eller anden lederkonference, kommer hjem og er begejstret og siger at nu skal menigheden igennem 40 dage med kærlighed, 40 dage med et formål, eller finde ud af hvordan man bliver et lykkeligere menneske ved hjælp af Jabes bøn, eller revolutionere gudstjenesten ved at fjerne salmerne og istedet indføre rockmusik til lovsangen og små amatøragtige skuespil som viser ting fra dagligdagen. Og her kunne jeg fortsætte ned at nævne popsmarte metoder som ikke fokuserer på evangeliet. Når din præst er blevet forført af en eller anden smart konceptkirkeidé, skal du ikke tænke “Lad mig komme væk herfra” med det samme. Tal dog med ham istedet. Spørg ham om hvor han finder grundlaget for de “nye ideer” i Guds ord. Hvor er Guds ære alene i dette, hvor er den bibelske tilgang, og er det ikke Gud der giver væksten, og os der må holde fast i det vi har fået i Guds ord? Eller tror han virkelig at vi kan gøre kirken stor ved vore egne anstrengelser? For meget af dette handler jo generelt set om at få kirkevækst.

Desværre er en meget stor del af de kirkevækstprogrammer der findes, baseret på vranglære hvor du minimerer (eller fjerner) talen om synd, og istedet får mennesker til at føle sig godt tilpas istedet. Find ud af hvorfor der er noget galt med præstens ideer, hvad det har medført andre steder, og tal så med ham. Hav din dokumentation for problematikkerne i orden. Hvis han vil høre, og kan se du har ret, så glæd dig. Hvis han ikke kan se det, så find flere som er enige med dig, og gå til ham igen. Hvis det stadigvæk ikke medfører nogen ændring, så tag det op på menighedsmødet, som et punkt på dagsordenen. Kan du blive upopulær af dette? Ja det kan du lige tro, men bare rolig dit navn har ikke nogen betydning, det er Jesu navn der betyder noget, og det er Ham du skal arbejde for. At gøre sådan noget, kan medføre at du og andre vil blive smidt ud af menigheden. Det er noget der sker indimellem. Men det kan også godt være at du kan se at der ikke er mere at gøre efter et stykke tid, og så er tiden måske inde til at vurdere om du skal finde et andet sted, eller være med til at starte noget nyt op.
Hvordan man gør det vil jeg komme ind på næste gang.

Categories
Falsk Lære Kirke Livet som kristen Mirakler

Årsager til at forlade sin kirke 5 (når det afhænger af mig)

Sidste gang skrev jeg om at der er grænser for hvad man kan kalde vranglære, og noget man bare kan være uenig om. Alt for mange gange gør kirkens folk små uenigheder til afgørende punkter. Det er ikke sundt, og heller ikke Guds vilje. Men hvornår kan man sige at der er tale om vranglære som man ikke skal ignorere, men er nødt til at få gjort op med?

Lad mig starte med helt klart at slå fast, at nedenstående eksempler ikke isoleret set er årsager til at forlade sin kirke. Men hvis der ikke sker en ændring efter at man har taget disse problemer op overfor ens ledelse,så er man ved at være tæt på at kunne forlade sin kirke. Men før man gør det, er der nogle ting man skal have overvejet meget kraftigt. Hvad det drejer sig om vil jeg komme ind på i et snarligt kommende indlæg.

Når evangeliet mister fokus
Noget som er et tydeligt tegn på at vranglære er kommet ind i kirken, er når evangeliet ikke bliver prædiket mere, eller efterhånden kun er noget der bliver talt om sjældent. Det er der normalt en årsag til. En af de årsager er ofte at vranglære er kommet ind, og har fået fokus istedetfor. På urkirkens tid var det ofte gnosticisme som havde fået den fokus. Gnosticisme var en blandet landhandel af forskellig vranglære, hvor folk bl.a. fik “en højere åbenbaring”, end det der allerede var åbenbaret i skriften. Dertil havde gnosticismen en markant fokus på menneskets egen evne, og i mindre grad hvad Gud allerede har gjort.

Trosbevægelsen
Der er ikke noget nyt under solen i dag. Vranglære sætter mennesker højt, og får Gud ned på et lavere niveau. Et sted vi eksempelvis ser det er i trosbevægelsen. Trosbevægelsens læresætninger siger at mennesket er små guder, og når man bliver en kristen, så får man guds autoritet, og evne til at skabe ting, ved det bekendte ord. Det er derfra vi har ideer som “bekend dig til frihed, til helbredelse, til succes og rigdom”. Men det at tale til sine omstændigheder er ikke en kristen tilgang til at løse problemer. Jeg kender folk der har prøvet at tale til deres regninger, men fandt ud af at der skulle mere til end det. Man var nødt til at tjene penge for at kunne betale penge. Meget simpelt, men åbenbart ikke for alle, der kalder sig kristne.

Prædiker tomme ord
Dertil ved jeg også om indtil flere velkendte ledere fra trosbevægelsen, som da det blev deres tur til at få en depression, eller en nedtur af en eller anden grund, viste at det de prædikede ikke fungerede alligevel. For hvis det virkelig passede at man bare kunne tale til sine omstændigheder og “bekende sig fri”, så er spørgsmålet hvorfor de så ikke har gjort dette i den situation de står i? Hvorfor går de ned med depression i flere år? Hvordan kan det være at når de har det hårdt, så går de til lange snakke hvor de får sjælesorg, og hjælp til at komme videre? Kunne de ikke bare bekende sig fri, eller finde en eller anden “speciel salvet” prædikant der kan lægge hænderne på dem? Får de depressioner og hårde tider fordi de ikke har tro nok, eller er det ikke bare fordi det de prædiker ikke kan er baseret på sandhed? Med andre ord, trosbevægelsens lære er direkte farlig og er ødelæggende for menigheder.

Når trosbesbevægelsen skaber kolde hjerter
Har du tænkt på at en sådan tilgang til at menneskelige kriser er med til at skabe kulde i kirken? Når en er syg, og trænger til omsorg, så får man istedet at vide, at man skal sige “Jeg er rask i Jesu navn”, og hvis man så ikke bliver rask, skyldes det at man ikke har tro nok. Det er ikke den omsorg som Jesus siger vi skal have for hinanden i bjergprædikenen. Ikke et sted påbyder han nogen at bekende sig fri, eller bekende sig rask. Den der helbreder er Jesus. Den der gør folk glade igen er Jesus. Det er ikke en tryllesætning som sætter os fri, men Jesus Kristus. Men den Jesus Kristus som sætter fri, bliver hos trosbevægelsen erstattet af min egen evne til at tro, og til at bekende og holde krampagtig fast i en bekendelse.

Trosbevægelsen er direkte farlig og skal ikke have nogen indpas i Guds kirke. Det kan godt være at det ser ud til at der er mange mirakler i trosbevægelsen, men det er ikke et argument for at godkende nogen. Det må og skal være læren der er afgørende her. Dertil er der også en stor del af deres mirakler som ikke er reelle mirakler, men massehypnose og bekendelser som ikke er sande ved næremere eftersyn.

Desværre har trosbevægelsens lære fået så meget indgang i mange kirker, at mange kristne ikke længere kan se forskel på hvad der er kristendom, og hvad der er trosbevægelse. Det har skabt forvirring hos kristne, det har skabt kulde hos kristne, og folk er blevet såret af trosbevægelsen, og af folk som er påvirket af tankerne fra trosbevægelsen. Så hvis din kirke er påvirket af disse tanker, så tag en seriøs snak med din ledelse, om hvordan de forholder sig til dette, og om det er noget de vil forsætte med at acceptere, eller vil rense ud af menigheden. Hvordan du kan tale med din ledelse om det har jeg skrevet om i dette indlæg: https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-3-nar-der-er-grunde-3187.htm 

I næste indlæg vil jeg vise et andet eksempel på vranglære der gør at man kan være nødt til at vurdere om man er nødt til at forlade sin kirke. Jeg kunne godt skrive flere eksempler, men de skal kun virke illustrative, og er ikke udtømmende. Men efter det næste indlæg regner jeg med at skrive hvad man så gør, når man ser sig nødsaget til at forlade sin kirke. For spørgsmålet er, om man skal finde en anden kirke (hvilket nogen gange kan være den bedste løsning), eller om man skal finde nogen at starte en ny kirke op med (hvilket andre gange kan være den bedste løsning). Men hvornår det ene er bedre end  det andet vil jeg også komme ind på, samt de faldgruber der kan være her. En ting er helt sikkert. Det er ikke godt slet ikke at have noget kristent fællesskab at komme i, og det vil jeg også forklare med tiden hvorfor det er tilfældet.

Categories
Bibelen Endetiden Falsk Lære Kirke Livet som kristen

Årsager til at forlade sin kirke 4 (Når vranglæren tager over)

Sidste gang skrev jeg hvad man bør gøre når evangeliet ikke bliver prædiket. Denne gang vil jeg kigge på hvad man skal gøre når der kommer vranglære ind i kirken. Ofte hænger de to sammen, således at en kirke som har vranglære i sig, kun sjældent aller aldrig vil forkynde evangeliet. Jesus havde et ord for vranglære, Han kaldte det for surdej. Farisæernes surdej og de skriftkloges surdej var noget Han advarede imod. Begrundelsen for denne advarsel var surdejens evne til at inficere hele dejen. Når først man havde fået surdej ind i dejen, var den meget svær at få ud igen. Nærmest umulig når man havde æltet den godt igennem. Og Jesus rammer virkelig plet med den illustration.

For det er netop sådan vranglære fungerer. Den vil tage over, og ændre menigheder til noget andet. Lige præcis derfor er det vigtigt at holde vranglære udenfor menigheden, og være aktiv i at få den ud af menigheden når den er kommet ind. For konsekvenserne er at den vil overtage så stor en del af menigheden at man til sidst ikke har plads til evangeliet.
Og hvis der ikke er plads til evangeliet, er det så overhovedet en kirke? Er det så ikke istedet bare nogen der leger kirke, uden at have et bibelsk grundlag for at have en kirke?

En af mine venner sagde engang at der jo altid vil være lidt vranglære her og der, og at man derfor ikke skulle tage det så tungt. Det kunne jeg ikke tilslutte mig, for det er ikke en bibelsk tilgang til problemet. Den bibelske tilgang er at vranglærens surdej ikke skal syrne menigheden, og måden det undgås på, er ved at holde vranglære udenfor menigheden.

Hvor går grænsen?
Men der er også grænser for hvad der er farlig vranglære, og hvad der bare er forkert, men ikke nødvendigvis fatalt. For som kristne er der ting som vi skal være enige om, men der er også punkter hvor der må være plads til uenighed. Og tillad mig at tage fat i nogen af mine egne erfaringer her, og tale lidt udfra dem.
Personlig er jeg præmillenium. Det vil sige jeg tror på at vi lever i kirkens tidsalder, og efter den tidsalder kommer tusindårsriget, som varer (ja du har gættet det) tusind år. Jeg kan ikke se at det skulle være på nogen andre måder, og synes der er flere der gør bibelens tale om dette til noget der bliver alt for symbolsk, og avanceret. Men jeg har flere venner der ikke er præmillenium. Nogen er amilleneum, mens andre er postmillenium. Det er nogle tidsmæssige perspektiver som vi er uenige om, men det er ikke afgørende elementer vi er uenige om. For de samme venner er jeg enig med om evangeliet, og hvad evangeliet er. Så udfra mit perspektiv (og mange andres) er uenighed om tider, ikke noget som behøver være et skillende problem. Og det burde der også være plads til i en menighed.

Show me the money
Så er der den store kæphest i visse kirker, spørgsmålet om tiende. Skal kristne betale tiende, skal de ikke betale tiende? Til dem der ikke ved hvad tiende er, så er det en gammeltestamentlig ordning hvor man betalte 10 % af ens indtægt til kirken. Personlig anser jeg ikke folk der undlader at betale tiende, for nødvendigvis at være dårlige kristne. Men jeg anser heller ikke nødvendigvis folk der betaler tiende, som nogen der lever under loven. Selve det at nogen kirker anbefaler folk at give tiende, er ikke noget man kan bruge til at påstå at den kirke prædiker vranglære. Det ville være at gå langt over stregen. Men hvis en kirke siger at ALLE kristne SKAL betale tiende, og at dem der ikke gør det er dårlige kristne, så er der tale om et problem. Et problem så stort at man mister fokus på evangeliet, da det nu bliver loven der skal overholdes istedet for nådens lov. Men modsat, en kirke der påstår at kirker der er tilhængere af tiende skulle prædike vranglære, er selv skyldige i vranglære. De deler kirken op i to bokse som vi ikke kan finde bibelsk belæg for. For hvorhenne finder du skrevet om de kirker der betaler tiende, og de kirker der ikke betaler tiende? Det er ikke det der bliver beskrevet overfor de 7 menigheder i Johannes åbenbaringen kapitel 2 og 3.
Men hvilken form for vranglære er det så man skal passe på, og ikke give adgang? Det vil jeg komme ind på næste gang.

Categories
Bibelen Evangelisation Evig dom Falsk Lære Himlen Hvem er Gud? Kirke Kommentar til medierne Korset Livet som kristen Mirakler Omvendelse Overfladisk kristendom podcast Prædikener Synd vækkelse

Jubilæum på Omvendelse.dk Indlæg nummer 1000

Nu har jeg skrevet på denne blog i over tre år, og det er blevet til 1000 indlæg med den her. Så jeg tænkte at det gav anledning til at kigge tilbage, og give læserne et indblik i hvad der sker bag kulisserne, og hvilke frugter denne hjemmeside muligvis har været med til at frembringe.

Forudsigelse
Da jeg startede Omvendelse.dk vidste jeg godt at det kunne skabe problemer for mig. Jeg var vidende om at mange i kirkerne ville være utilfredse med de ting jeg skrev om, og dermed vidste jeg godt at det ikke ville øge min popularitet. Det havde jeg fundet ud af da jeg begyndte at prædike evangeliet klart og ikke mudret eller ændret, det skabte en modstand jeg var blevet overrasket over, men ikke desto mindre vidste jeg det var den rigtige måde. Så det var ikke med den store lyst at jeg gik ind i dette arbejde, for jeg har ikke en indre drivkraft der går efter at blive upopulær. Jeg vidste bare at jeg var nødt til at gøre det alligevel. Mit højeste mål for denne hjemmeside har været at vise hvad evangeliet er, og hvad evangeliet ikke er. For det er lige præcis her, at den største mangel i det danske kirkeliv er. Alt for mange kristne og kirkegængere har glemt hvad evangeliet er, og er heller ikke i stand til at forklare det. Derfor har jeg gjort en del ud af at lægge prædikener på hvor evangeliet er en naturlig og bærende del af forkyndelsen. Plus at jeg her har lagt links til højre som linker til hovedsiden, som er langt mere evangeliserende end bloggen.

Også i de prædikener som umiddelbart har handlet om hvad der sker når vi ikke prædiker evangeliet, har jeg sørget for at evangeliet er den afgørende del. Hvorfor har det været så vigtigt for mig? Svaret er enkelt. Charles Haddon Spurgeon, en af de største prædikanter kirkehistorien har kendt til, var netop kendt for at ligegyldig hvilken bibeltekst han brugte, så kunne han se evangeliet i den og sørgede for at det var evangeliet der blev forkyndt udfra den tekst. Og sandheden er ogs¨at evangeliet er at finde i hele evangeliet, hvis bare vi kigger ordentligt efter. Men alt for mange prædikanter har fået Guds ord til at handle om at have et godt liv, få en bedre økonomi, få bedre venskaber osv. Udemærkede ting, men hvis de bliver forkyndt uden evangeliet, bliver det til lov istedetfor. Lov uden nåde vel at mærke. Der er brug for at danske præster vender tilbage til at prædike evangeliet, også selvom de ved at det vil betyde at store dele af menigheden vil forlade dem. Fordi mange af dem ikke ønsker at høre evangeliet. For evangeliet er en anstødssten, for dem der ikke tror, men til frelse for dem der tror.

Jeg er ond
Det er også noget jeg er klar over i det arbejde jeg får lagt her på bloggen. Der er nogen der tror at for mig handler det kun om at komme med historier om en frafalden kirke. Det være langt fra, jeg kunne skrive langt mere om dette, men jeg skal passe på ikke at overfokusere på det der er forkert, det vil betyde at jeg mister balancen (og det har der til tider været tendenser til). Jeg ved at der findes folk der læser denne blog af netop de årsager, og hvis man kun gør det, så har man et problem. For det handler ikke kun om hvad andre gør forkert, jeg er jo selv en synder og derfor skal en kristen passe på ikke kun at pege på andre. Vi er også nødt til at pege på os selv. Det skrev jeg engang om på et tidspunkt hvor læsertallene var steget til et ret højt tal. Da jeg havde så mange læsere tænkte jeg at det var på tide at pege på hvem vi mennesker virkelig er, og så bagefter pege på hvad Jesus har gjort for os. Det gjorde jeg i indlæggene Jeg er ond og Jeg er ond, men Gud har alligevel valgt at elske mig.
Efter at have skrevet dem, faldt læsertallet med en trediedel. Og det kunne ses et pænt stykke tid efter. Alt andet lige var det interessant at se, at bedømmelse vil man godt have af andre, men når det kom til en selv blev det for meget. Heldigvis lever jeg ikke af høje læsertal, da det ikke er en reklamefinansieret hjemmeside det her. Plus at jeg heller ikke får tiende fra folk der læser på bloggen. Men en præst der er ansat i en kirke med en presset økonomi (og dem er der faktisk mange af) kan desværre føle sig nødsaget til at holde det klare evangeliske budskab tilbage, for at beholde folk i kirken. Men sagen er stadig den, at en dag skal vi stå foran Gud og der stå til ansvar for vores måde at forvalte vores tjeneste på, ikke for hvor mange penge der kom ind i tiende. Den præst der ikke prædikede evangeliet i frygt for at mennesker skulle udvandre, vil blive kaldt en dårlig og utro tjener. Det ønsker jeg ikke for nogen præster, derfor har jeg også valgt at formane og opmuntre til at forkynde det vidunderlige smukke klare evangeliet igen.

Men er det sandt?
Så er vi tilbage til indlæggene igen. Dem som mange er blevet vred over. Her vil jeg godt indrømme at jeg godt kunne have skrevet mange af dem meget bedre, jeg vil også godt medgive at nogen af dem er skrevet i kødet. Det ville være dumt at tro andet, når man har skrevet 1000 af dem. Nogen af dem må være skrevet i kødet, da jeg har en syndig natur. Nogen af dem kunne jeg også have skrevet pænere, mens andre kunne jeg godt have skrevet mere klart. Jeg er et syndigt menneske som Jesus i sin nåde har frelst fra et liv i synd, elendighed og håbløshed, men jeg har stadig en syndig natur som bestemt kan påvirke måden jeg skriver på. Men spørgsmålet er ikke kun om måden jeg har skrevet det på, eller tonen jeg har i det (selvom det kan have betydning). Nej, det der er mest væsentligt her er om det jeg skriver er sandt. For hvis det er sandt, så er der mange præster der har et stort problem overfor Gud og deres menighed. Hvis det ikke er sandt, så er det mig der har et problem overfor Gud. Og et ret stort et faktisk.
Jeg har sat en ære i at der er mulighed for få en dialog. Jeg vil meget gerne i dialog med dem der er uenige med mig. Flere gange har det også medført nogle gode debatter. Nogle gange negative. Nogle få gange har det medført at jeg har fjernet indlæg jeg har skrevet. Hvis jeg pga en læser finder ud af at jeg har været for hurtig til at konkludere, så vil jeg også godt vise at jeg har taget fejl. Og helt ærlig efter 1000 indlæg, så må der være nogen af dem der står noget forkert i. Men jeg har også haft debatter med folk der var uenige, men efter et stykke tid har givet mig ret. Nogle af disse debatter har foregået i kommentarerne, mens andre på mailen. Men nu handler det ikke om jeg har ret eller ej. Men om det der står i Guds ord er sandt eller ej. For lige præcis her, ser jeg også at liberalteologien har invaderet kirker der engang var evangeliske. Guds ord er blevet til noget man kan diskutere hvad betyder, istedetfor at vise hvad betyder. Jeg ønsker at vise hvad Guds ord betyder, uden at bøje det til ukendelighed for at få det til at passe ind i mit lille hoved. Mit hoved er ikke godt nok dertil!

Frugter
En anklage jeg ofte har hørt, er at jeg bringer splittelse med mine skriverier, at jeg ikke skal dømme, og at der ikke er nogen frugter af mit arbejde. Den med splittelsen skyldes ofte at man ikke har en bibelsk forståelse af splittelse der er i orden, og splittelse der ikke er i orden. Derfor skrev jeg Paradokset om splittelse for at få klarhed over den forvirring som findes på det område. Til dem der siger døm ikke kan jeg anbefale at læse denne pupolære satiriske post som giver en tankevækkende vinkel. Eller læse hvad John MacArthur siger om folk der siger sådan:

“Folk som ikke ønsker at deres udsagn skal granskes, folk som ikke ønsker at blive holdt ansvarlige for det de prædiker eller tror på, folk som ikke ønsker at få at vide at de tager fejl, de kommer altid med dette bibelvers: Døm ikke for at I ikke selv skal dømmes.”

Så kom vi til frugterne. Har denne side nogen gode frugter? Jeg ville synes at det er for meget at påstå at denne side har skabt en hel masse gode initiativer i Danmark. Men den har været brugt til det, men det er ikke til at vurdere fra min side hvor meget af det kommer fra arbejdet på denne hjemmeside, og hvor meget fra anden side. Men jeg kan nævne noget som sammen med andre tiltag har været en frugt. Der har været mange kristne i Danmark som har fundet ud af at de ikke er de eneste der kan se der er noget fuldstændig galt med de moderne kirker i Danmark. At finde ud af at der er andre der mener som en selv, er både en trøst, og også med til at skabe en lyst og et håb om tilbagevenden til evangeliet. Der er også opstået initiativer rundt omkring. Folk mødes, studerer bibelen og beder sammen. Som følge af at folk er kommet i kontakt med hinanden igennem denne side, er der nogen der startede kirke op i Bjerringbro. En kirke jeg selv blev medlem af, efter at blive ekskluderet som forkynder i en anden kirke pga min juleprædiken sidste år. Og der ser ud til at være flere på vej. Der har været to sommerlejre medgode bibellærere som Paul Washer, Charles Leiter og Peter Hammond, plus et seminar med Justin Peters. Der er også folk der er begyndt at turde stillle spørgsmål til deres præst. Som har gjort opmærksom på de forkerte ting der foregår i kirken. Det er ikke altid det er blevet modtaget så godt, men det er vigtigt at disse ting bliver taget op, så lederskabet bliver husket på hvad der står i Guds ord. Og her har jeg fundet ud af at langt flere ledere end forventet har et fuldstændig forkert forhold til udsagnet “Rør ikke Guds salvede”. For det betyder ikke at man skal afholde sig fra at give bibelsk konstruktiv kritik.
Så er der også dem som takker for min anmeldelse af bogen “Hytten”. Bogen som folk har gjort til en moderne Pilrimvandringen, selvom det er to vidt forskellige guder de skriver om. Pilgrimsvandringen handler om bibelens Gud, det gør Hytten ikke. Foruden de andre bedømmelser jeg har af bl.a. Rick Warrens vrøvl og Joel Osteens ekstreme manipulering af Guds ord m.v. Disse bedømmelser som jeg har sørget for er dokumenterede, har også gjort at præster nogen steder ikke usagt har kunne promovere disse tåbelige bøger. Folk har bl.a. siddet i studiegrupper (som før studerede Guds ord) som havde fået at vide de skulle læse en bog af Rick Warren, undersøgt skriftstederne og fundet ud af at Rick Warren ændrede skriftens betydning. Det har givet mange debatter i de studiegrupper. Debatter som har skabt splid, men vel at mærke en splid som er nødvendig (læs Paradokset om splittelse. Men en ting som jeg anser som rigtig vigtig, er at denne hjemmeside har været med til at vise hvad evangelisation er. Det er nemlig ikke at være “relevant kirke” eller lave en masse socialt arbejde. Ikke at der er noget galt med socialt arbejde, men uden evangeliet er det tomt. Evangeliet er enkelt og det kan forkyndes så det giver mening. Noget som Ray Comfort har været en spydspids for, hvilket man kan se i den berømte video “Hells best kept secret”.

Sandheden om mig
I de tre år jeg har kørt denne hjemmeside, har jeg indimellem fundet ud af at der går nogle underlige om hvem jeg er. Rygter, halve sandheder, udokumenterede anklager o.l. Det er hvad man må leve med, når man viser hvad en lige pind er, og hvad en skæv pind er. (Den lige pind er evangeliet, de skæve pinde alt muligt andet).For hvad skal folk gøre ved det? Det nemmeste her er at komme med nogle dumme historier om hvem en er, og sørge for at de får en til at virke utroværdig, og dermed håbe at folk ikke vil læse hvad jeg skriver. Det har dog ikke hjulpet. For mange folk kan efterhånden godt se, at det jeg har advaret om, i dag er ved at ske for øjnene af os. Som når Frikirkenet eksempelvis inviterer en New Age filosof som hovedtaler til deres lederkonference. Hvem havde troet det for bare få år siden. Det er lige præcis den slags jeg har advaret om ville ske, hvis vi ikke snart omvender os fra vore ubibelske veje.
Jeg har ikke brugt så meget tid på at fortælle om mig selv, eller give modsvar på de underlige historier jeg hører. For jeg vil godt passe på med at prædike mig selv. Jeg synes der er for mange der bruger mere tid på at prædike dem selv, istedetfor at prædike Jesus. En der var kendt for det var den falske profet William Branham. Det der var kendetegnende for ham var at han elskede at fortælle hvad Gud havde sagt personlig til ham, hvad han havde oplevet af åndelige oplevelser her og der, og hvordan Gud brugte ham. Jeg får simpelthen spat af at høre folk tale sådan. Men dem er der rigtig mange af i dag.
De taler mere om hvad Gud har sagt til dem, hvad Gud har brugt dem til, og hvor tæt de lever med Gud. Hallo, det skal vi andre nok selv kunne finde ud af at vurdere om I gør. Hvad med at prædike Kristus i stedet for. Det handler nemlig ikke om hvordan I bliver brugt, men at Jesus bliver prædiket som død korsfæstet og opstanden. Folk der prædiker sig selv, har en kraftig tendens til åndelig arrogance, og det har jeg mange eksempler på.
Ikke desto mindre tror jeg tiden snart er inde til at fortælle mere om de ting jeg har oplevet igennem de sidste fire år. For jeg tror det kan være en hjælp til folk der står og er splittede over hvad de skal gøre i den kirkesituation de pt er i. Ikke at alle skal gøre som mig, men de tanker jeg har haft om det (forkerte og rigtige), og hvordan andre har gjort, kunne måske være en hjælp. Jeg ønsker dog ikke at gøre det uden at have det underbygget af Guds ord, netop for at undgå det bliver at “prædike mig selv“. For mine tanker og oplevelser er ikke en autoritet. Det er stadig Guds ord der er det. Dertil tror jeg heller ikke at det at jeg fortæller min historie vil stoppe de skøre historier jeg hører om mig selv. Det er bare sådan en ting jeg må leve med.

En bøn om vækkelse
Hvis du er en kristen, så brug din tid fornuftigt. Find ud af hvad Guds vilje er, hvad Guds vilje er for dig, og det finder du ud af ved at gå ind i vækkelse. Hør hov, kan jeg bare gå ind i vækkelse? Ja, du kan bede Gud og at vække dig, og når Han gør det (for det vil Han gøre hvis du beder Ham om det), så vil Han give dig en lyst til at søge Ham, igennem Hans ord. For sand vækkelse har altid vist sig at være kendetegnene ved en tilbagevenden til bibelen. Vækkelse kommer ikke ved at lave “relevante kirker”, “superåndelige kirker”, eller gøre det popsmart at være kristen, eller holde gospelkoncerter med dygtige sangere der ikke er født på ny. Sand kristen vækkelse har altid været kendetegnende ved at kirken har vendt tilbage til den bibelske forkyndelse, og når folk har hørt den har mange ikke kunne stå imod. Fordi Gud velsigner ved sit klare ords forkyndelse.
Den ser vi også i den største bibelske vækkelse der nogensinde har været. Den har jeg bl.a. prædiket over i kirken som jeg blev ekskluderet fra. Det er en den vi finder i det gamle testamente, om kong Josija som finder skriften frem igen, efter mange års fravær. Hvad det medfører kan man høre i denne prædiken “Josijas og den største vækkelse i det gamle testamente”.

Ja det blev et langt indlæg, med mange links. Jeg regner dog ikke med at de næste tre år vil medføre 1000 nye indlæg. Jeg har ikke den samme tid som før. Jeg har kone og tre børn som har førsteprioriteten, jeg er ved at videruddanne mig på Uni ved siden af mit arbejde, jeg prædiker i kirken jeg kommer i, og er med i netværket “Tilbage til bibelen“. Dertil er jeg madinteresseret, og har mine små hobbyer i form af gamle musicals og tyske film fra tyverne og trediverne (kald mig bare underlig). Så der er nok at se til. Men jeg ønsker at fortsætte med bloggen her, men ville ønske at der var flere der tog initiativet til noget lignende. Men vel at mærke folk der også elsker Guds menighed, har en god teologisk forståelse og en brand efter at fortælle andre sandhedenog advare imod den kommende dom. Noget de vil gøre på grund af deres kærlighed til Ham der gav sig selv for os på Golgatas kors, så vi kunne få evigt liv hos Ham i Himmelen. Amen.

Categories
Falsk Lære Kirke

Er Hildebrandt en naturlig udvikling for Frikirkenet?

At Frikirkenets ledere i denne weekend samles i Kolding og har sat New Age filosof (og agitør) Steen Hildebrandt på som den hyppigste taler, er ikke så overraskende. Det er heller ikke overraskende at flere af de ledere der hører på Hildebrandt, bagefter vil sige: “Vi kunne ikke høre noget galt, han sagde det samme vi mener i forvejen”, er heller ikke overraskende. For der er flere af de elementer Hildebrandt fokuserer på, som også er noget mange tilsyneladende forvirrede kirkeledere fokuserer på. At de siger at de ikke kunne høre noget galt, viser kun at de enten ikke er åndeligt modne og/eller ikke teologisk funderede.

Men det er ikke noget nyt, for det viste de sidste år ved deres invitation af den engelske præst Paul Scanlon som tilhører den søgervenlige del  af trosbevægelsen. Jeg hørte hans hovedtale sidste år, og jeg var ikke begejstret, selvom den blev taget godt imod. Lad mig kort genfortælle den:
Paul scanlon starter med at bruge mellem ca en trediedel af sin prædiken på at fortælle om hans rejse til Danmark. Rimelig uinteressant, men okay, det kan ske, og det havde da også nogle morsomme elementer. Han forsøgte såmænd nok at tale sig ind til folk og lære dem at kende på den måde. Det er noget man ofte ser hos karismatikere. Det ses eksempelvis også hos den evangeliske og reformerte karismatiker C. J. Mahaney. Han forkynder godt om Jesus, men han bruger alt for meget tid før han går i gang med sin prædiken (som plejer at være god). Men tilbage til Paul Scanlon, jeg ventede på at han skulle tage fat i Guds ord, men så gik han i gang med at fortælle hvordan hans kirke var blevet meget stor. Så fortalte han hvilke aktiviteter man havde taget fat i, og at det var sket fordi man havde vist folk at de skulle finde en ressource i sig selv. I sin fokus på dette sagde han flere gange at dette stod i bibelen, og at han nok skulle vise det.

Det stod der da ikke
Til sidst i sin prædiken tog han så endelig fat i Guds ord, og viste os hvor det skulle stå henne. Så tog han tre historier fra bibelen, som intet havde at gøre med at finde en ressource i sig selv. Jeg var ganske enkel målløs da jeg hørte ham bøje Guds ord til det ekstreme, for at få hans ide til at blive bibelsk. Jeg husker ikke alle tre historier, men en af dem husker jeg tydeligt. Han fortalte om enken der kom til Elisa og sagde at hun skyldte penge, men fordi hendes mand var død, kunne de ikke betale. Elisa sagde hun skulle gå ud og låne en masse krukker og lukke sig inde i sit hus med dem. Derefter skulle hun tage og hælde olivenolie op i dem, indtil der ikke var mere tilbage. Der kom så mirakuløs meget olie ud af hendes oliekande, så alle krukkerne blev fyldt op. Hun kunne nu sælge olien og der var nok til at betale gælden. Den historie ændrede Paul Scanlon til at handle om følgende: Enken fandt en ressource i sig selv ved at gå til hendes enorme netværk af mennesker. Fordi hun havde det netværk kunne hun låne en masse krukker, som nu kunne blive fyldt op. Hendes ressource var hendes netværk.
Men hov, hvorhenne blev Gud lige af? Han forsvandt. Væk var fokus på miraklet, væk var fokus på Guds omsorg og kærlighed, væk var evangeliet. Istedet var det blevet en klar fokus på mig selv, og på hvad jeg kan, og jeg er i stand til. Ret typisk trosbevægelsesvrøvl som sætter mennesket i centrum og ikke Gud.

Men hvad har det at gøre med invitationen af Steen Hildebrandt?
Hildebrandt er New Age filosof. En af de få ting New Age folk har til fælles (og er noget Hildebrandt har en del fokus på), er hvad mennesket er i stand til. Fordi vi er små guder i os selv (panteistisk forståelse). Sidste år havde man en forkynder på besøg, som gav et budskab der var uden evangeliet, og med mennesket i centrum istedet for Gud. Man syntes ovenikøbet det var godt, og lagde prædikenen ud på nettet, så vi andre kunne høre hvor godt det var. Man så altså ikke noget problem i den forkyndelse. Hvad sker der så? Ja, når man ikke kan se noget galt i Paul Scanlons mangelfulde forkyndelse (og den var ellers tydelig nok), så er der jo ikke noget til hinder for at man tager det næste skridt. Hvis man kan have en der kalder sig kristen, men ikke prædiker et kristent budskab (men et menneskecentreret). Så kan man vel også have en der ikke kalder sig en kristen, men prædiker et menneskecentreret budskab. Det er hvad man har fået nu. Det værste er, de kan ikke engang høre det, og de kan ikke engang se der er noget galt. Frikirkenets egen formand giver selv udtyk for det, i sin svar på kritik i Udfordringen denne uge. Det kan man læse på dette link, hvor man først ser læserbrevet han svarer på: http://udfordringen.dk/art.php?ID=19328. De folk i Frikirkenet der kan høre og se problemet, bør tage sig sammen og sige fra, og tale for at det er den evangeliske forkyndelse der er brug for at få tilbage i kirken. For det er det budskab Gud har lovet at velsigne med sin Ånd. Han har ikke lovet at velsigne en kirke der tror, at man kan få en bedre kirke ved at søge råd hos mennesker der i Hans øjne er åndeligt døde.

Næste gang bliver det anderledes
Næste indlæg kommer ikke til at omhandle denne sag. Det bliver istedet et ganske særligt indlæg, som kun vil forekomme yderst sjældent, og ellers ikke er noget jeg benytter mig så meget af. Men da det blev muligt denne gang, tænkte jeg at jeg at nu skulle det være. Se med i starten af næste uge, hvor den kommer.

Se også disse indlæg:

Frikirkenet inviterer New Age filosof som hovedtaler

Formålet med New Age

Steen Hildebrandt og hans New Age filosofi

Hvad skal jeg sige til min præst?

Categories
Endetiden Evangelisation Falsk Lære Kirke Overfladisk kristendom

Er der plads til evangeliet hos Frikirkenet?

Jeg kan ligeså godt køre sagen om Frikirkenet til ende (se sagen på dette link). At påstå at Frikirkenet er ubibelsk alene på baggrund af deres invitation af en New Age filosof som hovedtaler, er ikke nok begrundelse. Men sammen med meget andet, er det efterhånden tydeligt at se at Frikirkenet har forladt den bibelske vej. Det vil jeg skrive et par små indlæg om.

Det var der ikke plads til i Domino
For halvandet år siden kunne man se denne video på forsiden af Dominos hjemmeside (Frikirkenets kristne livsstilsmagasin). Da jeg så den blev jeg glædeligt overrasket, og tænkte at det var virkelig godt og flot skridt af Domino, at sætte en sådan evnaglisationsvideo på. Det er to unge mænd der får evangeliet på en klar og tydelig måde. Loven først, og evangeliet bagefter. Helt i overenstemmelse med reformert kristendom og sand vækkelseshistorie.

Men det var en kort fornøjelse, for dagen efter var den væk. Og ikke bare flyttet om i gamle artikler, nej den var helt fjernet og kunne ikke findes mere på deres hjemmeside. Nogen havde altså fjernet denne video. Den var der ikke plads til på Frikirkenets ansigt udadtil. Hverken på forsiden eller som en gammel artikel.
Men hvad skete der så? Jo der kom snart en anden video på forsiden istedet for. Det var af en mand der tog hovedspring i dåbsbassinet.

Den lå på forsiden i flere måneder, uden at blive fjernet. Man kan stadig se artiklen på dette link: Hovedspring i dåbsbassinet. Så man har altså plads til en video med en person der ikke tager dåben alvorligt. Men laver det om til noget pjat. Men to unge mænd der får evangeliet på en måde så det giver mening at omvende sig til Kristus, er der ikke plads til. Hvad er det for en strategi, eller tanke der ligger bagved en sådan sortering af artikler? Er det en kristen stratigi, som fokuserer på Kristus, eller på mennesket?

Find det modsatte af fem fejl
Men dette er blot et eksempel som indikerer at Frikirkenet ikke har plads til evangeliet. Frikirkenets magasin minder mig om den gamle leg, find fem fejl. Men her er det blot med modsat fortegn. Find den ene ting som ikke er forkert. Med andre ord, kan man finde evangeliet i Domino? Og her er svaret nærmest nej og slet ikke tæt på ja. For evangeliet er ikke en tydelig del af Dominos indhold. Men der er plads til en masse andet som virker kristent, som virker kirkeligt, men som reelt set er uden evangelisk fokus eller indhold. Jeg har læst Dominos magasiner igennem fire-fem år. Og jeg husker ikke en eneste gang at have læst noget hvor der var klar fokus på hvad Jesus gjorde på korset for os, og heller ikke hvorfor jeg har brug for at omvende mig til Kristus, foruden gode gamle vægtige emner som karakteristika ved Guds personlighed, gudsfrygt, eller syndens løn og fortabelsen. Men hovedspring ned i dåbsbassinet, ja det kan man godt have, foruden en masse anbefalinger af bøger af vranglærere som Brian McLaren, uigennemtænkte artikler om Rick Warren og sådan kunne jeg fortsætte.
Jeg ville ikke blive overrasket over at man et eller andet sted, kunne finde noget evangelisk der havde sneget sig ind et sted. (Der har jo før sneget sig en god video ind på deres hjemmeside). Men det er bestemt ikke det der er fremtrædende hos Domino. Det er istedet blevet til en forkert fokus på kirken, og ikke på Kristus. Men kirken er ikke noget værd uden Kristus. For uden Ham, er det kun en masse syndige mennesker der render rundt og udøver religiøse gerninger. Men med Ham, og med fokus på Ham, vil der komme liv i kirken. Det liv Jesus giver behøver ikke have noget at gøre med fed lovsang, underholdningsindslag og smarte prædikener med ugebladspsykologi. Det liv Jesus giver er langt højere end det, og det er dette liv der er savnet hos Domino.

Næste gang satser jeg på at skrive om hvorfor Frikirkenets invitation af en New Age filosof var en naturlig udvikling.

Categories
Falsk Lære Kirke

Frikirkenet+New Age=En Spindoktor???

Sagen om Frikirkenet der har inviteret en New Age filosof som hovedtaler til deres lederkonference, har udviklet sig til det bizarre (se artiklen på dette link). Denne sag er blevet håndteret så kollosalt dårligt af Frikirkenet, at jeg har to råd til dem. For det første: “Omvend jer fra jeres ubibelske veje og begynd at prædike evangeliet istedet”. Det andet råd behøver de kun gøre brug af hvis de ikke følger det første: “Få jer en spindoktor”.

Det første råd tror jeg flere af læserne her kan forstå. Men hvorfor det andet råd? Jeg har jo arbejdet sammen med journalister, og fandt der ud af hvordan man skal håndtere det pressen skriver om en. Noget af det værste man kan gøre hvis der er kommet en dårlig historie ud om en virksomhed, er at holde sin mund. Konsekvensen bliver en meget større fokus på ens virksomhed end ellers, og vel at mærke en negativ fokus. For journalisten regner med at tavshed er lig med flere skelletter i skabet. Det er langt bedre for sådan en virksomhed at gå offentligt ud og sige hvad man mener. Også selvom folk kan være enige eller ej. Et klart statement vil kunne lukke munden på mange journalister, og være med til at gøre sagen mere uinteressant. Dertil viser det også handledygtighed at kunne gøre det.

Det gjorde Dansk OASE faktisk da de efter at have haft en romersk katolsk forkynder på deres sommerstævne, blev kritiseret for at invitere en mand, som ikke troede på retfærdiggørelse af tro alene. Det var en kritik OASE tog alvorligt, debatterede, og fik lavet et skrift om. I det skrift meldte de ud, at de ikke mente retfærdiggørelse af tro var et afgørende element i kristendommen. Her er jeg jo klart uenig, men jeg har respekt for at de meldte det klart ud. De viste hvad de står for, og det var ikke bibelsk baseret kristendom. Frikirkenet burde tage ved lære af OASE og gøre det samme. (Se link om OASE her).

Hvad bør Frikirkenet så melde ud?
Ganske enkelt sandheden. Og sandheden er at de godt kendte til at Steen Hildebrandt er en New Age tilhænger, og er dybt involveret i New Age. Men at de inviterede ham alligevel, fordi de mente at kunne lære noget af ham. Det ved jeg personligt og flere andre, at de var vidende om. Jeg har tre kilder på at det er tilfældet, og enhver påstand om at Frikirkenet ikke kendte til dette, er ganske enkelt usand. Det kan være at nogle af deres ledere ikke vidste om det(muligvis fordi nogle af de andre ledere har misinformeret dem). Men der var indtil flere ledere der var vidende, og ikke anså det som et problem, før de inviterede Hildebrandt. Men det bør ikke være mig der melder det ud, det bør være Frikirkenet selv.

Modne ledere?
Det kan godt være at Frikirkenet tror at de er så åndelig bevidste og modne, at de godt kan finde ud af at sortere det dårlige fra Hildebrandts undervisning. Det er jo fra folk i Frikirkenet man ofte hører den slidte frase “spis fisken og spyt benene ud”. Et citat der ikke er bibelsk og som Frikirkenets folk også har vist at de ikke formår at leve op til. For det er de samme mennesker der har godkendt Rick Warrens ubrugelige selvhjælpsbøger. Nogle af de samme folk har sagt The Shack er en god bog, selvom det så tydeligt er en bog der beskriver en helt anden Gud end bibelens. Det er de samme folk som ikke har turdet gøre op med emergent church bevægelsen, og har tilladt at kirker fra trosbevægelsen kan være med i Frikirkenet. Nej dette er ikke en flok åndeligt bevidste og modne kristne som kan sortere det dårlige fra. De har vist at de gør lige det modsatte. Hvordan de viser det vil jeg komme ind på næste gang, og det er ganske enkelt chokerende hvad Frikirkenet har gjort for at få evangeliet ud på et sidespor, og menneskefokuseret vrøvl ind på scenen istedetfor.

Men hvis Frikirkenet melder ud at det var en fejl at invitere Hildebrandt, så bør de gøre det ved samtidig at aflyse møderne med ham. Det ville være det rigtige signal at sende her. Men hvis de blot melder ud at det var en fejl, men ikke aflyser Hildebrandt, så har de endnu engang vist at de ikke mener det er en fejl der betyder noget. Det vil jo vise  at de reelt set er ligeglad med den kritik, som de har fået fra den del af kirken som er bibeltroende og som kender Guds vilje i disse ting. Spørgsmålet er om man som kristen overhovedet skal følge sådan nogen ledere? Men se med i næste afsnit, hvor jeg vil vise hvad der er plads til hos Frikirkenet, og hvad der ikke er plads til.

Epilog (eller måske nærmere epigram): Som en sidebemærkning på det jeg skrev om Dansk Oase. Præsten fra Århus Valgmenighed Keld Dahlmann som er en del af Dansk Oase, er faktisk gæstetaler på Frikirkenets lederkonference. Det er ganske interessant at udover at man inviterer en New Age filosof, så har man også inviteret en fra et kirkesamfund, der mener at retfærdiggørelse af tro ikke er et essentielt punkt for kristendommen.

Categories
Endetiden Falsk Lære Forvirret lære Kirke podcast Prædikener

R. C. Sproul om Halvtreds års kirkeligt forfald

R. C. Spoul er kendt som mister Reformed i USA. Han har været professor i teologi, og arbejder stadig som pastor, selvom han efterhånden er en ældre herre, og har gennemgået en hjerneblødning. Men han drives stadig af lysten til at prædike Guds ord. Efter at have hørt denne undervisning flere gange til og fra arbejde i bilen, kan jeg godt forstå at han har svært ved at stoppe som forkynder. For i denne undervisning viser han hvor stort behovet for en klar forkyndelse af evangeliet er. For det er blevet langt større efterhånden som kirken mange steder i den vestlige verden er forfaldet. Hvordan det forfald hænger sammen med de filosofiske ideers udvikling, og den romersk katolske kirkes fokus på økumenisk arbejde, fortæller Sproul her skarpt og klart.

I starten vil man muligvis synes han bruger lidt lang tid på at forklare hvordan ideer hænger sammen, og bliver udviklet. Men det vil give mening. Dette er en undervisning som viser hvor vigtigt det er for kirken at holde fast på doktrinerne, særlig de fem solaer (Skriften alene, Kristus alene, Troen alene, Guds ære alene, og troen alene). Men som også viser den klare fare der er ved at arbejde sammen med kirker der ikke kan tilslutte sig disse fem solaer. For som Sproul siger, hvis vi ikke kan blive enige om disse fem, har vi så overhovedet noget at vi kan arbejde sammen om som kirke?

Men dette er ikke kun om hvor skidt det står til i kirken. Det handler også om, at hvis kirken skal kunne fungere ordentligt til Guds ære, så må vi der forkynder Guds ord, holde fast i den gode forkyndelse, og prædike Kristus. Vi skal stoppe med at prædike os selv, vore egne ideer, egne oplevelser, egne små kæpheste, men istedet prædike Kristus som korsfæstet død og opstanden!

T4G 2010 — Session 2 — R.C. Sproul from Together for the Gospel (T4G) on Vimeo.

Du kan også Dowloade den her.

Categories
Falsk Lære Kirke Kommentar til medierne

Frikirkenet har ingen bibelske argumenter

Sagen med Frikirkenets invitation af New Age filosof Steen Hildebrandt til deres lederkonference, har udviklet sig. Og jeg vil her kommentere på lidt af det. [Jeg er efter dette indlæg blev skrevet, blevet vidende om at Frikirkenets kendskab til Steen Hildebrandts forbindelse med New Age, har været helt klar. Man har blot forsøgt at minimere og fortolke hans forbindelser, på en måde som man har håbet gjorde det mindre problematisk at invitere ham. Det har dog ikke ændret  på de konklusioner jeg i forvejen har skrevet her.]

Vidste Frikirkenet at Steen Hildebrandt var New Age tilhænger?
Det er dette spørgsmål som mange har stillet, og jeg ved mange har kontaktet deres pastorer for at få svar. I den forløbne uge har Frikirkenets folk haft samtale om dette, og åbenbart haft svært ved at finde ud af hvad de skulle melde ud. For det burde være nemt at svare på. En kommentator har svaret at Frikirkenet har undersøgt sagen og meldt ud at Hildebrandt ikke er New Age tilhænger, men et søgende menneske. Hvis det er noget man har fået fra en person der repræsenterer Frikirkenet, så er der to ting som de har overset. For det første bekender Hildebrandt sig personlig til New Age. Han kalder det bare Old Age istedetfor. Men han har flere gange offentligt meldt ud hvad han står for.

”Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg opfatter Jes Bertelsen som en lærer, men samtidig er det heller ikke noget, jeg taler særlig meget om. Jeg er jo klar over, at jeg løber en risiko for at blive opfattet som en nyreligiøs discipel, der bliver hjernevasket af en guru. Men omvendt – det, jeg tror på, vil jeg også stå ved offentligt.”  http://www.djoef.dk/djoefbladet/Arkiv/DJOeFBladet2007/DJOeFBladetnr132007/Hjertetviservej.aspx

Dertil kan man læse om hans inspirationskilder i denne artikel af ham selv: http://www.steenhildebrandt.dk/files/Bidrag_til_boeger/BTB_paa_kursus_med_nlp_guru_tony_robbins.pdf . Der kan man bl.a. læse at hans inspirationer er Rudolf Steiner, Martinus, Dalai Lama, Deepak Chopra foruden Jes Berthelsen. Det er kort sagt New Age bras af værste skuffe, han henviser til her. Men det andet Frikirkenet har overset, er Hildebrandts aktive arbejde for at få New Age tanker og metoder indført i bl.a. folkeskolen. Det er et projekt han har med New Age leder Jes Berthelsen og familieterapeut Jesper Juul (Se link her). Så ikke nok med at Hildebrandt klart bekender sig til det nyreligiøse, så arbejder han også aktivt og seriøst for det nyreligiøse. Dermed er det ikke sandt hvis Frikirkenet påstår noget andet.

Andre udmeldinger fra Frikirkenet
Men dertil ved jeg også at det er forkert at Frikirkenet ikke vidste om Hildebrandts åndelige ståsted. Det har jeg fra flere kilder i Frikirkenet fået at vide. Det er ovenikøbet kilder der synes det er i orden at benytte sig af Hildebrandt, på trods af hans New Age filosofi. Den ene har fortalt mig at det har de vidst i lang tid. Jeg har selvfølgelig meldt tilbage, at så burde Frikirkenet også melde dette ud offentligt, så man kan få mindsket eventuelle rygtedannelser omkring dette. Men det er tilsyneladende ikke sket. Så med de forskellige udmeldinger fra Frikirkenet, har vi enten at gøre med en gruppe mennesker der lyver, eller ikke ved hvad der foregår. Hvad enten det ene eller andet, så er det et særdeles dårligt signal at sende fra dem der burde være kirkens ledere. Jeg ved at Hildebrandt ikke selv ville mene at dette var en måde at agere på i disse tilfælde. Så der er da en ting de kunne lære af ham, trods alt. Men det ville jeg nu godt have fortalt dem, også fuldkommen gratis.

Men lad os nu antage:
Men lad os kort antage at Frikirkenet har ret i at Hildebrandt ikke er New Age tilhænger, men et søgende menneske. Det er tydeligt at det ikke er tilfældet, men spørgsmålet er om det ville forbedre situtationen for Frikirkenet. I fald Hildebrandt kun var et søgende menneske, og man havde inviteret ham til at tale om ledelse, så er dette stadig et klart forkert signal at sende. For det ville betyde at man havde inviteret en der åbenlyst ikke havde fundet sandheden, til at undervise folk som angiveligt skulle prædike sandheden, og derfor også kende sandheden. Hvor klogt er det lige at sætte sådan en til at undervise? Hvis de virkelig mener at det er en god argumentation for at invitere Hildebrandt, så er de jo nødt til i samme åndedrag at sige, at de ikke selv mener at have fundet sandheden. Ellers ville det ikke give mening at invitere ham.
Men det er måske også her hele årsagen til miseren ligger. Alt for mange i Frikirkenet har en så lav forståelse af evangeliet og bibelen, at de ikke fatter hvad sandheden er, og derfor søger den alle mulige andre steder. Som i verdslig ledelsesfilosofi, også selvom den kommer fra nyreligiøse sider. Ceteris Paribus, så er det stadig en trist historie.

Se også følgende links om sagen:

Frikirkenet inviterer New Age filosof som hovedtaler

Formålet med New Age

Steen Hildebrandt og hans New Age filosofi

Hvad skal jeg sige til min præst?

Categories
Bibelen Falsk Lære Kirke Overfladisk kristendom

Podcast: Reformationsprædiken

I søndags prædikede jeg over Mattæus 21.12-17. Det er der hvor Jesus vælter de handlendes borde på tempelpladsen, og kalder det for en røverkule. Det var dette skriftsted, som jeg kunne se havde nogle klare ligheder med reformationen, som vi fejrede den dag. Hvorfor der er en klar sammenhæng mellem det Jesus gjorde på tempelpladsen, reformationen, og den moderne kirke af i dag, kan du høre i dette podcast. Her siger jeg bl.a.:

Som Kong Salomon sagde der er intet nyt under solen. For det var det samme Martin Luther og de andre reformatorer stod overfor dengang for 500 år siden, som Jesus stod overfor på tempelpladsen. Kirken dengang var lavet om til et system af religiøse aktiviteter, som ikke havde deres baggrund i bibelen.
Bibelen var ikke længere den eneste sandhed for kirken. Man mente ikke der var brug for at sige som Jesus ”der står skrevet”. For det var i stedet blevet pavens ord der blev tillagt så meget autoritet, at bibelen kom ud på et sidespor. På den måde fik pavens ord faktisk mere autoritet end bibelen, For det var hans måde at fortolke den på som blev til sandhed.
Og hvilke sandheder havde den kirke så at give? Lad os blot kort kigge på nogen af de sandheder den tids kirke kunne komme slippe afsted med. Hvis du gik op af en særlig trappe i Rom og bad et fadervor, og evt et ave maria for hvert trappetrin, alt sammen for en vis betaling til kirken, så kunne man få udfriet sine afdøde bedsteforældre fra skærsilden.
Hvis man så på Johannes døberens kranie, kunne man minimere sin tid i skærsilden med 500 år. Og hvis du betalte såkaldt aflad til kirken, så fik du et brev hvor paven gav dig frihed fra skærsilden.
Synd blot, men betal ved kasse 1, så kan du komme meget hurtigt i himlen. Alt dette var et ubibelsk system som kun kunne opretholdes fordi bibelen ikke var tilladt for jævne mennesker at læse.

Hvordan gamle kranier, trapper og aflad hænger sammen med det du ser i den moderne kirke, kan du høre her.